Det parasympatiske nervesystem

Nervesystemets inddeling

Nerveceller kommunikerer med hinanden via elektriske og kemiske signaler. Hjernen modtager konstant store mængder information fra sanseceller i kroppen. Kun en mindre del af disse signaler når det bevidste niveau, mens langt de fleste bearbejdes ubevidst. Mange signaler frasorteres allerede i rygmarven, før de når hjernen, så centralnervesystemet kan fokusere på de vigtigste informationer (1).

Overordnet opdeles nervesystemet i to hoveddele:

• Det centrale nervesystem (CNS), som består af hjernen og rygmarven
• Det perifere nervesystem (PNS), som omfatter alle nerver uden for CNS

Hjernen kan via PNS regulere funktioner ude i kroppen, såsom bevægelse og hormonel aktivitet. Omvendt sender PNS information tilbage til hjernen om sanseindtryk og vævstilstand. CNS og PNS er således i konstant tovejskommunikation (2).

Det autonome nervesystem

Under det perifere nervesystem findes det autonome nervesystem (ANS). Det autonome nervesystem styrer kroppens indre miljø og arbejder uafhængigt af viljen for at opretholde homeostase – kroppens indre balance.

ANS opdeles i:

• Det sympatiske nervesystem (SNS)
• Det parasympatiske nervesystem (PSNS)

De to systemer virker overvejende modsat hinanden. Det sympatiske nervesystem aktiveres ved stress og belastning, mens det parasympatiske nervesystem dominerer under hvile og restitution (3).

Parasympatiske kranienerver

Fire af hjernens i alt tolv kranienerver har parasympatiske funktioner:

Kranienerve III – Oculomotorius
Parasympatisk funktion: Pupillen trækker sig sammen og reducerer lysindfald. Linsen tilpasses, så fokus på nærsyn forbedres.

Kranienerve VII – Facialis
Parasympatisk funktion: Øger tåre- og næsesekretion samt spytproduktion, hvilket understøtter den tidlige fordøjelse af kulhydrater i munden.

Kranienerve IX – Glossopharyngeus
Parasympatisk funktion: Stimulerer yderligere spytsekretion og enzymaktivitet. Tørhed i munden kan være tegn på øget sympatisk aktivitet og stress.

Kranienerve X – Vagus
Vagusnerven står for omkring 90 % af det parasympatiske respons i kroppen og har omfattende funktioner:

• Hjerte: Sænker pulsfrekvens og blodtryk
• Lunger: Reducerer vejrtrækningsarbejdet i hvile
• Bugspytkirtel: Øger enzymproduktion til fordøjelsen
• Lever: Fremmer lagring af glukose som glykogen
• Fordøjelseskanalen: Øger peristaltik, mavesyreproduktion og næringsoptag
• Galdeblæren: Stimulerer galdesekretion

Parasympatiske nerver fra korsbenet

Hypothalamus regulerer også parasympatiske nervefibre, der udspringer fra korsbenet og påvirker:

• Kønsorganer: Øget blodgennemstrømning (erektion/klitoral respons)
• Blære: Sammentrækning af blæremusklen og afspænding af lukkemusklen
• Tyktarm og endetarm: Øget peristaltik og afspænding ved afføring

Parasympatisk vs. sympatisk aktivitet

Vekselvirkningen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem er afgørende, fordi de to systemer gør det muligt for kroppen både at reagere hurtigt på trusler og senere vende tilbage til hvile og genopbygning. Det sympatiske system aktiverer et stressrespons, der frigiver energi til kamp og overlevelse, mens det parasympatiske system fremmer restitution ved bl.a. at sænke puls og blodtryk samt understøtte fordøjelse og vævsreparation.

Efter et stressrespons falder den sympatiske aktivitet relativt langsomt, mens den parasympatiske aktivitet gradvist øges og fremmer vævsheling efter belastning, så kroppen kan vende tilbage til homeostase. Samspillet mellem de to systemer er komplekst og involverer både central og perifer regulering. Ubalance kan påvirke fysiologiske systemer negativt og over længere tid medføre problemer med f.eks. kredsløbet, fordøjelsen, hormonregulering og libido (5).

Stress og belastning

Stres i en negativ forstand bliver først et problem, når den er har stået på i længere tid. Den kommer i flere afskygninger og kan være en konsekvens af fysisk (over-)træning, emotionel/psykisk overbelastning eller kemisk ubalance i det indre miljø. Kroppen udfordres med søvnunderskud, arbejde, eksaminer, dårlig kostvaner, mens vi også lige skal skal træne op til den næste halvmarathon eller Hyrox.

Derfor kan det være fordelagtigt at huske at give kroppen en pause i hverdagen, hvor systemet får lov til at komme ned i gear og kropsbatteriet kan få en hurtig opladning. Og hvordan gør man så det? Vi skal aktivere PSNS!

Inspiration til afspænding

Sænk din pulsfrekvens ved hjælp af vejrtrækningen
Din hjerne, dit hjerte og din åndedrætsmuskel (mellemgulvet/diafragma) kommunikerer tæt sammen. Ved udånding bevæger diafragma sig opad, og hjertet komprimeres en smule og bliver mindre, hvilket får blodet til at cirkulere hurtigere. Dette registreres af sanseceller i hjertet, som sender signaler til hjernen. Hjernen sender herefter via vagusnerven inhiberende signaler tilbage til hjertet om at slå langsommere.
I praksis betyder det, at pulsfrekvensen kan sænkes ved at gøre udåndingen længere end indåndingen. Træk vejret ind gennem næsen i 3–4 sekunder og ånd ud på cirka den dobbelte tid.

Mindfulness eller guidet meditation
Øger opmærksomheden i kroppen, hvor vejrtrækningen igen bruges aktivt til at sænke pulsfrekvensen og skabe ro i nervesystemet.

Powernaps
Faciliterer restitution uden at ødelægge døgnrytmen. Powernaps kan forbedre opmærksomhed, reaktionstid og humør samt reducere subjektiv træthed.

Social interaktion med gode relationer
Frigiver serotonin, som bidrager til en følelse af velvære. Har samtidig en positiv effekt på både immunsystemet og kroppens reparationsprocesser. Relationer kan være romantiske, venskabelige eller gennem interaktion med dyr (6,7).

Afrunding

Det parasympatiske nervesystem er afgørende for kroppens evne til at finde ro, restituere og genopbygge efter belastning. Sammen med det sympatiske nervesystem sikrer det, at vi både kan reagere hurtigt på stress og efterfølgende vende tilbage til en tilstand af balance.
Hypothalamus fungerer som kroppens indre kontrolcenter og koordinerer disse processer gennem nerver og hormoner. Hvis kroppen forbliver i en stresset tilstand over længere tid, kan det gå ud over både sundhed og velvære. Derfor kan simple tiltag som rolige vejrtrækningsøvelser, mindfulness, powernaps og sunde sociale relationer spille en vigtig rolle i at hjælpe kroppen tilbage i gear.

Referenceliste

1. Schibye, Bente et al.Menneskets fysiologi. Hvile & arbejde. 2005.
2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/om-hjerne-og-nerver/hjernen-og-nervesystemet/
3. Wilson-Pauwels, L et al. Autononic Nerves. 2016.
4. Wilson-Pauwels, L et al. Cranial nerves: funktion and dysfunction. 2010
5. Weissman, D. G. & Mendes, W. B. (2021). Correlation of sympathetic and parasympathetic nervous system activity during rest and acute stress task
6. Huberman, A.: Tools for managing Stress & anxiety. https://youtu.be/qUz93CyNIz0?si=FigSYw8YZXeTOOad
7. Huberman, A.: Control your vagus nerve. https://youtu.be/qUz93CyNIz0?si=FigSYw8YZXeTOOad