Inkontinens
Inkontinens eller urininkontinens er et tilstand hvor vedkommende har svært ved at holde på vandet eller at der lækker urin. Urininkontinens kan deles op i flere typer, men stressinkontinens, tranginkontinens eller kombination mellem de to er de typiske. Op til halv million danskere lider af urininkontinens, hvoraf 170.000 er kvinder der har stressinkontinens. Denne lidelse er ofte pinlig og et svært omtaleemne. Op til 75 % af dem der lider af stressinkontinens tøver med at besøge egen læge.
Halebenssmerter (coccygodynia)
Halebenssmerter er betegnelsen af smerter i eller omkring halebenet. Dette omfatter smerter eller gener i selve halebenet, mellem halebenet og korsbenet (sacrum), ledbånd i området eller muskler i bækkenet (bækkenbunden m.m).
Symptomer på halebenssmerter
Der opleves ofte smerter i siddende stilling, smerter ved tryk eller berøring af halebenet, smerter ved aktivering af bugpressen (toiletbesøg eller hoste), udstrålende smerter op til ryggen eller ned i balden, ryg- og nakkesmerter og hovedpine.
Årsager til halebenssmerter
Årsagerne kan være varierende. Fald på halebenet eller svær fødsel er ofte årsager til halebenssmerter. Stram og spændt bækkenbund, epidural, nakke- og rygsmerter er ligeledes hyppige årsager. Andre årsager som blære-, livmoder- og/eller endetarmsproblemer kan også føre til halebensgener.
Smerter og ømhed kan føles direkte ved tryk på halebenet, eller ved leddet mellem hale- og korsben, der tillige kan være hypermobilt. Ledbåndene, der udspringer fra korsbenet kan være meget ømme. Smerter føles ofte ved længere tids siddende stilling, når man rejser sig fra siddende, ved forverbøjning eller gang.
Bestil tid her
Behandling af underlivssmerter
Årsager til underlivssmerter skal altid først bestemmes. Årsagerne kan ligge i flere systemer i kroppen; muskuloskeletale system (muskler, sener, led osv.), blodsystemet, organsystemet, hormonsystemet, kranio sakrale system m.m. Aarhus Osteopati er eksperter i, at finde og behandle årsager til underlivssmerter i alle systemer i kroppen.
Gynækologisk behandling (Gyn.Obs behandling)
Ofte dannes der arvæv efter operationer i underlivet (fjernet livmoderen, fjernelse af muskelknuder og endometriose, bughinde- og blindtarmsbetændelse) hvilket begrænser bevægeligheden og funktionen af organerne i underlivet. Her kan Aarhus Osteopati´s eksperter anvende indvendige gynækologiske behandlinger med det formål, at genoprette bevægeligheden og funktionen af bindevæv og organer i bækkenet. Efter slemme fald/traume på halebenet (skævt haleben, bøjet haleben), ved inkontinens, endometrise, kroniske urinvejsinfektioner eller ved ufrivillig barnløshed kan gynækologisk behandling komme på tale. Aarhus Osteopati har fysioterapeuter med speciale i gynækologi i alle afdelinger.
Bestil tid her