Tilknytning mellem baby og forældre – den tidlige relation og barnets udvikling

Hvad er tilknytning?

Den britiske psykiater og psykoanalytiker John Bowlby (1907-1990) udviklede den indflydelsesrige tilknytningsteori, som beskriver barnets medfødte behov for at knytte sig til forældre eller andre nære omsorgspersoner. Når et barn oplever, at en voksen er tilgængelig, trøster, beskytter og hjælper, når barnet har behov for det, kan det bidrage til en følelse af tryghed. Den voksne bliver en slags sikker base, som gør det lettere for barnet at udforske verden. Bowlbys tanker blev udviklet gennem 1950’erne og senere samlet i hans hovedværk Attachment and Loss (2).

Der er sket en betydelig udvikling i tilknytningsteorien siden Bowlby. I dag betragtes sammenhængen mellem tidlig tilknytning og barnets senere udvikling langt mere nuanceret (6). Den tidlige relation til forældrene har betydning, men tilknytning er ikke statisk og kan ændre sig gennem barnets liv. En vigtig faktor er blandt andet, om barnet gentagne gange oplever voksne, der ser dets behov, forsøger at forstå dets signaler og reagerer på en passende måde. En stor forskningsoversigt fra 2024 viser, at forældres sensitivitet hænger sammen med tryg tilknytning hos både mødre og fædre (3).

Netop forståelsen af, at tilknytning ikke kun handler om relationen mellem mor og barn, men også om far-barn-relationen, har den danske psykolog og forsker Svend Aage Madsen beskæftiget sig med gennem mange års forskning i blandt andet fædres relation til spædbørn (4).

Denne forskning er interessant, fordi den nuancerer den historiske tendens til primært at betragte tilknytning som et spørgsmål om mor-barn-relationen. Et barn kan have forskellige tilknytningsmønstre til henholdsvis mor og far, og fædre kan også fungere som en tryg base for barnet (4).

Hvad er normalt i relationen mellem forældre og barn?

Nyere tilknytningsteori understreger, at tilknytning ikke er et enkeltstående resultat, men en dynamisk proces mellem barnet og dets omsorgspersoner. Barnets tilknytning udvikles gennem gentagne interaktioner, hvor det bliver mødt, trøstet, set og forsøgt forstået.

Tegn på et trygt samspil kan blandt andet være:

• Barnet søger kontakt, især når det er uroligt eller bange
• Barnet kan finde trøst ved nærhed og kontakt
• Barnet viser gradvist større interesse for at udforske omgivelserne med omsorgspersonen som en tryg base

Det betyder ikke, at samspillet altid er harmonisk, eller at forældrene altid tolker barnets signaler rigtigt. Tilknytningsforskningen fremhæver derimod betydningen af, at omsorgspersonen over tid forsøger at opfange, forstå og reagere passende på barnets signaler.

Regulering af det autonome nervesystem

I det første leveår er barnets nervesystem stadig under udvikling, og spædbarnet er i høj grad afhængigt af sine omsorgspersoner for at finde ro og håndtere forskellige sanseindtryk og belastninger. Denne proces kaldes ofte samregulering.

Samreguleringen sker blandt andet gennem:

• Berøring og fysisk kontakt
• Øjenkontakt
• Stemme og rytme
• Hud-mod-hud-kontakt og nærvær

Når barnet gentagne gange oplever nærhed, trøst og passende respons på sine signaler, kan det være med til at støtte barnets gradvise udvikling af evnen til at regulere uro, stress og følelser.

Harmonisk samspil og skift mellem uro og ro

Et godt samspil betyder ikke, at barnet og forældrene altid er i harmoni. Det handler snarere om, at omsorgspersonen hjælper barnet gennem skift mellem forskellige tilstande – eksempelvis fra uro til ro eller fra aktivitet til hvile. Med tiden udvikler barnet gradvist større evne til selv at håndtere disse skift.

Når samspillet mellem forældre og barn er udfordret

Alle spædbørn har perioder med uro, gråd og søvn, der varierer, og det er ikke i sig selv tegn på problemer med tilknytningen. Der kan dog være perioder, hvor barnets eller forældrenes trivsel gør samspillet mere udfordrende.

Det kan eksempelvis være, hvis barnet over længere tid:

• Er meget svært at trøste
• Er meget uroligt
• Græder meget eller har symptomer, der forbindes med spædbarnskolik
• Har udtalte og vedvarende søvnproblemer

Sådanne symptomer kan have mange forskellige årsager og bør ikke alene tolkes som tegn på problemer med barnets tilknytning eller regulering.

Samtidig kan en mor eller far, der er fysisk udmattet, stresset, påvirket af en svær fødselsoplevelse eller psykisk belastet, have sværere ved at være nærværende og reagere på barnets signaler. Hvis belastningen står på over længere tid, kan det påvirke samspillet mellem forælder og barn.

Tilknytningsforskningen peger på, at gentagne erfaringer med omsorgspersonernes tilgængelighed og respons har betydning for udviklingen af barnets tilknytningsmønster og gradvise evne til at regulere følelser og stress.

Fysiske kompensationer og sensoriske udfordringer

Nogle spædbørn kan have fysiske eller bevægelsesmæssige udfordringer såsom:

• Skævheder eller nedsat bevægelighed i nakke eller ryg
• Muskulære spændinger
• Asymmetri i bevægeapparatet

Sådanne problematikker kan påvirke barnets bevægelse og funktion og kan i nogle tilfælde give anledning til bekymring hos forældrene. Det er her, osteopatien kan have en supplerende rolle med fokus på at undersøge barnets bevægeapparat og funktion. Det osteopatiske perspektiv kan dermed indgå som en del af forståelsen af barnets fysiske og funktionelle udvikling i dialog med forældrene.

Osteopati og barnets fysiske funktion

Ved osteopatisk behandling af spædbørn anvendes typisk blide manuelle teknikker med fokus på barnets bevægeapparat og funktion. Behandlingen kan blandt andet have fokus på:

• Bevægelighed i nakke, ryg og øvrige dele af bevægeapparatet
• Muskulære spændinger
• Asymmetrier og bevægemønstre
• Barnets generelle fysiske funktion

Formålet med behandlingen er ikke at behandle psykiske tilstande eller problemer med tilknytningen, men at undersøge og arbejde med relevante fysiske og funktionelle problematikker hos barnet.

Lindring af fysiske symptomer, der kan påvirke samspillet

Spædbørn med uro, kolik, refluks eller fysiske skævheder kan have sværere ved at finde ro og være tilgængelige for samspil. Ved relevante fysiske og funktionelle problematikker kan osteopatisk behandling have fokus på at:

• Arbejde med muskulære spændinger
• Understøtte bevægelighed og bevægelsesmønstre
• Vejlede forældrene om barnets bevægelse og fysiske funktion

Hvis barnet oplever færre fysiske gener, kan det gøre hverdagen og samspillet lettere for både barnet og forældrene.

Understøttelse af forældres fysiske funktion

En barselsperiode kan være kendetegnet ved større eller mindre fysiske og psykiske udfordringer. Der kan være tale om:

• Spændinger i bækken, ryg og nakke efter graviditet og fødsel/kejsersnit
• Muskelspændinger eller asymmetrier i bækken, ryg, skuldre og nakke grundet mange timer med amning/flaskegivning
• Træthed. Mange forældre får over længere tid for lidt søvn
• En svær fødselsoplevelse, som skal bearbejdes
• Mindre fysisk aktivitet

Ved at hjælpe forældrene med relevante fysiske gener, eksempelvis spændinger, smerter og nedsat bevægelighed, kan osteopaten bidrage til bedre fysisk funktion og komfort i hverdagen. Det kan samtidig gøre nogle af de daglige aktiviteter med barnet lettere.

Hvordan ser et osteopatisk babybesøg ud?

En typisk konsultation med et spædbarn hos en osteopat vil være bygget således op:

Grundig anamnese
Der spørges blandt andet ind til:

• Graviditet og fødselshistorie
• Søvn, amning/flaske, gråd og bleer
• Forældrenes observationer af barnets bevægelser, mønstre og adfærd
• Observation af bevægelser og mønstre

Observation af bevægelser og mønstre

Barnet observeres blandt andet i:

• Hvile
• Bevægelse
• Samspil med forældrene

Osteopaten kan blandt andet vurdere barnets bevægelighed, muskelspændinger, bevægemønstre og eventuelle asymmetrier i nakke, ryg og bækken.

Blid, funktionel behandling

Behandlingen udføres med lette manuelle teknikker, uden kraft og ofte med barnet i osteopatens eller forældrenes arme.

Der kan arbejdes målrettet med:

• Muskulære spændinger
• Bevægelighed og eventuelle asymmetrier
• At understøtte en god bevægelsesfunktion

Råd om samspil og hverdagsstrategier

En osteopat kan ofte give råd om:

• Ligge- og bærepositioner
• Beroligende rutiner
• Berøring, bevægelse og andre relevante hverdagsstrategier

Hvad siger videnskaben?

Tilknytning og samspilsregulering
Tilknytningsteori har gennem årtier været understøttet af empirisk forskning, der viser, at forældres sensitivitet, altså evnen til at opfange, forstå og reagere passende på barnets signaler, er forbundet med tilknytningssikkerhed og barnets socioemotionelle udvikling (5).

Neurobiologiske effekter af berøring og kontakt
Berøring er ikke blot behageligt for det lille barn. Forskning viser, at berøring også kan påvirke spædbarnets fysiologi. Studier peger blandt andet på, at berøring kan spille en rolle i reguleringen af stress og arousal – altså hvor vågent, aktivt eller roligt barnet er (7).

Praktiske eksempler på støtte i den tidlige relation

Kolik og uro
Et spædbarn med kolik kan opleve:

• Meget gråd og uro
• Søvn, der kan være påvirket
• At være svært at trøste
• Forældres følelse af hjælpeløshed

Ved osteopatisk behandling kan man undersøge, om barnet samtidig har muskelspændinger, nedsat bevægelighed eller andre gener fra bevægeapparatet. Behandlingen retter sig i så fald mod disse gener – ikke mod selve årsagen til spædbarnskolik.

Asymmetri og skævheder
Et barn med asymmetri eller en tydelig bevægepræference kan:

• Have nedsat bevægelighed i bestemte retninger
• Udvikle kompenserende bevægelsesmønstre

Osteopatisk behandling kan her have fokus på at:

• Arbejde med relevante muskulære spændinger
• Fremme bevægelighed
• Understøtte en god og varieret bevægelsesfunktion

Forældre med spændinger
Osteopatisk behandling kan have fokus på at:

• Lindre smerter
• Forbedre mobilitet
• Fremme fysisk komfort i daglige aktiviteter med barnet

Relationen er en hjørnesten

Relationen mellem mor/far og barn er en hjørnesten i barnets tidlige udvikling. Det spæde barn føler, regulerer og lærer gennem interaktioner, og barnets trivsel og udvikling hænger tæt sammen med de relationer og den omsorg, det møder.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis du som omsorgsperson for et spædbarn har svært ved tilknytningen eller oplever, at det er svært at møde det lille barns behov og tolke dets signaler, er det vigtigt, at du henvender dig til egen læge eller sundhedsplejerske tidligt i forløbet. Ligeledes er det vigtigt at reagere og hjælpe, hvis du som pårørende oplever, at en forælder mistrives.

Alvorlige psykiske vanskeligheder hos en forælder kan påvirke samspillet mellem forælder og barn. Det er dog ikke en psykisk diagnose hos forælderen i sig selv, der afgør barnets udvikling. Relationen mellem forælder og barn, social støtte og andre beskyttende faktorer spiller også en vigtig rolle. Derfor kan tidlig og relevant støtte til både forælder og barn være vigtig (8).

Osteopati kan ikke alene opbygge eller behandle relationelle eller psykiske udfordringer. Osteopatisk behandling kan i relevante tilfælde have fokus på fysiske og funktionelle problematikker hos barnet eller forældrene og dermed fungere som et supplement.

Det skal ikke ses som en erstatning for psykologisk, medicinsk eller pædagogisk støtte, når der er behov for dette.

Referenceliste

1. World Health Organization, Department of Child and Adolescent Health and Development. The importance of caregiver-child interactions for the survival and healthy development of young children: a review. Geneva: World Health Organization; 2004. ISBN: 924159134X.
2. Bowlby J. Attachment and Loss. Vol. 1: Attachment. London: Hogarth Press; 1969.
   Madigan S, Deneault AA, Duschinsky R, Bakermans-Kranenburg MJ, Schuengel C, van IJzendoorn MH, et al.
3. Maternal and paternal sensitivity: Key determinants of child attachment security examined through meta-analysis. Psychol Bull. 2024;150(7):839-872. doi:10.1037/bul0000433. PMID: 38709619.
4. Madsen SA, Munck H, Lind D. Fædres tilknytning til spædbørn. København: Hans Reitzel; 2002. 309 s. ISBN: 8741224922.
5. Nivison MD, Fearon P, Jenkins JM, Madigan S. Annual Research Review: The role of caregiver sensitivity in children’s developmental outcomes – an umbrella review. J Child Psychol Psychiatry. 2026;67(4):486-507. doi:10.1111/jcpp.70087. PMID: 41499433; PMCID: PMC13036395.
6. Opie JE, McIntosh JE, Esler TB, Duschinsky R, George C, Schore A, et al. Early childhood attachment stability and change: a meta-analysis. Attach Hum Dev. 2021;23(6):897-930. doi:10.1080/14616734.2020.1800769. PMID: 32772822; PMCID: PMC7612040.
7. Packheiser J, Hartmann H, Fredriksen K, Gazzola V, Keysers C, Michon F. A systematic review and multivariate meta-analysis of the physical and mental health benefits of touch interventions. Nat Hum Behav. 2024;8(6):1088-1107. doi:10.1038/s41562-024-01841-8. PMID: 38589702; PMCID: PMC11199149.
8. Røhder K, Davidsen KA, Trier CH, Nyström-Hansen M, Harder S. Mor-barn samspillet – når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Tidsskrift for Jordemødre. 2015;125(3):26-28.