Trigeminusneuralgi

Hvad er trigeminusneuralgi?

Trigeminusneuralgi (TN) er karakteriseret ved anfald af invaliderende smerter i eller omkring mundhulen, tænderne, bihulerne, og øjenhulerne, svarende til forgreningerne af nervus trigeminus.

TN er en særdeles smertefuld neurologisk lidelse, som typisk manifesterer sig ved ensidige, intense og jagende smerte. Smerterne beskrives ofte som knivstik eller elektriske stød og er af paroksysmal karakter. Smertejagende varierer i styrke, antal og varighed – fra få sekunder til 2 minutter og fra enkelte anfald dagligt til flere gange i minuttet.

Sygdomsforløbet veksler mellem aktive og inaktive perioder. De inaktive perioder hvor smerten er forsvundet, kan strække sig over uger, måneder eller år. Tilstanden diagnosticeres cirka 1,5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd og har en gennemsnitlig debutalder på 55 år (2).

Symptomer og trigger-faktorer

Smerteanfaldene ved trigeminusneuralgi kan udløses af triggerfaktorer såsom tale, synkning, tygning, tandbørstning, barbering og berøring.

For nogle patienter kan triggerfaktorerne synkning, tygning og tandbørstning resulterer i undgåelsesadfærd, herunder ophør med tandbørstning samt nedsat føde- og væskeindtag (2). Denne adfærd kan have betydelige sundhedsmæssige konsekvenser, da dehydrering kan intensivere smerteoplevelsen og øge kortisolniveauerne, hvilket kan forstærke stressresponsen og smerteintensiteten (3).

Udover de karakteristiske paroksysmale smertejag oplever nogle personer med TN også vedvarende baggrundssmerter, fx sitrende eller brændende fornemmelse i samme område som smertejagende. Symptomerne er typisk lokaliseret til anden og tredje forgrening af nervus trigeminus hhv. nervus maxillaris og nervus mandibularis, som forløber langs kindbenet og kæben (4).

Smertejagende er ikke altid provokeret af ydre stimuli, men kan også opstå som spontane uprovokerede jag (4). Denne kombination af provokerede og uprovokerede smerter bidrager til sygdommens uforudsigelige karakter og understreger dens betydelige psykiske og fysiske belastning.

Årsager og risikofaktorer

Det er ikke altid muligt at påvise en årsagssammenhæng ved TN, men tilstanden skyldes altid irritation af nervus trigeminus. Nerven er den største sensoriske nerve i ansigtet og indeholder størstedelen af ansigtets nociceptorer, det vil sige de sensoriske nerveender, som aktiveres ved aktuel eller potentiel skade.

TN inddeles typisk i tre kategorier:

• Primær/klassisk: Vaskulær kompression.
• Sekundær: Tumor eller demyelinisering.
• Idiopatisk: Anvendes hvis symptomerne ikke kan forklares ud fra de to ovenstående kategorier.

Symptomerne kan opstå, når nerven irriteres pga af uhensigtsmæssigt kartryk, fx fra arterie cerebellar superior eller på grund af en tumor. Demyelinisering af nerven kan medføre at nervevævet eksponeres, hvorved nerven sensibiliseres og derved lettere irriteres. Dette er særligt karakteristisk for personer med multipel sklerose, hvor demyelinisering kan involvere nervus trigeminus (4,5).

Traumer, infektioner og tandbehandlinger kan også påvirke nerven i en sådan grad, at man diagnosticeres med trigeminusneuralgi eller neuropati. Trigeminusneuropati adskiller fra neuralgien ved, at smertebeskrivelsen er mere konstant og vedvarende frem for paroksysmal (5).

Diagnosticering

Diagnosen stilles på baggrund af en grundig anamnese (samtale) hvorefter den kliniske ræsonnering suppleres med en MR-scanning. Trigeminusneuralgi kan klassificeres som primær, sekundær eller idiopatisk. Disse kategorier er defineret i ICHD (International Classification of Headache Disorders), som udgør et globalt anerkendt og evidensbaseret referenceværktøj for diagnostik af hovedpinetilstande (4,5).

Differentialdiagnoser – andre årsager til smerterne

Der findes flere differentialdiagnoser, som minder om TN. Fælles for disse er, at de på trods af smerternes lokalisation har et anderledes ætiologisk og patologisk forløb. Det gælder blandt andet for posttraumatisk- eller postherpetiske ansigstssmerter.

Posttraumatiske ansigtssmerter kan blandt andet opstå som følge af traume eller odontogene problemer såsom tandekstraktion, revnet tand eller pulpitis. I disse tilfælde er det nødvendigt med tandlægefaglige behandling.
Postherpetiske ansigtssmerter forårsages af Herpes Zoster (helvedsild). Smerterne ved denne tilstand beskrives typisk som konstante og brændende i sammenligning med de korte paroksysmale smerter, der karakteriserer TN.

Andre differentialdiagnoser involverer Trigeminale autonome hovedpine fx Hortons hovedpine (Klynge hovedpine), hvilket også kan minde om TN, men som adskiller sig ved blandt andet, at involverer autonome symptomer såsom tåreflod, næseflåd, hængende øjenlåg og rødt øje på symptomatisk side (2,4).

Medicinsk behandling

Den klassiske behandlingsstrategi involverer forebyggende medicin, hvoraf de to mest anvendte præparater er carbamazepin og oxcarbazepin. Dette er antiepileptisk medicin, som justeres i samarbejde med neurologen i relation til effekt og bivirkninger. I nogle tilfælde og afhængigt af årsagen kan kirurgisk behandling også være en mulighed.

Der findes to former for kirurgiskoperation til TN, mikrovaskulær dekompression og læsionsbehandling.

Mikrovaskulær dekompression fjerner trykket fra nerven ved at fjerne en eller flere blodkar fra sammenklæbningen med nerven. Proceduren involverer enten, at karret løftes væk fra nerven og fastgøres på ny eller, at der indsættes en afstandsplade mellem nerven og arterien.

Læsionsbehandling destruerer nervens struktur således den ikke længere sender signal af smertegivende karakter. Dette kan gøres med glycerolinjektion, thermokoagulation eller ballonkompression.

Begge operationer involverer risiko for komplikationer fx føleforstyrelser og høretab mv. Der er også risiko for at smerterne recidiverer, hvormed en beslutning bør fortages efter en grundig risikovurdering mellem patient, neurolog og kirurg (2,6).

Osteopatisk behandling af trigeminusneuralgi

Osteopater udøver manuelbehandling af nerver, arterier, vener, organer, bindevæv, muskler og led, hvilket kan fungere som supplement til den medicinske behandlingsstrategi.

Osteopati er en helhedsorienteret behandlingsform, hvor man ser på det hele menneske og de mange systemer som kan påvirke trigeminusneuralgi. Det drejer sig blandt andet om: Muskler, nerver, blodåre, led, fascie og centralnervesystemet (CNS).

Osteopati kan som udgangspunkt ikke fjerne de underliggende årsager til TN, men den kan støtte op om symptomlindring via optimering af funktion og struktur af de førnævnte systemer.

Trigeminusneuralgi og centralnervesystemet

Mange patienter med triggerfaktorer som, tale, tykning, synkning og berøring kan opleve bekymring og reduceret lyst til bevægelse af nakke og kæbe. Dette medfører en risiko for central sensibilisering, en tilstand karakteriseret ved et forhøjet alarmberedskab i CNS. Et nervesystem som er på vagt, kan fører til fysiologisk dysregulering, der kan påvirke biomekaniske, respiratoriske, metaboliske og psykosociale processer (7,8). Derfor retter behandlingen sig ikke kun mod smerteområdet men mod det hele menneske og CNS.

Kæbe, nakken og kraniet

Kæbe, nakke og kraniet udgør et tæt integreret system som er forbundet via led, muskler, vaskulære strukturer, nerver og fascie(9). Derved kan dysfunktioner i kæben have direkte og indirekte påvirkning på nakke og kraniet. Det kan selvfølgelig også gøre sig gældende at dysfunktioner i nakken og kraniet påvirker kæben. Det medfører at behandlingen hos Aarhus Osteopati ikke kun retter sig mod smerteområdet, men også mod de områder og systemer som har forbindelse til kæben, nakken og kraniet.

Hvordan Osteopati kan hjælpe

En osteopatisk konsultation starter altid med en grundig og struktureret samtale efterfulgt af en systematisk kliniskundersøgelse. Intentionen er at identificerer symptomudtryk, kompensationer og dysfunktioner.
Behandlingen kan omfatte forskellige teknikker, og tilpasses altid den enkelte klients behov og præferencer.

Det overordnede mål er:

• Reducere smerter.
• Genskabe normal funktion.
• Styrke kroppens egen helingsprocesser.
• Forebygge og guide i relation til tilbagevendende episoder.

Hverdagsråd og triggerfaktorerne

Mange kan reducere risikoen for smerteanfald ved at undgå triggerfaktorerne kulde, vind og triggerede berøring. Det anbefales IKKE, at undlade tandbørstning eller at sænke væske og fødeindtag. Derimod anbefales det at forsøge sig med indtag af vand via små slurke og sugerør i modsatte side af munden. Derudover kan man skifte den elektriske tandbørste ud med en manuel og ellers forsøge, at tygge den finskåret mad i den modsatte side.

Triggerfaktorerne varierer fra person til person og kan i nogen grad påvirkes af psykologiske faktorer såsom stress og bekymring. Af denne grund er det væsentligt, at udføre daglige aktiviteter der bidrager til øget livskvalitet og funktionsniveau.

Hvornår skal man søge læge

Hvis du oplever intense, jagende, stikkende og/eller brændende smerter i ansigtet med varighed fra ét sekund til 2 minutter, bør du søge læge for vurdering og udredning. Hvis smerterne er så intense, at de besværliggør indtag af væske og føde bør du hurtigst muligt søge vejledning hos relevant specialist eksempelvis neurolog, tandlæge eller egen læge.

En osteopat kan indgå som del af det tværfaglige behandlingsforløb for, at understøtte optimal funktion og reducere belastningen på før omtalte strukturer.

Prognose og forløb

Generelt er prognosen ved trigeminusneuralgi god, da tilstanden ikke påvirker forventet levealder (2). Det er dog afgørende at identificere den individuelle optimale behandlingsstrategi. Den sporadiske og uforudsigelige karakter af TN medfører, at symptomerne skifter mellem aktive og inaktive perioder, hvilket kan opleves som psykisk belastende. Derfor kan det være til stor hjælp med professionel sparring og rådgivning.

Referenceliste

1. Cheshire WP. Trigeminal neuralgia: for one nerve a multitude of treatments. Expert Review of Neurotherapeutics. 1. november 2007;7(11):1565–79. 
2. Trigeminusneuralgi – Lægehåndbogen på sundhed.dk [Internet]. 2025 [henvist 21. januar 2026]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/neuropatier/trigeminusneuralgi/
3. Blake G, Perry, Tracey L. K. Bear, Samuel J. E. Lucas, Toby Mündel. Mild dehydration modifies the cerebrovascular response to the cold pressor test. 2016(101.1):135–42. 
4. Nidhi Shankar Kikkeri, Shivaraj Nagalli, Nagalli S. Trigeminal Neuralgia. I: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2025 [henvist 21. januar 2026]. Tilgængelig hos: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK554486/
5. IHS Classification, ICHD-3 [Internet]. [henvist 21. januar 2026]. Tilgængelig hos: https://ichd-3.org/13-painful-cranial-neuropathies-and-other-facial-pains/13-1-trigeminal-neuralgia/13-1-1-classical-trigeminal-neuralgia/
6. Jacob Worm, Lars Bendtsen. TRIGEMINUSNEURALGI – NNBV [Internet]. [henvist 21. januar 2026]. Tilgængelig hos: https://nnbv.dk/trigeminusneuralgi/
7. Halili A. Physical therapy treatment for facial and jaw pain associated with trigeminal neuralgia using Systemic Manual Therapy (SMT). Advances in Integrative Medicine. 1. juni 2025;12(2):100449. 
8. Volcheck MM, Graham SM, Fleming KC, Mohabbat AB, Luedtke CA. Central sensitization, chronic pain, and other symptoms: Better understanding, better management. CCJM. 1. april 2023;90(4):245–54.
9. Gilroy AM, MacPherson BR, Wikenheiser JC, Voll MM, Wesker K, Schuenke M, m.fl. Atlas of anatomy: latin nomenclature. Fourth edition. New York: Thieme; 2021.