Menstruationscyklus og træning – hvordan påvirker hormoner din præstation?

Kvinder og træning – hvordan hormoner påvirker kroppen

Kvinders cyklus er bygget sådan op, at østrogen gennem den første fase (follikulære fase) stiger. Det topper lige før ægløsning, som ofte ligger omkring dag 14 i en 28 dages cyklus, men det kan variere lidt fra person til person.
Derefter sker der et lille fald af østrogenniveauet og hormonet progesteron vil i anden fase af cyklus stige og være dominant (luteale fase).

I den sidste del af cyklus inden menstruation falder både østrogen- og progesteronniveauerne, og man får herefter menstruationen, som typisk vil være ca. dag 1-5. Så omkring de sidste dage i den forgange cyklus og dag 1-5 i den nye vil hormonniveauerne ligge lavt.

Østrogen findes i flere former, men østradiol er det mest potente af dem og det, som har størst effekt på kvindekroppen. Østradiol har flere virkninger – blandt andet understøtter det slimhinderne i kroppen, det beskytter knoglemassen, og det påvirker blodkar positivt – øger blodgennemstrømning og regulerer blodtrykket. Det er ikke muskelopbyggende, men proteostatisk, dvs. det hjælper med at vedligeholde den eksisterende muskelmasse.

Stigningen af progesteron i den luteale fase er med til at balancere østrogens påvirkning af slimhinden i livmoderen. Det skaber også en lille temperaturstigning af kroppen omkring ægløsning på ca. 0,3-0,6 grader. Progesteron reducerer tonus og kramper i glat muskulatur. Derfor kan det fx også nedsætte peristaltikken af mave-tarmsystemet og medvirke til forstoppelse i anden halvdel af cyklus (lutealfasen) (2).

Både østradiol og progesteron virker antiinflammatorisk, men på forskellig vis. Østradiol understøtter de hvide blodlegemer og hæmmer visse proinflammatoriske stoffer. Det kan være en af årsagerne til, at kvinders immunforsvar er mere modstandsdygtigt end mænds og det kan være med til at forklare nogle af de kropslige smerter, som kan opstå i forbindelse med overgangsalderen, når østrogenniveauet falder (3).

Progesteron hæmmer også proinflammatoriske stoffer dannet af immunceller og kan dermed påvirke fx hævelse og irritation af væv (4).

Menstruationscyklus og sport: Forskelle i energi og præstation

Hormonniveauerne gennem cyklus kan også spille en rolle for kvinders mentale sundhed og dermed overskud i forbindelse med blandt andet træning.

Progesteron spiller en rolle i forhold til mental sundhed; det kan omdannes til allopregnanolon, som kan påvirke GABA-receptorene i hjernen, der fungerer som hjernens ”store bremse”. Det skaber en beroligende effekt på kroppen og begrænser følelsen af angst og stress og kan derfor dæmpe smerter. Progesteron hjælper også med at forbedre søvnen i den luteale fase

Virkningen fra østrogen er omvendt mere opkvikkende og stimulerende og kan bidrage til, at kvinder kan føle et større mentalt overskud og bedre humør omkring ægløsning. Det spiller en rolle i forhold til mental sundhed, da det påvirker signalstoffer i hjernen, fx serotonin og dopamin, som blandt andet er forbundet med vores oplevelse af velbefindende (2).

Studierne af præstationsevnen gennem cyklus inden for sport er ikke helt entydige:

I et studie fra England, der fulgte kvindelige atleter fra 2014 til 2019, beskriver hovedparten af deltagerne dårligere præstation i den sene luteale fase og starten af den nye cyklus, hvor både østrogen og progesteron ligger lavt. Altså lige op til og omkring menstruation. Nogle af de gener, der især beskrives er oppustethed, lændesmerter, bækkensmerter og dårlig søvn (5).

Et review fra 2012 peger på, at den øgede kropstemperatur i lutealfasen kan have betydning for udholdenhed i varme eller fugtige omgivelser. Højere hvilepuls kombineret med øget kropstemperatur kan også øge den oplevede belastning. Det er dog ikke sikkert, at disse fysiologiske forskelle har en stor praktisk betydning for præstationen hos alle kvinder (6).

Hormonniveauerne påvirker også energiomsætningen i kroppen. I den follikulære fase, vil forbrændingen af kulhydrater og optaget af disse i type 1 muskler være favoriseret, og derfor kan højintense aktiviter være mere effektive i denne fase grundet de højere niveauer af østrogen. Østrogen øger også udnyttelsen af fedtsyrer. Østrogen øger desuden også insulinfølsomheden og opbygningen og størrelsen af kroppens sukkerdepoter. Denne forskel kan dog til en vis grad udviskes, hvis man er god til at indtage mange kulhydrater gennem kosten (carboloading), så sukkerdepoterne kan holdes nogenlunde konstante gennem hele cyklus. Hvor stor praktisk betydning disse fysiologiske forandringer har er dog mere uklart, da performance-resultaterne varierer mellem studier og forskelle i maksimal og eksplosiv styrke er uændrede (7,8).

I forhold til muskelstyrke og effekt (kraft) ved arbejde, kan der være lavere præstation omkring den sene del af lutealfasen og omkring menstruation. Det skyldes formentlig nedsat neuromuskulær effektivitet og en øget oplevelse af anstrengelse omkring dette tidspunkt grundet lave hormonniveauer, men individuelle symptomer som dårlig søvn, oppustethed og smerter kan som nævnt også spille en rolle (5).

Studier peger også på, at hormonelle ændringer kan hænge sammen med psykologiske og kognitive forhold, som igen kan påvirke præstationsevnen. Nogle studier finder fx ændringer i humør, søvn, kognition og oplevet anstrengelse omkring menstruation. Det kan hos nogle kvinder påvirke både præstation og oplevelsen af træningen, men resultaterne er ikke entydige (9).

I forhold til minipiller og p-piller peger et review på, at præstationsevnen her er stort set uforandret hele tiden. Det peger dog på, at præstationsevnen kan være en smule nedsat sammenlignet med kvinder med en naturlig cyklus. Anbefalingen i reviewet er dog, at forskellene er ret små og variende fra studie til studie, så man i stedet for at lave generelle anbefalinger bør se på den enkelte person og på, hvordan hun fungerer bedst – med naturlig cyklus eller orale præventionsmidler (10).

Nogle kvinder oplever tydelige forskelle gennem cyklus, men vi kan ikke på baggrund af den nuværende forskning sige, at alle kvinder præsterer bedst eller dårligst i bestemte faser. Desuden peger studierne på, at det kan være symptomerne omkring menstruation og ikke nødvendigvis hormonniveauerne i sig selv, som kan forklare dårligere præstationsevne i denne fase (5).

Øget skadesrisiko i bestemte faser af cyklus – forskning om ACL-skader

Et større review peger på, at risikoen for forreste korsbåndsskader kan være højest for kvinder lige omkring ægløsning. I undersøgelsen er der desuden påvist en 20% nedsat risiko for de kvinder, som tog minipiller eller p-piller (1).

Både progesteron og østradiol har en blødgørende virkning på senevæv, hvilket kan bidrage til instabilitet omkring led. Østradiol øger bevægeligheden af ledbånd og sener – noget tyder på, at det kan være grundet nedsat proliferation af kollagen type 1 væv og/eller nedsat krydsbinding af kollagenvæv (11).

Et forsøg på kaniner behandlet med østradiol tyder også på, at selve brudstyrken af forreste korsbånd er signifikant lavere ved højt niveau af østradiol – måske grundet de ovenfor nævnte vævsforandringer (12).

Et andet studie peger på lignende øget risiko omkring ægløsning ift. ankelskader ved kvinder, hvor et af fundene også var dårligere styring og balance omkring ankelleddet (13).

Samlet set tyder noget af forskningen på, at risikoen for enkelte akutte ledbånds- og seneskader kan variere gennem cyklus, muligvis også omkring ægløsning. Det samme mønster er ikke tydeligt for akutte muskelskader (14).

Til gengæld kan østradiol grundet sin effekt på senevævet nedsætte risikoen for betændelsestilstande af senevæv (tendinopatier). Det kan være skader som fx achillesenebetændelse, springerknæ, tennisalbue og inflammation af rotatorcuffmuskulaturen, altså senerne, som stabiliserer omkring skulderleddet. Dog opstår disse skader ofte ved overanstrengelse over længere tid, hvorfor der ikke kan ses en tydelig sammenhæng indenfor en enkelt cyklus, men fx ved kvinder efter overgangsalderen, hvor det generelle niveau af østrogen er lavere, ses en øget forekomst af disse skader (15).

Østrogen har en beskyttende effekt for knoglestrukturen og blodkar, så risikoen for brud vil være højere efter overgangsalderen eller ved kvinder med ustabil cyklus (16).

Forskningsstudierne omkring kvinder og sportsskader er baseret på observationsstudier, og resultaterne er heller ikke alle entydige, så det kan være svært at komme med generelle anbefalinger på denne baggrund, da der udover hormonniveuaerne kan være flere ukendte faktorer, som spiller ind ift. skadesrisikoen, som måske endnu ikke er afdækket. Der er undersøgt mulige ændringer i skadesrelaterede faktorer omkring ægløsning, men det er endnu uklart, hvor stor betydning de har for den faktiske skadesrisiko.

Overtræning hos kvinder – hvad sker der med hormonerne

Overtræning kan beskrives på to måder: Kortvarig overtræning fx efter en konkurrence, hvor man har presset sig selv til det yderste eller hårde træningspas kaldes overreaching. Det kræver ekstra tid at restituere fra dette og eventuelt lettere træningspas i den efterfølgende periode.

Hvis man gennem længere tid overskrider kroppens balance mellem træningskapacitet og restitution kan man opnå det, der hedder overtræningssyndrom, som kan beskrives som en form for udbrændthed, hvor der opleves en generel udtrætning af kroppen. Symptomer på dette kan udover træthed og uoplagthed være fald i præstationsevnen, selv om man følger sin træning, at man oftere bliver ramt af infektioner, muskelømhed og -stivhed, og for nogle kvinder også amenoré, udeblivende menstruationscyklus. Det ses ofte ved enten øgning af træningsmængden og/eller øgning af træningsintensiteten (17).

Ved overtræningssyndrom vil man kunne måle en mindre maksimal udskillelse af katekolaminer som fx dopamin, adrenalin og noradrenalin, altså en mindre kraftig stressrespons i kroppen under arbejde. Det samme ses også ved hormonerne ACTH, kortisol (binyrebarkhormon), væksthormon og insulin, som har forskellig virkning i kroppen, men samlet set regulerer blodsukkeret, fedtforbrændingen og efterfølgende restitution og genopbygning af kroppens energidepoter og muskel- og senevæv.

Ydermere ses en lavere mælkesyretolerance, hvilket vil nedsætte præstationsevnen især i sportsgrene, hvor man træner eller konkurrerer ved høj intensitet fx sprintdiscipliner, eller udholdenhedssport, hvor man arbejder ved maksimal belastning. Det kan også være i forbindelse med fx boldspil, hvor løbemønsteret er baseret på hurtige sprintintervaller (18).

Som nævnt kan stress, både psykisk, fysisk og kemisk, påvirke cyklus. Det kan forårsage det, som kaldes sekundær amenoré, som er defineret ved at en kvinde, der normalt har en regelmæssig cyklus, har udeblivende cyklus i 3-6 måneder eller derover, afhængigt af hvilke kilder man læser. Den hyppigste årsag til dette er netop stærk psykisk eller fysisk belastning. Når cyklus udebliver påvirker det også produktionen af kønshormoner, da ægløsningen udebliver. Når der ikke sker ægløsning, falder produktionen af progesteron markant, da der ikke dannes et gult legeme, som producerer progesteron. Også produktionen af østrogen falder ved længerevarende stress (19).

Kortisol, kroppens primære stresshormon, hæmmer dannelsen af GnRH i hypothalamus i hjernen, som fremmer udskillelsen af hormonerne LH og FSH i hypofysen, også i hjernen. Prolaktin, som er et hormon, der påvirker mælkeproduktion hos kvinder, kan også stige ved langvarig stress eller amning og påvirke disse hormoner. Nedsat produktion af LH og FSH vil nedsætte produktionen af østrogen i æggestokkene. Dette kan hæmme ægløsningen og dermed den følgende dannelse af progesteron. Mekanismen kan fra et evolutionært perspektiv ses som en måde, hvor kroppen ved stress eller amning reducerer muligheden for reproduktion, hvor man fra naturens side ville have sværere ved at gennemføre en graviditet og drage omsorg for et barn (2).

Amenoré over længere tid er blandt andet forbundet med forøget risiko for at udvikle knogleskørhed tidligt, fordi østrogen beskytter mod nedbrydningen af knoglemassen. Som tidligere nævnt har den nedsatte produktion af kønshormoner også betydning for kvinders mentale sundhed, søvnkvaliteten og immunforsvaret og potentielt også for præstationsevnen. I sagens natur vil amenoré også resultere i nedsat fertilitet (20).

Risikoen for overtræningssyndrom er især høj ved udholdenhedssportsgrene og ved sportsgrene med hyppige konkurrencer, hvor både intensiteten, men også den psykiske stress er ekstra høj. Aktiviteter over længere tid vil give en moderat øget stressrespons, mens højintens træning, hvor mælkesyregrænsen overskrides, vil give en kraftigere forøgelse af kroppens stresshormoner. Derfor kan det være en overvejelse at undgå alt for hyppig konkurrence og alt for hyppige intensive pas og i hvert fald lægge mærke til, om kroppen viser tegn på overtræning (18).

For lav fedtprocent og menstruationsforstyrrelser

Udover overtræning og psykisk stress i forbindelse med sport, kan en for lav fedtprocent eller et for hurtigt vægttab også give hypothalamisk amenoré, altså udeblivelse af ægløsning og efterfølgende menstruation (21).

Lav kropsvægt kan i forbindelse med visse sportsgrene fx løb, cykling og svømning give en klar fordel, men til en vis grænse, hvis det resulterer i lavere muskelmasse og påvirkning af den generelle sundhed, herunder udeblivelse af cyklus. Studier peger på, at den daglige kaloriebalance også kan spille en rolle ift. amenoré.

I et review af 7 studier sås en normalisering af cyklus for en gruppe kvinder med amenoré, hvor man gav dem mellem 89 til 380 ekstra kalorier ift. deres daglige kalorieindtag. De øgede i gennemsnit deres kropsvægt med 1,6 til 4,2 kg og deres fedtmasse med 1,3 til 2,3 kg. I studiet kunne der ses fx en stigning af LH efter interventionen og et fald af kortisol i nogle af studierne. Studierne viste også en stigning af leptin (mæthedshormon) og et fald af ghrelin (sulthormon) efter interventionen. Disse hormoner indvirker også på HPO-aksen og dermed kønshormonerne ved kvinder, så med andre ord er mekanismerne omkring kost, vægttab og fedtmasse ift. cyklus komplekse (22).

Studier har vist, at nedsat energitilgængelighed ved atleter kan påvirke leptin, stofskiftehormonet T3, testosteron- og østradiolniveauerne. Dette kan forårsage forstyrrelser eller udeblivelse af cyklus (23).

Et studie peger på, at ca. 30 kcal pr. dag pr. kg. fedtfri kropsvægt er omkring minimumsgrænsen, hvis man skal kunne opretholde normal fungerende cyklus. Dvs. indtaget af kalorier skal ligge endnu højere end dette, hvis man medregner fedtmassen. Studierne er ikke helt enige i, hvor minimumsgrænsen går ift. fedtprocent. Typisk et sted mellem 19% og 22%, men her er kaloriebalance og stressfaktorer medvirkende, så det kan afvige fra person til person og ift. kontekst præcis, hvor den individuelle grænse ligger. Risikoen for menstruationsforstyrrelser hænger blandt andet sammen med energitilgængelighed, træningsbelastning, vægttab og andre former for fysisk og psykisk stress (24).

Et hurtigt eller stort vægttab kan også føre til menstruationsforstyrrelser, selv hos kvinder, der fortsat ligger inden for normalvægtsområdet.

Det er ikke kun et lavt samlet energiindtag, men også sammensætningen og tilgængeligheden af energi, der kan spille en rolle. Et utilstrækkeligt kulhydratindtag kan være en del af billedet hos nogle atleter, men der er ikke én bestemt mængde kulhydrater, som sikrer en normalt fungerende cyklus hos alle. Det kan derfor være relevant at være opmærksom på længerevarende restriktive diæter eller faste, især hvis cyklus samtidig bliver uregelmæssig (2).

Kulhydrater er også den primære energikilde for kroppen ved højintens sport, hvor iltoptaget er den begrænsende faktor, da det kræver mindre ilt at forbrænde kulhydrater end fedt.

Protein i kosten er vigtigt ift. genopbygningen af kroppens muskler og celler, som ved hård træning bliver nedbrudt. Protein er også vigtigt for et sundt immunforsvar, da kroppens enzymer og antistoffer dannes ud fra aminosyrene fra vores proteiner i kosten. Også peptidhormoner som fx insulin og væksthormon og transportproteiner som fx hæmoglobin er dannet af aminosyrer. Der er 9 essentielle aminosyrer, som vores krop ikke selv kan danne, og vi derfor skal have gennem kosten. Generelt dækkes de bedst gennem animalske fødevarekilder, da de fleste vegetabilske kilder ikke indeholder alle de 9 aminosyrer.

Normalt har man brug for ca. 1 g. protein pr. kilo kropsvægt dagligt, men udholdenhedsatleter kan have et behov, der ligger på ca. 1,5 g. pr. kilo kropsvægt. Er ens sportsgren mere styrkebetonet, ligger behovet på ca. 1,8 g. dagligt.
Indtaget af kulhydrater og protein må dog ikke betyde, at man slet ikke spiser fedt i sin kost. Omega 3 og 6 fedtsyrer er essentielle i opbygningen af kroppens celler, og de indgår også i opbygningen af prostaglandiner, som styrer kroppens inflammationsrespons og dermed genopbygning i forbindelse med skader på kroppens væv. Flere vitaminer er også fedtopløselige, og fedt i kosten spiller derfor en rolle i optagelsen af vitamin D, A, E og K.
Kroppens kønshormoner og stresshormonet kortisol er også dannet ud fra kolesterol, som også er et fedtmolekyle (25).

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at indtage en kost, der består af ca. 45-60% kulhydrat, 25-40% fedt og 10-20% protein. Som sagt kan det give mening, at man ved højintens træning ligger i den høje ende ift. kulhydrater, og at man ved hård træning indtager mellem 1,5-1,8 g. protein pr. kg. kropsvægt afhængigt af ens sportsgren (26).
Til sidst kan visse vitaminer og mineraler også spille en rolle ift. cyklus. Her giver det mening at læne sig op af en blodprøve fra lægen, så man kan måle, at man hverken får for meget eller for lidt af de forskellige mikronæringsstoffer (24).

Hvordan balancerer man træning og hormonel sundhed?

Udover at undgå kronisk stress af kroppen ved at tage hensyn til træningsbelastningen ift. den efterfølgende restitution, som beskrevet tidligere kan søvn og kost også spille en rolle for den hormonelle sundhed.
Som tidligere nævnt påvirker hormonniveauerne den mentale sundhed og den generelle følelse af overskud. Det er kroppens samlede stressbelastning, der er afgørende (allostatisk belastning). Har man derfor mange deadlines på jobbet eller studiet, psykisk stress grundet fx familieliv eller sorg eller en infektion som fx forkølelse, bør man også op- eller nedregulere sin træningsbelastning derefter.

Søvn spiller også en stor rolle for ens generelle sundhed og for cyklus. Det påvirker først og fremmest også restituonsevnen, hvorfor det må være særligt vigtigt i træningssammenhæng. Væksthormon udskilles især når vi sover og påvirker genopbygningen af vores væv. Søvn påvirker også vores appetitregulering gennem ghrelin, leptin og insulin og desuden stresshormonet kortisol og vores kønshormoner. Ved søvnmangel stiger kortisol, hvilket som tidligere nævnt kan påvirke niveauerne af vores kønshormoner. Omvendt kan vores kønshormoner også spille en rolle for søvnkvaliteten. Dette ses blandt andet ved overgangsalderen, hvor hormonniveauerne falder, hvilket for nogle resulterer i dårlig søvn (27).

Alt mellem 21 dage og 35 dage med 2-7 dages blødning er normalt ift. cyklus. Til gengæld skal cyklus gerne have omtrent samme længde fra gang til gang. En lille variation af længde kan dog forekomme, især i de første år af puberteten og i perimenopausen, de sidste år med cyklus inden overgangsalderen, hvor cyklus til sidst udebliver helt.

Ift. træningsbelastning kan man godt bruge regelmæssig cyklus som et overordnet parameter for sundhed og kroppens stress, især hvis man springer menstruationer over eller ved decideret amenoré. Derefter kan man reflektere over, om eventuelle udsving kan skyldes mangelfuld kost, mangel på søvn, psykisk stress, eller om man oplever tegn på overtræningssyndrom. Det vigtigste er ikke at planlægge træningen efter en fast cykluskalender, men at bruge cyklus og egne symptomer som information om kroppens samlede belastning.Andre symptomer, som kan skyldes udsving i hormonbalancen kan være smertefulde menstruationer, kraftige blødninger, humørsvingninger, PMS, hovedpine m.m.

Tager man præventionsmidler har man som udgangspunkt ikke en naturlig cyklus med ægløsning og ”rigtig” menstruation. Derfor har man heller ikke helt de samme udsving forbundet med en naturlig cyklus, som er beskrevet i denne artikel. Nogle præventionsformer kan samtidig påvirke blødningsmønster og cyklusrelaterede symptomer. Derfor kan oplevelsen af træning og symptomer være anderledes end hos kvinder med en naturlig cyklus (2).

Praktiske råd – hvordan tilpasser man træningen gennem cyklus? Herunder effekt af træning

For at nedsætte risikoen for akutte skader på ledbånd og sener kan det måske give mening, hvis det er muligt, at undgå alt for konkurrenceprægede og tekniske øvelser lige omkring ægløsning. I hvert fald ved kontaktsport og ved teknisk prægede sportsgrene, hvor risikoen for disse skader generelt er højere eksempelvis fodbold, håndbold, basketball og alpint skiløb. Det skal dog tages med forbehold ift. den styrke af evidens, der er i studierne på området, fordi det er observationsstudier. Man bestemmer jo ikke selv, hvornår konkurrencerne ligger, men man kan have ekstra fokus på søvnhygiejne op til konkurrence for at koncentrationsevnen er så god som mulig. Desuden kan man, hvis det er muligt, undgå at være alt for fysisk udtrættet op til og under konkurrencen, så koncentrationsevnen og opmærksomheden er bedre.

Det giver også mening at have ekstra fokus på at varme op og eventuelt aktivere relevant støttemuskulatur (opvarmningssæt) og lave konkurrencespecifikke øvelser omkring eksempelvis knæ eller ankel for at øge neuromuskulær kontrol op til konkurrence (28).

Det kan desuden give mening at tage hensyn til de mentale aspekter igennem cyklus ift. træningsmængden og intensiteten.

Hvis man selv oplever større overskud omkring midten af cyklus, kan det være et naturligt tidspunkt at placere hårdere træning. Det vigtigste er dog ikke at følge en fast kalender, men at tage udgangspunkt i sine egne symptomer på det givne tidspunkt og tage hensyn til fx søvn, stress, eventuel sygdom og samlet belastning (2).

Hvornår bør man søge hjælp hos behandler eller osteopat?

Hormonniveauerne i kroppen er generelt komplekse og kan påvirkes af mange forskellige faktorer, både faktorer som fx stress, kost, søvn, fordøjelse, men også medicinske faktorer, herunder præventionsmidler, kan have betydning. Derfor giver det mening at tænke helhedsorienteret, hvis man som sportsudøver oplever enten udebleven eller ustabil cyklus. Der kan også være andre symptomer, som kunne pege på hormonel ubalance fx smertefulde menstruationer og/eller kraftige blødninger, væskeophobninger, PMS, at man pludselig danner mælk m.m. Det kan også være, hvis man har oplevet gentagne akutte sportsskader.

Hos sportsaktive kvinder kan smerter og tilbagevendende gener sjældent vurderes ud fra én enkelt faktor. Træningsmængde, tidligere skader, restitution, søvn, energitilgængelighed og den enkeltes fysiske belastning kan alle have betydning for det samlede symptombillede.

I en osteopatisk undersøgelse kan der derfor være fokus på både det område, hvor symptomerne opleves, og på andre faktorer i bevægeapparatet, som kan have betydning for funktion og belastning. Afhængigt af problemstillingen kan undersøgelsen blandt andet omfatte:

• Bevægelighed i relevante led
• Muskelstyrke og funktion
• Belastningstolerance
• Bevægemønstre og koordination
• Tidligere skader
• Træningsmængde og restitution.

Den osteopatiske behandling kan herefter indgå som én del af et samlet forløb og kombineres med eksempelvis øvelser, gradvis belastning og vejledning om træning og restitution.

Menstruationscyklussen kan også være relevant at spørge ind til – ikke fordi osteopaten skal behandle eller regulere hormonerne, men fordi ændringer i cyklussen kan give vigtig information om den aktive kvindes samlede helbred og belastning.

Hvis en kvinde eksempelvis oplever udebleven eller uregelmæssig menstruation samtidig med tilbagevendende skader, dårlig restitution, træthed eller faldende præstation, kan det være relevant at overveje, om der er behov for yderligere sundhedsfaglig vurdering via fx læge, gynækolog eller relevant ernæringsmæssig vejledning.

Målet er dermed ikke at forklare alle symptomer ud fra menstruationscyklussen, men at se på den aktive kvindes samlede belastning, funktion og sundhed og sikre, at relevante problemstillinger bliver vurderet af de rette fagpersoner.

Referenceliste

1. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5524267/#section7-2325967117718781
2. Stine Fürst og Caroline Fibæk – Cyklus – Guide til kvindekroppens sprog
3. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8536825/
4. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10024519/
5. https://www.frontiersin.org/journals/sports-and-active-living/articles/10.3389/fspor.2024.1296189/full)
6. https://link.springer.com/article/10.2165/00007256-200333110-00004
7. https://link.springer.com/article/10.2165/11317090-000000000-00000
8. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40695607/
9. https://apcz.umk.pl/JEHS/article/view/57659
10. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7497464/
11. https://clinmedjournals.org/articles/jmdt/journal-of-musculoskeletal-disorders-and-treatment-jmdt-9-127.php?jid=jmdt
12. Slauterbeck, J, Clevenger, C, Lundberg, W et al. (1999) Estrogen level alters the failure load of the rabbit anterior cruciate ligament. J Orthop Res 17, 405–408.
13. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11603572/
14. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12827947
15. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4241423/
16. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4430468/
17. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9190120/
18. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8584849/
19. Olav Sand, Øystein V. Sjaastad, Egil Haug – Fysiologi – En grundbog
20. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11765055/
21. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36819572/
22. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0271531725000867
23. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9862069/#abstract1
24. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39275282/
25. Bente Schibye og Klaus Klausen – Menneskets fysiologi, Hvile og arbejde
26. https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/ernaering-mad-og-maaltider
27. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10474748/#Sec15
28. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16679062/