Hvor lang tid kan det gå før babyer har afføring?
Spædbørn, der ammes (amme-barn), har typisk daglige afføringer eller afføring én gang i ugen. Børn der ammes, behøver ikke have afføring hver dag. Hvis barnet får flaske med modermælkserstatning, bør det have afføring dagligt (Sundhed.dk).
Mavesmerter baby og spædbørn
Den store ulempe ved at barnet oplever mavesmerter, mavekneb og ondt i maven, er at over tid vil barnet ubevidst kunne holde igen på sin afføring, hvilket gør at afføringen bliver længere i tyktarmen. Det øger optaget af vand fra afføringen, og gør den endnu hårdere. Det kan medføre, at barnet forbliver forstoppet. Et forstoppet spædbarn har ofte koliksmerter (også kaldet ”umodne tarme”), fordi den store mængde afføring i tarmen tvinger tarmen til at udvide sig.
Amning og forstoppelse hos spædbørn
Der er forskel på om man ammer sit barn eller barnet får flaske.
Et amme-barn får ikke helt ligeså ofte forstoppelse. Det er fordi at brystmælk er let at fordøje. Brysternærede babyer har flere nyttige bakterier i tyktarmen, som er i stand til at nedbryde nogle af de proteiner i mælken, der ellers er tunge at fordøje. Det betyder at afføringen bliver blødere, og det bliver derfor lettere for barnet at tømme sig. Brysternærede børn har også større mængder af motilin, som er et hormon der stimulerer tarmbevægelserne. Sammensætningen af brystmælken ændrer sig efterhånden som barnet vokser og derfor opfylder brystmælken alle de behov, spædbarnet har i ammeperioden.