Posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS)

Hvad er POTS?

Posturalt ortostatisk takykardisyndrom (POTS) er en form for dysautonomi – en samlebetegnelse for sygdomme, hvor det autonome nervesystem ikke fungerer optimalt (13,19). Det autonome nervesystem styrer en lang række funktioner, som vi normalt ikke tænker over, herunder hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning, fordøjelse og regulering af kropstemperaturen (13).

Normalt arbejder det sympatiske og det parasympatiske nervesystem tæt sammen for at holde kroppen i balance. Når man rejser sig op, registrerer kroppen automatisk ændringen i kropsstilling og sørger for, at blodkarrene trækker sig sammen, mens pulsen kun stiger let. På den måde opretholdes blodforsyningen til hjernen, selvom tyngdekraften trækker blodet ned mod benene (13,20).

Hos personer med POTS fungerer denne automatiske regulering ikke optimalt. Når de rejser sig op, samler en større mængde blod sig i benene og den nederste del af kroppen, hvilket betyder, at mindre blod vender tilbage til hjertet. Kroppen forsøger at kompensere ved at øge pulsen markant for at opretholde blodforsyningen til hjernen (12,13).
Det er vigtigt at understrege, at POTS ikke skyldes en hjertesygdom. Hos de fleste personer med POTS er hjertet strukturelt normalt. Problemet skyldes i stedet en forstyrrelse i det autonome nervesystems evne til at regulere kredsløbet ved stillingsskift (13,19).

POTS er en kompleks tilstand, som kan påvirke flere af kroppens organsystemer. Derfor oplever mange ikke kun hjertebanken og svimmelhed, men også symptomer som udtalt træthed, koncentrationsbesvær, kvalme og nedsat fysisk formåen (12,19).

Symptomer på POTS

Symptomerne på POTS kan variere fra person til person, både i type og sværhedsgrad. Fælles for mange er, at symptomerne opstår eller forværres, når man rejser sig op fra liggende eller siddende stilling, fordi kroppen har svært ved at opretholde en stabil blodforsyning til hjernen (12,19).

Et af de vigtigste kendetegn ved POTS er, at pulsen stiger med mindst 30 slag pr. minut hos voksne – eller mindst 40 slag pr. minut hos unge – inden for 10 minutter efter, at man har rejst sig op, uden at blodtrykket samtidig falder markant (19).

De mest almindelige symptomer omfatter:

• Hjertebanken (takykardi)
• Svimmelhed eller ørhed ved stillingsskift
• Udtalt træthed
• Koncentrationsbesvær og brain fog
• Kvalme
• Rysten eller indre uro
• Hovedpine
• Kulde- eller varmeintolerance
• Søvnproblemer
• Nedsat fysisk ydeevne

Nogle personer oplever også smerter i nakke og skuldre – ofte omtalt som coat hanger pain. Smerten menes at skyldes en utilstrækkelig blodforsyning til de muskler, der hjælper med at holde hoved og skuldre oprejst, når man står eller går (12).

Selvom POTS ikke er livstruende i sig selv, kan symptomerne have stor betydning for hverdagen og livskvaliteten. Mange oplever, at selv almindelige dagligdags aktiviteter som at stå i kø, tage et varmt bad eller udføre fysisk aktivitet kan forværre symptomerne (12,19).

Hvorfor får man POTS?

Den præcise årsag til POTS er endnu ikke fuldt klarlagt, og tilstanden kan opstå af flere forskellige årsager. Fælles for de fleste er en forstyrrelse i det autonome nervesystems evne til at regulere blodcirkulationen, når kroppen skifter fra liggende eller siddende til stående stilling (12,13,19).

Normalt sørger det autonome nervesystem for, at blodkarrene trækker sig sammen, når vi rejser os. På den måde modvirkes tyngdekraften, så blodet fortsat strømmer tilbage til hjertet og op til hjernen. Hos personer med POTS fungerer denne regulering ikke optimalt. Blodet ophober sig derfor lettere i benene og den nederste del af kroppen, hvilket reducerer mængden af blod, der vender tilbage til hjertet (12).

Kroppen forsøger at kompensere ved at aktivere det sympatiske nervesystem – også kendt som kroppens “kamp- eller flugtrespons”. Dette medfører en øget frigivelse af stresshormoner, blandt andet noradrenalin, som får pulsen til at stige for at opretholde blodforsyningen til hjernen. Hos personer med POTS bliver denne kompensation ofte uhensigtsmæssig og kan føre til vedvarende hjertebanken, svimmelhed og træthed (1,12,20).

POTS kan udvikle sig efter en virusinfektion, en operation, graviditet eller anden fysisk belastning. De senere år har forskning vist, at POTS også kan opstå som en del af Long COVID, hvor infektionen ser ud til at påvirke det autonome nervesystem og medføre langvarige symptomer (4).

Der findes desuden forskellige undertyper af POTS. Nogle har en overaktiv sympatisk respons (hyperadrenerg POTS), mens andre har nedsat funktion af de små nervefibre, der regulerer blodkarrenes sammentrækning (neuropatisk POTS). Hos mange patienter er der sandsynligvis tale om en kombination af flere mekanismer (9,10,12).

Kort sagt skyldes POTS ikke én enkelt sygdom eller skade, men en kompleks forstyrrelse i samspillet mellem kredsløbet, blodkarrene og det autonome nervesystem.

POTS og relaterede sygdomme

POTS ses ofte sammen med andre sygdomme eller tilstande, som kan påvirke det autonome nervesystem eller kredsløbet. Det betyder ikke, at alle med POTS har disse sygdomme, men de forekommer hyppigere hos personer med POTS end i den øvrige befolkning (6,18,20).

En af de hyppigste ledsagende tilstande er hypermobilitet eller Ehlers-Danlos syndrom (EDS). Ved hypermobilitet er bindevævet mere elastisk end normalt, hvilket blandt andet kan gøre blodkarrene mere eftergivelige. Det kan øge tendensen til, at blod samler sig i benene, når man står op, og dermed forværre symptomerne på POTS (6,18).

En anden tilstand, som nogle personer med POTS oplever samtidig, er Mast Cell Activation Syndrome (MCAS). Ved MCAS frigiver mastceller forskellige signalstoffer – blandt andet histamin – i større omfang end normalt. Det kan føre til blandt andet rødme, kløe, mavegener og udvidelse af blodkarrene, hvilket hos nogle kan forværre symptomerne på POTS (20).

Forskning peger desuden på, at nogle tilfælde af POTS kan opstå efter en virusinfektion, herunder Long COVID. Her mistænker man, at vedvarende påvirkning af immunsystemet og det autonome nervesystem kan bidrage til udviklingen af symptomerne (4).

Det er vigtigt at identificere eventuelle ledsagende sygdomme, da de kan have betydning for både behandling og håndtering af POTS. En individuel vurdering er derfor en vigtig del af udredningen.

Hvordan stilles diagnosen POTS?

Diagnosen POTS stilles på baggrund af en samlet vurdering af symptomer, sygehistorie og en række undersøgelser. Da mange af symptomerne kan ligne andre sygdomme, er det vigtigt først at udelukke andre mulige årsager (12,19).
Et af de vigtigste diagnostiske kriterier er, at pulsen stiger med mindst 30 slag pr. minut hos voksne – eller mindst 40 slag pr. minut hos unge – inden for 10 minutter efter, at man har rejst sig op, uden at blodtrykket samtidig falder markant (19).

Den mest anvendte undersøgelse er en Tilt Table Test (vippelejetest). Under testen ligger personen fastspændt på et leje, som langsomt vippes fra vandret til oprejst stilling, mens puls og blodtryk måles. Formålet er at vurdere, hvordan det autonome nervesystem reagerer på et stillingsskift uden hjælp fra benmusklernes naturlige venepumpe (12,19).

Som en del af udredningen vil lægen ofte supplere med blodprøver for blandt andet at udelukke blodmangel, stofskiftesygdomme eller vitaminmangel. Der kan også foretages EKG og eventuelt ultralydsscanning af hjertet for at sikre, at symptomerne ikke skyldes en underliggende hjertesygdom eller hjerterytmeforstyrrelse (12).

I nogle tilfælde kan der være behov for yderligere undersøgelser. Eksempelvis kan en hudbiopsi anvendes til at undersøge for Small Fiber Neuropathy, hvor de små nervefibre, som blandt andet regulerer blodkarrenes sammentrækning, er påvirket. Denne type nervepåvirkning ses hos en del personer med den neuropatiske form for POTS (10,12).

Da POTS kan have forskellige underliggende mekanismer, er en grundig udredning vigtig for at kunne tilrettelægge den mest relevante behandling.

POTS og brain fog

Mange personer med POTS oplever det, der ofte kaldes brain fog. Det beskrives typisk som koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse, langsommere tankegang og en følelse af mental træthed. For nogle kan disse symptomer være lige så begrænsende som de fysiske symptomer (11,15).

En af forklaringerne er, at hjernen i perioder modtager mindre blod og ilt, når kroppen har svært ved at regulere blodcirkulationen i oprejst stilling. Samtidig arbejder det autonome nervesystem konstant på at kompensere for kredsløbsændringerne, hvilket kan belaste hjernen og gøre det sværere at fastholde opmærksomhed og koncentration (12,13).

Forskning peger også på, at mange personer med POTS har en ændret interoception – kroppens evne til at registrere og fortolke signaler fra de indre organer, såsom hjerterytme, blodtryk og vejrtrækning (15). Normalt foregår disse processer uden, at vi er bevidste om dem. Ved POTS kan hjernen derimod blive mere opmærksom på kroppens indre signaler, hvilket kan øge oplevelsen af ubehag og bidrage til mental udtrætning.

Derudover tyder nyere forskning på, at en stor del af personer med POTS også har tegn på central sensibilisering. Det betyder, at centralnervesystemet bliver mere følsomt over for både indre og ydre påvirkninger. Denne øgede følsomhed kan være medvirkende til symptomer som træthed, smerter, svimmelhed og brain fog (11).

Kort sagt er brain fog ikke et tegn på manglende koncentration eller motivation. Det er et symptom, som sandsynligvis skyldes et komplekst samspil mellem ændret blodcirkulation, det autonome nervesystem og hjernens måde at bearbejde kroppens signaler på (11,12,15).

Hvad kan man selv gøre ved POTS?

Behandlingen af POTS består ofte af en kombination af livsstilsændringer, fysisk træning og – i nogle tilfælde – medicinsk behandling. Målet er at forbedre blodcirkulationen, mindske symptomerne og gradvist øge kroppens tolerance over for at være oprejst (5,12,19).

Drik rigeligt med væske og få nok salt

Mange personer med POTS har gavn af at øge deres væske- og saltindtag. En højere væskemængde kan bidrage til at øge blodvolumen, mens salt hjælper kroppen med at holde på væsken. Mange patienter anbefales at drikke op mod 2-3 liter væske dagligt og øge saltindtaget efter aftale med deres læge eller behandlende sundhedsperson (12,19).

Brug kompressionsstrømper

Kompressionsstrømper eller kompressionsbeklædning, som dækker ben og eventuelt maven, kan mindske ophobningen af blod i de nedre dele af kroppen. For nogle kan det reducere svimmelhed og forbedre evnen til at stå og gå i længere tid (12,19).

Vær fysisk aktiv

Motion er en vigtig del af behandlingen, men bør tilpasses den enkeltes symptomer. Mange har størst gavn af at starte med træning i siddende eller liggende stilling, eksempelvis på motionscykel, romaskine eller i svømmehal. Efterhånden som kroppen bliver stærkere, kan træningen gradvist tilpasses mere oprejste aktiviteter (5).
Styrketræning af benene kan også være en fordel, da musklerne fungerer som en naturlig pumpe, der hjælper blodet tilbage mod hjertet (5,21).

Undgå kendte triggere

Mange oplever, at bestemte situationer kan forværre symptomerne. Det kan blandt andet være:

• Langvarig stående stilling
• Varme omgivelser
• Dehydrering
• Store måltider, særligt med et højt indhold af kulhydrater
• Hurtige stillingsskift

Ved at lære sine egne triggere at kende kan mange bedre planlægge hverdagen og mindske risikoen for symptomforværring (12,19).

Medicinsk behandling

Hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige, kan lægen i nogle tilfælde anbefale medicinsk behandling. Afhængigt af symptomerne kan der blandt andet anvendes betablokkere, fludrocortison eller midodrin, som har til formål at stabilisere kredsløbet og reducere symptomerne. Valget af behandling afhænger altid af den enkelte patients symptomer og øvrige helbred (12,19).

Kort sagt: Der findes sjældent én enkelt løsning på POTS. De bedste resultater opnås ofte ved at kombinere livsstilsændringer, gradvis træning og, hvis nødvendigt, medicinsk behandling.

Osteopatisk behandling af POTS

Osteopatisk behandling kan indgå som et supplement til den øvrige behandling af POTS. Formålet er at optimere kroppens bevægelighed og funktion samt understøtte de mekanismer, der har betydning for kredsløb, vejrtrækning og reguleringen af det autonome nervesystem (2,3).

En osteopatisk undersøgelse tager udgangspunkt i hele kroppen og vurderer blandt andet, om der er spændinger eller nedsat bevægelighed i områder, som kan påvirke kroppens evne til at tilpasse sig stillingsskift og belastning. Behandlingen tilpasses altid den enkelte patients symptomer og funktion.

Særligt området omkring den øverste del af nakken og kraniet har interesse, fordi vagusnerven, som er en vigtig del af det parasympatiske nervesystem, passerer gennem dette område. Osteopatisk behandling kan have fokus på at forbedre bevægeligheden i de øverste nakkeled og reducere spændinger i den omkringliggende muskulatur. Nogle studier tyder på, at osteopatisk behandling kan påvirke markører for autonom funktion, herunder hjertevariabilitet (HRV), men evidensen er fortsat begrænset, og der er behov for mere forskning for at afklare effekten hos personer med POTS (2,3,8,17).

Behandlingen kan også omfatte brystkassen og mellemgulvet (diafragma), som spiller en vigtig rolle for vejrtrækningen og den mekaniske transport af blod tilbage til hjertet. En velfungerende vejrtrækning og god bevægelighed i brystkassen kan understøtte det venøse tilbageløb og dermed være en del af den samlede rehabilitering (7,18,19).

Osteopatisk behandling kan ikke helbrede POTS, men den kan hos nogle personer være et relevant supplement til den øvrige behandling, som typisk består af livsstilsændringer, gradvis træning og eventuel medicinsk behandling.

Målet er at understøtte kroppens funktion og bidrage til en bedre håndtering af symptomerne.

Hvornår bør man søge læge?

Hvis du oplever vedvarende hjertebanken, svimmelhed eller besvimelsestendens, særligt i forbindelse med at rejse dig op, bør du kontakte din læge. Symptomerne kan skyldes POTS, men de kan også være tegn på andre sygdomme, som kræver udredning og behandling (12,19).

Du bør søge akut lægehjælp, hvis du oplever:

• Brystsmerter eller trykken for brystet
• Åndenød i hvile eller udtalte vejrtrækningsbesvær
• Besvimelse uden oplagt årsag
• Uregelmæssig hjerterytme eller kraftige hjertebanken, som adskiller sig fra dine sædvanlige symptomer
• Nyopståede neurologiske symptomer som lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser (1,12)

En grundig udredning er vigtig for at udelukke andre tilstande, herunder hjertesygdomme, rytmeforstyrrelser og andre sygdomme, som kan give symptomer, der minder om POTS (12,19).

Kan POTS gå over?

Forløbet ved POTS varierer fra person til person. Nogle oplever en gradvis bedring af symptomerne over måneder eller år, mens andre har et mere langvarigt sygdomsforløb. Hos mange kan symptomerne reduceres betydeligt med den rette kombination af livsstilsændringer, gradvis træning og eventuel medicinsk behandling (5,12,19).

Prognosen afhænger blandt andet af den underliggende årsag. Personer, som udvikler POTS efter en virusinfektion eller i forbindelse med Long COVID, kan opleve bedring i takt med, at kroppen restituerer, mens andre med eksempelvis hypermobilitet eller andre ledsagende sygdomme kan have behov for en længerevarende og mere individuel behandlingsindsats (4,6,18).

Selvom der i dag ikke findes én behandling, som kan helbrede POTS, viser forskning og klinisk erfaring, at mange opnår en væsentlig forbedring af både symptomer og funktionsniveau gennem en tværfaglig behandlingsindsats. For mange handler behandlingen derfor om at lære at håndtere symptomerne, forbedre kroppens tolerance over for oprejst stilling og gradvist vende tilbage til daglige aktiviteter (5,12,19).

Kort sagt: POTS er ofte en langvarig tilstand, men mange oplever en betydelig bedring over tid, når diagnosen stilles tidligt, og behandlingen tilpasses den enkelte.

Referenceliste

1. Bisconti AV et al. Evidence for improved systemic and local vascular function after long term passive static stretching training. J Physiol. 2020;598(17):3645-3666.
2. Carnevali L et al. Exploring the Effects of OMT on Autonomic Function Through HRV. Front Neurosci. 2020;14:579365.
3. Cerritelli F et al. Effects of OMT on Autonomic Nervous System Function: A Systematic Review. Front Neurol. 2020;11:589.
4. Davis HE et al. Characterizing Long COVID in International Cohort. EClinicalMedicine. 2021;38:101019.
5. Fu Q, Levine BD. Exercise and Non pharmacological Treatment of POTS. Auton Neurosci. 2018;215:20-27.
6. Gazit Y et al. The Hypermobility Syndrome: A Variant of Hypermobile EDS. Am J Med. 2003;115(1):33-40.
7. Groisman S et al. OMT combined with exercise improves pain in chronic neck pain. J Bodyw Mov Ther. 2020;24(2):189-195.
8. Henley CE et al. OMT and its relationship to ANS activity demonstrated by HRV. Ost Med Prim Care. 2008;2:7.
9. Jacob G et al. Hyperadrenergic Postural Tachycardia Syndrome. Circulation. 2019;111(13):1574-1582.
10. Jacob G et al. The Neuropathic Postural Tachycardia Syndrome. N Engl J Med. 2000;343(14):1008-1014.
11. Mathew GT, Novak P. Prevalence of Central Sensitization in Postural Tachycardia Syndrome. JAMA Netw Open. 2026;9(1):e2553694.
12. Mar PL, Raj SR. POTS Mechanisms and New Therapies. Annu Rev Med. 2020;71:235-248.
13. Low PA et al. Postural Tachycardia Syndrome (POTS). Muscle Nerve. 2009;39(3):261-271.
14. Kruse NT, Scheuermann BW. Cardiovascular Responses to Stretching: A New Paradigm. Sports Med. 2017;47(12):2507-2520.
15. Owens AP et al. Emotional orienting during interoceptive threat in orthostatic intolerance. Auton Neurosci. 2018;212:59-74.
16. Porges SW. The Polyvagal Theory. Norton Company; 2011.
17. Rechberger V et al. OMT and its Effects on Autonomic Tone: A Systematic Review. Int J Ost Med. 2019;32:56-74.
18. Roma M et al. POTS and Other Forms of Orthostatic Intolerance in EDS. Curr Opin Pediatr. 2014;26(6):692-696.
19. Sheldon RS et al. 2015 HRS Expert Consensus Statement on POTS. Heart Rhythm. 2015;12(6):e41-63.
20. Wells R et al. Postural Tachycardia Syndrome: Current Perspectives. J Clin Med. 2018;7(12):40.
21. Yamato Y et al. Acute Effect of Static Stretching on Arterial Stiffness. Am J Phys Med Rehabil. 2016;95(11):803-810.