Post commotio syndrom (senfølger efter hjernerystelse)

Hvad er post commotio syndrom?

En hjernerystelse opstår, når hjernen udsættes for et slag eller en pludselig bevægelse, som midlertidigt påvirker dens normale funktion. Umiddelbart efter skaden sker der en række kemiske og metaboliske forandringer i hjernen, som kræver ekstra energi at genoprette. Det er en af årsagerne til, at mange oplever udtalt træthed, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær i dagene efter en hjernerystelse (1). Læs mere om hjernerystelse her.

For de fleste begynder symptomerne gradvist at aftage i løbet af de første uger, og hjernen genvinder sin normale funktion. Hos omkring 30-40 % varer symptomerne dog længere end den forventede helingsperiode. Når symptomerne fortsætter og påvirker dagligdagen, betegnes tilstanden som post commotio syndrom (PCS) eller senfølger efter hjernerystelse (1).

Det er vigtigt at vide, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvor voldsom selve hjernerystelsen har været, og hvor længe symptomerne varer. To personer med samme type skade kan opleve et meget forskelligt forløb, og symptomerne varierer både i karakter og sværhedsgrad.

Typiske symptomer på post commotio syndrom

Symptomerne ved post commotio syndrom varierer fra person til person. Nogle oplever primært fysiske gener, mens andre især er påvirket af kognitive eller følelsesmæssige symptomer. Det er også almindeligt, at symptomerne forværres ved fysisk eller mental belastning (1).

Fysiske symptomer

• Hovedpine
• Svimmelhed eller balanceproblemer
• Udtalt træthed
• Kvalme
• Følsomhed over for lys og lyd
• Nakkesmerter

Kognitive symptomer

• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsesproblemer
• Mental træthed
• Besvær med at multitaske
• Oplevelsen af “hjernetåge”

Følelsesmæssige symptomer

• Øget irritabilitet
• Humørsvingninger
• Angst eller uro
• Nedsat stresstolerance
• Søvnforstyrrelser

Symptomerne kan variere fra dag til dag, og mange oplever perioder med både fremgang og tilbagegang. Det betyder ikke nødvendigvis, at tilstanden er blevet værre, men kan være en naturlig del af kroppens restitutionsproces (1,8,9).

Hvorfor varer symptomerne ved?

Umiddelbart efter en hjernerystelse sker der en række kemiske og metaboliske forandringer i hjernen. Når hjernen udsættes for et slag eller en kraftig bevægelse, aktiveres millioner af nerveceller samtidig. Det øger hjernens energiforbrug markant og skaber en midlertidig ubalance, som kroppen skal bruge tid på at genoprette (1).

Hos de fleste normaliseres denne proces gradvist i løbet af de første uger. Hos nogle fortsætter symptomerne dog, selv efter at de akutte forandringer er aftaget. Det skyldes, at post commotio syndrom er en kompleks tilstand, hvor flere forskellige mekanismer kan være involveret samtidig (1,2).

Forskning peger blandt andet på, at vedvarende symptomer kan være relateret til:

• ændringer i det autonome nervesystem
• forstyrrelser i hjernens energiomsætning
• påvirkning af syns- og balancesystemet
• spændinger og dysfunktion i nakken
• psykologiske faktorer som stress, bekymring eller angst (2).

Det er derfor sjældent én enkelt faktor, der forklarer symptomerne. Hos mange er det samspillet mellem flere mekanismer, der gør, at restitutionen tager længere tid end forventet. En grundig undersøgelse kan være med til at identificere, hvilke faktorer der har størst betydning for den enkelte, så behandlingen kan målrettes derefter.

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem styrer en lang række af kroppens ubevidste funktioner, herunder puls, blodtryk, vejrtrækning, fordøjelse og kroppens stressrespons. Efter en hjernerystelse kan reguleringen af det autonome nervesystem hos nogle blive midlertidigt påvirket, hvilket kaldes autonom dysregulering (2,3).

Når det autonome nervesystem ikke fungerer optimalt, kan kroppen have sværere ved at tilpasse sig både fysisk og mental belastning. Det kan blandt andet medføre, at symptomerne forværres ved aktivitet eller længere tids koncentration.

Nogle af de symptomer, der kan ses ved autonom dysregulering, er:

• øget træthed
• hjertebanken
• svimmelhed
• nedsat belastningstolerance
• forværring af symptomer ved fysisk eller mental aktivitet.

Det autonome nervesystem har desuden en tæt forbindelse til både søvn, fordøjelse og kroppens stressrespons. Derfor oplever nogle personer med post commotio syndrom også søvnproblemer, ændringer i appetit, kvalme eller andre fordøjelsesgener. Disse symptomer skyldes ofte et samspil mellem flere mekanismer og varierer fra person til person (3,4).

Hos de fleste vil reguleringen af det autonome nervesystem gradvist forbedres i takt med restitutionen. En vigtig del af behandlingen er derfor at finde et passende aktivitetsniveau, hvor kroppen udfordres uden at symptomerne forværres unødigt.

Hjernens energiomsætning, syn og balance

Efter en hjernerystelse bruger hjernen mere energi på opgaver, som tidligere foregik næsten automatisk. Det skyldes, at kommunikationen mellem forskellige områder af hjernen midlertidigt kan være mindre effektiv. Derfor kan aktiviteter som at læse, arbejde ved en computerskærm eller opholde sig i miljøer med mange sanseindtryk føles langt mere krævende end før skaden (1,2).

Samtidig er hjernens bearbejdning af syn, balance og kropsfornemmelse ofte påvirket. For at holde balancen skal hjernen hele tiden sammenholde information fra øjnene, balancesansen i det indre øre og kroppens led og muskler. Hvis disse signaler ikke bearbejdes optimalt, kan det føre til symptomer som:

• svimmelhed
• kvalme
• usikker balance
• synsforstyrrelser
• øget træthed ved læsning eller skærmarbejde.

Hos nogle bliver hjernen samtidig mere følsom over for sanseindtryk. Lys, lyd eller travle omgivelser kan derfor udløse eller forværre symptomer, selvom de tidligere ikke gav problemer. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hjernen tager skade af disse aktiviteter. Tværtimod peger nyere forskning på, at en gradvis og kontrolleret eksponering for de aktiviteter, der udløser symptomer, ofte er en vigtig del af rehabiliteringen (4,5).

Målet er at udfordre hjernen i et passende tempo, hvor symptomerne holdes på et håndterbart niveau. På den måde kan hjernen gradvist genopbygge sin belastningstolerance og vende tilbage til normale aktiviteter.

Nakkens betydning ved post commotio syndrom

Nakkesmerter er en hyppig følge efter en hjernerystelse og ses ofte samtidig med symptomer som hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Ved et fald, et trafikuheld eller et slag mod hovedet udsættes nakken ofte for de samme kræfter som hjernen, hvilket kan påvirke muskler, led og bindevæv omkring halshvirvelsøjlen (6).

Nakken indeholder desuden et stort antal sanseceller, som hele tiden sender information til hjernen om hovedets position og bevægelse. Disse signaler spiller en vigtig rolle for både balancen, synet og kroppens orientering i rummet. Hvis signalerne fra nakken bliver forstyrrede, kan de bidrage til symptomer som:

• hovedpine
• svimmelhed
• nakkesmerter
• usikker balance
• øget træthed ved bevægelse.

Efter en skade vil musklerne omkring nakken ofte spænde op som en naturlig beskyttelsesmekanisme. Hos de fleste aftager denne reaktion i takt med helingen, men hos nogle kan spændingerne og den ændrede bevægelighed vedvare og være med til at opretholde symptomerne (6).

Derfor indgår en grundig undersøgelse af nakkens funktion ofte som en vigtig del af udredningen ved vedvarende symptomer efter en hjernerystelse. Hvis nakken bidrager til symptombilledet, kan målrettet behandling og gradvis genoptræning være en del af den samlede rehabilitering

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har fået en hjernerystelse, er det vigtigt først at blive vurderet af en læge eller anden relevant sundhedsprofessionel. Det hjælper med at udelukke alvorlige skader og sikrer, at du får den rette vejledning tidligt i forløbet. Tidlig information og en målrettet plan kan have stor betydning for, hvordan symptomerne udvikler sig (1,8,9).

I dag anbefales det som udgangspunkt ikke at holde sig i fuldstændig ro gennem længere tid. Forskning viser, at de fleste har gavn af gradvist at genoptage daglige aktiviteter inden for deres individuelle belastningstolerance. Det gælder både fysisk aktivitet og mentale aktiviteter som læsning, skærmarbejde og sociale sammenhænge (4,7).

Målet er at finde en balance, hvor kroppen og hjernen udfordres uden at symptomerne forværres markant eller i længere tid. Det kan blandt andet være en hjælp at:

• øge aktivitetsniveauet gradvist
• prioritere regelmæssig søvn og pauser
• tilpasse skærmtid og andre aktiviteter efter symptomerne
• være fysisk aktiv i et niveau, som kroppen kan tolerere
• undgå både overbelastning og længere perioder med total inaktivitet.

Det er almindeligt, at symptomerne svinger fra dag til dag. Små udsving betyder ikke nødvendigvis, at du er blevet dårligere, men kan være en naturlig del af restitutionsprocessen. En individuelt tilpasset plan kan derfor være med til at skabe tryghed og støtte en gradvis tilbagevenden til hverdagen.

Den osteopatiske tilgang

Post commotio syndrom kan have mange forskellige årsager, og derfor findes der sjældent én behandling, som passer til alle. Den osteopatiske tilgang tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse for at identificere de faktorer, der har størst betydning for den enkelte persons symptomer.

Undersøgelsen kan blandt andet omfatte:

• nakkens bevægelighed og funktion
• balancen og samspillet mellem syn, balance og kropsfornemmelse
• belastningstolerance ved fysisk aktivitet
• vejrtrækning og brystkassens bevægelighed
• det autonome nervesystems regulering.

Den manuelle behandling tilpasses altid den enkelte og kan blandt andet have fokus på at reducere spændinger, forbedre bevægeligheden og understøtte kroppens naturlige regulering. Samtidig indgår vejledning om gradvis genoptrapning af aktivitet, dosering af fysisk træning og håndtering af dagligdagens belastninger som en vigtig del af forløbet.

Nyere forskning peger på, at individuelt tilpasset konditionstræning kan være en vigtig del af rehabiliteringen efter hjernerystelse. Sammen med din behandler kan I derfor finde et aktivitetsniveau, som udfordrer kroppen uden at forværre symptomerne unødigt. Formålet er gradvist at øge belastningstolerancen og støtte en tryg tilbagevenden til hverdagen (7).

Da symptomerne ved post commotio syndrom varierer meget fra person til person, vil behandlingen ofte indgå som en del af et tværfagligt samarbejde med læge og andre relevante sundhedsprofessionelle.

Referenceliste

1. Broshek DK, Pardini JE, Herring SA. Persisting symptoms after concussion: Time for a paradigm shift. PM R. 2022;14(12):1509-1513. doi:10.1002/pmrj.12884.
2. Pertab JL, James KM, Bigler ED. Concussion and the autonomic nervous system: An introduction to the field and the results of a systematic review. NeuroRehabilitation. 2018;42(4):397-427. doi:10.3233/NRE-172298.
3. Esterov D, Greenwald BD. Autonomic Dysfunction after Mild Traumatic Brain Injury. Brain Sci. 2017;7(8):100. doi:10.3390/brainsci7080100.
4. Hirotsu C, Tufik S, Andersen ML. Interactions between sleep, stress, and metabolism: From physiological to pathological conditions. Sleep Sci. 2015;8(3):143-152. doi:10.1016/j.slsci.2015.09.002.
5. File C, Whittaker JL, Schneider KJ, et al. Pain Management in Mild Traumatic Brain Injury: Central Sensitization, Neuroinflammation, and the Role of Nonpharmacological Interventions. Curr Pain Headache Rep. 2025;29(8):667-680. doi:10.1007/s11916-025-01366-4.
6. Postula B, McDonald M, Schneider KJ, et al. Evaluation of Neck Strength and Concussion Risk: A Systematic Review and Meta-analysis. Sports Med. 2026. doi:10.1007/s40279-025-02238-0.
7. Haider MN, Leddy JJ, Wilber CG, Viera KB, Bezherano I, Willer BS. The Buffalo Concussion Bike Test for Concussion Assessment in Adolescents. Sports Health. 2019;11(6):523-530. doi:10.1177/194173811986863.
8. Christensen J. Hjernerystelse, senfølger [Internet]. Sundhed.dk; 2023 Feb 21 [cited 2026 Jun 18]. 
9. Bjerre J. Hjernerystelse (commotio cerebri) [Internet]. Netdoktor; 2024 Jan 18