Guillain-Barré

Hvad er Guillain-Barré syndrom?

Guillain-Barré syndrom er en autoimmun, akut inflammatorisk neuropati, der rammer det perifere nervesystem. Immunsystemet angriber primært myelinskederne omkring nerverne, hvilket hæmmer nervesignalernes ledningshastighed. Dette resulterer i muskelsvækkelse, tab af reflekser og sensoriske forstyrrelser.

Sygdommen udvikler sig typisk hurtigt, ofte over få dage, og kræver hurtig diagnose for at undgå alvorlige komplikationer som respirationssvigt (2).

Tidlige symptomer på Guillain-Barré syndrom

De første symptomer viser sig ofte som prikken, snurren eller brændende fornemmelser i fødder og hænder. Muskelsvagheden starter typisk i benene og bevæger sig gradvist opad i kroppen. Nedsatte reflekser, gangbesvær, smerter i ryg eller ben samt udtalt træthed er almindelige.
Hos enkelte kan symptomerne omfatte vejrtrækningsbesvær eller påvirkning af ansigtsmuskulaturen, hvilket kræver akut lægehjælp (6).

Årsager og risikofaktorer for Guillain-Barré syndrom

Den præcise årsag til GBS kendes ikke, men tilstanden opstår ofte i forlængelse af en infektion. Immunsystemet reagerer på infektionen og kan i sjældne tilfælde fejlagtigt angribe kroppens egne nervevæv.
Kendte triggere inkluderer luftvejsinfektioner, mave-tarm-infektioner (fx Campylobacter jejuni), influenzavirus, Epstein-Barr-virus og i enkelte tilfælde COVID-19. Operationer og vaccinationer er beskrevet som sjældne risikofaktorer (2).

Hvordan Guillain-Barré syndrom påvirker nervesystemet

Når immunceller angriber myelin eller selve nervefibrene, nedsættes eller blokeres nerveledningsevnen. Det kan påvirke både motoriske, sensoriske og autonome nerver.
Derfor ses ikke kun muskelsvaghed og føleforstyrrelser, men også balanceproblemer samt autonome symptomer som blodtryksudsving og hjerterytmeforstyrrelser (5).

Behandlingsmuligheder for Guillain-Barré syndrom

Ifølge internationale retningslinjer er intravenøs immunglobulin (IVIg) og plasmaudskiftning fortsat de eneste dokumenterede effektive behandlinger ved GBS. Tidlig behandlingsstart er afgørende for prognosen.

Gentagne IVIg-kure og behandling med kortikosteroider har ikke dokumenteret effekt. Nye immunologiske behandlinger, der målretter antistoffer og komplementaktivering, viser lovende resultater, men er endnu ikke standardbehandling (7).

Prognose og genopretning efter Guillain-Barré syndrom

De fleste patienter oplever betydelig bedring inden for måneder, men fuld heling kan tage op til et år eller længere. Omkring 85% genvinder fuld funktion, mens 10-20 % kan have vedvarende svaghed, smerter eller træthed.

Tidlig behandling og målrettet rehabilitering har stor betydning for udfaldet, men faktorer som alder og generel helbredstilstand spiller også en rolle (4).

Guillain-Barré syndrom hos børn

Diagnosen GBS hos børn kan være vanskelig, da symptomerne ofte er mindre udtalte og kræver en grundig neurologisk vurdering. Dette kan forsinke diagnosen og påvirke prognosen (3).

Behandlingen følger de samme principper som hos voksne, primært IVIg og understøttende pleje. Prognosen er generelt meget god, og børn kommer ofte hurtigere tilbage til normal funktion (4).

Rehabilitering efter Guillain-Barré syndrom

Rehabilitering er central for genoptræning af muskler, koordination og funktion. Et struktureret rehabiliteringsprogram kan omfatte styrketræning, mobilitetsøvelser, balanceøvelser og gradvis opbygning af udholdenhed.
Hos patienter, der har været respiratorbehandlede, kan respirationsøvelser være nødvendige (1).

Langsigtede effekter og komplikationer

Nogle patienter oplever langvarige gener såsom kronisk træthed, neuropatiske smerter, nedsat muskelstyrke eller autonom dysfunktion. Regelmæssig opfølgning og individuelt tilpasset træning kan reducere omfanget af vedvarende symptomer (6).

Osteopatisk behandling

Selvom Guillain-Barré syndrom kræver primært medicinsk behandling, kan osteopati spille en vigtig rolle i det efterfølgende rehabiliteringsforløb og i håndtering af sekundære gener. Osteopaten arbejder ikke direkte med selve nervebetændelsen, men kan støtte kroppens funktionelle systemer under genoptræningen.

Støtte til bevægeapparatet
Under og efter sygdomsforløbet kan immobilitet føre til muskelstramhed, nedsat ledmobilitet og kompensatoriske bevægemønstre. Osteopatiske teknikker som blid artikulation, myofascial release og indirekte teknikker kan hjælpe med at:

• forbedre vævsmobilitet
• øge blodcirkulation
• reducere muskulære spændinger
• optimere biomekaniske forhold under genoptræning

Dette kan gøre fysioterapeutisk træning mere effektiv og mindske smerter.

Understøttelse af det autonome nervesystem
GBS kan påvirke autonome funktioner som puls og blodtryk. Osteopatiske teknikker rettet mod thorax, diafragma og kranio-sakrale strukturer kan teoretisk fremme bedre autonom regulering ved at påvirke vagusaktivitet og respiratoriske mekanismer.

Respirationsfunktion
Efter respiratorisk påvirkning kan brystkassen være stiv, og vejrtrækningen ineffektiv.

Osteopatisk behandling af ribben, thorax og diafragma kan:

• øge thoraxmobilitet
• forbedre effektiv ventilation
• reducere accessorisk muskelspænding

Dette understøtter patientens energiniveau og funktionelle kapacitet.

Smertehåndtering
Neuropatiske smerter kan opleves ved GBS, men der opstår ofte også sekundære muskulære smerter og ledgener pga. inaktivitet. Osteopati kan lindre disse som led i en helhedsorienteret indsats, men erstatter ikke medicinsk smertebehandling.

Tværfaglig tilgang
Osteopaten arbejder optimalt i samarbejde med læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der lægges vægt på at tilpasse behandlingen patientens energiniveau, undgå overstimulation og støtte gradvis progression.

Referenceliste

1. “After the Hospital, A Guide to Rehabilitation for GBS” (2021) GBS/CIDP Foundation International. Tilgængelig hos: https://www.gbs-cidp.org/after-the-hospital-a-guide-to-rehabilitation-for-gbs/ (Set: 14. december 2025).
2. Bellanti, R. og Rinaldi, S. (2024) “Guillain‐Barré syndrome: a comprehensive review”, European Journal of Neurology, 31(8), s. e16365. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1111/ene.16365.
3. Chrościńska-Krawczyk, M. m.fl. (2024) “Guillain-Barré syndrome in childhood – what we know and where we are? A therapeutically difficult problem”, Journal of Pre-Clinical and Clinical Research, 1(18), s. 21–25. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.26444/jpccr/178205.
4. Morten Blaabjerg og Hans Christian Kjeldsen (2025) Guillain-Barré syndrom – Lægehåndbogen på sundhed.dk. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/infektioner/guillain-barr-syndrom/ (Set: 14. december 2025).
5. National Institutes of Health (NIH) (2025) Guillain-Barré Syndrome | National Institute of Neurological Disorders and Stroke. Tilgængelig hos: https://www.ninds.nih.gov/health-information/disorders/guillain-barre-syndrome (Set: 14. december 2025).
6. WHO (2025) Guillain–Barré syndrome. Tilgængelig hos: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/guillain-barré-syndrome (Set: 14. december 2025).
7. Wiegers, E.J.A. og Jacobs, B.C. (2025) “New insights in the immune treatment of Guillain–Barré syndrome”, Current Opinion in Neurology, 38(5), s. 471–477. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1097/WCO.0000000000001408.