Multipel Sklerose

Hvad er multipel sklerose?

Multipel sklerose (MS) er en kronisk, autoimmun sygdom i centralnervesystemet (CNS), som rammer millioner af mennesker verden over. Sygdommen er karakteriseret ved inflammation, demyelinisering og efterfølgende neurodegeneration, hvilket kan føre til varierende grader af funktionsnedsættelse. Symptomerne kan omfatte motoriske, sensoriske, kognitive og autonome forstyrrelser og varierer betydeligt fra person til person.
MS opstår som følge af et komplekst samspil mellem genetiske dispositioner, miljømæssige faktorer og dysregulerede immunologiske mekanismer. På trods af betydelige fremskridt inden for medicinsk behandling findes der fortsat ingen helbredende behandling. Sygdommen debuterer hyppigst hos yngre voksne og rammer kvinder omtrent dobbelt så ofte som mænd (2,3).

Hvad sker der i kroppen ved multipel sklerose?

Ved multipel sklerose foregår der overordnet to centrale processer i nervesystemet: betændelsesreaktion (inflammation) og gradvis skade på nervecellerne (neurodegeneration).

Autoimmun aktivering
Multipel sklerose opstår, når immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens eget nervevæv. Visse immunceller (T- og B-celler) passerer blod-hjerne-barrieren – den beskyttende barriere mellem blodet og hjernen – og reagerer mod myelinen, som er den isolerende “beskyttelseskappe” omkring nervecellerne.
Denne immunreaktion udløser betændelse, som svækker barrieren yderligere og tiltrækker flere immunceller. Resultatet er en gradvis skade på myelinskederne omkring nervefibrene.

Demyelinisering
Når myelinen beskadiges, nedsættes nervens evne til at sende signaler hurtigt og præcist. Det kan sammenlignes med et elektrisk kabel, hvor isoleringen er slidt. Kroppen forsøger i nogen grad at reparere skaden ved at gendanne myelinen, men denne proces bliver ofte utilstrækkelig over tid, især ved gentagne sygdomsudbrud.

Aksonal skade og neurodegeneration
Over tid kan selve nervefibrene (aksonerne) tage skade, også i perioder uden aktiv betændelse. Denne langsomme nedbrydning skyldes blandt andet forstyrrelser i cellernes energiproduktion og ændringer i nerveledningens stabilitet.
Denne del af sygdomsprocessen er særligt udtalt ved progressive former for MS og hænger tæt sammen med varigt funktionstab og langsigtede symptomer (5,8,9).

Symptomer på multipel sklerose

Symptomer ved multipel sklerose afhænger af, hvor i centralnervesystemet der opstår betændelsesforandringer (læsioner), og kan derfor variere betydeligt fra person til person. Almindelige symptomer omfatter (13):

• Synsforstyrrelser (opticusneuritis): smerter bag øjet, sløret syn og nedsat farvesyn
• Sensoriske symptomer: prikken, snurren, følelsesløshed eller ændret følesans i hud og ekstremiteter
• Motoriske symptomer: muskelsvaghed, stivhed i musklerne (spasticitet) og gangbesvær
• Fatigue (udtalt træthed): en vedvarende og ofte invaliderende træthed, som ikke nødvendigvis lindres af hvile
• Kognitive forstyrrelser: nedsat koncentration, langsommere informationsbearbejdning og hukommelsesproblemer
• Blære- og tarmproblemer: hyppig vandladningstrang, vandladningsbesvær eller inkontinens
• Smerter: nervesmerter samt sekundære smerter fra muskler og led

Typer af multipel sklerose

Multipel sklerose inddeles typisk i tre hovedformer, som adskiller sig ved, hvordan sygdommen udvikler sig over tid (13):

Relapsing-remitting MS (RRMS)
Dette er den hyppigste form og ses hos omkring 85% ved diagnosetidspunktet. Sygdommen forløber med attakker (tilbagefald), hvor nye eller forværrede neurologiske symptomer opstår, efterfulgt af perioder med remission, hvor symptomerne delvist eller helt aftager igen. I disse perioder kan funktionen være relativt stabil.

Primær progressiv MS (PPMS)
Ved denne form ses en gradvis forværring af symptomer fra sygdommens debut, uden tydelige attakker. Symptomerne udvikler sig langsomt over tid og er ofte domineret af motoriske problemer såsom gangbesvær og muskelsvaghed. PPMS ses relativt hyppigere hos mænd.

Sekundær progressiv MS (SPMS)
Denne form udvikles hos en del personer, som tidligere har haft RRMS. Sygdommen går her over i en fase med gradvis og vedvarende neurologisk forværring, hvor symptomerne tiltager uafhængigt af attakker. Overgangen kan være gradvis og svær at identificere præcist.

Sygdomsforløb og prognose

Sygdomsforløbet ved multipel sklerose varierer betydeligt mellem individer. Nogle oplever få attakker med lange stabile perioder, mens andre har en mere kontinuerlig eller progressiv udvikling. Prognosen afhænger blandt andet af sygdomstype, graden af inflammatorisk aktivitet, tidlig behandlingsstart og individuelle faktorer såsom alder og komorbiditet.

Tidlig diagnose og initiering af sygdomsmodificerende behandling har stor betydning for at bremse sygdomsaktivitet, reducere attakfrekvens og bevare funktionsevne over tid. Mange personer med MS lever i dag et aktivt liv i mange år efter diagnosen, særligt ved god tværfaglig opfølgning.

Årsager og risikofaktorer

Multipel sklerose skyldes ikke én enkelt faktor, men et samspil mellem flere:
Genetik: Sygdommen er ikke direkte arvelig, men visse genvarianter øger risikoen.
Miljø: Lavt D-vitaminniveau, Epstein-Barr-virus, rygning, svær stress og overvægt i barndom og ungdom kan øge risikoen. Den højere forekomst i nordlige breddegrader menes delvist relateret til mindre sollys og lavere D-vitamin.
Immunologi: Ubalance mellem regulatoriske og proinflammatoriske T-celler spiller en central rolle (3).

Hvordan stilles diagnosen multipel sklerose?

Diagnosen multipel sklerose stilles af en neurolog og baseres på internationale McDonald-kriterier, som kombinerer sygehistorie, kliniske fund og billeddiagnostik. Formålet er at påvise, at der har været betændelsesforandringer i centralnervesystemet, som er opstået på forskellige tidspunkter og i forskellige områder af hjerne og rygmarv (12).

Diagnosen stilles typisk ud fra en kombination af følgende undersøgelser:

Neurologisk undersøgelse
Den kliniske undersøgelse vurderer blandt andet muskelstyrke, reflekser, koordination, følesans og balance for at identificere tegn på påvirkning af centralnervesystemet.

MR-scanning
MR-scanning anvendes til at påvise karakteristiske forandringer (læsioner) i hjerne og rygmarv. Ved MS ses læsioner, som er spredt både i tid og i forskellige områder af centralnervesystemet, hvilket er et centralt diagnostisk kriterium.

Lumbalpunktur (rygmarvsprøve)
En prøve af cerebrospinalvæsken kan vise såkaldte oligoklonale bånd, som er tegn på immunologisk aktivitet i centralnervesystemet og understøtter diagnosen.

Evokerede potentialer
Disse undersøgelser måler, hvor hurtigt nervesignaler ledes i bestemte nervebaner, for eksempel fra øjne eller arme til hjernen. Forsinket nerveledning kan tyde på demyelinisering, også selvom symptomerne ikke er tydelige.

Diagnosen stilles samlet ud fra helheden af fundene og kan i nogle tilfælde kræve observation over tid (12).

Behandlingsmuligheder ved multipel sklerose

Behandlingen af multipel sklerose er individuelt tilpasset og har typisk flere formål: at dæmpe sygdomsaktiviteten, behandle attakker, lindre symptomer og understøtte funktion og livskvalitet. Behandlingen varetages primært af neurologer i tæt samarbejde med rehabiliteringstilbud.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling kan overordnet opdeles i tre kategorier (15):

Sygdomsmodificerende behandling (DMT)
Disse lægemidler har til formål at reducere antallet af attakker og bremse sygdomsaktiviteten over tid. Eksempler inkluderer interferon-β, glatirameracetat, ocrelizumab, natalizumab og fingolimod. Valget af behandling afhænger blandt andet af sygdomstype, aktivitetsniveau og bivirkningsprofil.

Behandling af attakker
Ved akutte attakker anvendes ofte højdosis binyrebarkhormon (methylprednisolon), som kan forkorte varigheden af symptomerne, men ikke ændrer det langsigtede sygdomsforløb.

Symptomatisk behandling
Mange patienter har behov for behandling målrettet specifikke symptomer, fx muskelstivhed (spasticitet), nervesmerter eller udtalt træthed (fatigue). Her kan medicin som baclofen, gabapentin eller modafinil anvendes afhængigt af symptombilledet.

Rehabilitering

Rehabilitering spiller en central rolle i håndteringen af multipel sklerose og tilpasses den enkeltes funktionsevne og behov:

• Fysioterapi: træning af styrke, balance, gangfunktion og bevægelighed
• Ergoterapi: fokus på energiforvaltning, hverdagsfunktion og brug af hjælpemidler
• Kognitiv træning: målrettet indsats ved koncentrations- og hukommelsesproblemer

Livsstilsfaktorer

Livsstil har betydning for både sygdomsforløb og livskvalitet ved MS (4):

• Regelmæssig, individuelt tilpasset fysisk aktivitet
• Rygestop, som er forbundet med langsommere sygdomsprogression
• En overvejende anti-inflammatorisk og næringsrig kost

Osteopatisk tilgang til Multipel Sklerose – et supplement

Osteopati kan ikke påvirke sygdommens autoimmunitet eller progression, men kan fungere som et supplerende, symptomlindrende tiltag.

Fokusområder:

• Reduktion af sekundære muskuloskeletale smerter
• Forbedring af bevægelighed og kropslig funktion
• Understøttelse af respiration og autonom regulering
• Lymfatisk og cirkulatorisk støtte ved nedsat mobilitet

Der foreligger moderat evidens for, at manuel behandling kan bidrage til smertelindring og forbedret livskvalitet hos patienter med kroniske neurologiske sygdomme. Osteopati bør altid anvendes som supplement til medicinsk behandling – aldrig som erstatning (16).

Livet med multipel sklerose – håndtering i hverdagen

At leve med multipel sklerose indebærer ofte behov for at tilpasse hverdagen til et svingende energiniveau og varierende symptomer. Mange oplever, at en struktureret og helhedsorienteret tilgang kan have stor betydning for livskvalitet og funktion (17).

Energistyring er central for mange med MS. Det kan indebære at planlægge dagen i overskuelige etaper, indlægge pauser og prioritere aktiviteter, så energien bruges dér, hvor den er vigtigst.

Balanceret fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle. Regelmæssig, tilpasset træning kan bidrage til at bevare muskelstyrke, balance og bevægelighed samt reducere træthed og sekundære gener. Træningen bør tilpasses individuelt og tage hensyn til dagsform og sygdomsgrad.

Psykologisk støtte kan være relevant, da MS ofte påvirker både følelsesliv og identitet. Samtaler med psykolog, terapeut eller deltagelse i støttegrupper kan hjælpe med at håndtere stress, bekymringer og eventuelle depressive symptomer.

Ergonomiske tilpasninger i hjemmet og på arbejdspladsen kan lette hverdagen betydeligt. Det kan omfatte brug af hjælpemidler, ændringer i arbejdsstillinger eller indretning, som reducerer fysisk belastning og energiforbrug.

Social støtte fra familie, venner og patientforeninger kan bidrage til øget trivsel, motivation og oplevelsen af ikke at stå alene med sygdommen.

​Har du brug for hjælp? Bestil tid i dag

Fremtidig forskning og nye behandlingsmuligheder

Forskningen i multipel sklerose udvikler sig hurtigt og har fokus på både at bremse sygdomsaktivitet, beskytte nerveceller og på sigt reparere eksisterende skader. Flere lovende forskningsområder undersøges i øjeblikket (6,7,11,14):

Remyelinisering
Et centralt forskningsområde er udvikling af behandlinger, der kan gendanne myelinskederne omkring beskadigede nervefibre. Her undersøges blandt andet stamcellebaserede terapier og lægemidler, som kan stimulere kroppens egne reparationsmekanismer. Målet er at forbedre nerveledning og funktion – men disse behandlinger er endnu på forskningsstadiet.

Neuroprotektion
Der forskes også i behandlinger, som kan beskytte nerveceller mod yderligere skade. Disse tiltag har til formål at reducere den langsomme neurodegeneration, som især ses ved progressive former for MS, og dermed bevare funktion over længere tid.

Epstein-Barr-virus (EBV) og vaccination
Ny forskning peger på en tæt sammenhæng mellem tidligere infektion med Epstein-Barr-virus og udvikling af MS. Derfor undersøges muligheden for, at en fremtidig EBV-vaccine kan reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Dette er fortsat på et tidligt stadie.

Præcisionsmedicin
Et voksende fokusområde er præcisionsmedicin, hvor genetiske og immunologiske markører bruges til at tilpasse behandlingen individuelt. Målet er at kunne forudsige sygdomsforløb bedre og vælge den mest effektive behandling for den enkelte patient.
Selvom disse forskningsområder giver håb for fremtiden, er de endnu ikke en del af standardbehandlingen og anvendes primært i forskningssammenhænge.

Referenceliste

1. Lassmann H, van Horssen J, Mahad D. Progressive multiple sclerosis: pathology and pathogenesis. Nat Rev Neurol. 2012.
2. Dendrou CA, Fugger L, Friese MA. Immunopathology of multiple sclerosis. Nat Rev Immunol. 2015.
3. Reich DS, Lucchinetti CF, Calabresi PA. Multiple sclerosis. N Engl J Med. 2018.
4. Hauser SL, Cree BAC. Treatment of multiple sclerosis: a review. Am J Med. 2020.
5. Friese MA & Fugger L. Pathophysiological mechanisms in MS. J Neuroimmunol. 2009.
6. Bjornevik K et al. Longitudinal analysis reveals high risk of MS after EBV infection. Science. 2022.
7. Pender MP & Burrows SR. EBV and MS: pathogenic relationship. Trends Immunol. 2014.
8. Trapp BD & Stys PK. Virtual hypoxia and chronic neurodegeneration in MS. Lancet Neurol. 2009.
9. Mahad D, Trapp B, Lassmann H. Pathological mechanisms in MS. Lancet Neurol. 2015.
10. Franklin RJM, Ffrench-Constant C. Regeneration in multiple sclerosis. Nat Rev Neurol. 2017.
11. Green AJ et al. Remyelination therapy with clemastine fumarate in MS. Lancet. 2017.
12. Thompson AJ et al. Diagnosis of multiple sclerosis: 2017 McDonald criteria. Lancet Neurol. 2018.
13. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/multipel-sklerose/multipel-sklerose-forskellige-former/
14. Stangel M et al. Disease-modifying therapies in MS. CNS Drugs. 2013.
15. Hauser SL et al. Ocrelizumab in primary progressive MS. N Engl J Med. 2017.
16. The Efficacy and Safety of Manual Therapy for Symptoms Associated with MultipleSclerosis: A Systematic Review and Meta-Analysis – Tao Zhang 1, Hui-Xin Yan 1, Yun An 1 et. Al.
17. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Multipel-sklerose/Afdaekning-af-viden-om-foelger-af-multipel-sklerose-udredning-behandling-og-sklerosespecifik-rehabi.ashx?