Night terror og søvnrædsel hos børn

Hvad er night terror?

Night terror, også kaldet søvnrædsel eller pavor nocturnus, er en søvnforstyrrelse, der hører til gruppen af NREM-parasomnier. Det betyder, at episoden opstår under den dybe del af søvnen og ikke under drømmesøvnen (REM), hvor almindelige mareridt typisk forekommer (1,2).

Ved night terror sker der en ufuldstændig opvågning fra den dybe søvn. Barnets krop kan reagere, som om barnet er vågent. Barnet kan sætte sig op, skrige, have åbne øjne, svede eller trække vejret hurtigt,  men samtidig er barnet stadig delvist i søvn. Derfor kan det være svært at få kontakt med eller trøste barnet (1,2).

Episoderne opstår typisk i den første del af natten. Barnet falder som regel til ro igen bagefter og husker ofte ikke episoden næste morgen (1).

Hvordan ser et anfald af night terror ud?

Et anfald af night terror begynder ofte pludseligt. Barnet kan sætte sig op i sengen og skrige eller græde voldsomt. Det kan se meget bange ud og have åbne øjne, men alligevel være svært at få kontakt med (1,3).

Under episoden kan barnet blandt andet:

• skrige, græde eller kalde
• virke panisk eller meget bange
• have åbne øjne uden rigtigt at være vågent
• svede og have hurtig puls eller vejrtrækning
• bevæge sig uroligt eller forsøge at komme ud af sengen
• virke desorienteret
• være svært at vække eller trøste (1).

For en forælder kan det se ud, som om barnet er vågent og har brug for trøst. Men ved night terror befinder barnet sig stadig delvist i søvn. Derfor kan barnet skubbe forældrene væk, virke forvirret eller slet ikke reagere på forsøg på kontakt (1,3).

Episoderne er som regel kortvarige. Når anfaldet er overstået, falder barnet typisk tilbage i almindelig søvn og husker ofte ikke episoden næste morgen (1).

Night terror eller mareridt – hvad er forskellen?

Night terror bliver ofte forvekslet med mareridt, men der er tale om to forskellige søvnfænomener.

Ved et mareridt vågner barnet som regel helt og kan søge tryghed og trøst hos sine forældre. Afhængigt af barnets alder vil det ofte kunne huske eller fortælle noget om den ubehagelige drøm bagefter. Mareridt opstår hovedsageligt under REM-søvnen og ses derfor oftere senere på natten (3,4).

Det er anderledes ved night terror, hvor barnet ikke er fuldt vågent under episoden. Det betyder også, at forældrenes rolle bliver forskellig. Efter et mareridt giver det god mening at trøste og berolige barnet. Ved night terror anbefales det derimod normalt ikke at forsøge at vække barnet. Her er det vigtigere at bevare roen og sørge for, at barnet ikke kommer til skade (1,4).

På den måde undgår vi at genfortælle hele beskrivelsen af night terror én gang til.

Hvorfor får børn night terror?

Den præcise årsag til night terror er ikke fuldt klarlagt. Man mener, at det hænger sammen med, hvordan hjernen regulerer overgangen mellem dyb søvn og vågen tilstand. Hos børn er søvnen og nervesystemets regulering stadig under udvikling, hvilket kan være en del af forklaringen på, at night terror ses hyppigere i barndommen og ofte aftager med alderen (1,3).

Arvelighed ser også ud til at spille en rolle. Night terror og andre NREM-parasomnier som søvngængeri forekommer oftere i familier, hvor andre har haft lignende søvnfænomener (1,5).

Derudover findes der en række faktorer, som ikke nødvendigvis er årsagen til night terror, men som kan gøre episoderne mere tilbøjelige til at opstå. Det gælder især søvnmangel, feber og stress. Andre søvnforstyrrelser, herunder obstruktiv søvnapnø, kan også være medvirkende hos nogle børn (1,6).

Det er derfor vigtigt ikke at lede efter én bestemt forklaring hos det enkelte barn. Ofte er night terror en del af søvnens udvikling i barndommen, mens forskellige påvirkninger kan være med til at udløse episoderne.

Hvad skal du gøre, når dit barn har night terror?

Det er ofte mere ubehageligt for forældrene at overvære night terror, end det er for barnet selv. Selvom den naturlige reaktion kan være at forsøge at vække eller trøste barnet, er det som regel bedst at lade episoden gå over af sig selv (1,6).

Bliv i nærheden og sørg først og fremmest for, at barnet er i sikkerhed. Hvis barnet bevæger sig rundt, kan du forsigtigt forhindre, at det falder, støder ind i noget eller kommer til skade. Undgå så vidt muligt at holde barnet fast, medmindre det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden.

Forsøg heller ikke aktivt at vække barnet. Det kan være svært og kan gøre barnet mere forvirret eller uroligt. Tal eventuelt roligt, og vent på, at episoden aftager. Herefter kan barnet som regel fortsætte sin søvn (1,4,6).

Hvis episoderne kommer ofte, kan det være en god idé at notere hvornår de opstår, hvor længe de varer, og hvordan barnets søvn har været i dagene omkring dem. Det kan gøre det lettere at opdage et mønster og kan være nyttig information, hvis barnet senere skal vurderes af en læge.

Kan man forebygge night terror?

Det er ikke altid muligt at forhindre night terror, men hos nogle børn kan gode og regelmæssige søvnvaner mindske risikoen for episoder. Søvnmangel kan gøre night terror mere tilbøjeligt til at opstå, så det er især relevant at sikre, at barnet får tilstrækkeligt med søvn (1,7).

En fast og rolig rytme omkring sengetid kan være en hjælp. Det kan blandt andet være nogenlunde faste sengetider og en genkendelig rutine inden sengetid. Hvis episoderne kommer ofte, kan en søvndagbog desuden være nyttig til at opdage, om der er et bestemt mønster.

Planlagte opvågninger

Hvis night terror opstår meget regelmæssigt på omtrent samme tidspunkt efter sengetid, kan man i nogle tilfælde forsøge med en såkaldt planlagt opvågning. Her vækkes eller forstyrres barnet let cirka 15-30 minutter før det tidspunkt, hvor episoden normalt opstår, hvorefter barnet får lov til at falde i søvn igen (1,8).

Metoden kan hjælpe nogle børn med hyppige og forudsigelige episoder, men forskningen i behandling af NREM-parasomnier er generelt begrænset. Planlagte opvågninger er derfor ikke noget, alle børn med night terror behøver (8).

Hvornår bør man søge læge?

Night terror hos mindre børn er som regel ufarligt og kræver ikke behandling. Hos børn under 5 år beskriver NICE søvnrædsel som almindeligt og sjældent som tegn på en neurologisk sygdom (9).

Det kan dog være relevant at tale med lægen, hvis episoderne:

• kommer flere gange om natten eller de fleste nætter
• påvirker barnets søvn og trivsel i hverdagen
• medfører risiko for, at barnet kommer til skade
• ledsages af udtalt træthed eller søvnighed i dagtimerne
• ser anderledes ud end de typiske episoder, der er beskrevet tidligere i artiklen
• optræder sammen med kraftig snorken, pauser i vejrtrækningen eller andre tegn på forstyrret vejrtrækning under søvn (4,9).

Alderen kan også have betydning. Det anbefales, at børn vurderes, hvis night terror begynder efter 5-årsalderen, eller hvis episoder, der begyndte tidligere i barndommen, fortsætter efter 12-årsalderen (9).

Kan night terror forveksles med epilepsi?

I enkelte tilfælde kan episoder om natten skyldes noget andet end night terror. Natlige epileptiske anfald kan eksempelvis være vanskelige at skelne fra parasomnier alene ud fra forældrenes beskrivelse.

Tegn, der kan give mistanke om natlige epileptiske anfald, omfatter blandt andet meget ensartede og stereotype episoder samt bestemte gentagne bevægelser under anfaldene. Ved mistanke bør barnet vurderes af en læge (9).

Hvis det er muligt og sikkert, kan en kort video af episoden være nyttig at vise lægen. Det kan sammen med oplysninger om tidspunkt, varighed og hyppighed gøre det lettere at vurdere, hvad der sker om natten (9).

Hvor længe varer night terror – og vokser barnet fra det?

Hos langt de fleste børn bliver night terror gradvist mindre hyppigt og forsvinder med alderen. Tilstanden ses især i barndommen og er usædvanlig efter puberteten. De fleste børn vokser derfor fra episoderne uden behov for egentlig behandling (1,6).

Hvor længe perioden med night terror varer, varierer fra barn til barn. Nogle oplever episoder i en kortere periode, mens de hos andre kan komme og gå over flere år. Tidlig debut er generelt forbundet med, at tilstanden forsvinder igen i løbet af barndommen eller ungdomsårene (1).

Hvis episoderne derimod bliver hyppigere, påvirker barnets søvn eller fortsætter længere op i alderen, kan det være relevant at få barnet vurderet, som beskrevet i afsnittet ovenfor.

Den osteopatiske tilgang til børn med night terror

Osteopati bør ikke betragtes som en behandling af selve night terror. Ved tilbagevendende episoder kan det dog være relevant at se bredere på barnets søvn, trivsel og eventuelle andre gener.

I konsultationen kan osteopaten blandt andet spørge ind til barnets søvnmønster, sengetider, hyppigheden af episoderne og forhold, der kan påvirke søvnen. Samtidige gener fra bevægeapparatet kan undersøges og behandles ud fra den konkrete problemstilling.

Nervesystem, ro og søvn

I osteopatisk behandling anvendes blandt andet rolige manuelle teknikker, herunder kranielle og kraniosakrale teknikker. Der er forsket i, om sådanne teknikker kan påvirke aktiviteten i det autonome nervesystem, som blandt andet er involveret i kroppens regulering af hvile og aktivitet. Nogle mindre studier har fundet kortvarige ændringer i mål for autonom aktivitet efter kraniosakral behandling, men forskningen er begrænset, og resultaterne kan ikke overføres direkte til børn med night terror (10).

Man kan derfor ikke konkludere, at kraniosakral terapi eller osteopati kan regulere nervesystemet på en måde, der forebygger eller behandler night terror. Behandlingen kan i stedet indgå som en del af en bredere tilgang til barnet, når der samtidig er fysiske gener eller andre relevante problemstillinger.

Ved hyppige eller atypiske episoder, påvirkning af barnet i dagtimerne, udtalt snorken eller pauser i vejrtrækningen bør barnet vurderes af læge.

Referenceliste

1. Leung AKC, Leung AAM, Wong AHC, Hon KL. Sleep Terrors: An Updated Review. Curr Pediatr Rev. 2020;16(3):176-182. doi:10.2174/1573396315666191014152136. PMID: 31612833.
2. Irfan M, Schenck CH, Howell MJ. NonREM Disorders of Arousal and Related Parasomnias: an Updated Review. Neurotherapeutics. 2021;18(1):124-139. doi:10.1007/s13311-021-01011-y. PMID: 33527254.
3. Mainieri G, Loddo G, Provini F, Nobili L, Manconi M, Castelnovo A. Diagnosis and Management of NREM Sleep Parasomnias in Children and Adults. Diagnostics (Basel). 2023;13(7):1261. doi:10.3390/diagnostics13071261. PMID: 37046480.
4. Cambridgeshire and Peterborough Children’s Health Services. Sleepwalking, nightmares and night terrors. NHS. Last reviewed 1 November 2023.
5. Mainieri G, Montini A, Nicotera A, Di Rosa G, Provini F, Loddo G. The Genetics of Sleep Disorders in Children: A Narrative Review. Brain Sci. 2021;11(10):1259. doi:10.3390/brainsci11101259. PMID: 34679324.
6. Kristensen K. Parasomnier hos børn. Lægehåndbogen, Sundhed.dk. Opdateret 13. maj 2024.
7. Bruni O, DelRosso LM, Melegari MG, Ferri R. The Parasomnias. Child Adolesc Psychiatr Clin N Am. 2021;30(1):131-142. doi:10.1016/j.chc.2020.08.007. PMID: 33223057.
8. Mundt JM, Schuiling MD, Warlick C, Dietch JR, Wescott AB, Hagenaars M, et al. Behavioral and psychological treatments for NREM parasomnias: A systematic review. Sleep Med. 2023;111:36-53. doi:10.1016/j.sleep.2023.09.004. PMID: 37716336.
9. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Suspected neurological conditions: recognition and referral. NICE guideline NG127. Published 1 May 2019; last updated 2 October 2023. See recommendations 1.28.2–1.28.6 regarding sleep disorders and night terrors in children.
10. Cook AC, Egli AE, Cohen NE, Bernardi K, Chae MY, Kapalko BA, et al. The Neurophysiological Effects of Craniosacral Treatment on Heart Rate Variability: A Systematic Review of Literature and Meta-Analysis. Cureus. 2024;16(7):e64807. doi:10.7759/cureus.64807. PMID: 39156412.