Refluks & halsbrand

Hvad er refluks (GERD)?

Refluks, også kaldet gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), opstår, når mavesyre eller andet maveindhold løber tilbage fra mavesækken og op i spiserøret. Det sker typisk, fordi den nedre lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk (den nedre øsofagussfinkter) ikke lukker tilstrækkeligt tæt (1,2).

Ved kortvarige eller lejlighedsvise sure opstød taler man ikke nødvendigvis om sygdom. GERD bruges derimod som betegnelse, når refluks giver vedvarende symptomer, påvirker livskvaliteten eller fører til irritation og betændelse i spiserøret (1).

Tilbageløbet af mavesyre kan irritere slimhinden i spiserøret, som ikke er beskyttet mod syre på samme måde som mavesækken.

Over tid kan dette give symptomer som halsbrand, sure opstød, synkebesvær eller mere atypiske gener som hoste, hæshed og brystsmerter (1).

​Brug for hjælp? Bestil tid i dag

Hvad er halsbrand?

Halsbrand er et symptom og ikke en selvstændig sygdom. Det beskrives typisk som en brændende eller sviende fornemmelse bag brystbenet, som ofte opstår efter måltider, ved foroverbøjning eller i liggende stilling (1).
Halsbrand opstår, når mavesyre eller maveindhold irriterer slimhinden i spiserøret. Spiserøret er ikke beskyttet mod syre på samme måde som mavesækken, og selv kortvarigt syretilbageløb kan derfor give ubehag (1,2).
Den hyppigste årsag til halsbrand er refluks (GERD), men halsbrand kan også forekomme lejlighedsvist hos raske personer, fx efter store måltider, alkoholindtag eller ved stress.

Først når symptomerne er tilbagevendende eller vedvarende, taler man om reflukssygdom (1).

Det er muligt at have refluks uden udtalt halsbrand, ligesom man kan opleve halsbrand uden at have en egentlig reflukssygdom. Derfor er det vigtigt at skelne mellem symptomet halsbrand og diagnosen GERD (1,2,3).

Hvorfor opstår refluks?

Refluks opstår, når maveindhold løber tilbage fra mavesækken og op i spiserøret. Den vigtigste mekanisme bag dette er en nedsat funktion af den nedre lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk (lower esophageal sphincter, LES). Når lukkemusklen ikke lukker tilstrækkeligt, kan mavesyre og maveindhold lettere passere op i spiserøret og irritere slimhinden (4).

Der findes flere faktorer, som kan bidrage til, at refluks opstår eller forværres:

Svækket lukkemuskelfunktion
Lukkemusklen kan være funktionelt svækket uden at være egentlig syg. Det ses blandt andet ved gentagne trykforandringer i maven, hormonelle påvirkninger eller nedsat neuromuskulær regulering. Midlertidige afslapninger af lukkemusklen er en normal fysiologisk mekanisme, men ved refluks forekommer de hyppigere og mere udtalte (2).

Øget tryk i bughulen
Øget tryk i maven kan presse maveindhold op mod spiserøret og forværre refluks. Det ses hyppigt ved:

• overvægt
• graviditet
• store eller meget fedtholdige måltider
• forstoppelse
• stramt tøj omkring maven

Når trykket i bughulen overstiger lukkemusklens modstand, øges risikoen for syretilbageløb (1,3).

Hiatushernie (mellemgulvsbrok)
Ved hiatushernie glider en del af mavesækken op gennem mellemgulvet. Dette kan ændre de normale trykforhold og svække lukkemekanismen mellem spiserør og mavesæk, hvilket øger risikoen for refluks. Hiatushernie forekommer hyppigere med alderen og hos personer med langvarigt øget bugtryk (2).
Stress og det autonome nervesystem
Fordøjelsen reguleres i høj grad af det autonome nervesystem. Ved længerevarende stress dominerer den sympatiske del af nervesystemet (”kamp/flugt”), hvilket kan påvirke både mavesækkens bevægelighed, tømning og reguleringen af lukkemusklen. Stress kan dermed både forværre reflukssymptomer og øge oplevelsen af ubehag, selv uden øget syreproduktion (1,4).

Livsstils- og kostfaktorer
Visse fødevarer og vaner kan forværre refluks ved enten at øge trykket i maven, forsinke mavetømning eller nedsætte lukkemusklens spænding. Det gælder blandt andet:

• fedtholdig mad
• chokolade
• alkohol
• kaffe
• kulsyreholdige drikke
• store måltider sent på dagen

Refluks er således sjældent forårsaget af én enkelt faktor, men opstår oftest som et samspil mellem mekaniske forhold, nervesystemets regulering, livsstil og individuelle anatomiske variationer.

For meget mavesyre – myte eller årsag?

Mange forbinder refluks og halsbrand med for meget mavesyre. Selvom mavesyre spiller en rolle i symptomerne, er det vigtigt at understrege, at refluks oftest ikke skyldes en overproduktion af mavesyre, men snarere en dysfunktion i lukkemekanismen mellem spiserør og mavesæk (1,2,4,5).

Hos de fleste personer med reflukssygdom produceres der en normal mængde mavesyre. Problemet opstår, når syren, uanset mængde, bevæger sig op i spiserøret, hvor slimhinden ikke er beskyttet mod syrepåvirkning. Selv små mængder syre kan derfor give betydelige symptomer som halsbrand, smerter og irritation (1).

Hvornår spiller mavesyre en rolle?
Mavesyre er nødvendig for fordøjelsen og for optagelse af næringsstoffer, herunder vitamin B12, jern og calcium. I visse situationer kan der dog forekomme øget syreproduktion, eksempelvis:

• ved akut stress
• ved bestemte hormonelle påvirkninger
• ved brug af visse lægemidler

Stress betragtes ikke som en direkte årsag til refluks, men kan påvirke fordøjelsens regulering og øge symptomfølsomheden i spiserøret via det autonome nervesystem, hvilket hos nogle kan medføre forværrede reflukssymptomer (4,5).

Hvorfor hjælper syrehæmmende medicin så?
Syrehæmmende medicin, såsom protonpumpehæmmere (PPI), reducerer mavesyrens surhedsgrad og mindsker dermed irritation af spiserøret (6). Det kan give symptomlindring, men behandler ikke den underliggende årsag, hvis problemet primært skyldes mekaniske eller funktionelle forhold som nedsat lukkemuskelfunktion, øget bugtryk eller nedsat mavetømning (1). Derfor oplever nogle, at symptomerne vender tilbage, når medicinen seponeres (6).

Opsummering

• Refluks skyldes oftest ikke for meget mavesyre, men forkert placering af syren
• Halsbrand er et symptom på syrepåvirkning af spiserøret – ikke en diagnose i sig selv
• Stress, mekaniske forhold og nervesystemets regulering spiller en væsentlig rolle

Behandling bør derfor ikke udelukkende fokusere på syren, men også på de bagvedliggende faktorer

Symptomer på refluks og halsbrand

Symptomer på refluks varierer fra person til person og kan spænde fra klassiske mavegener til mere diffuse symptomer fra luftveje, hals og bryst. Nogle oplever daglige gener, mens andre kun har symptomer periodisk.

De mest almindelige symptomer er:

• Halsbrand – en brændende fornemmelse bag brystbenet
• Sure opstød, hvor maveindhold eller syre løber op i munden
• Ubehag eller smerter i brystet, ofte forværret efter måltider eller i liggende stilling

Andre, mindre typiske symptomer kan være:

• Hæshed, især om morgenen
• Kronisk hoste eller behov for at rømme sig
• Synkebesvær eller fornemmelse af “klump i halsen”
• Kvalme og oppustethed
• Smerter mellem skulderbladene eller i øvre del af ryggen

Disse mere atypiske symptomer skyldes, at syre eller maveindhold kan irritere slimhinder i spiserør, svælg og strube, eller påvirke det autonome nervesystem, som har tætte forbindelser mellem mave, spiserør og brystryg.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at forhøjet mavesyre ikke altid er årsagen til symptomerne. Mange oplever reflukssymptomer, selvom mavesyreproduktionen er normal, fordi problemet ofte skyldes nedsat funktion af lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør (1,2,4,5).

Hvis symptomerne er vedvarende, tiltager over tid eller ledsages af synkebesvær, vægttab eller natlige smerter, bør man altid søge læge med henblik på videre udredning (1).

​Har du brug for hjælp? Bestil tid i dag

Udredning og diagnose af refluks (GERD)

Diagnosen gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) stilles oftest på baggrund af symptomer og sygehistorie. Typiske symptomer som halsbrand og sure opstød, der optræder gentagne gange over tid, er ofte tilstrækkelige til at stille en klinisk diagnose (1,2).

Hvis symptomerne er vedvarende, atypiske eller ikke responderer på behandling, kan yderligere undersøgelser være relevante. Disse kan blandt andet omfatte:

• Gastroskopi, hvor spiserør og mavesæk undersøges for betændelse, sår eller andre forandringer
• 24-timers pH-måling, som måler syreeksponeringen i spiserøret over et døgn
• Røntgenundersøgelse med kontrast, som i udvalgte tilfælde kan anvendes til at vurdere anatomi og bevægelighed (1)

Undersøgelser anvendes især ved symptomer som synkebesvær, uforklarligt vægttab, blodmangel, natlige smerter eller manglende effekt af behandling, da disse kan være tegn på komplikationer eller anden sygdom (1).

Behandling af refluks (GERD)

Behandlingen af refluks afhænger af symptomernes sværhedsgrad, varighed og den enkelte persons samlede helbred. For mange vil en kombination af livsstilsændringer og medicinsk behandling være tilstrækkelig.

Den medicinske behandling har primært til formål at reducere mængden af mavesyre og dermed mindske irritation af spiserøret. De mest anvendte lægemidler er:

• Antacida, som neutraliserer mavesyren og kan lindre milde symptomer
• H2-receptorblokkere, som nedsætter syreproduktionen
• Protonpumpehæmmere (PPI), som hæmmer mavesyrens produktion mere effektivt og anvendes ved hyppige eller svære symptomer

Ved manglende effekt af medicinsk behandling eller ved visse anatomiske forhold, fx større hiatushernie, kan kirurgisk behandling komme på tale, men dette er relativt sjældent (1,2).

ja takMedicinsk behandling fjerner ofte symptomerne, men ændrer ikke nødvendigvis de underliggende mekanismer, som bidrager til refluks. Derfor anbefales det ofte at kombinere medicin med livsstilsjusteringer og andre ikke-medicinske tiltag (1).

Kost og livsstil ved refluks

Kost og livsstil spiller en central rolle i håndteringen af refluks og halsbrand. Mange oplever, at symptomerne kan reduceres betydeligt ved at justere daglige vaner, selv uden medicinsk behandling.

Følgende tiltag anbefales ofte ved reflukssymptomer:

• Spis mindre og hyppigere måltider for at reducere trykket i mavesækken
• Undgå at spise sent om aftenen, gerne mindst 2-3 timer før sengetid
• Begræns fødevarer, som ofte forværrer symptomer, herunder fed og friturestegt mad, stærk/krydret mad, chokolade, kaffe, alkohol og kulsyreholdige drikke
• Undgå stramt tøj omkring mave og brystkasse
• Vægttab ved overvægt kan reducere trykket mod mavesækken og mindske refluks
• Hæv hovedgærdet let under søvn for at mindske natlige symptomer

Det er vigtigt at understrege, at trigger-fødevarer varierer fra person til person. Mange har derfor gavn af at føre lidt opmærksomhed på, hvilke fødevarer eller situationer der forværrer deres egne symptomer (1,2).
Livsstilsændringer anbefales ofte som førstevalg ved milde symptomer og som supplement til medicinsk behandling ved mere udtalte gener (1).

Osteopatisk behandling af refluks

Osteopatisk behandling kan anvendes som et supplement til den lægelige behandling ved refluks og halsbrand. Udgangspunktet er, at reflukssymptomer ofte påvirkes af samspillet mellem flere strukturer og funktioner i kroppen – ikke kun selve mavesækken.

Ved osteopatisk undersøgelse og behandling kan der blandt andet være fokus på:

• Mavesækkens og spiserørets bevægelighed, herunder relationen til den nedre lukkemuskel
• Mellemgulvet (diaphragma), som har en central rolle i både vejrtrækning og regulering af trykforhold mellem bryst- og bughule
• Brystkasse, ribben og brystryg, som kan påvirke både vejrtrækning, kropsholdning og det autonome nervesystem
• Det autonome nervesystem, som spiller en væsentlig rolle i reguleringen af fordøjelse og lukkemuskelfunktion
• Kredsløb og vævets evne til restitution, herunder spændinger i bindevæv omkring mave og spiserør

Behandlingen består typisk af manuelle teknikker rettet mod muskler, led, bindevæv og organrelaterede strukturer samt rådgivning om vejrtrækning, belastning, stress og livsstil. Formålet er at skabe bedre forudsætninger for normal funktion og mindske de faktorer, der kan bidrage til reflukssymptomer.

Flere studier har vist, at osteopatisk manuel behandling kan reducere symptomer og medicinforbrug hos personer med refluks, når behandlingen anvendes som supplement til standardbehandling (7-9).

Osteopati kan ikke erstatte nødvendig medicinsk behandling, men kan indgå som en del af en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, særligt ved længerevarende eller tilbagevendende symptomer.

​Refluks & syregener? Bestil tid i dag

Prognose – kan refluks (GERD) gå over?

For mange er reflukssymptomer forbigående og kan aftage eller forsvinde ved justering af kost, måltidsvaner og livsstil. Hos en del vil symptomerne især være relateret til perioder med øget belastning, eksempelvis stress, graviditet eller vægtøgning, og kan dermed bedres, når disse faktorer ændres.

Hos andre udvikler refluks sig til en mere kronisk tilstand (GERD), hvor symptomerne vender tilbage, hvis behandlingen ophører. I disse tilfælde kan længerevarende medicinsk behandling eller vedvarende livsstilstiltag være nødvendige for at holde symptomerne under kontrol. Prognosen er dog fortsat god, og de fleste kan opnå tilfredsstillende symptomlindring med korrekt behandling og opfølgning.

Ubehandlet eller langvarig reflukssygdom kan i sjældne tilfælde føre til komplikationer som betændelse i spiserøret (øsofagitis) eller forsnævringer. Derfor anbefales det, at vedvarende eller tiltagende symptomer vurderes af en sundhedsprofessionel (1).

Hvornår bør du søge læge?

Refluks og halsbrand er som regel ufarlige tilstande, men i nogle tilfælde bør symptomerne vurderes nærmere af en læge. Du bør kontakte læge, hvis du oplever:

• Vedvarende eller tiltagende symptomer trods livsstilsændringer eller håndkøbsmedicin
• Synkebesvær eller fornemmelse af, at maden sætter sig fast
• Smerter ved synkning
• Uforklarligt vægttab
• Vedvarende kvalme eller opkast
• Blod i opkast eller sort afføring
• Brystsmerter, der ikke tydeligt er relateret til måltider

Disse symptomer kan i sjældne tilfælde være tegn på komplikationer som betændelse i spiserøret, forsnævring eller andre sygdomme, der kræver lægelig udredning.
Ved langvarige eller tilbagevendende reflukssymptomer kan en læge vurdere behovet for yderligere undersøgelser, såsom gastroskopi eller pH-måling, for at sikre korrekt diagnose og behandling (1).

Referenceliste

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/spiseroer/gastrooesofageal-reflukssygdom/
2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/spiseroer/refluks/
3. https://www.dsam.dk/vejledninger/dyspepsi/gastroosofageal-refluks
4. Zheng Z, Shang Y, Wang N, Liu X, Xin C, Yan X, Zhai Y, Yin J, Zhang J, Zhang Z. Current Advancement on the Dynamic Mechanism of Gastroesophageal Reflux Disease. Int J Biol Sci. 2021 Oct 3;17(15):4154-4164. doi: 10.7150/ijbs.65066. PMID: 34803489; PMCID: PMC8579455.
5. Tack J, Pandolfino JE. Pathophysiology of Gastroesophageal Reflux Disease. Gastroenterology. 2018 Jan;154(2):277-288. doi: 10.1053/j.gastro.2017.09.047. Epub 2017 Oct 14. PMID: 29037470.
6. https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100
7. Eguaras N, Rodríguez-López ES, Lopez-Dicastillo O, Franco-Sierra MÁ, Ricard F, Oliva-Pascual-Vaca Á. Effects of Osteopathic Visceral Treatment in Patients with Gastroesophageal Reflux: A Randomized Controlled Trial. J Clin Med. 2019 Oct 19;8(10):1738. doi: 10.3390/jcm8101738. PMID: 31635110; PMCID: PMC6832476.
8. Lynen A, Schömitz M, Vahle M, Jäkel A, Rütz M, Schwerla F. Osteopathic treatment in addition to standard care in patients with Gastroesophageal Reflux Disease (GERD) – A pragmatic randomized controlled trial. J Bodyw Mov Ther. 2022 Jan;29:223-231. doi: 10.1016/j.jbmt.2021.09.017. Epub 2021 Oct 13. PMID: 35248274.
9. Bjørnæs KE, Elvbakken G, Dalhøi B, Garberg TH, Kaufmann J, Glomsrød E, Reiertsen O, Larsen S. Osteopathic manual therapy (OMT) in treatment of gastroesophageal reflux disease (GERD). J Bodyw Mov Ther. 2016;20(3):509–514. doi: 10.1016/j.jbmt.2015.09.006.