Springerknæ

Hvem får springerknæ?

Springerknæ ses hyppigst hos personer, der udsætter knæene for gentagne hop, afsæt og landinger. Tilstanden rammer især idrætsudøvere inden for sportsgrene som volleyball, håndbold, basketball, fodbold og atletik, men kan også forekomme hos løbere og crossfit-udøvere, hvor belastningen på forsiden af knæet er høj.

Det er dog ikke kun elitesportsfolk, der udvikler springerknæ.

Mange motionister oplever symptomer efter en træningspause, hurtig stigning i belastning eller ensidige bevægelser, som kroppen ikke har nået at tilpasse sig.

Også personer i faggrupper, der arbejder på knæ, kan udvikle irritation i senen – eksempelvis håndværkere eller teknikere, der ofte sidder eller støtter på knæene i længere tid (1)(2).

Symptomer på springerknæ

De typiske symptomer på springerknæ er smerter under eller omkring knæskallen, især ved aktiviteter hvor knæet bøjes, som ved løb, hop, trappegang eller retningsskift.

Smerterne forværres ved belastning og kan efterhånden også være til stede i hvile.

Området omkring senefæstet og knæskallen føles ømt, og der kan opstå let hævelse eller spænding i vævet.

Mange oplever også spændt eller stiv lårmuskulatur (quadriceps), som øger trækket på senen og dermed forværrer symptomerne.

Diagnostik af springerknæ

Diagnosen springerknæ (patellar tendinopati) stilles som regel ud fra en grundig klinisk undersøgelse og vurdering af bevægelse, styrke og belastning omkring knæet.

Ved den fysiske undersøgelse lokaliseres smerterne typisk lige under eller omkring knæskallen, og smerten forværres, når man spænder i lårmusklen eller bøjer knæet mod modstand. Osteopaten vil desuden vurdere, hvordan hofte, fod og ankel bevæger sig, da ubalancer her kan påvirke trækket i senen og vedligeholde problemet.

I nogle tilfælde kan der være behov for at supplere med ultralydsscanning eller MR for at bekræfte forandringer i senen eller udelukke andre årsager til knæsmerter. Disse undersøgelser foretages gennem egen læge eller en speciallæge og bruges primært til at udelukke andre tilstande i og omkring knæleddet (3).

Tilstande der kan forveksles med springerknæ

Flere lidelser kan give lignende symptomer, og det er derfor vigtigt at få stillet den korrekte diagnose:

• Slimsæksbetændelse (bursitis) under eller omkring knæskallen.
• Irritation af fedtpuden (Hoffas syndrom)
• Menisk- eller bruskskade
• Afklemning af knæets kapsel (plica synovialis)
• Forkert sporing af knæskallen (chondromalacia patellae)

Hvis smerterne ledsages af hævelse, varme, låsning, instabilitet eller pludselig nedsat bevægelighed, bør du kontakte egen læge for nærmere udredning (3).

Biomekanik omkring knæet

Hvis du ikke har ændret noget i din træning, kan årsagen til dine knæsmerter ligge et andet sted i kroppen. Senen på forsiden af knæet – knæskalssenen (patellarsenen) – har til opgave at overføre kraften fra den store lårmuskel, quadriceps, som både løfter benet og strækker knæet.

Er quadriceps-musklen stram eller overaktiv, øges trækket i knæskalssenen, og det kan med tiden skabe irritation i senefæstet.

Ved stillesiddende arbejde bliver musklen ofte stiv, og dens evne til at optage stød forringes. Når du løber eller hopper, fungerer quadriceps og senen nemlig som en vigtig støddæmper.

Også foden og underbenetspiller en stor rolle i at fordele belastningen. Hvis der er nedsat styrke, bevægelighed eller stabilitet i fod eller ankel, flyttes mere af belastningen op mod knæet. Det betyder, at knæet skal optage de stød, som normalt ville blive absorberet længere nede i benet.
Når foden pronerer (falder indad), roterer underbenet samtidig indad, og knæet følger med. Det ændrer trækket på knæskalssenen og kan medføre øget irritation – især ved gentagne bevægelser.

Selve irritationen i senen er et udtryk for inflammation, kroppens naturlige helingsproces. Det er normalt, at området føles ømt og smertefuldt i denne fase.

Mange oplever, at smerterne kan lindres midlertidigt med smertestillende medicin, men det er altid en god idé at rådføre sig med egen læge, inden man påbegynder medicinsk behandling.

I osteopatisk behandling arbejder vi med at støtte kroppens egne helingsmekanismer og reducere belastningen på vævet, så genoptræningen kan forløbe mere naturligt.

Årsager til springerknæ

Springerknæ opstår som følge af gentagne belastninger af knæet, typisk ved hop, løb, trappegang eller spark. Over tid kan den ensidige belastning skabe små mikroskopiske skader i senen under knæskallen, som gradvist udvikler sig til irritation og smerte.

Selvom tilstanden ofte forbindes med sport, ses den også hos personer med ensidige bevægelser eller længerevarende arbejde på knæene, hvor belastningen gentages over tid.

Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle springerknæ:

• Fejlstillinger i hofte, bækken, ankel eller fod, som ændrer belastningsmønstret og øger trækket i knæskalssenen
• Nedsat mobilitet eller stabilitet i fod og ankel, der mindsker benets evne til at optage stød
• Stram lårmuskulatur (quadriceps), som øger spændingen i senen under knæskallen
• Hurtig stigning i træningsmængde eller intensitet, fx efter en pause
• Mangelfuld restitution, søvn eller næring, så vævet ikke når at hele mellem træningspas

Prøv at stille dig selv disse spørgsmål:

• Har du øget din træningsmængde – fx løber længere end du plejer?
• Har du øget intensiteten – træner du hårdere end før?
• Har du øget hyppigheden – træner du oftere end tidligere?
• Har du ændret noget i din træning – fx løbestil, underlag eller sko?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, er der stor sandsynlighed for, at knæet er blevet overbelastet og har brug for tilpasning, restitution og eventuelt behandling for at komme i balance igen.

Hos nogle kan også systemiske faktorer, fx ubalance i kredsløb, stofskifte eller fordøjelse, påvirke kroppens evne til at restituere og hele væv. Derfor ser man i osteopatien ofte på hele kroppens funktion, ikke kun det smertefulde område.

​Generel behandling

Der findes flere måder at behandle springerknæ på, og oftest kombineres flere tiltag for bedst effekt (1, 3).

• Aflastning / midlertidig pause fra spring og tunge belastninger. Når senen er irriteret, er det vigtigt at give den ro. Det betyder ikke nødvendigvis total hvile, men en pause fra hop, spark eller hård træning, indtil smerterne aftager.
• Fysioterapeutisk træning med fokus på excentrisk styrke. Kontrolleret styrketræning af lårmuskler og senen under knæskallen har dokumenteret effekt ved springerknæ.
• Tape, indlæg eller støttebånd. For nogle kan støttebånd eller specielle indlæg hjælpe med at aflaste knæet og skabe bedre funktion under genoptræning.
• Akut smertelindring (is, NSAID i kortere perioder). Ved tydelig irritation kan is og i samråd med læge eller behandler midlertidig medicinsk behandling anvendes for at dæmpe smerterne og give mulighed for genoptræning.
• Operation af springerknæ. Kun i sjældne tilfælde, hvor generne er blevet kroniske og ikke reagerer på længerevarende genoptræning, kan operation komme på tale. Her udføres en kikkertoperation, hvor kirurgen renser området omkring senen, glatter undersiden af knæskallen og fjerner eventuelt arvæv eller forkalkninger. Efter operationen er der behov for længere genoptræning – typisk anbefales mindst seks måneders konservativ behandling, før operation overvejes.

Osteopatisk behandling af springerknæ

Ved osteopatisk behandling af springerknæ undersøges ikke kun selve knæet, men hele kroppen for at finde de underliggende årsager til overbelastningen.

Behandlingen tager udgangspunkt i de muskler og led, der bevæger og stabiliserer knæet – herunder hofte, bækken, lænd og ankel, som alle har betydning for, hvordan kræfterne fordeles gennem benet.

Hvis et af disse områder bevæger sig for lidt, kan knæet komme til at kompensere og dermed overbelastes.

Derudover vurderes nervevævets funktion. Nerverne, som udspringer fra lænden og hoften, styrer musklerne omkring knæet. Hvis der er nedsat bevægelighed eller irritation i disse områder, kan det påvirke muskelaktiviteten og forsinke helingen.

Ved springerknæ er der tale om en inflammatorisk proces, hvor vævet skal have optimale betingelser for at hele. Derfor ser osteopaten også på blodgennemstrømning, venetilbageløb og bevægelighed i brystryg, mave og bækken, som har indflydelse på kredsløb og organfunktion – herunder fordøjelse, nyrer, lever og hormonsystemet, der alle spiller en rolle for kroppens restitution.

Hos Aarhus Osteopati arbejder vi med at:

• Lokalisere og behandle de primære årsager til overbelastningen
• Forbedre bevægelighed og blodtilførsel til området
• Afbalancere nervesystem og muskulatur omkring knæet
• Rådgive om genoptræning, træningsmængde og belastning

Målet er ikke blot at lindre smerterne, men at genoprette kroppens balance, så knæet kan fungere frit og uden tilbagevendende gener.

Nervesystem og blodcirkulation – kroppens fundament for heling

Musklerne omkring knæet, særligt quadriceps, kan være spændte, enten på grund af nedsat fleksibilitet eller fordi de påvirkes af overaktivering fra nervevævet. Nerverne til forsiden af låret udspringer fra lænden (L2–L4) og løber gennem hofte- og bækkenområdet. Spændinger eller låsninger i disse strukturer kan irritere nerven og få musklerne til at spænde op, også selvom selve knæet fungerer normalt.

Samtidig er blodgennemstrømningen afgørende for, at vævet kan hele. De store blodkar til forsiden af låret passerer tæt forbi både nerver og organer i mave og bækken. Hvis bevægeligheden i disse områder er nedsat, kan det hæmme blodtilførslen og forsinke ophelingen.

Osteopatisk behandling kan her hjælpe med at forbedre nerveglidning, øge blodcirkulationen og aktivere kroppens naturlige venepumper, bl.a. via vejrtrækningen og diafragma. Det giver bedre betingelser for at fjerne affaldsstoffer og tilføre nyt ilt og næring til vævet.

Øvelser og genoptræning ved springerknæ

Når bevægeligheden og belastningsfordelingen omkring knæet igen er normaliseret, handler det næste skridt om at genopbygge styrke og stabilitet i vævet. Det gøres gennem målrettet træning, som gradvist øger senens tolerance og hjælper kroppen tilbage til normal funktion.

Noget af det vigtigste, du kan gøre ved springerknæ, er at reducere den smerteprovokerende aktivitet. Giv eventuelt knæet ro i en kort periode (1-2 uger), og begynd derefter gradvist at genopbygge træningen. Start omkring 50 % af dit tidligere niveau, og øg langsomt belastningen.

Det kan være en god idé at føre en træningsdagbog – skriv ned, hvor meget du træner, intensiteten, hyppigheden og hvordan smerterne føles under og efter træning. Giv smerten et tal fra 0-10. På den måde kan du nemmere følge dine fremskridt og justere belastningen undervejs.

Generelle råd ved springerknæ

• Oplever du smerte i hvile (fx om natten eller når du sidder stille), bør knæet aflastes.
• Stræk ud på bagsiden af låret og i balden før og efter aktivitet.
• Lav mobilitetsøvelser for lænd og hofte, som understøtter knæets bevægelighed.
• Langsom og tung styrketræning (HSR-træning) er den mest effektive form for genoptræning.

Kontakt en behandler med speciale i knæproblematikker, hvis smerterne ikke aftager.

Tung og langsom styrketræning (HSR) – dokumenteret effektivt

Forskning viser, at kontrolleret tung styrketræning har den bedste effekt på springerknæ. Denne type træning øger senevævets styrke og tolerance for belastning (4).

Sådan gør du:

• Træn 3 gange om ugen.
• Udfør 2 øvelser pr. gang – fx benpres og squat (alternativt hjemmeøvelser, hvis du ikke har adgang til fitness).
• Lav 3 sæt pr. øvelse.
• Start med 15 gentagelser i første uge og arbejd dig gradvist ned til 6 gentagelser efter 8 uger, mens du øger vægten.
• Belastningen skal være så tung, at du kun lige kan gennemføre det planlagte antal gentagelser – i langsomt tempo: 3-4 sekunder op og 3-4 sekunder ned.
• Let smerte under træningen (op til 4-5/10) er acceptabelt, men smerterne må ikke forværres bagefter.Du kan forvente effekt efter 3-4 uger, men bør fortsætte træningen i mindst 12 uger – gerne længere som vedligeholdelse.

Prognose – hvor lang tid tager det at komme sig?

For de fleste med springerknæ gælder, at korrekt behandling og tilpasset træning kan føre til markant bedring inden for 6-12 uger. Hvis tilstanden er blevet vedvarende eller kronisk, kan helingsforløbet blive længere, ofte flere måneder, afhængig af hvor længe problemet har stået på og hvilke belastningsmønstre der har været.

Hvis du oplever tilbagevendende smerter, eller generne fortsætter trods genoptræning og behandling, bør du overveje at søge hjælp hos en specialist som osteopat eller fysioterapeut med erfaring inden for knæproblematikker.

Sådan forebygger du springerknæ og tilbagefald

Når smerterne er væk, handler det om at forebygge, at problemet vender tilbage. De fleste tilfælde af springerknæ skyldes gentagen overbelastning – derfor er balance mellem træning, restitution og teknik helt afgørende.

5 gode råd til at forebygge springerknæ:

• Øg træningsmængden gradvist. Undgå pludselige ændringer i intensitet, varighed eller træningsform – giv kroppen tid til at tilpasse sig.
• Fokuser på landingsteknik og stabilitet. Styrk hofter, core og lår, så knæet får den rette støtte ved hop, løb og retningsskift.
• Brug fodtøj med god stødabsorbering. Det mindsker belastningen på knæet, især på hårdt underlag.
• Planlæg hvile og variation. Indlæg hviledage mellem træningspas og skift mellem aktiviteter, så vævet får mulighed for at restituere.
• Stræk ud efter aktivitet. Særligt forside og bagside af låret, hoftebøjere og lægmuskler – det holder vævet smidigt og afbalanceret.

Med den rette behandling, træning og forebyggelse kan du komme tilbage til sport uden smerter – og samtidig minimere risikoen for, at generne vender tilbage.

Referencer

1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/knae/springer-knae-patellar-tendinopati/
2. Malliaras P, Cook J, Purdam C, Rio E. Patellar Tendinopathy: Clinical Diagnosis, Load Management, and Advice for Challenging Case Presentations. J Orthop Sports Phys Ther. 2015 Nov;45(11):887-98. doi: 10.2519/jospt.2015.5987. Epub 2015 Sep 21. PMID: 26390269.
3. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/knae/patellar-tendinopati/
4. https://www.auh.dk/siteassets/afdelinger/ortopadkirurgisk-afd-e/udgaende—arkiv/idrat/pdf/patientinfo/knaskader/springerkna09.06.2015.pdf