Hvad er normalt blodtryk – og hvordan måles det?

Blodtryk – hvad betyder det, og hvorfor er det vigtigt?

Blodtryk er et mål for det tryk, blodet udøver mod blodkarrenes vægge, når hjertet pumper rundt i kroppen. Blodtrykket er afgørende for, at ilt og næringsstoffer kan nå kroppens organer, og det spiller en central rolle for sundheden af hjerte, hjerne og nyrer.

Både for højt og for lavt blodtryk kan give problemer, men især forhøjet blodtryk kan være vanskeligt at opdage, fordi det ofte ikke giver tydelige symptomer. Derfor kaldes det ofte en “stille risikofaktor”.

Hvad betyder tallene i blodtrykket?

Blodtryk angives med to tal, fx 120/80 mmHg:

• Systolisk blodtryk (øverste tal): trykket i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.
• Diastolisk blodtryk (nederste tal): trykket i blodkarrene, når hjertet slapper af mellem to hjerteslag.

Begge værdier er vigtige for vurderingen af blodtrykket og den samlede hjerte-kar-risiko (1).

Hvordan måles blodtryk korrekt?

Blodtryk kan måles hos lægen eller derhjemme. Hjemmeblodtryksmåling anbefales ofte, da den giver et mere retvisende billede af det gennemsnitlige blodtryk.

Ved hjemmeblodtryksmåling anbefales det at:

• sidde afslappet i mindst 5 minutter før målingen
• måle i siddende stilling med armen i hjertehøjde
• foretage 2 målinger ad gangen
• gentage målingerne over flere dage

Disse principper reducerer risikoen for fejlagtigt høje målinger (2).

Hvorfor er mit blodtryk ofte højere hos lægen?

Hos nogle personer er blodtrykket højere, når det måles hos læge eller andet sundhedspersonale. Dette kaldes ofte  “white coat hypertension” eller “white coat syndrome”.

Tilstanden skyldes typisk, at stress eller nervøsitet i forbindelse med undersøgelsen midlertidigt øger blodtrykket. Hos disse personer kan blodtrykket være normalt ved hjemmeblodtryksmåling eller døgnblodtryksmåling.

White coat hypertension er relativt almindeligt og er en af grundene til, at hjemme- eller døgnblodtryksmåling ofte anbefales, før diagnosen forhøjet blodtryk stilles (2).

Det er vigtigt at skelne mellem white coat hypertension og vedvarende forhøjet blodtryk, da behandlingsbehovet kan være forskelligt.

Hvad er normalt, forhøjet og lavt blodtryk?

Blodtryk vurderes ud fra gentagne målinger og skal altid ses i sammenhæng med målemetode og individuelle forhold.

• Blodtryk under 140/90 mmHg betragtes som ikke forhøjet ved klinisk måling.
• Et blodtryk omkring 120/80 mmHg anses generelt som et gunstigt niveau for voksne.
• Lavt blodtryk (hypotension) defineres typisk som værdier under 90/60 mmHg, hvis det giver symptomer.

Blodtrykket varierer naturligt i løbet af dagen og påvirkes af blandt andet fysisk aktivitet, stress, søvn og målesituation. Derfor baseres vurderingen altid på flere målinger over tid (2,3).

Hvordan defineres forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk (hypertension) defineres som gentagne blodtryksmålinger over de anbefalede grænser. En klinisk måling over 140/90 mmHg anvendes ofte som overordnet tærskel.

I praksis bruges dog forskellige grænser afhængigt af målemetode:

• Automatisk uobserveret blodtryk: > 135/85 mmHg
• Hjemmeblodtryk: > 135/85 mmHg
• Døgnblodtryk (24 timer): ≥ 130/80 mmHg
• Dagblodtryk: ≥ 135/85 mmHg
• Natblodtryk: ≥ 120/70 mmHg

Hypertension diagnosticeres først, når forhøjede værdier er påvist ved gentagne målinger, typisk over 1–2 uger (2).

Anbefalet blodtryk – forskelle mellem grupper

Det anbefalede blodtryk kan variere afhængigt af alder, ledsagende sygdomme og samlet helbredsrisiko. Vurderingen bør derfor altid være individuel og ske i samråd med læge.

Personer uden kendt sygdom
Hos raske voksne betragtes blodtrykket som ikke forhøjet, når det ved gentagne målinger ligger under 140/90 mmHg ved klinisk måling. Ved hjemme- eller automatisk uobserveret måling anvendes en lavere grænse, hvor værdier over 135/85 mmHg betragtes som forhøjet blodtryk (2).

Et blodtryk omkring 120/80 mmHg anses generelt som et gunstigt niveau for voksne, men der findes ikke ét fast målblodtryk for alle, da vurderingen afhænger af alder, helbred og samlet risikoprofil.

Personer med diabetes
Hos personer med diabetes anbefales ofte et lavere målblodtryk, da risikoen for hjerte-kar-sygdom er øget. Som udgangspunkt tilstræbes et blodtryk under 130/80 mmHg, hvis det kan opnås uden betydelige bivirkninger som svimmelhed eller træthed (2,3).

Ældre
Hos ældre kan et lidt højere blodtryk accepteres, især hvis der er risiko for bivirkninger af behandlingen. Hos personer på 80 år og derover defineres forhøjet blodtryk typisk som et systolisk dag- eller hjemmeblodtryk på ≥ 145 mmHg. Målet er at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom uden at øge risikoen for svimmelhed, fald eller nedsat funktion (1,2).

Individuel vurdering er vigtig

Blodtryksmål er vejledende og skal altid ses i sammenhæng med:

• symptomer
• medicin
• andre sygdomme
• funktionsniveau og livskvalitet

Derfor er regelmæssig opfølgning og individuel vurdering afgørende.

Hvorfor betyder blodtryk noget for kroppen?

Forhøjet blodtryk øger belastningen på blodkarrene og kan over tid føre til:

• åreforkalkning
• øget risiko for blodprop i hjerte og hjerne
• påvirkning af nyrernes funktion

Lavt blodtryk er sjældnere farligt, men kan give gener som svimmelhed, træthed og utilpashed – især ved stillingsskift fra liggende til stående (1).

Årsager til forhøjet og lavt blodtryk

Forhøjet blodtryk skyldes ofte en kombination af flere faktorer, herunder:

• arvelighed
• overvægt
• fysisk inaktivitet
• højt saltindtag
• stress, alkohol og rygning

I nogle tilfælde skyldes forhøjet blodtryk en underliggende sygdom, fx nyre- eller hormonsygdom (2).

Lavt blodtryk kan blandt andet ses ved:

• dehydrering
• bivirkninger til medicin
• hurtig oprejsning
• visse kredsløbs- eller nervesystemspåvirkninger

Symptomer – kan man mærke sit blodtryk?

Forhøjet blodtryk giver ofte ingen symptomer, selv når blodtrykket er markant forhøjet. Nogle oplever dog hovedpine, træthed eller trykken for brystet.

Lavt blodtryk kan give:

• svimmelhed
• træthed
• utilpashed eller sortnen for øjnene

Fravær af symptomer betyder ikke nødvendigvis, at blodtrykket er normalt (1).

Behandling og forebyggelse

Behandlingen afhænger af blodtryksniveau og samlet risikoprofil. Mange kan reducere deres blodtryk gennem livsstilsændringer som:

• regelmæssig fysisk aktivitet
• sund og varieret kost med moderat saltindtag
• vægttab ved overvægt
• tilstrækkelig søvn og stressreduktion

Hvis blodtrykket forbliver forhøjet, kan medicinsk behandling være nødvendig og vurderes af læge (2,3).

Hvornår bør du søge læge?

Du bør kontakte læge hvis:

• dit blodtryk gentagne gange er over 140/90 mmHg
• du har meget høje målinger (fx over 180 mmHg)
• du oplever symptomer som brystsmerter, udtalt svimmelhed, åndenød eller svær hovedpine

Osteopati og blodtryk

Osteopati kan ikke og skal ikke erstatte medicinsk behandling af forhøjet blodtryk. Regulering af blodtryk ved hjælp af medicin og lægelig opfølgning er afgørende, når det er nødvendigt.

Osteopatisk behandling kan dog indgå som et supplerende tiltag, særligt hos personer hvor stress, spændingstilstande eller ubalance i det autonome nervesystem spiller en rolle.

Det autonome nervesystem er med til at regulere blandt andet puls, blodkarspænding og kroppens stressrespons.

Mange oplever osteopatisk behandling som afspændende og beroligende, hvilket hos nogle kan bidrage til øget kropslig ro og velvære. Derudover lægges der ofte vægt på vejledning i livsstilsfaktorer som søvn, stresshåndtering og kropsforståelse, som kan have betydning for den samlede belastning af kredsløbet.

Osteopati bør derfor ses som et supplement til, ikke en erstatning for, lægelig vurdering og behandling ved forhøjet blodtryk.

Referenceliste

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/symptomer-og-tegn/hoejt-blodtryk/
2. https://www.dsam.dk/vejledninger/hjerte/hypertension
3. https://www.cardio.dk/hypertension

I tvivl om vi kan hjælpe?

Book en 15 minutter uforpligtende samtale

Book gratis screening