Efterfødsel / Postpartum

Når du har født

Blødning efter fødsel er normalt, og kan de første par dage minde om en kraftig menstruation. Den kommer primært fra et sår i livmoderen, hvor moderkagen har haft sit fæste, men kan også være fra bristninger i fødselskanalen. Efter nogle dage bliver blødningen ofte mørkere eller brunlig af udseende, og der kan være blodig udflåd i op til 2 måneder efter fødslen. Dog skal blødningen være aftagende over tid.

Livmoderen vil trække sig sammen omkring dette sår efter fødsel for at mindske blødning. Disse sammentrækninger kaldes også efterveer og faciliteres af hormonet oxytocin, der bl.a. frigives under amning. Det er ikke alle, der mærker disse efterveer, men sammentrækningssmerter vil oftest aftage i løbet af 1 uge.

Bristninger efter rifter ved fødslen er meget almindeligt og se hos 80-90 % af førstegangsfødende. Bliver man syet, er det normalt at være hævet og øm samt svie ved vandladning. Sværheden af bristningen inddeles i 4 grader og kan omfatte bristning i skedens slimhinde, mellemkød, kønslæber, omkringliggende muskulatur samt slimhinden i endetarmen.

Øget risiko for urin- og analinkontinens med ufrivillig vandladning og afføring efter fødsel ses hos kvinder, der har født vaginalt, født en barn over 4 kg eller ved større bristninger eller klip i mellemkødet. Især løft, nys og hoste kan fremprovokere ufrivillig vandladning. Vandladningstrangen kan være svær at mærke efter fødsel, så en god regel er at forsøge at gå på toilet hver 4. time, hvor man giver sig god tid til at tømme blæren.

Tarmbevægelserne sættes på pause under fødsel, og der kan gå flere dage inden det første toiletbesøg. Når det så sker, skal man ligeledes give sig god tid. Det kan være betryggende at holde en varm klud mod mellemkødet, der giver støtte ved afføring. Spis gerne fiberrigt og drik ca 2ltr væske dagligt for at undgå hård mave. Motion og bevægelse fremmer tarmenes peristaltik, hvilket kan hjælpe med at sætte fordøjelsen i gang.

Presset fra livmoderen på de store blodkar i bækkenet, øger trykket på de kar, der transporterer blodet væk fra ben og endetarm. Dette kan medføre hæmorider og/eller åreknuder. Øget progesteron under graviditet får karvæggene i venerne til at give efter, hvilket ligeledes øger risikoen. De fleste åreknuder bliver langt mindre synlige 3-4 måneder efter fødsel, hvor hæmorider ofte kan være smertefulde i begyndelsen, men aftager hurtigt i efterfødselsdagene. Vejrtrækningsøvelser eller motion/bevægelse kan sætte gang i cirkulationen omkring bækkenet og mindske presset på blodkarrene (2).

Kejsersnit

Hyppigheden af kejsersnit i Danmark er ca. 20 %. Efter operationen vil der typisk være smerter fra selve operationssåret samt evt. smerter fra efterveer som beskrevet tidligere. På trods af smerter anbefales det, at man allerede samme dag kommer op og bevæger sig for at undgå komplikationer. Der kan gå op til 6-8 uger inden såret er helet, men brug gerne kroppen så meget som muligt inden for smertegrænsen – dog skal man i denne periode været påpasselig med alt for tunge løft, men du må stort set altid bære dit eget barn (2).

Ved et kejsersnit opereres igennem syv vævslag. Smerteproblematikker i kroppen efter kejsersnit kan netop være en konsekvens af arvæv og adhærance-dannelse, da arvævet er forbundet med det muskuloskeletale system via bindevævet i mave- og bækkenregionen. Restriktioner i forlængelse heraf kan påvirke bækkenets biomekanik samt de neurologiske og vaskulære forhold, der kan forårsage øget spænding i området. Osteopatisk behandling kan være en god løsning til at komme géner efter kejsersnit til livs (7).

Bækkengener

Smerter relateret til især lænd, bækken og bækkenbund er for mange en velkendt konsekvens af graviditet og fødsel. For mange kvinder er det et begrænsende element i dagligdagen, hvor rask gang og let motion kan være udfordrende – heldigvis ofte kun midlertidigt og de forsvinder typisk inden for 3-6 måneder efter fødsel. Andre gener kan dog være længerevarende. Især ved mere belastende aktiviteter som f.eks. løb og hop eller ved løft og holde sit barn. Smerter er ofte den primære årsag til disse begrænsninger, men over tid ændrer årsagerne sig: Først fylder tyngdefornemmelser i underlivet samt usikkerhed omkring træning mest, mens urininkontinens senere bliver et begrænsende element (3).

Baby blues og fødselsdepression

Helt op til 50-65 % oplever en følelse af nedtrykthed efter fødslen, der kan varer op til 2 uger. For de fleste aftager det i løbet af den første uges tid. Fødselsdepression rammer ca. 10 % af alle kvinder og ses hos op til 50 % af de kvinder, der tidligere har haft en fødselsdepression. Symptomer kan være tristhed, manglende selvfølelse, nedsat appetit, søvnbesvær, manglende energi, uro, ængstlighed, koncentrationsbesvær og negative tanker. En ubehandlet fødselsdepression kan føre til kronisk depressiv lidelse, hvilket gør det særligt relevant at opsøge sundhedsprofessionel hjælp.

Årsagen er multifaktoriel, som kan skyldes hormonelle ændringer, genetisk disposition og andre psykiske stressorer. Efter fødslen sker et markant fald i østrogen og progesteron. Dette påvirker GABA-systemet i hjernen, der har en beroligende effekt på centralnervesystemet. Et fald i progesteron reducerer især den GABA-medierede dæmpning, hvilket kan føre til en øget stressrespons. Dertil er kroppens stresssystem generelt opreguleret under graviditeten og kan forblive påvirket i op til 12 uger efter fødslen. Denne opregulering af kroppens stressystem har hæmmende effekt på dopaminsystemet og kan resultere i nedsat motivation, mindre oplevelse af glæde og øget følelsesmæssig sårbarhed (5,6).

Manglende efterfødselsvejledning?

På trods af at flere oplever psykisk og fysisk følgegener post partum, er støtten i efterfødselstiden for mange mangelfuld, når man sammenligner med de løbende læge- og jordemorderkonsultationer, der er afsat under graviditeten. I Danmark tilbydes lægekontrol 8 uger efter fødsel mhp. på at vurdere morens fysiske og mentale tilstand (4).

Mange nybagte mødre efterspørger dog løbende individuel støtte og dialog med sundhedsprofesionelle omkring de fysiske og mentale udfordringer, de oplever. I en svensk undersøgelse angav 50 % af de adspurgte mødre, at de netop havde behov for løbende sparring hos en behandler efter graviditeten (3). Samlet set peger dette på et behov for større opmærksomhed på kvinders fysiske og mentale helbred i efterfødselstiden. Selvom mange gener er forbigående, kan de have betydelig indflydelse på hverdagen og kræver ofte individuel vejledning. En mere kontinuerlig og tilpasset opfølgning kan derfor være afgørende for en tryg og optimal rehabilitering efter fødsel.

Motion efter fødsel

Som udgangspunkt er der ingen restriktioner på træning efter en vaginal fødsel. Det anbefales at starte gradvist op og mærke efter hvorvidt der opstår ubehag. Er der IKKE ubehag ved en speficik øvelse, er den altså helt ok at lave.
Efter større bristninger og kejsersnit skal arret have lov til at hele, hvor det anbefales at vente 6-8 uger med mere belastende aktivitet og tung træning, men selv efter et kejsersnit anbefales det at komme op og stå og gå inden for 6 timer efter operationen.

Åndedrætsøvelser

Et rigtig godt og simpelt sted at starte efter alle fødsler, men især en traumatisk fødsel, kan være åndedrætsøvelser. Det faciliterer cirkulation, hjælper med at mobilisere arvævet og hjælper med at få gang i tarmsystemet igen. Det aktiverer også det parasympatiske nervesystem (rest and digest), som får kroppen til at slappe af, og skaber bedre forhold til restitution. Åndedrætsøvelser er ligeledes et godt redskab, der kan give ro i en hverdag, hvor manglende søvn og øget stress fylder mere.

Bækkenbund

Bækkenbunds- og mavemuskulaturen er ved graviditet under konstant mekanisk stress, hvilket kan føre til dysfunktion af bækkenbunden samt delte mavemuskler (rectus diastase). Bækkenbundstræning under graviditet kan reducere risikoen af urininkontinens med 50 % under graviditet og 37 % efter fødsel. Tilsvarende vil bækkenbundstræning udøvet i det første år post partum ligeledes reducere risikoen for urininkontinens med 37 % og prolaps af bækkenbundsorganerne med 56 %. Ligeledes reducerer styrketræning af mavemuskulaturen graden af delte mavemuskler (8).

Inspiration til træning af din bækkenbund, så læs dette indlæg: https://www.aarhusosteopati.dk/baekkenbunden/

Osteopatisk tilgang

Osteopatisk behandling tager altid udgangspunkt i en grundig anamnese mhp. at kunne give den bedst mulige individuelle vejledning og behandling. Osteopati er nysgerrig på alle kroppens systemer, herunder bevægeapparatet, nervesystemet, kredsløbet, organ- og hormonsystemet samt det kraniosakrale system. Osteopati kan hjælpe kvinder med post partum problematikker såsom lænderyg- og bækkensmerter, bækkenbundsproblematikker såsom inkontinens og andre géner forbundet med graviditet og fødsel.

Der er udført studier, hvor der er målt på effekten af osteopatisk behandling på kvinder med lænderygsmerter post partum, hvor der blev rapporteret god effekt på både smerte og funktion (egenomsorg, løft, gang, søvn, intimitet og social interaktion) (9). Behandlingsstrategien er er ikke noteret, men det er også pointen med osteopati, at behandlingen skal tilordnes den enkelte klient og ikke omvendt.

Referenceliste

1. Brain plasticity in pregnancy and the postpartum period: links to maternal caregiving and mental health
2. Aalborg Universitets hospital (2025): https://familiestart.rn.dk/da/Barsel/Kvindekroppen-efter-foedslen
3. Surprised by the transition to an unknown body: quantitative and qualitative aspects of activity limitations and physical changes during the first year post-partum
4. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/obstetrik/tilstande-og-sygdomme/efter-foedsel/postpartum-kontrol/
5. Perinatal Depression (2025): https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK519070/
6. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/graviditet-foedsel-barsel/barsel/kontrol-efter-foedsel-postpartum-kontrol/
7. Management of Cesarean Deliveries and Cesarean Scars With Osteopathic Manipulative Treatment: A Brief Report (2016)
8. Impact of postpartum exercise on pelvic floor disorders and diastasis recti abdominis: a systematic review and meta- analysis (2024).
9. Osteopathic Manipulative Therapy in Women With Postpartum Low Back Pain and Disability: A Pragmatic Randomized Controlled Trial (2015)