GI MAP

GI MAP er oplagt for dig, som vil dykke dybt ind i dit fordøjelsessystem.

GI MAP benytter PCR-teknologi, hvilket gør testen følsom i forhold til at opspore udvalgte mikroorganismer og markører i afføringen. Det betyder, at den i nogle tilfælde kan give et andet og mere detaljeret indblik end mere simple standardtests, men resultaterne skal altid tolkes i sammenhæng med symptomer, sygehistorie og eventuelle andre fund (1).

Det er velkendt, at en stor del af kroppens immunaktivitet er knyttet til mavetarmsystemet. Derfor kan det være relevant at få et indblik i fordøjelsen ved en lang række symptom-billeder. Nogle kilder angiver, at en meget stor andel af kroppens immunceller er forbundet med tarmen, ofte beskrevet som “op til omkring 70 %,” afhængigt af hvordan man opgør det (2). Én ting er i hvert fald sikkert, at fordøjelse og helbred ofte hænger tæt sammen. Du kan også læse mere om tarm-hjerne-aksen her.

GI MAP kan være relevant ved mavetarm-symptomer af forskellig karakter, og den kan også indgå som et supplement, hvis der er andre symptomer, hvor fordøjelsen kan spille en rolle. Træthed, muskelsmerter, hudproblemer og lignende kan i nogle tilfælde være forbundet med forhold i fordøjelsessystemet, men sammenhængen er ikke altid enkel, og en test kan ikke stå alene (3).

Parasitter, opportunistiske bakterier og orme

Parasitter og uønskede bakterier, som i nogle tilfælde kan påvirke fordøjelsen og immunsystemet, er noget, GI MAP kan give et indblik i. Det kan for eksempel være velkendte tarmpatogener som Salmonella og visse diarréfremkaldende E. coli, men også mere omdiskuterede fund som Blastocystis, hvor betydningen kan variere fra person til person.

De førstnævnte reagerer mange tydeligt på, mens sidstnævnte ofte ses hos personer uden symptomer og kun ser ud til at være relevant hos nogle. Det er derfor ikke alle, der udredes for Blastocystis i det etablerede system, selv om det er kendt, at fundet i nogle tilfælde kan hænge sammen med gener.

GI MAP kan også screene for udvalgte parasitter, og i nogle paneler indgår der desuden markører for svamp i mavetarmsystemet (4).

Tarmfloraen og de gavnlige bakterier

GI MAP kigger også ind i tarmfloraen og giver et øjebliksbillede af blandt andet diversitet og fordelingen af udvalgte bakteriegrupper. Forskning peger på, at en varieret og stabil tarmflora ofte hænger sammen med et robust helbred, men der findes ikke ét enkelt mål, der alene kan afgøre, hvad der er “sundt” for alle.

Manglende balance i tarmfloraen, ofte omtalt som dysbiose, kan være forbundet med forskellige helbredsmæssige udfordringer. Med GI MAP kan man få et indblik i, om der er få af visse gavnlige bakterier eller relativt meget af andre, men fund bør altid ses i sammenhæng med symptomer og øvrige oplysninger (5).

Svampe

Du har sikkert hørt om, at man i tarmsystemet kan have svampe, og dette kan GI MAP også screene for. Blandt andet kan der ses efter tegn på overvækst af Candida, men der testes også for andre svampetyper. Det kan være relevant ved nogle symptomer, men sammenhængen er ikke altid enkel, og et fund er ikke det samme som en forklaring i sig selv (6).

Inflammation og helbred

GI MAP kan bruges til at give et øjebliksbillede af dit mavetarmsystem, blandt andet via afføringsmarkører der kan pege på inflammation og immunaktivitet i tarmen. Testen kan dermed give en indikation af, om der er tegn på irritation eller inflammation, men den kan ikke i sig selv måle “hvor meget skade” der er, og den kan ikke stille en diagnose.

Testen kan i nogle tilfælde være med til at afklare, om der er behov for at overveje mere alvorlige tarmsygdomme som colitis ulcerosa eller Morbus Crohn (IBD), eller om symptombilledet passer bedre med tilstande som IBS (irritabel tyktarm). IBD udredes typisk i det etablerede system (7). Det anskues blandt andet gennem forskellige afføringsmarkører, for eksempel calprotectin, samt andre markører som kan indgå i nogle testpaneler, såsom SIgA, EPX og zonulin (8).

Ovenstående information er blot for at nævne nogle af de markører, som kan indgå i en GI MAP-test, da testen også indeholder andre oplysninger, som kan være relevante i vurderingen af mavetarmsystemet.

Det er dog vigtigt, at en af vores professionelle behandlere vurderer, om denne test er den mest relevante for netop dig. Det er afgørende, at der tages højde for individet, og at alle faktorer der kan påvirke den enkelte, tages med i betragtning.

Ved Funktionel Medicin hos Aarhus Osteopati arbejder vi ligeledes tæt sammen med det etablerede system, så der kan trækkes på de muligheder det også besidder (9).

Andre testmuligheder af mavetarmsystemet

Der findes også andre tests af mavetarmsystemet, som i nogle situationer kan give mere mening end GI MAP. Nogle af disse kan for eksempel være: GIFX, GI360, CSAPx2 og IPA.

Alle tests er tilgængelige gennem Aarhus Osteopati i samarbejde med private laboratorier, men det er vigtigt, at testen er relevant for den enkelte. Testen skal ses som et supplement til symptomer, sygehistorie og eventuelle mere rutinemæssige undersøgelser. Derfor er det ikke muligt at bestille testen uden en grundig gennemgang af den enkeltes situation (10).

Hvem giver testen mest mening for?

GI MAP giver ofte mest mening for dig, der har haft vedvarende mavegener over en periode, og gerne vil have et mere detaljeret øjebliksbillede af, hvad der kan være på spil i mavetarmsystemet. Det kan for eksempel være, hvis du oplever skiftende afføring, oppustethed, uafklaret diarré eller forstoppelse, eller hvis du føler, at maven bare aldrig helt falder til ro.

GI MAP er sjældent første skridt. Derfor giver det ofte mening først at få en lægefaglig udredning af mavetarmgenerne, inden en eventuel GI MAP eller andre tests overvejes.

Næste skridt efter testen

Når vi har dit svar, handler det ikke om at “følge en fast plan”, men om at sætte resultaterne ind i den rigtige sammenhæng. Ingen er ens, og derfor findes der selvfølgelig ikke én tilgang, som gælder for alle. Hos Aarhus Osteopati gør vi meget ud af at læne os op ad den tilgængelige forskning og samtidig starte med de mest åbenlyse og bæredygtige tiltag først. Vi vil derfor altid gennemgå basale livsstilsvaner og sundhed, inden vi overvejer mere alternative tiltag, for eksempel store ændringer i kosten. Det er et hierarkisk spil, og det giver mening at tegne de store linjer op først.

I praksis betyder det typisk, at vi gennemgår kost, søvn, stress, rytme i hverdagen, bevægelse og andre faktorer, der kan påvirke mavetarmsystemet, og derefter udvælger målrettede tiltag ud fra det samlede billede. Mange har allerede prøvet forskellige ting selv, så det er meget blandet, hvor vi vælger at sætte ind hos den enkelte. Derfor afvejer vi altid, hvad der giver mest mening i netop din situation, og hvad der realistisk kan implementeres og fastholdes.

Hvis du ønsker at se en video om inflammatorisk kost, kan du klikke her.  

Opfølgning afhænger af både symptomer og fund. Nogle gange giver det mening at følge op efter en periode for at justere tiltagene, mens det andre gange ikke er nødvendigt at re-teste, hvis symptomerne er i ro, og udviklingen går den rigtige vej. Re-test kan være relevant, hvis der var tydelige fund, som man målrettet har arbejdet med, eller hvis der fortsat er gener, der ikke giver mening i forhold til det, man allerede har gjort. Omvendt giver det sjældent værdi at re-teste “for en sikkerheds skyld”, hvis kroppen allerede responderer, og de vigtigste brikker er faldet på plads.

Referenceliste

1. Bruce A. Gingras og Jack A. Maggiore, “Performance of a New Molecular Assay for the Detection of Gastrointestinal Pathogens,” Access Microbiology 2, nr. 10 (2020): acmi000160. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33195974/ 
2. Li-Jun Chang et al., “Accuracy and Comparison of Two Rapid Multiplex PCR Tests for Gastroenteritis Pathogens: A Systematic Review and Meta-analysis,” BMJ Open Gastroenterology 8, nr. 1 (2021): e000553.
   https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33648983/
3. Tatiana Takiishi, Camila Ideli Morales Fenero og Niels Olsen Saraiva Câmara, “Intestinal Barrier and Gut Microbiota: Shaping Our Immune Responses Throughout Life,” Tissue Barriers 5, nr. 4 (2017): e1373208.
   https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28956703/
4. Statens Serum Institut, “Salmonellainfektion,” senest redigeret 15. januar 2025.
   Statens Serum Institut, “Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli,” Diagnostisk håndbog, senest redigeret 6. januar 2026.
   Statens Serum Institut, “Blastocystis bærertilstand,” senest redigeret 28. november 2023.
   https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/b/blastocystis
5. K. Hou et al., “Microbiota in Health and Diseases,” Signal Transduction and Targeted Therapy 7 (2022): 135.
   M. Van Hul et al., “What Defines a Healthy Gut Microbiome?,” Gut 73, nr. 11 (2024): 1893–1902.
   https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39322314/
   https://www.nature.com/articles/s41392-022-00974-4
6. Rebeca Alonso-Monge et al., “Candida albicans Colonization of the Gastrointestinal Tract: A Double-Edged Sword,” PLoS Pathogens 17, nr. 7 (2021): e1009710. (pubmed.ncbi.nlm.nih.gov) (pmc.ncbi.nlm.nih.gov)
   Danilla Grando og Cathy J. Watson, “Perspectives on Vaginal Ecology and Management of Recurrent Vulvovaginal Candidiasis: A Narrative Review,” Journal of Fungi 11, nr. 11 (2025): 806. (pubmed.ncbi.nlm.nih.gov) (mdpi.com)
7. N. Waugh et al., “Faecal Calprotectin Testing for Differentiating Amongst Inflammatory and Non-Inflammatory Bowel Diseases: Systematic Review and Economic Evaluation,” Health Technology Assessment 17, nr. 55 (2013): xv–xix, 1–211. (pmc.ncbi.nlm.nih.gov)
8. L. Massier et al., “How Shortcomings of Zonulin as a Biomarker Mislead about Intestinal Permeability,” Gut 70, nr. 9 (2021): 1801–1802. (gut.bmj.com)
9. Brian E. Lacy et al., “ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome,” American Journal of Gastroenterology 116, nr. 1 (2021): 17–44. (pubmed.ncbi.nlm.nih.gov)

Denne artikel er skrevet af Morten Kruuse og Emil Schouw, D.O. i osteopati og NeuroMetabolisk RB. med mere end 10 års erfaring i behandling og undervisning. Indholdet må gerne gengives (helt eller delvist) under følgende betingelser: Tydelig kreditering: Forfatteren (Emil Schouw og Morten Kruuse) skal fremgå klart som ophavsmand. Korrekt gengivelse: Indholdet skal gengives faktuelt korrekt og uden at forvride betydningen. Ingen ud af kontekst: Tekst må ikke citeres eller omskrives på en måde, der ændrer budskabet eller sætter indholdet i en misvisende sammenhæng. Link til original: Ved gengivelse skal der linkes til den originale artikel (kildehenvisning til selve artiklen).