Osteopati og Osgood Schlatter
Knæets biomekaniske position mellem ankel og hofte betyder, at det indgår som en vigtig del af en kæde, der skal sikre korrekt stødabsorbering fra underlaget, når vi bevæger os. Kravene til stødabsorbering bliver større, særligt når vi løber eller hopper. Foden og anklen er den første instans, der møder underlaget, hvorfor det også er her stødabsorberingen starter. Herfra forplantes stødet op igennem underbenet og til knæet, før det føres videre op til hoften og bækkenet. Sidstnævnte er vores fundament for rygsøjlen og resten af kroppen.
Hvis der er begrænset styrke eller bevægelighed i et eller flere af fodens led, kan knæet komme til at skulle kompensere for dette. Et bevægelighedsproblem i foden kan altså sagtens have en indflydelse på, om knæet overbelastes.
"Den osteopatiske tilgang til undersøgelse og behandling er at se på kroppen og alle dens systemer som en helhed, hvor et problem i ét system kan få betydning for funktionen af andre systemer,,
Det samme kan gøre sig gældende, hvis der er mindsket bevægelighed fra brystryggen, lænden, bækkenet eller hoften. Stramme strukturer, herunder muskler, led og ligamenter, kan kompromittere blodgennemstrømningen fra vores arterier og vener, hvis disse afklemmes, så der ikke er optimal vaskularitet i området. Blodet er nøglen til al heling, da det er med blodet, vi transporterer frisk ilt og næringsstoffer til områder i kroppen, der har brug for det.
Det friske blod, fyldt med ilt og næring, pumpes ud i kroppen gennem arterierne. Det brugte og iltfattige blod skal tilbage til hjertet og lungerne, hvilket foregår gennem vores vener. Dette sker gennem vores pumpesystem, som drives af vores store vejrtrækningsmuskel, m. Diaphragma. Musklen sidder i brystkassen og abdomen med tæt kontakt til organsystemet. Hvis der er bevægerestriktioner i brystryggen eller i organsystemet, kan pumpesystemet være påvirket, hvorfor der ikke sikres optimal vaskularitet og heling til knæet.
Låsninger og nedsat mobilitet i ryggen kan have en betydning for, hvordan nerveaktiviteten er til et givent område. Vores m. Quadriceps innerveres af nerver fra lændehvirvlerne, L2-L4, hvorfor en låsning af disse segmenter kan give øget nerveaktivitet til forlårets muskulatur og dermed øget spænding. Resultat af dette vil være, at trækket i senen bliver større, og derfor kan en overbelastning forekomme over tid.
Bækkenets funktioner er mange, men en af dem er blandt andet at huse vores bækkenorganer. Hvis der opstår stivhed i bækkenet af den ene eller den anden årsag, vil bækkenorganerne have ændrede forhold for at kunne bevæge sig og varetage deres funktioner. Dette kan resultere i øget afferent nervestimuli ind til rygmarven, som kan få en betydning for det efferente nervesignal ud til musklerne. Har man problemer med fordøjelsessystemet, bækkenorganerne, mv., kan dette altså også være en medvirkende faktor til, om der er ændrede neurologiske forhold omkring knæet.
Ovenstående eksempler er blot nogle af de årsager, der kan ligge til grund for en problematik i knæleddet. Den osteopatiske tilgang til undersøgelse og behandling er at se på kroppen og alle dens systemer som en helhed, hvor et problem i ét system kan få betydning for funktionen af andre systemer. En osteopatisk undersøgelse af knæsmerter indebærer derfor ikke blot en undersøgelse af knæet, men også af resten af kroppen for at sikre, at den bagvedliggende årsag identificeres og behandles.