Osgood Schlatter knæproblemer

Forstå benmuskulaturen

Forlårets store extensor-muskelgruppe betegnes m. Quadriceps, og som navnet indikerer, består gruppen af fire muskler. Disse har til opgave at strække knæet og bruges særligt i forbindelse med sportsgrene, hvor hop, løb, sprint og spark er involveret. Én af musklerne, m. Rectus femoris, udspringer fra bækkenet, hvorfor den har en todelt funktion og altså også er involveret i bøjning af hoften. De andre tre muskler kaldes; m. Vastus lateralis, m. Vastus intermedius og m. Vastus medialis.

​Musklerne løber ned langs forsiden af låret og mødes i en sene, som hæfter på og løber ned over knæskallen, før den til sidst hæfter på skinnebensknoglen Tibia. Knoglepunktet, hvor senen hæfter, kaldes Tuberositas tibia, og det er her man vil opleve kardinalsymptomer som ømhed, smerte, hævelse, varme og rødme.

Disse symptomer er klassiske tegn ved inflammation og forekommer, fordi knoglepunktet bliver overbelastet og betændt.

Hvilke symptomer opleves ved Osgood Schlatter?

​Symptomerne på Osgood Schlatter er ømhed og smerte lokalt ved senehæftet på Tuberositas tibia. Afhængig af graden af overbelastning, kan man også opleve rødme, varme og hævelse.

Som nævnt er disse symptomer tegn på, at der foregår en inflammationsproces – altså at kroppen har igangsat en reparation af skaden.

​Smerterne udløses af fysisk aktivitet og vil typisk være værst under og lige efter den fysiske belastning.

Smerterne vil typisk lindres, når knæet aflastes og holdes i ro. Hvis problematikken har stået på i en længere periode, kan man opleve smerter, blot når knæet bøjes – eksempelvis i knælende stilling, når man binder sko, eller hvis man sidder på bagsædet i bilen, hvor benpladsen ikke er så stor.

​Smerterne kan også udløses, hvis man støder knæet, og direkte tryk på senehæftet gør ondt og føles ubehageligt.

​Hvorfor opstår Osgood Schlatter?

​Osgood Schlatter ses typisk hos børn og unge i alderen 10-15 år, som er fysisk aktive og i voksealderen. Op mod 20% af sportsaktive børn og unge rammes af Osgood Schlatter, mens tilstanden er mere atypisk hos ikke sportsaktive, hvor ca. 5% rammes.

​Et nøgleord er voksealder, da en vækstspurt ofte kan være en afgørende faktor for udviklingen af et Schlatter knæ. Lårbensknoglen Femur vokser sig længere, hvilket øger kravet til, hvor meget patellasenen skal kunne strække sig. Samtidig er knoglepunktet Tuberositas tibia ikke helt sammenvokset med resten af skinnebenet, hvorfor det faktisk kan bevæges en ganske lille smule. Det store træk i senehæftet fra m.

​Quadriceps kan give små afrivninger af senefibrene, som resulterer i betændelse af senen og knoglepunktet. Denne betændelse kan også resultere i små forkalkninger i området.

Osgood Schlatter hos voksne

​De fleste tilfælde af Osgood Schlatter bedres med alderen og vil forsvinde ved aflastning eller i takt med, at puberteten afsluttes. Her ses en færdig sammenvoksning af knogleområdet på Tibia, som bliver stærkere og mindre sårbart over for senetræk fra muskulaturen.

I nogle tilfælde kan man dog opleve fortsat at være plaget af Osgood Schlatter, selv når puberteten er afsluttet og man er blevet voksen.

Dette sker typisk, fordi der er blevet dannet små knoglestykker i området, som kan rive sig løs og resultere i hævelse, ved og under senehæftet.

​Døjer man med Osgood Schlatter som voksen, har man ofte haft en grad af det som barn eller ung, men det behøver ikke være tilfældet. Tilstanden kan også udløses af et fald eller et vrid, hvor små knoglestykker løsrives og skaber hævelse og irritation i området.

Hvordan ved man om man har Osgood Schlatter?

Osgood Schlatter kendetegnes ved lokal ømhed/smerte og hævelse ved Tuberositas tibia. Smerterne opstår og forværres ved fysisk belastning af patellasenen, men vil bedres initielt ved aflastning og periodevis afholdelse fra den eller de aktiviteter, som udløser symptomerne.

​Det anbefales ikke at undgå idræt fuldstændigt, men aktivitetsniveauet bør dikteres af smerteintensiteten.

Man bør således holde sig aktiv i det omfang, smerterne ikke forværres. Nogle kan have gavn af at dyrke en anden type sport eller fysisk aktivitet i en periode.

Osgood Schlatter kan typisk diagnosticeres ud fra sygdomshistorien, sammenholdt med hævelse svarende til senehæftet og aktiv test af m. Quadriceps mod modstand, som vil udløse lokal og kendt smerte. Ved tvivl om diagnosen eller ved mistanke om tilstedeværelse af anden sygdom, kan man foretage røntgenundersøgelse for at bekræfte hypotesen. Dette er dog sjældent en nødvendighed. Generel undersøgelse af knæet og udførelse af andre ortopædiske tests kan som regel udelukke anden sygdom.

​Et andet klassisk tegn på Schlatter er en bule under knæskallen, hvor senen hæfter på underbenet. Bulen kan opstå grundet inflammation og vil i så fald aftage, når man aflaster og begrænser den udløsende aktivitet.

Der kan også opstå en bule under knæskallen af mere permanent karakter, hvis der er tale om knogletilvækst i området.

​Denne bule vil ikke i sig selv være behandlingskrævende eller give anledning til bekymringer, men knoglefortykkelsen kan være smerteudløsende, hvis man har et arbejde, der kræver, at man ligger meget på knæ. Her vil det være en god idé at benytte en form for knæbeskyttelse, så man skånes for direkte tryk mod knoglepunktet.

​

Behandling af Osgood Schlatter

​Behandlingen kan overordnet inddeles i to faser og indebærer indledningsvist en periode med aflastning for at lindre symptombilledet med smerte og hævelse. Det vil ofte være nødvendigt at justere aktivitetsniveauet, så man kan opretholde en aktiv livsstil uden at forværre problematikken.

Her kan det blandt andet være relevant at se på, om man i en periode kan dyrke en anden form for sport eller om en reduktion af træningsmængden kan være sufficient. Nogle oplever så slemme symptomer, at en reel pause fra idræt kan være nødvendig.

​Hvis pause fra idræt ikke er en mulighed, kan man forsøge at symptomlindre med bandagering eller kinesiotape. Ræsonnementet bag denne behandlingsstrategi er, at man med kompression kan forsøge at ændre belastningen på området en smule, så fysisk belastning bliver mere tåleligt. Det anbefales aldrig at vedligeholde et aktivitetsniveau, der forværrer smerterne, da dette kan lede til et længerevarende og mere kompliceret forløb (Netdoktor.dk).

​Smertebehandling med håndkøbsmedicin så som paracetamol anbefales, hvis man har stærke smerter. Man kan også overveje Ibuprofen, som er et NSAID-præparat, hvilket vil sige, at det er antiinflammatorisk og hæmmer overfølsomheden for denne proces. På denne måde har det en reducerende effekt på smerteoplevelsen.

​Oplever man akutte symptomer på Osgood Schlatter, kan RICE-princippet med fordel tages i brug til at symptomlindre.

RICEM er en forkortelse for:

• ​Rest (hvile og ro)
• Ice (afkøling af området, der modvirker hævelse og smerter. 3-4 gange dagligt af 15-20 minutters varighed)
• Compression (moderat kompression og tryk, der forebygger og begrænser hævelse)
• Elevation (positionering med benet over hjertehøjde for at begrænse hævelse, særligt de først 2-3 dage efter akut opståede symptomer)
• Mobilitet (forsøg at bevæge dig så meget så muligt men indenfor smertegrænsen)​

Når symptombilledet har lagt sig og man har reduceret smerter og hævelse, vil tidlig genoptræning og fysioterapi med mobilitets- og styrkeøvelser være en vigtig komponent for et mildere og kortere forløb.

Som tidligere beskrevet, opstår tilstanden grundet kraftigt træk fra forlårets muskulatur, som får senetilhæftningen til at stramme op i et forsøg på at begrænse bevægeudslaget.

Dette gøres som en forsvarsmekanisme. Indledningsvist vil det derfor være nødvendigt at arbejde med bevægeligheden af senen, så denne kan blive gradvist mere fleksibel. Dette gøres blandt andet gennem massage, mobilisering og målrettede udstrækningsøvelser.

Dernæst skal muskulaturen omkring knæet styrkes, så kapacitet og kontrol øges og så generne ikke vender tilbage.

​En traditionel blokade med binyrebarkhormon har ikke vist sig succesfuldt og effektivt i behandlingen af Osgood Schlatter.

Osteopatisk tilgang til Osgood Schlatter

Knæets biomekaniske position mellem ankel og hofte betyder, at det indgår som en vigtig del af en kæde, der skal sikre korrekt stødabsorbering fra underlaget, når vi bevæger os. Kravene til stødabsorbering bliver større, særligt når vi løber eller hopper. Foden og anklen er den første instans, der møder underlaget, hvorfor det også er her stødabsorberingen starter. Herfra forplantes stødet op igennem underbenet og til knæet, før det føres videre op til hoften og bækkenet.

Sidstnævnte er vores fundament for rygsøjlen og resten af kroppen.

​Hvis der er begrænset styrke eller bevægelighed i et eller flere af fodens led, kan knæet komme til at skulle kompensere for dette.

Et bevægelighedsproblem i foden kan altså sagtens have en indflydelse på, om knæet overbelastes.

​Mindsket bevægelighed

Det samme kan gøre sig gældende, hvis der er mindsket bevægelighed fra brystryggen, lænden, bækkenet eller hoften. Stramme strukturer, herunder muskler, led og ligamenter, kan kompromittere blodgennemstrømningen fra vores arterier og vener, hvis disse afklemmes, så der ikke er optimal vaskularitet i området. Blodet er nøglen til al heling, da det er med blodet, vi transporterer frisk ilt og næringsstoffer til områder i kroppen, der har brug for det.

​Det friske blod, fyldt med ilt og næring, pumpes ud i kroppen gennem arterierne. Det brugte og iltfattige blod skal tilbage til hjertet og lungerne, hvilket foregår gennem vores vener. Dette sker gennem vores pumpesystem, som drives af vores store vejrtrækningsmuskel, m. Diaphragma. Musklen sidder i brystkassen og abdomen med tæt kontakt til organsystemet. Hvis der er bevægerestriktioner i brystryggen eller i organsystemet, kan pumpesystemet være påvirket, hvorfor der ikke sikres optimal vaskularitet og heling til knæet.

Låsninger og nedsat mobilitet

​Låsninger og nedsat mobilitet i ryggen kan have en betydning for, hvordan nerveaktiviteten er til et givent område. Vores m. Quadriceps innerveres af nerver fra lændehvirvlerne, L2-L4, hvorfor en låsning af disse segmenter kan give øget nerveaktivitet til forlårets muskulatur og dermed øget spænding.

Resultat af dette vil være, at trækket i senen bliver større, og derfor kan en overbelastning forekomme over tid.

​Bækkenets funktioner er mange, men en af dem er blandt andet at huse vores bækkenorganer. Hvis der opstår stivhed i bækkenet af den ene eller den anden årsag, vil bækkenorganerne have ændrede forhold for at kunne bevæge sig og varetage deres funktioner. Dette kan resultere i øget afferent nervestimuli ind til rygmarven, som kan få en betydning for det efferente nervesignal ud til musklerne.

Har man problemer med fordøjelsessystemet, bækkenorganerne, mv., kan dette altså også være en medvirkende faktor til, om der er ændrede neurologiske forhold omkring knæet.

​Ovenstående eksempler er blot nogle af de årsager, der kan ligge til grund for en problematik i knæleddet.

Den osteopatiske tilgang til undersøgelse og behandling er at se på kroppen og alle dens systemer som en helhed, hvor et problem i ét system kan få betydning for funktionen af andre systemer.

En osteopatisk undersøgelse af knæsmerter indebærer derfor ikke blot en undersøgelse af knæet, men også af resten af kroppen for at sikre, at den bagvedliggende årsag identificeres og behandles.

Gode råd, hvis man døjer med Osgood Schlatter

​Hvis man døjer med smerter i knæet, vil det altid være en god idé at få det undersøgt, så man kan blive ledt på sporet af den egentlige årsag og få lagt en plan for det videre forløb.

Behandling og superviseret genoptræning kan begrænse symptomerne og perioden, hvor man er forhindret i at udføre eller må begrænse de aktiviteter, man finder betydningsfulde i sin hverdag.

Andre gode råd:

• • Tilpasning af aktivitetsniveauet, så man kan opretholde en aktiv livsstil uden forværring af smerterne. Dette kan indebære at drosle ned for, hvor ofte, hvor meget og hvor intensivt, man udfører den udløsende sport/aktivitet.

• • Aflastning af knæet med ro og hvile, så kroppen får tid og plads til opheling.

• • Benyt RICEM-princippet ved akutte smerter, se beskrivelse ovenfor.

• • Almindelige perorale smertestillende kan give symptomlindring ved slemme smerter.

• • Hvis pause fra idræt ikke er en mulighed, kan man afprøve kompression med bandagering eller kinesiotape, så belastningen på senen ændres ifm. fysisk aktivitet. Det anbefales aldrig at opretholde et aktivitetsniveau, der forværrer smerterne, da dette kan lede til et længerevarende og mere kompliceret forløb.

• • Når man har aflastet knæet, så smerter og hævelse er aftaget, skal man hurtigt i gang med mobilitetstræning og udstrækning af senen, så denne bliver mere fleksibel.

• • Når øget fleksibilitet er sikret, skal strukturerne omkring knæet styrkes, så kontrol og kapacitet øges og så generne ikke vender tilbage. Langsom, tung styrketræning er mest effektivt til genoptræning af senelidelser.

• • Smerte ifm. træning er acceptabelt, så længe de ikke overskrider 4-5 på en skala fra 0-10, og så længe de forsvinder igen bagefter.

• • Man kan overveje, om man benytter det rigtige fodtøj, eller om en anden type sko, sål eller indlæg kan hjælpe med bedre stødabsorbering.​

Andre gode øvelser for Osgood Schlatter

Stående stræk for forlår

• Stå på det ene ben, evt. med støtte fra en stol eller en væg til at holde balancen.
• Bøj knæet og grib fat i vristen på det modsatte ben.
• ​Forsøg at få hæl og balle til at mødes, så der mærkes et stræk på forsiden af låret og foran på hoften.
  Spænd i mavemusklerne, skyd hoften frem og undgå for stort et svaj i lænden, da dette vil fjerne strækket foran på låret.
• Hold strækket i ca. 30 sekunder, gentag 3 gange.
• ​Fokusér på rolig og dyb vejrtrækning, øg evt. strækket på en dyb udånding.
• Strækket kan udføres flere gange dagligt.
• Alternativt kan strækket udføres maveliggende ud fra ovenstående princip.​

Liggende stræk for baglåret

• Lig på ryggen med benene strakt.
• Før en elastik om og under foden, så du har noget at trække i (alternativt lagen eller et håndklæde)
• Løft benet vha. elastikken, mens det holdes så strakt som muligt og tæerne peger op mod dig selv.
• Føl strækket i baglåret og hold positionen i ca. 30 sekunder, gentag 3 gange.
• Fokusér på rolig og dyb vejrtrækning, øg evt. strækket på en dyb udånding.
• Strækket kan udføres flere gange dagligt.

Siddende stræk af lægmuskulaturen

• Sid på gulvet med strakte ben.
• Før en elastik om foden, så du har noget at trække i (alternativt kan et lagen eller et håndklæde også bruges)
• Træk i elastikken, så foden føres bagover og tæerne peger op mod dig selv. Bevar et strakt ben.
• Føl strækket bag på læggen og hold strækket i 30 sekunder, gentag 3 gange.
• Fokusér på rolig og dyb vejrtrækning, øg evt. strækket på en dyb udånding.
• Strækket kan udføres flere gange dagligt.

Maveliggende bevægelighedstræning af lænden

• Lig på maven på gulvet.
• Før armene ind under skuldrene og stræk albuerne, så du løfter dig selv op.
• Tag en dyb vejrtrækning og ånd ud gennem munden, mens du forsøger at lade hofterne falde ned mod gulvet.
• Forsøg at slippe spændet i ballemuskulaturen, når du puster ud.
• Gentag 10 gange i roligt tempo.
• Hvis lænden føles stiv, og det er svært at komme op på strakte arme, kan du starte med at arbejde dig op på albuerne.
• Lig på albuerne og find roen, så godt du kan. Fokusér på dyb og rolig vejrtrækning, hold positionen i et par minutter, hvis muligt.
• Gentag gerne flere gange dagligt.​