​Kontakt os:

Tlf. 29 84 85 58

​​Kig forbi:


Følg os på Facebook:

Rygsmerter​ - Aarhus Osteopati


Rygsmerter Danmark - Aarhus Osteopati

60-80% af alle mennesker vil på et tidspunkt i livet døje med ondt i ryggen.

På årsbasis rammes ca. 20% af befolkningen af smerter i lænden, smerter i ryggen, iskias. Rygsmerter er i dag den hyppigste årsag til førtidspension af personer under 45 år.

I videoen nedenunder får du forklaring på forskellige former for rygsmerter, årsager til rygsmerter samt Aarhus Osteopati´s tilgang til rygsmerter.

Rygsmerter i lænden

​De fleste former for rygsmerter rammer lænden. Lænden er et sted hvor kroppens tyngde og omdrejningspunkt hviler. Dette medfører at der er store kræfter der påvirker lænden. Lænden, bækkenet og hoften er en enhed hvilket betyder at mangler på bevægelighed i hofte og / eller bækken vil lænden skulle klare større belastning. De hyppigste former for lændesmerter er iskias, diskusprolaps og lumbago.

​Rygsmerter mellem skulderbladene

Det andet hyppigste sted i ryggen der generer mennesker er rygsmerter mellem skulderbladene. Dette sted har stor variation i hvilke årsager der er står bag smerterne. Stillesiddende arbejde kan medføre stor belastning i form af dårlig holdning, påvirkninger fra mavesæk, lever og tarmsystem kan ligeledes påvirke området samt facetledssyndrom er en hyppig årsag.

Rygsmerter midt på ryggen

Smerter der er midt på ryggen opstår ofte ligeledes på baggrund af dårlig holdning og stillesiddende arbejde. Midt på ryggen er et samlingssted hvor kraftige holdningsmuskler har deres tilhæfte, nemlig mellemgulvet (diaphragma) og hoftebøjeren (iliopsoas). Når kroppen udvikler foroverbøjet holdning ved længerevarende stillesidende arbejde vil mellemgulvet sammen med hoftebøjeren forsøge at rette op på kroppen ved at stramme sig sammen. Andre årsager som stress, arvæv efter operation eller underlivssmerter kan påvirke ryggen midt for.

Kroppen som en helhed

Osteopatien kigger helhedsorienteret på kroppen og undersøger alle de forskellige systemer; led, muskler, nervesystem, organsystem, blodsystem, lymfesystem og det kranielle system.

At disse systemer arbejder sammen er afgørende for heling af smerten i ryggen (rygsmerter). En god funktion af organsystemet er essentiel for, at kroppen kan afhjælpe eksempelvis problemer i lænden. Det kranielle system regulerer det autonome nervesystem, som bl.a. styrer organ-, nerve-, lymfe- og blodsystemet. Nervesystemet styrer ligeledes reguleringen af hormoner til organerne samt styringen af blod- og lymfecirkulation i det skadede område, så det beskadigede væv får tilført ilt og næringsstoffer.

Symptomer på rygsmerter

  • ​Hold i ryggen, hekseskud, låsning i ryggen
  • Træthed og tunghed i ryggen
  • Stivhed i ryggen
  • Smerter i ryggen / ondt i ryggen
  • Udstråling i balle og/eller ben - Læs mere om iskias smerter her.


Forskellige former for rygsmerter

Smerter fra bækkenled (SI-leddene)

Bækkenleddene dannes af bækkenknoglen og korsbenet. De holdes sammen af kraftige ledbånd på for- og bagsiden af leddet. Deres funktion er at dæmpe stødet, som kommer fra underlaget, og samtidig viderefordele belastningen til rygsøjlen. Problemer med SI-leddene kan resultere i for hård belastning af knæ, ryg og nakke. Symptomer fra bækkenleddene kan være smerter bagpå ”smilehullerne”, smerter tværs over lænden, kraftigt besværet gang efter hårdere fysisk arbejde og udstråling i balde og lyske.

Årsager til smerter i bækkenled kan være andre rygsmerter, hoftesmerter (læs mere om hoftesmerter her) knæsmerter (læs mere om knæsmerter her), ankel- og fodsmerter (læs mere om ankel- og fodsmerter her), dysfunktion i bækkenorganer, gigtlidelser m.m.​

Iskias (udstrålende smerter fra ryggen)

Iskias er ikke en egentlig sygdom, men en overordnet betegnelse for smerter, der stråler fra ryggen ned i benet. Når der er tale om egentlige iskias-smerter, så er selve iskias nerven påvirket et eller flere steder på vej fra de nederste ryghvirvler og korsbenet til balde, baglår og underben. Symptomer på afklemning af iskiasnerven vil opleves som strålende smerter - enten gennem hele benet ned til tæerne - eller blot som smerter i balde og/eller baglår. Iskias kan ligeledes opleves som føleforstyrrelse (nedsat følelse) i et område eller på hele bagsiden af benet.  Læs mere om iskias smerter her.

_mg_0482_2

Diskusprolaps og udposning af diskus

Diskusprolaps opstår, når en bruskskive (diskus) mellem to ryghvirvler revner, så den bløde kerne (nucleus) skubbes ud og trykker på en spinalnerve eller af og til på selve rygmarven. Symptomer på diskusprolaps eller udposning af diskus kan være udstrålende smerter i ben, læg og fod - smerter, som ofte forværres ved hoste - følelsesløshed i benet og/eller nedsat kraft i benet. Vægtbærende aktiviteter vil ofte påvirke diskusprolaps og udposning af diskus, da stød og tyngdekraft presser diskus sammen. Læs mere om diskusprolaps og udposning diskus her.

Facetsyndrom - facetledsyndrom

Facetsyndrom eller facetledsyndrom dækker over flere problemer i de facetled, der findes mellem ryghvirvlerne. Symptomer på facetsyndrom er hold eller låsning i rygsøjlen (nakke og brystryg), smerter og spændinger imellem skulderblade og skarpe jag i ryggen. Denne type rygskade kan komme snigende , men kan også komme akut efter fysisk arbejde. 

Årsager til facetsyndrom kan være dysfunktioner i organer, som sekundært til manglende bevægelighed andre steder i kroppen, stress, ensidigt og siddestillende arbejde m.m.

Lumbago (hold i lænden)

Ligesom facetsyndrom er lumbago et syndrom, som dækker over flere problemer i lænden. Symptomer på lumbago kan være skarpe smerter i lænden ved løb, træthed og tunghed i lænden efter fysisk arbejde, udstråling i balde under og kraftig stivhed i lænden - især om morgenen. 

Årsager til lumbago smerter kan være andre rygsmerter, hoftesmerter (læs mere om hoftesmerter her) knæsmerter (læs mere om knæsmerter her), ankel- og fodsmerter (læs mere om ankel- og fodsmerter her), dysfunktion i bækkenorganer, som sekundært til manglende bevægelighed andre steder i kroppen m.m.​

Andre symptomer på rygsmerter

Hold i ryggen, ondt i ryggen / smerter i ryggen, myoser, skoliose (skæv ryg), låsning i ryggen, hekseskud. 

Rygsmerter og lændeproblemer kan stamme fra et andet sted i kroppen

Hvad, der kommer ud af balance et sted i kroppen, kan og vil påvirke et andet sted.

Dette er et af osteopatiens principper.

Således kan eksempelvis problemer med nyrerne give øget spænding og irritation i den nærliggende, firkantede lændemuskel og derved kan man opleve rygsmerter. Problemer i det kranielle system og nakkesmerter kan nedsætte nyrernes funktion gennem vores største kranienerve. Nyreproblemer vil øge irritationen af ryggen gennem det autonome nervesystem imellem brystryg og lænderyg, hvilket vil nedsætte blodcirkulationen i området – særligt hvis problemet står på over længere tid.

rygsmerter ekspert, rygsmerter specialist, rygsmerter behandling, rygsmerter vedvarende, rygsmerter kroniske

Rygsmerter forskellige tidspunkter om dagen

Bestemte former for rygsmerter opstår bestemte tidspunkter om dagen og / eller ved bestemte aktiviteter. Her kan du få et overblik over hvilke faktorer påvirker din ryg.

Rygsmerter om morgenen

Rygsmerter om morgenen der bliver bedre i løbet af dagen skyldes altid kredsløbet, altså venesystemet. På baggrund af at kredsløbet er inaktivt om natten (åndedrætspumpen og venepumpen) så har blodet mulighed for at stase eller ophobe sig nederst i bækkenet og give smerter i ryggen.

Rygsmerter om natten

Rygsmerter om natten kan på samme måde som rygsmerter om morgenen at skyldes kredsløbet. Rygsmerter om natten kan ligeledes grundes betændelsestilstand eller irritationstilstand i ryggen. Brud på ryggen som eksempelvis osteoporose (knogleskørhed) sammenfald i ryggen kan give smerter om natten.

Rygsmerter i bestemte stillinger

Denne type rygsmerter skyldes kapsel eller ledbånd i ryggen der ikke kan lide at blive strukket. Facetledssyndrom eller fejlstilling af en eller flere ryghvirvler er den typiske årsag.

Rygsmerter tiltager i løbet af dagen og ved belastning

Rygsmerter der tiltager i løbet af dagen og / eller ved belastning kan ofte skyldes problematik ind i rygsøjlens såsom diskusprolaps, udposning diskus, spinalstenose, spondylolistese eller lignende problemer.

Årsager til rygsmerter

Der kan være mange forskellige årsager til smerter og ondt i ryggen. Aarhus Osteopati undersøger og betragter kroppen og ryggen som en helhed, dvs. at vi finder den rigtige årsag(er) til smerter i ryggen. Disse smerter kan være forårsaget af problemer og dysfunktioner mange steder i kroppen. Nedenstående årsager er blot de mest hyppige.

  • Nakkesmerter - Problemer i nakken kan direkte og inddirekte forårsage problemer i ryg og lænd. Fra hjernen og nakken har rygmarven sit forløb sammen med hjernehinden (dura). Denne hinde har relation til alle områder i selve rygsøjlen samt alle nerver der kommer ud af rygmarven. - Læs mere her.
  • Hjernerystelse - Slag og skader på hovedet kan og vil påvirke hormon- og nervesystemet i kroppen. Dette har ofte negativ indflydelse på kredsløbet hvilket kan medføre tunghed og træthed i ryggen. Læs mere her.
  • Stillesiddende arbejde - Stillesiddende arbejde påvirker kredsløbet og kroppens bindevæv negativt. Venesystemet staser og ophober sig rundt omkring i kroppen, især i ryggen. Over tid vil stramhed af kroppens bindevæv medføre dårlig holdning.
  • Organsystemet - Organsystemet kan i mange tilfælde forårsage refererede smerter til ryggen. Hvis eksempelvis leveren ikke er sund på baggrund af dårlig livsstil vil leveren sende smertesignaler til ryggen.
  • Arvæv i kroppen - Arvæv er et af de største traumer kroppen han blive udsat for. Arvæv medfører at kroppens bindevæv bliver strammere hvilket altid medfører at kroppen skal kompensere.
  • Bækkenproblemer - bækkenet danner en enhed sammen med lænden hvilket betyder at hvis bækkenet ikke bevæger sig optimalt så skal ryggen bevæge sig tilsvarende mere. Læs mere om bækkenproblemer her.
  • Hofteproblemer - på samme vis som bækkenet så danner hoften ligeledes en enhed med bækkenet og ryggen. Læs mere om hoftesmerter her.
  • Knæ og fod - problemer her vil medføre øget belastning op igennem kroppen, inklusivt i lænd og ryg. Løb og gang kan derfor forårsage problemer i ryggen. Læs mere om knæsmerter her. Læs mere om ankel- og fodsmerter her.

Hvornår skal jeg søge læge med rygsmerter?

Symptomer som følelsesløshed ned i benet, stor svaghed af benet, manglende kontrol over afføring og vandladning, fald på baggrund af manglende kraft i benet eller vedvarende smerter i ryg og ben er indikation på at noget strukturelt kan være skadet eller galt i ryggen.

rygsmerter, øvelser for rygsmerter, rygsmerter kræft, rygsmerter midt på ryggen, rygsmerter mellem skulderbladdene, rygsmerter om natten

Rygsmerter og kræft

Symptomer på kræft kan være stort vægttab i forbindelse med smerter i ryggen, vedvarende og tiltagende iskias smerter, smerter i ryggen om natten, smerter der ikke aftager ved ændring af stilling eller aktiviteter, symptomer i begge ben. Disse symptomer bør tages alvorligt og du bør søge egen læge.

Medicin for rygsmerter

Så hvidt som muligt bør medicin undgås for rygsmerter hvis årsagen ikke er fastlagt. Forskellige inflammationstyper såsom gigtlidelser i ryggen har ofte gavn af Nsaid præparater såsom ibuprofen eller ipren. Almindelig paracetamol som pinex og panodil bør anvendes mod rene smerter ved eksempelvis lumbago, iskias, disksuprolaps m.m.

Gode råd og øvelser for rygsmerter

Der er rigtig mange faktorer der har betydning for om smertegivende strukturer i ryggen kan hele. Nedenstående er gode råd imod smerter i ryggen samt gode råd som kan bruges forebyggende med rygsmerter.

  • Hvis du har et siddestillende arbejde, er det ekstra vigtigt at arbejde på smidigheden i kroppen (brystkassen, lænden og bækken) samt at få hjertet i arbejde mindst en gang om dagen i ca. 30 min.
  • Prioriter din søvn (meget individuelt men generelt omkring 7-9 timer) - vigtige strukturer i ryggen styrkes og næres om natten når du ligger nede.
  • Reducer stress, travlhed og psykiske belastninger i hverdagen - disse faktorer nedsætter funktionen af dine systemer (organsystem, blodsystem, nervesystem m.m.) hvilket har negativ indflydelse for rygsmerter.
  • Tænk over, hvad du spiser - madvarer, der giver dig oppustethed og mavekramper påvirker rygsmerter negativt. ​Læs mere om mavesmerter her.

Stabilitetstræning af ryg og bækken samt core træning har god effekt på rygsmerter. Denne slags træning aktiverer de små lednære rygmuskler der holder leddene på plads. Core træning holder ligeledes tarme og bækkenoraganer på plads og virker fremmende for blodsystemet i og omkring organerne.

Følgende øvelser kan være nyttige at 3-4 gange ugentligt i forbindelse med smerter i ryggen.

·​Stabilitetstræning ryg og bækken: Øvelse 1

·​Stabilitetstræning ryg og bækken: Øvelse 2

·​Stabilitetstræning ryg og bækken: Øvelse 3

·​Stabilitetstræning ryg og bækken: Øvelse 4

_mg_0363_3

Osteopatisk tilgang til ondt i lænden / ondt i ryggen (rygsmerter)

  • At finde og optimere de områder ryggen måtte kompensere for, så smerten i ryggen /irritationen får ro til at hele.
  • At optimere blodomløbet i området. Behandling af hjerte, lunger, brystkasse, åndedrætsmuskel, lever, tarme og venstre nyrer er vigtig.
  • At sørge for optimal funktion og bevægelighed omkring nederste brysthvirvel og øverste lændehvirvel, da dette område er afgørende for blodgennemstrømningen.
  • At optimere funktion og bevægelighed af selve lændehvirvlen svarende til smerten i ryggen.
  • At optimere immunsystem, kost og levemåde samt at behandle binyrerne.

Kroppen kan helbrede sig selv og rygsmerter

Under de rigtige betingelser kan kroppen helbrede sig selv.

Hvis alle systemer fungerer indbyrdes og hver for sig, kan man undgå for stor mekanisk belastning af ryggen, mangelfuld transport af ilt og næringsstoffer til og fra området og utilstrækkelig nerveforsyning. Således vil kroppen have optimale forudsætninger for at hele. Osteopati stimulerer, regulerer og genopretter alle disse systemer.

Rygsmerter har ofte brug for fysioterapeutisk genoptræning for, at styrke og stabilitetstræne muskulatur og bindevæv. Læs mere om fysioterapi her.


Betegnelser over rygsmerter

Hold i ryggen. Ondt i ryggen aarhus. Træthed, tunghed og ondt i ryggen. Smerter/hold/låsning i ryghvirvler. Lumbago. Smerter mellem skulderbladene. Ondt mellem skulderbladene. Låsninger mellem skulderbladene. Iskias. Myoser. Lændesmerter. Rygsmerter aarhus. Behandling rygsmerter aarhus. Smerter i ryggen aarhus. Skæv ryg. Scoliose. Låsning i ryggen. Hekseskud. Diskusprolaps. Fascet Syndrom.

Book tid hos Aarhus Osteopati - osteopati og fysioterapi her

Om​ Aarhus Osteopati

CVR: 33532628

​Tidsbestilling

Tlf: 29 84 85 58

info@aarhusosteopati.dk

Adresse​

Aarhus Sundhedscenter
Dalgas Avenue 2E, 1 sal.

8000 Aarhus C​

* indgang til højre for Fitness World​

Åbningstider​

​Mandag

7:00 - 20:00​

​Tirsdag

7:00 - 20:00​

​Onsdag

7:00 - 20:00​

​Torsdag

7:00 - 20:00​

Fredag

7:00 - 20:00​