Spinalstenose

Anatomi af rygsøjlen og forståelse af stenose

Forlængelsen af vores hjerne og hjernestamme kaldes rygmarven. Vores rygsøjle er en kompleks struktur, der, i form af 33 ryghvirvler, danner en kanal, som beskytter rygmarven og samtidig understøtter kroppens bevægelser og stabilitet. Mellem hvirvlerne findes bruskskiver (disci), som fungerer som støddæmpere, samt små led (facetled), der muliggør bevægelse i rygsøjlen. Hos mange mennesker udvikles der med alderen degenerative forandringer i både bruskskiver og led, hvilket kan føre til spinalstenose, især i lænden og nakken, hvor rygsøjlen er mest mobil og belastet.

Rygsøjlen består af 33 ryghvirvler, der er opdelt i fem hovedregioner:

• Cervikale hvirvler (nakken): Der er syv cervikale hvirvler (C1–C7) øverst i rygsøjlen, som støtter hovedets bevægelser og beskytter de øverste dele af rygmarven. Denne del af rygsøjlen er særligt mobil, men også udsat for slid og skader, hvilket kan føre til cervikal spinalstenose. Spinalstenose i dette område kan forårsage symptomer som nakkesmerter samt nedsat muskelkraft og/eller følelsesforstyrrelser i arme og hænder.
• Thorakale hvirvler (brystkassen): De 12 thorakale hvirvler (T1–T12) danner en mere stabil del af rygsøjlen, da de er forbundet med ribbenene. Dette område påvirkes sjældent af spinalstenose på grund af dets begrænsede bevægelighed.
• Lumbale hvirvler (lænden): De fem lumbale hvirvler (L1–L5) er større og mere massive for at understøtte kroppens vægt. Lænderegionen er særlig sårbar over for degenerative ændringer, såsom slidgigt, og er et af de mest almindelige steder for spinalstenose. Ved lumbal spinalstenose kan indsnævring af rygmarvskanalen trykke på nerverødderne, hvilket kan føre til lændesmerter, iskias-smerter (strålende smerter ned i benene), svaghed og nedsat følesans i benene.
• Sakrale hvirvler (korsbenet): De fem sakrale hvirvler (S1–S5) er smeltet sammen til ét knoglestykke, korsbenet, og forbinder rygsøjlen med bækkenet. Sakrale stenoser er sjældne, men ændringer her kan påvirke bækkenfunktionerne.
• Coccygeale hvirvler (halebenet): De fire nederste hvirvler udgør halebenet, som har en minimal rolle i bevægelse og beskyttelse af nerver.

Årsager og risikofaktorer for udvikling af spinalstenose

Spinalstenose opstår oftest som en del af kroppens naturlige aldringsproces, hvor slitage og degenerative forandringer, såsom slidgigt (artrose), påvirker rygsøjlen. Dette kan føre til fortykkelse af ledbånd, dannelse af knogleudvækster og ændringer i ledstrukturer, som yderligere indsnævrer pladsen i rygmarvskanalen.

Her er en kort oversigt over de væsentligste årsager og risikofaktorer for udvikling af spinalstenose:

• Aldersrelaterede forandringer: Slid og fortykkelse af ledbånd, udvikling af knogleudvækster (osteofytter) og nedsat diskuskvalitet med alderen.
• Diskusprolaps og spondylolistese: Diskus kan bule ud og trykke på nerver, og ryghvirvler kan også forskyde sig, hvilket forårsager pres på rygmarven.
• Arthritis: Slidgigt og leddegigt kan påvirke rygsøjlens led, hvilket medfører indsnævring af rygmarvskanalen.
• Arvelige forhold: Medfødt snæver rygmarvskanal, skæv ryg (skoliose) og genetiske tilstande som achondroplasi, der påvirker knogledannelse.
• Andre tilstande: Spinaltumorer, frakturer, Paget’s sygdom og forkalkning af ledbåndene langs rygsøjlen. (2)

Symptomer og tegn på spinalstenose

De typiske symptomer og tegn på spinalstenose kan variere afhængigt af, om tilstanden forekommer i lænden (lumbal stenose) eller nakken (cervikal stenose). Derudover varierer intensiteten også afhængigt af sværhedsgraden af stenosen.

Her er en oversigt over de mest almindelige symptomer:

Generelle symptomer på spinalstenose: (3)

• Smerter: Opstår ofte i ryggen eller nakken, og smerterne kan forværres ved aktiviteter som stående eller gående stilling.
• Udstrålende smerter (iskias): Smerter kan stråle fra lænden ned i balder og ben.
• Følelsesforstyrrelser: Nedsat følsomhed, prikken eller snurren i arme, hænder, ben eller fødder.
• Muskelsvaghed: Svækket muskelkraft, ofte i ben eller arme, som kan påvirke balancen og mobiliteten.

Symptomer på cervikal spinalstenose (nakke): (2)

• Nakkesmerter: Ofte ledsaget af hovedpine eller spændinger i nakken.
• Finmotoriske problemer: Vanskeligheder med at udføre præcise håndbevægelser, som kan gøre det besværligt at skrive eller knappe tøj.

Symptomer på lumbal spinalstenose (lænd): (3)

• Lændesmerter: Smerter i lænderyggen, som kan føles som stivhed eller trykken.
• Iskias-smerter: Udstrålende smerter ned gennem balder, lår og ofte helt ned til fødderne.
• Koordinationsbesvær: Balanceproblemer og manglende koordination, der kan føre til sværere gangfunktion.
• Forværring ved fysisk aktivitet: Symptomerne kan blive værre ved gang eller stående stilling og mindskes ved hvile eller siddende stilling.
• Træthed og kramper i benene: Særligt ved længerevarende gang eller stående stilling, kendt som “neurogen claudicatio.”

Diagnostiske metoder: MR-scanning, CT-scanning og røntgen

Diagnosen baseres på din sygehistorie samt lægens vurdering af nervesystemet gennem en neurologisk undersøgelse. I visse tilfælde vil du muligvis blive henvist til en MR- eller CT-scanning for at bekræfte diagnosen. Dette er ofte tilfældet ved personer med svære og tiltagende symptomer i form af smerter, udstråling, nedsat følsomhed og/eller tab af styrke i arme eller ben. (4)

Hvis du har lænde- eller nakkesmerter, med eller uden udstråling, er en scanning som regel ikke anbefalet som første skridt. Dette skyldes, at der ofte ikke er en tæt sammenhæng mellem det, som en scanning viser, og de symptomer, du oplever. Selvom der kan være fund på scanningen, kan man ikke med sikkerhed sige, at disse fund er årsagen til smerterne.

I et studie blev 67 smertefrie personer undersøgt med MR-scanning. Her fandt man, at 20 % af dem under 60 år havde en diskusprolaps, og én person havde spinalstenose. Blandt deltagerne over 60 år havde 36 % en diskusprolaps, og 21 % havde spinalstenose. (5)

Et lignende studie med samme resultater er også blevet lavet på symptomfrie personer med blandt andet cervikal spinalstenose. (6)
Resultaterne viste altså, at der ofte ikke var en klar sammenhæng mellem scanningsfundene og de symptomer, deltagerne havde. Dette betyder, at det er muligt at have spinalstenose på en scanning uden at opleve symptomer – og omvendt kan du have symptomer, selvom scanningen ikke viser tegn på spinalstenose.

Lad os hjælpe dig!

Forholdet mellem spinalstenose og iskias

Forholdet mellem iskias og spinalstenose er baseret på, hvordan indsnævringen af rygmarvskanalen (spinalstenose) kan forårsage pres på de nerver, der løber fra rygmarven og ned i benene. Dette tryk på nerverne kan føre til symptomer, der ligner iskias, som er betegnelsen for smerter, føleforstyrrelser og svaghed i balder og ben, ofte på grund af irritation eller tryk på iskiasnerven.

Selvom begge tilstande kan give smerter og føleforstyrrelser i benene, er årsagen til iskias ofte en diskusprolaps, muskelafklemning af iskiasnerven (fx piriformis-syndrom) eller anden specifik nerveafklemning, mens spinalstenose er en mere strukturel indsnævring af rygmarvskanalen, ofte forårsaget af knogletilvækst (osteofytter) eller ledændringer. Spinalstenose kan dog være årsagen til iskias-symptomer, når nerverne, herunder iskiasnerven, bliver påvirket af denne indsnævring.

I mange tilfælde vil behandlingen af begge tilstande overlappe, da fokus vil være at reducere trykket på de berørte nerver og lindre smerter samt føleforstyrrelser.

Konservative behandlingsmuligheder: Medicin, osteopati og livsstilsændringer

Steroidinjektioner, også kaldet blokader, bruges nogle gange til behandling af spinalstenose, men de ser ikke ud til at have effekt på kort eller lang sigt. Derudover giver de ingen ekstra fordel i forhold til lokalbedøvende midler alene. Da steroidinjektioner kan give bivirkninger, bør de derfor ikke være førstevalget i behandlingen. (7)

Fysisk aktivitet og træning bør være en væsentlig del af behandlingen af spinalstenose, da det ser ud til at kunne reducere smerter, forbedre gangdistancen, øge det fysiske funktionsniveau og give flere helbredsmæssige fordele. Træning med vejledning kan være mere effektivt end træning på egen hånd, da personer, der træner med støtte fra en fysioterapeut eller osteopat, ofte opnår større forbedringer i både fysisk funktion og smerteniveau sammenlignet med dem, der træner uden professionel hjælp. Studier viser, at 59-81 % kan opleve betydelige, langvarige forbedringer i fysisk funktion og smerter gennem regelmæssig træning. (8) (9)

Manuel terapi og træning bruges ofte sammen, hvilket gør det svært at afgøre, hvilken af dem der har den største effekt. Begge behandlingsformer betragtes som relativt sikre, og bivirkningerne er som regel begrænset til kortvarig ømhed. For nogle kan manuel terapi opleves som behagelig og fremme bevægelse, hvilket er med til at skabe en større tillid til kroppen. (9)

Den osteopatiske tilgang er baseret på en manuel behandlingsform, der fokuserer på kroppens strukturelle og funktionelle sammenhæng. Osteopater anvender forskellige teknikker, herunder ledmobilisering, bløddelsbehandling og træning, for at forbedre bevægelighed, reducere smerte og fremme kroppens naturlige helingsprocesser. Behandlingen er med til at lindre symptomer og øge funktionsniveauet samt forbedre den generelle livskvalitet.

Kirurgiske indgreb for spinalstenose

Den foretrukne operationsform ved spinalstenose kaldes en dekompressionsoperation. Formålet med operationen er at skabe mere plads til nerverne i rygmarvskanalen. Dette gøres ved at fjerne det knoglevæv og de eventuelt fortykkede ledbånd, der presser på nerverne. Operationen tager 1-2 timer og foregår i fuld bedøvelse. Det forventes, at man kan tage hjem samme dag som operationen, og at man er sygemeldt i 6-8 uger efter operationen. (10)

Kun et fåtal af personer med spinalstenose har brug for en operation, da konservative behandlingsmetoder ofte giver gode resultater, og der er næsten ingen bivirkninger ved disse. Derimod oplever mellem 10-24 % af de opererede personer bivirkninger fra operationen, og op mod 17 % har brug for en ny operation inden for de første 4 år. Operation kan dog stadig være en mulighed, men bør kun overvejes, hvis en længere periode med konservative tiltag som træning, information og livsstilsændringer ikke har givet den ønskede lindring. Derudover skal symptomer som de nedenfor listede også være til stede, før operation overvejes: (11) (12)

• Tab af kontrol over afføring, vandladning eller seksuel funktion.
• Svære føleforstyrrelser, som ikke aftager over tid.
• Føleforstyrrelser i ridebukseområdet (underliv og inderlår).
• Svær kraftnedsættelse i fx arme eller ben.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal opereres, men at videre undersøgelse bør overvejes.

Få hjælp til rygsmerter og spinalstenose

Forebyggelse og tips til at håndtere livet med spinalstenose

Regelmæssig motion og styrketræning
Motion, især styrketræning og stabilitetsøvelser for ryg- og core-muskler, kan hjælpe med at forbedre rygsøjlens stabilitet og mindske belastningen på de berørte områder.
Konditionstræning, som gang, cykling eller roning, øger blodgennemstrømningen til relevante muskler og led samt reducerer stivhed, hvilket kan mindske smerter og fremme mobilitet.

Stræk- og smidighedsøvelser
Smidighedsøvelser og stræk for lænden, hofterne og baglårene kan afhjælpe spændinger og reducere trykket på rygmarven og nerverne.

Manuel behandling
Manuel behandling kan for nogle være med til at øge mobiliteten i ryggen eller nakken og dermed fremme heling, reducere det oplevede smerteniveau og mindske frygten for bevægelse.

Holdning og ergonomi
At være opmærksom på kropsholdningen i hverdagen kan reducere unødvendigt pres på rygsøjlen og nerverne. Brug korrekt løfteteknik, og overvej ergonomiske justeringer på arbejdspladsen for at støtte ryggen bedst muligt.

Vægttab og kostændringer
At opretholde en sund vægt mindsker belastningen på rygsøjlen, hvilket kan lindre symptomer på spinalstenose. En kost rig på antiinflammatoriske fødevarer som grøntsager, frugt, fuldkorn og sunde fedtstoffer kan desuden reducere inflammation og forbedre det generelle helbred.

Smertestillende
Smertestillende midler og antiinflammatoriske præparater (som NSAID’er) kan være nyttige til kortvarig lindring, men langvarig brug bør undgås på grund af bivirkninger. Derudover er der dokumentation for, at varme- og kuldeterapi samt massage kan reducere smerter og forbedre bevægeligheden.

Lær at lytte til kroppen
Det er vigtigt at finde en balance mellem aktivitet og hvile. Overanstrengelse kan forværre symptomer, mens moderat aktivitet kan være gavnlig. Det kan derfor være en god idé at opdele daglige opgaver i mindre dele og tage hyppige pauser.

Overvej psykologisk støtte
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og mindfulness har vist sig effektive til at håndtere kroniske smerter ved at reducere stress og fremme en positiv tilgang til smertelindring.

Disse forebyggende tiltag kan tilsammen hjælpe med at forbedre livskvaliteten for personer med spinalstenose og potentielt reducere behovet for medicinsk behandling.

Referenceliste

1. Spinalstenose – Lægehåndbogen hos Sundhed.dk [Internet]. 2024. 
2. Spinalstenosis – National Institue of Health [Internet]. Spinal stenosis – National Institue of Health. 
3. Munakomi S, Foris LA, Varacallo M. Spinal Stenosis and Neurogenic Claudication. I: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2024 [henvist 3. november 2024]. Tilgængelig hos: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK430872/
4. Comer C, Ammendolia C, Battié MC, Bussières A, Fairbank J, Haig A, m.fl. Consensus on a standardised treatment pathway algorithm for lumbar spinal stenosis: an international Delphi study. BMC Musculoskelet Disord. december 2022;23(1):550. 
5. Boden SD, Davis DO, Dina TS, Patronas NJ, Wiesel SW. Abnormal magnetic-resonance scans of the lumbar spine in asymptomatic subjects. A prospective investigation. J Bone Joint Surg Am. marts 1990;72(3):403–8. 
6. Boden SD, McCowin PR, Davis DO, Dina TS, Mark AS, Wiesel S. Abnormal magnetic-resonance scans of the cervical spine in asymptomatic subjects. A prospective investigation. J Bone Joint Surg Am. september 1990;72(8):1178–84. 
7. Wessberg P, Frennered K. Central lumbar spinal stenosis: natural history of non-surgical patients. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. oktober 2017;26(10):2536–42. 
8. Ammendolia C, Côté P, Southerst D, Schneider M, Budgell B, Bombardier C, m.fl. Comprehensive Nonsurgical Treatment Versus Self-directed Care to Improve Walking Ability in Lumbar Spinal Stenosis: A Randomized Trial. Arch Phys Med Rehabil. december 2018;99(12):2408-2419.e2. 
9. Ammendolia C, Hofkirchner C, Plener J, Bussières A, Schneider MJ, Young JJ, m.fl. Non-operative treatment for lumbar spinal stenosis with neurogenic claudication: an updated systematic review. BMJ Open. 19. januar 2022;12(1):e057724. 
10. Spinalstenoseoperation i lænderyggen – Region Midtjylland. 
11. Zaina F, Tomkins-Lane C, Carragee E, Negrini S. Surgical versus non-surgical treatment for lumbar spinal stenosis. Cochrane Database Syst Rev. 29. januar 2016;2016(1):CD010264.
12. 12. Deyo RA, Martin BI, Kreuter W, Jarvik JG, Angier H, Mirza SK. Revision surgery following operations for lumbar stenosis. J Bone Joint Surg Am. 2. november 2011;93(21):1979–86.