Bækkenbunden

Hvad er bækkenbunden?

Bækkenbunden er en kompleks og funktionelt avanceret muskel- og bindevævsstruktur, som udgør kroppens nederste støttepunkt. Den strækker sig som en tredimensionel “hængekøje” mellem korsbenet, halebenet og siderne af bækkenet (1). Samlet set danner disse muskler en dynamisk base, der støtter organerne i bækkenet og hjælper med kontrol over vandladning og afføring.
Ud over musklerne består bækkenbunden af et komplekst netværk af fascier og ligamenter, som fordeler belastning, stabiliserer bækkenorganerne og sikrer, at musklerne kan arbejde effektivt. Bækkenbunden har desuden betydning for kropsholdning og bevægelsesmønstre, da den er integreret med kernemuskulaturen (2).

Funktionel integration – et helhedsorienteret perspektiv

Bækkenbunden samarbejder tæt med mellemgulvet (diaphragma), de dybe mavemuskler og rygmusklerne. Sammen udgør de kroppens “trykcylinder”, som styrer intraabdominalt tryk og stabilitet.

Ved indånding sænkes bækkenbunden reflektorisk en smule, og ved udånding løftes den. Dette samspil er afgørende for både kontinens, stabilitet og optimal vejrtrækning (3).

Typiske problemer ved svag eller overspændt bækkenbund

En dysfunktion i bækkenbunden kan opdeles i to overordnede kategorier: svaghed og overspænding. Selvom symptomerne ofte ligger i hver sin ende af spektret, kan de også optræde samtidig. Det ses blandt andet efter graviditet, længerevarende smerter eller stresspåvirkning.

Svag bækkenbund

Stressinkontinens:
Når trykket i bughulen overstiger bækkenbundens evne til at holde urinrøret lukket, kan man ufrivilligt lække urin i forbindelse med aktiviteter som hoste, nys eller fysisk anstrengelse. Svækkelse af urinrørets lukkemuskel og bækkenbunden ses ofte efter flere fødsler, især hvis barnet har haft en høj fødselsvægt. Tilstanden kan også forekomme efter kirurgi eller hormonelle forandringer (4).

Urge-inkontinens:
Urge-inkontinens er karakteriseret ved en overaktiv blære med pludselig og stærk vandladningstrang, som ofte fører til ufrivillig vandladning. Årsagen er, at blæren trækker sig sammen, før man når at kontrollere refleksen (5).

Følelse af tyngde eller prolaps:
Når musklerne i bækkenbunden er svækkede, kan de ikke længere støtte bækkenorganerne effektivt. Det kan give en følelse af tryk eller nedsynkning og ses især efter graviditet eller gentagne fødsler, hvor bindevævet kan være belastet eller beskadiget (6).

Overspændt bækkenbund

En overspændt bækkenbund betyder, at musklerne er konstant spændte og har svært ved at slappe af. Dette kan skyldes stress, kroniske smerter, traumer eller kompensatoriske bevægemønstre (7). Almindelige problemer ved overspændt bækkenbund:

Smerter ved samleje (dyspareuni)
Overspændte bækkenbundsmuskler kan føre til smerter under og efter samleje.

Forstoppelse og problemer med tarmtømning
Hvis bækkenbundsmusklerne ikke kan slappe ordentligt af, kan det medføre besværet eller smertefuld afføring. Disse symptomer kan være både funktionelle og smertefulde og bidrage til langvarig oppustethed og ubehag (8).

Overaktiv blære / hyppig vandladning
Konstant spænding omkring blæren og urinrøret kan give hyppige vandladningstrang, selv uden infektion.

Relaterede tilstande og komorbide problemer
Langvarig stress, angst og andre kroniske smerter (fx fibromyalgi eller irritabel tyktarm) kan forstærke muskelspændinger og symptomer.

Årsager til ubalance

Graviditet og fødsel
Under graviditet strækkes bækkenbundsmusklerne og bindevævet betydeligt for at rumme fosteret og støtte livmoderen. Hormonet relaxin frigives og øger leddenes og bindevævets smidighed, hvilket midlertidigt kan reducere muskelstyrken (9).
Ved vaginal fødsel udsættes muskler og nerver i bækkenbunden for betydelig belastning, som kan føre til små rifter, muskelstræk eller nerveskader. Uden korrekt genoptræning kan dette resultere i nedsat muskeltonus og inkontinens.

Alder og hormonelle ændringer
Efter overgangsalderen falder østrogenniveauet, hvilket påvirker bindevævets elasticitet og muskeltonus i bækkenbunden. Det kan øge risikoen for inkontinens og prolaps, hvorfor regelmæssig bækkenbundstræning er vigtig gennem hele livet.

Stress og kronisk spænding
Mental og fysisk stress kan føre til ubevidst muskelspænding, også i bækkenbunden. Kronisk spænding kan reducere blodgennemstrømningen og øge smertefølsomheden.

Hvordan mærker og tester du din bækkenbund?

At mærke efter i bækkenbunden handler om at blive opmærksom på muskelkontrol og eventuelle symptomer. Almindelige tegn på ubalance kan være:

• Utæthed ved hoste, nys eller løft
• Smerter eller tyngdefornemmelse i underlivet
• Ubehag under seksuel aktivitet
• Selvtest og professionel vurdering

En simpel selvtest kan være at forsøge at stoppe urinstrålen under vandladning. Evnen til at trække musklerne sammen kan indikere styrke, men testen anbefales ikke som rutine, da den kan forstyrre blærefunktionen.

Andre måder at mærke bækkenbunden på kan være
At lægge en finger uden på endetarmsåbningen og mærke, om området løftes let indad.
At ligge på ryggen med et spejl og observere, om endetarmsåbningen og mellemkødet løftes let indad (11).

Professionel vurdering hos en osteopat eller anden sundhedsprofessionel kan inkludere palpation, vurdering af muskeltonus og funktionel kontrol.

​Har du brug for hjælp? Bestil tid i dag

Sådan træner du bækkenbunden korrekt

Korrekt træning er afgørende for at genoprette muskelbalance, forebygge symptomer og forbedre kropsstabilitet. Træningen bør tilpasses individuelt, da både svaghed og overspænding kræver forskellige tilgange (12).

Grundprincipper

• Isolér de rette muskler ved at trække bækkenbunden op og ind med ca. 50% af maksimal kraft. Undgå at spænde i balder, lår og mave.
• Hver kontraktion skal efterfølges af fuldstændig afslapning.
• Start med 5-10 knib, 2-3 gange dagligt (11).

Typer af knib

• Korte kontraktioner: 2–5 sekunder, gentaget 10–15 gange.
• Lange kontraktioner: 8–10 sekunder med lige så lang pause.
• Funktionelle knib: Træn bækkenbunden under daglige aktiviteter som løft, gang og rejse-sætte-sig-bevægelser.

​Har du brug for rådgivning? Bestil tid i dag

Osteopatisk tilgang til bækkenbund og kropsbalance

Osteopatisk behandling fokuserer på hele bevægeapparatet, herunder bækkenbunden. Målet er at skabe bedre muskelbalance, forbedre mobilitet og stimulere blodcirkulationen, hvilket kan reducere smerter og understøtte træning og genoptræning.

Behandlingen kan inkludere blid manuel terapi, bindevævsbehandling, vejrtrækningsøvelser og rådgivning om daglige bevægelser. Forskning peger på, at kombinationen af manuel behandling og målrettet træning kan reducere smerte og forbedre funktion ved både svag og overspændt bækkenbund (10,15).

Hvornår bør du søge professionel hjælp?

Søg professionel vurdering, hvis symptomerne er vedvarende, forværres eller påvirker dagligdagen. Kontakt læge ved:

• Pludselige eller kraftige smerter i underlivet
• Uforklarlig blødning
• Feber, kvalme eller generel utilpashed sammen med bækken- eller underlivssmerter
• Akut opståede vandladnings- eller afføringsproblemer
• Mistanke om prolaps, infektion eller anden underliggende sygdom

Tidlig vurdering kan forebygge komplikationer og sikre, at træning og behandling sker sikkert og effektivt.

Referenceliste

1. Raizada, V., & Mittal, R. K. (2008). Pelvic floor anatomy and applied physiology. Gastroenterology Clinics of North America, 37(3), 493–509, vii. https://doi.org/10.1016/j.gtc.2008.06.003
2. DeLancey, J. O. (1992). Anatomic aspects of vaginal eversion after hysterectomy. American Journal of Obstetrics and Gynecology, 166(6), 1717–1728. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1615980/
3. Hodges, P. W., & Sapsford, R. R. (2011). Automatic postural responses and pelvic floor muscle activity associated with breathing. Journal of Applied Physiology, 110(5), 1441–1448. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17304528/  
4. Sundhed.dk. (2023, 31. maj). Stressinkontinens hos kvinder. Lægehåndbogen. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilsta nde-og-sygdomme/laekageproblemer/stressinkontinens-hos-kvinder/ 
5. Sundhed.dk. (2023, 31. oktober). Ufrivillig vandladning, stærk trang (urgency). Patienthåndbogen. Hentet fra https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/nyrer‑og‑urinveje/sygdomme/ urinlaekage/urinlaekage‑staerk‑trang‑urgency/  
6. Sundhed.dk. (2024, 14. marts). Nedsynkning og fremfald af de kvindelige kønsdele (nedsunken livmoder). Patienthåndbogen. Hentet fra https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/ nedsunken-livmoder/nedsunken-livmoder/ 
7. FitzGerald, M. P., Payne, C. K., Lukacz, E. S., Yang, C. C., Peters, K. M., Chai, T. C., … & Randich, A. (2012). Randomized multicenter clinical trial of myofascial physical therapy in women with interstitial cystitis/painful bladder syndrome and pelvic floor tenderness. Obstetrics & Gynecology, 119(3), 521–528. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22503015/ 
8. Shaheed, H. (2019, 13. juni). The hypertonic pelvic floor. Continence Health Australia.https://www.continence.org.au/news/hypertonic‑pelvic‑floor?utm_source =chatgpt.com
9. Sundhed.dk. (2024, 1. april). Bækkensmerter under graviditeten. Patienthåndbogen. Hentet fra https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme‑og‑kom plikationer/komplikationer‑i‑graviditeten/baekkensmerter‑under‑graviditeten/
10. Mørkved, S., & Bø, K. (2014). Pelvic floor muscle training for prevention and treatment of urinary incontinence in women: a review. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 93(5), 423–429. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23616292/ 
11. Due, U. (2025, 7. april). Bækkenbundstræning til kvinder. Patienthåndbogen. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/ vandladningsproblemer/baekkenbundstraening‑til‑kvinder/ 
12. Bo, K., & Frawley, H. C. (2020). Pelvic floor muscle training for women: an update. Journal of Physiotherapy, 66(1), 5–13. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15014933/
13. Deodato, M., Grosso, G., Drago, A., Martini, M., Dudine, E., Murena, L., & Buoite Stella, A. (2023). Efficacy of manual therapy and pelvic floor exercises for pain reduction in primary dysmenorrhea: A prospective observational study. Journal of Bodywork and Movement Therapies, 36, 185-191.https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37949558/