Fibromyalgi

​Symptomer på fibromyalgi

Fibromyalgi er en tilstand, som er karakteriseret ved smerteudbredelse i kroppen med diffuse smerter, som er i alle 4 kropskvadranter af kroppen. Fibromyalgi forekommer oftere hos kvinder end mænd med et forhold på 3:1. Der er desuden ofte sammenhæng med andre rheumatiske sygdomme – fx har 25% med leddegigt, 50% med Sjögrens syndrom og 30% med systemisk lupus også fibromyalgi.

Forskning peger på, at fibromyalgi kan forklares ud fra abnorm central smertepåvirkning – dvs. sensibilisering af smertemodulerende systemer i centralnervesystemet. Det er de afferente neuroner – dvs. dem der leder input tilbage til nervesystemet – som bliver mere sensitive, hvilket giver en øget smertefølsomhed.

Ofte vil et generelt højere smerteniveau være ledsaget af symptomer som søvnforstyrrelser, øget træthed, kognitiv dysfunktion, hovedpine, kæbespændinger, føleforstyrrelser (enten nedsat eller øget reaktion på stimuli) og symptomer fra indre organer som fx tarmirritation og blæreirritation. Funktionsevnen kan også pga. smerter være nedsat, hvilket kan påvirke den daglige livsførelse.

Det er dokumenteret, at patienter med fibromylagi har en nedsat tærskel for mekanisk stimulation af dybtliggende væv og andre input som varme og kulde.

Kilder: Reumatologi 3. Udgave, Pathology and intervention in musculoskeletal rehabilitation second edition, Sundhed.dk

Diagnosticering af fibromyalgi

Fibromyalgi diagnosticeres ud fra internationale klassifikationskriterier defineret i 1990. Det gøres ud fra 18 tenderpoints forskellige steder i kroppen, hvoraf minimum 11 skal kunne være smertegivende ved et tryk på 4 kg. Man kan dog godt senere med velbehandlet fibromyalgi ligge under 11 punkter og alligevel have diagnosen.

Udover de 11 punkter skal man have haft smerter i minimum 3 måneder, og der skal være smerter i både højre og venstre side samt både over og under livet.

Læs mere her om vores tilbud om en specialist vurdering af dine udfordringer.

Årsager og risikofaktorer for fibromyalgi

Årsagerne til fibromyalgi er ikke helt klarlagte, men der findes nogle sammenhænge mellem tilstanden og andre væsentlige faktorer:

• Der ses en sammenhæng med langvarige kroniske smerter, der i en længere periode har givet nociceptive input til nervesystemet. Dette kan forårsage biokemiske og neuroplastiske forandringer i nervesystemet, der kan lede til hypersensibilisering.
• Der synes også at være genetisk sammenhæng – fx vil børn af patienter med fibromyalgi have en 8 gange større risiko for selv at udvikle det. En undersøgelse fra USA har vist 13 gange større risiko for at udvikle sygdommen hos søskende. Kromosom nr. 17 har vist sig at indeholde et område, som kan være disponerende for udvikling af fibromyalgi.
• Der er desuden sammenhæng til psykosociale faktorer og miljømæssige faktorer. Ydre påvirkninger spiller sandsynligvis en rolle for udvikling af tilstanden fx fysiske eller psykiske traumer, kroniske nakke- eller lændesmerter og langvarig stress.
• Flere studier har også beskrevet ændringer i hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen og funktionen af det autonome nervesystem hos folk, der lider af fibromyalgi.
• Der kan også ses ændringer i niveauer af pro- og antiinflammatoriske cytokiner, hvilket kan forklare øget stivhed og søvnforstyrrelser ved fibromyalgi.
• Der er desuden fundet nedsat forekomst af µ-opioid-receptorer, som er dem, kroppen bruger til at dæmpe smerter. Det kan desuden forklare, hvorfor rene morfinpræparater ikke virker effektivt ved denne gruppe, hvorimod tramadol, som udover at påvirke µ-opioid-receptorene også har en noradrenerg/serotonerg effekt har vist sig mere effektivt.

Det anbefales, at man sætter ind overfor lokale smertetilstande som fx diskusprolaps og seneproblematikker hurtigt, så de ikke udvikler sig til senere øget sensibilisering og centralisering af smerter og hermed øget risiko for udvikling af fibromyalgi.

Behandlingsmuligheder og håndtering af fibromyalgi

Selvom de specifikke årsager endnu ikke er fuldkommen kendt, er der forskellige behandlingsmuligheder henvendt mod fibromyalgi:

Medicinsk behandling

Rent farmakologisk har der været belæg for at bruge antidepressiver, som har påvirker serotonin- og noradrenalin-genoptagelsen – og derudover også gabapentanoider såsom gabapentin og pregabalin og, som tidligere nævnt, tramadol. Der er ikke vist god effekt af opioider, paracetamol eller NSAID-præparater.

Der forskes desuden i brugen af low dose naltrexon (LDN) til patienter med fibromyalgi. Dette stof virker som inhibitor for µ-opioid-receptorene. Kroppen vil derfor ved behandling med dette stof danne flere receptorer, så man bliver mere følsom overfor tilførsel af opioider. Det betyder, at kroppens egne smertedæmpende stoffer endorfinerne kommer til at virke bedre. Pilotstudier har indtil videre vist, at LDN kan have gavnlig effekt på smerte, træthed og en forbedring af søvnen. Brug af medicin bør ske i samråd med egen læge.

Fysisk aktivitet

Træning hos folk med fibromylagi giver god mening, især aerob træning som cykling, gåture, svømning og roning. Der er desuden moderat evidens for at træning i varmt vand kan have positiv effekt på smerter og livskvalitet mere end 20 uger efter træning.

Effekten af styrketræning er derimod ikke så veldokumenteret. Det må her anbefales, at man går roligt frem ud fra princippet ”start low, go slow”. I begyndelsen anbefales det at starte med aerobisk træning og i hvert fald i undgå overdreven excentrisk og isometrisk træning, da det kan resultere i en hyperexcitation af centralnervesystemet.

Læs mere om hvordan vi behandler kroniske smerter.

Langsigtede virkninger og komplikationer for fibromyalgi

Der er ikke mange outcomestudier, der behandler langsigtede komplikationer ifm fibromylagi. Der er imidlertid fx ikke registreret øgede mortalitetsrater hos denne patientgruppe, men der er generelt påvist nedsat helbredsbetinget livskvalitet sammenlignet med andre kroniske patientgrupper.

Et studie fra 1998 om myofascielle smerter og piskesmæld, som også kan være til stede ved fibromyalgi, viser at man efter et rehabiliteringsprogram har haft virkning op til 2 år efter, og at det har haft positiv effekt på copingstrategier, livsglæde samt i reduktion af antal sygedage.

For de fleste patienter med fibromyalgi er symptomerne kroniske, men de fleste kan fortsætte med at have et job – 10-15% bliver dog erklæret uarbejdsdygtige. Der er her registreret en sammenhæng, der viser, at det hjælper, hvis man tidligt i forløbet får stillet den rigtige diagnose, så der kan arbejdes rigtigt med den. Studier fra USA tyder på, at man ved den rigtige rehabiliterende indsats bedre vil kunne bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Danmark modtager ca. 50% af patientgruppen en eller anden form for social ydelse som udtryk for generelt nedsat erhvervsevne.

Fibromyalgi og livsstil: Motion, kost og søvn

Forskellige ting kan forværre symptomerne på fibromyalgi, så det er vigtigt at have fokus fx på kost, ergonomi på arbejde, i bil eller i eget hjem og kropsholdning. Herunder er derfor en række råd, som med fordel kan haves in mente:

• Aerob træning har god effekt på smerteintensiteten, så moderat kropstræning vil være en fordel.
• Miljømæssige eller psykosociale faktorer som stress, depression eller angst kan også forværre smerteoplevelsen, hvorfor det kan give mening at arbejde med copingstrategier inden or dette, så man bedre selv kan regulere det. Dette kan også være gennem mind-body teknikker som meditation, mindfulness eller yoga.
• Ift. kost tyder det på at antiinflammatorisk kost kan have gavnlig effekt på kroniske smerter. Derfor kan en mere plantebaseret kost give mening, idet der i grøntsager er et højt indhold af forskellige antioxidanter.
• En anden anbefaling er D-vitamin. Mangel på D-vitamin er ifølge National Institutes of Health forbundet med symptomer på fibromyalgi.
• For patienter med fibromyalgi kan det være en idé at begrænse indtaget af fødevarer med højt indhold af mættet fedt som fx fede mejeriprodukter. Her kan man skifte til lightprodukter i stedet. Der er ligeledes forskellige undersøgelser, der peger på, at det også kan være en god idé at begrænse gluten i kosten, hvis man har fibromyalgi.
• Derudover er der i et studie set en reduktion af symptomer på 30% hos patienter, som har undgået tilsætningsstofferne MSG (mononatriumglutamat) og sødestoffet aspartam.
• Søvn er også en vigtig faktor ift. smerterne, så det er en god idé at få 8-9 timers nattesøvn. Søvnen har nemlig indvirkning på udskillelsen og reguleringen af kortisol, som er kroppens stresshormon. Lær mere om søvn og hvordan du kan fremme en god nats søvn her.

Disse råd kan sandsynligvis ikke fjerne alle symptomerne forbundet med fibromyalgi, men de har dog mulighed for at lindre dem.

Psykologiske aspekter ved at leve med fibromyalgi

Det er et velkendt faktum, at der er sammenhæng mellem depression og angst og kroniske smerter. Raten for depression og angst hos patienter med kroniske smerter ligger på 40-60% for folk tilknyttet behandlingscentre, men i mere populationsbaserede studier er der registreret 7,1 % risiko for depression ifm. fibromyalgi, hvilket ikke er meget højere end for resten af befolkningen (4,1%).

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være effektivt ift. af opbygge copingstrategier samt modvirke uhensigtsmæssig tænkning og adfærd relateret til kronisk smerte. Igen peger studierne på, at det bedste resultat sker, hvis kognitiv adfærdsterapi sker i kombination med andre behandlingsformer og interventioner.

Som tidligere berørt har der også været succes ved at benytte kognitiv terapi og mind-body teknikker for at reducere stress. Psykologisk stress har været associeret med øget antal af myofascielle triggerpoints og dermed mulig øget smerteoplevelse.

Læs mere om hvordan vi behandler stress her.

Nyere forskningsresultater om fibromyalgi

Studier fra 2011 og 2015 har vist, at især behandling af bindevæv kan være gavnligt – fx myofascial release. Det tyder her på, at det kan have gavnlig effekt på træthed, stivhed i kroppen, smerteopfattelse og livskvalitet. Lymfatisk drænage manuelt kan ligeledes have effekt på stivhed, depression og livskvalitet. Studierne har vist forbedring efter behandling op til 6 måneder efter, hvorefter effekten aftager, når man måler igen et år efter behandlingen. Det må derfor være en anbefaling, at man når man er velbehandlet får opfølgende behandling hvert halve år eksempelvis.

Som tidligere nævnt giver det dog god mening, at der arbejdes multifaktorielt med fokus på fx omgivende stressorer, kost og livsstil – eventuelt også med mind-body teknikker som fx yoga, tai-chi og biofeedback. Det anbefales også at behandle de lokale smertegenerende tilstande som tendinitter, bursitter og udstrålende smerter med henblik på at nedsætte det nociceptive input til centralnervesystemet.

Myter og misforståelser om fibromyalgi

Fibromyalgi er en anerkendt diagnose af WHO med en international sygdomsklassifikation, så det er misforstået, at det bare er en eksklusionsdiagnose. Det er heller ikke bare psykisk, når patienter med fibromyalgi har smerter. Smerteoplevelsen er reel nok, men som tidligere nævnt er selve nervesystemet sensitiveret, så små stimuli opleves kraftigere end hos andre mennesker. Der er som nævnt tidligere sammenhæng mellem kroniske smerter og psyken, ligesom man i perioder med stress kan opleve øget smerteoplevelse, men dette betyder ikke, at smerterne bare er noget psykisk eller blot bunder i en en stresset periode.

Symptomerne på fibromyalgi kan forveksles med symptomer på myofascial pain syndrome, da dette også kan give smerter forskellige steder i kroppen. Ved myofascial pain syndrome vil der ofte kunne mærkes en strenget/spændt struktur i en muskel, der kan give refererede smerter. Dette behøver dog ikke være tilfældet ved fibromyalgi. Desuden vil smerter forbundet med myofascial pain syndrome ikke nødvendigvis kunne findes både over og under livet og i alle 4 kropskvadranter.

Andre differentialdiagnoser kan være dysfunktioner af led, muskelgigt, neurogene sygdomme eller neuropatier, inflammation af seneovergange lokalt, degenerative forandringer af diskus, refererede smerter fra organer eller mekanisk stress fx pga. skoliose eller benlængdeforskel. Andre underliggende tilstande, der kan minde om symptomerne, kan ligeledes være mangel på forskellige vitaminer eller mineraler eller angst og depression.

Nogle af disse tilstande kan som tidligere nævnt også være til stede sammen med fibromyalgi, men de kan også være til stede, selvom man ikke opfylder kriterierne for at få stillet diagnosen.

Komplementære og alternative terapier for fibromyalgi

• Effekten af klassisk massage og klassisk akupunktur synes ikke langvarig for patienter med fibromyalgi. Massage har dog vist sig mere effektivt, hvis det har været kombineret med strækøvelser.
• Brug af dry needling teknikker har været effektivt til behandling af myofascielle triggerpunkter, men giver efterfølgende ømhed efter behandling.
• Brug af ultralyd som behandling har ikke vist sig at have langvarig effekt på symptomer.
• Det ser ud til, at former for elektroterapi som TENS og FREMS har haft en effekt, som har været mere længerevarende på myofascielle smerter, som også kan være til stede hos folk med fibromyalgi.

Se de forskellige ydelser vi tilbyder her.