Ammegigt

Hvad er ammegigt?

Ammegigt er ikke gigt men en betegnelse for smerter i led, som kan sidestilles med gigtsmerter. Smerter i led kan opstå allerede i graviditeten som følge af blødgørende hormoner og væskedannelse i leddene, men for nogen opstår smerterne først i barselsperioden og varer ved i uger til måneder efter fødslen. Smerterne forsvinder af sig selv gradvist, som tiden går. Da mange kvinder oplever, at der er en sammenhæng mellem ophør af amning og i den forbindelse ophør af smerterne, har tilstanden i Danmark fået betegnelsen ”ammegigt”.

Er ammegigt farligt?

Ammegigt er en ufarlig og midlertidig tilstand, som ikke giver varige skader på led, brusk eller knogler. Smerterne kan være meget generende og påvirke hverdagen, men tilstanden anses ikke for at være en gigtsygdom og kræver som regel ikke medicinsk behandling.

De fleste kvinder oplever, at symptomerne gradvist aftager i takt med, at kroppen finder tilbage til sin hormonelle balance efter fødslen.

For mange forsvinder smerterne helt, når amningen ophører.
Det vigtigste er at skelne ammegigt fra egentlige gigtsygdomme som reumatoid artritis, som er sjælden, men kan opstå i barselsperioden. Dette behandles i et senere afsnit.

Symptomer på ammegigt

Kvinder med ammegigt oplever typisk ledsmerter, der kan variere fra let ømhed til mere intense smerter, som påvirker hverdagen. Smerterne sidder oftest i fødder, knæ, hænder og albuer, men mange beskriver også ubehag i lænd og bækkenregionen i efterfødselsperioden. Typiske symptomer:

• Ømhed i leddene
• Stivhed, især efter hvile
• Smerter ved bevægelse
• Hævelse
• Varmefornemmelse
• Let rødme omkring leddene

Hvornår er symptomerne værst?
Smerterne kan være til stede hele dagen, men mange oplever, at de er mest udtalte:

• Om natten
• Når man står ud af sengen om morgenen
• Ved de første bevægelser efter hvile (“igangsætningssmerter”)

Disse symptomer skyldes en kombination af hormonelle ændringer, øget ledbevægelighed og lokal inflammation – helt normale processer i kroppens restitutionsfase efter fødslen.

​Har du brug for hjælp? Bestil tid i dag

Årsager til ammegigt

Den præcise årsag til ammegigt kendes ikke, men meget tyder på, at tilstanden skyldes en kombination af fysiske forandringer, ændret hormonbalance og lokal inflammation i leddene efter graviditet og fødsel (1).

Fysiske ændringer i kroppen
Graviditet og fødsel medfører store forandringer i led, bindevæv og muskler over en relativt kort periode. Hormoner som østrogen og relaxin gør vævet mere eftergiveligt for at skabe plads til barnet og forberede kroppen på fødslen.
Denne øgede bevægelighed, især i bækken og lænd, kan også give smerter og ustabilitet. Samtidig kan østrogen bidrage til væskeophobning i bindevævet, hvilket øger tryk og irritation i leddene (2).
Kroppen er ofte op til et år om at finde tilbage til sin tidligere stabilitet.

Ændret hormonbalance efter fødslen
Efter fødslen sker der en markant hormonel omstilling. Immunforsvaret, som under graviditeten har været dæmpet, reaktiveres igen (3).
Niveauet af østrogen og progesteron falder hurtigt, mens prolaktin (til mælkedannelse) og oxytocin (bl.a. tilknytning) stiger.
Østrogen ligger meget lavt under amning, og fordi østrogen har en vigtig rolle i vævsheling, kan den lave mængde være med til at vedligeholde irritation og inflammation i leddene (4).
Hormonet relaxin kan fortsat være i kroppen i op til 12 måneder efter fødslen, og endnu længere ved amning (4). Da relaxin blødgør ledbånd og øger ledmobilitet, kan det gøre leddene mere sårbare og føre til smerter.

Inflammation i leddene
Inflammation i forbindelse med ammegigt er ikke infektion, men en lokal irritationstilstand i led og omkringliggende væv.
Efter graviditet skal muskler, sener, bindevæv og ledbånd genfinde deres funktion. I denne periode kan leddene lettere blive overbelastede, hævede eller ømme.
Reaktivering af immunforsvaret efter fødslen, kombineret med hormonelle ændringer, kan derfor skabe eller forstærke inflammatoriske reaktioner i leddene (3).

Hvor længe varer ammegigt?

Hvor længe ammegigt varer, varierer meget fra kvinde til kvinde. Kroppen gennemgår store hormonelle og fysiske forandringer under graviditet og fødsel, og det tager tid at genfinde balancen.
For nogle stabiliserer kroppen sig inden for få uger eller måneder, mens andre kan opleve gener i op til et år efter fødslen. Amning kan forlænge processen, fordi de hormonelle ændringer fortsætter, så længe produktionen af modermælk er aktiv.
Derudover spiller hverdagen efter fødslen en stor rolle. Barselsperioden indebærer ofte:

• Mindre fysisk aktivitet
• Mange ensidige løft og ammestillinger
• Søvnunderskud
• Længere perioder med stillesiddende arbejde og bæring

Disse faktorer er ikke en direkte årsag til ammegigt, men de kan forværre smerterne og gøre kroppen mere sårbar over for inflammation og overbelastning.
Det er helt normalt, at helingsprocessen tager tid, og at symptomerne svinger undervejs. De fleste oplever dog, at generne gradvist aftager, efterhånden som kroppen finder tilbage til sin hormonelle og fysiske stabilitet.

Ammegigt eller reumatoid artritis?

Selvom ammegigt er en ufarlig og midlertidig tilstand, er det vigtigt at kende forskel på den og reumatoid artritis (RA), som er en kronisk autoimmun gigtsygdom.

Hos en lille gruppe kvinder kan graviditet og barselsperiode “aktivere” en underliggende autoimmun tilstand. De store hormonelle ændringer og reaktiveringen af immunforsvaret efter fødslen kan gøre kroppen mere sårbar over for autoimmune reaktioner (3).

Flere studier viser, at risikoen for at udvikle RA er let forhøjet i de første måneder og op til to år efter en fødsel (5,6.7). Det er dog vigtigt at understrege, at RA stadig er sjælden i forhold til ammegigt.

Hvordan adskiller RA sig fra ammegigt?
Symptomerne kan ligne hinanden, men der er væsentlige forskelle:

• RA er en kronisk, autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber leddene
• Dette kan føre til nedbrydning af ledbrusk, hvilket ikke sker ved ammegigt
• RA giver ofte symmetriske smerter (fx begge håndled eller begge knæ)
• RA kan påvises med blodprøver og nogle gange billeddiagnostik

Hvis ledsmerterne er meget udtalte, varer ved i længere tid, eller ledsages af generelle symptomer som træthed, feber eller vægttab, er det vigtigt at blive undersøgt for at få stillet den korrekte diagnose.

Du kan læse mere om reumatoid artritis her.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Ammegigt er som regel ufarligt og går over af sig selv. Men i nogle tilfælde kan symptomerne minde om en egentlig gigtsygdom, som reumatoid artritis (RA), der kræver medicinsk behandling. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt, hvis symptomerne ikke følger det typiske forløb for ammegigt.
Kontakt din læge, hvis du oplever:

• Ledsmerter, der varer ved i mere end 6 uger
• Symmetriske smerter (fx begge håndled eller begge knæ)
• Uforklarlig træthed eller sygdomsfølelse
• Tilbagevendende feber
• Uforklarligt vægttab
• Tydelig forværring over tid

Lægen kan gennem blodprøver, kliniske undersøgelser og eventuelt billeddiagnostik vurdere, om der er tale om en autoimmun gigtsygdom.

Hvis du får stillet en gigt-diagnose og er i medicinsk behandling, kan osteopatisk behandling være et godt supplement. Osteopati kan hjælpe kroppen med at bevæge sig bedre, reducere muskelspændinger og støtte helingen, så du får en mere stabil og smertefri hverdag.

Behandling af ammegigt

Da ammegigt er en ufarlig og forbigående tilstand, kræver den som regel ikke medicinsk behandling. For mange aftager smerterne gradvist i takt med, at kroppen finder tilbage til sin hormonelle og fysiske balance.
Hvad kan lindre symptomerne?

• Let smertestillende
  Nogle kvinder kan have gavn af Paracetamol eller NSAID (hvis det er godkendt af lægen og foreneligt med amning).
• Skånsom bevægelse
  Rolige gåture og let mobilitet øger blodcirkulationen og kan dæmpe stivhed.
• Varme på ømme områder
  En varmepude kan lindre muskelspændinger og ømhed.
• Variation i daglige aktiviteter
  Skift mellem siddende, stående og gående stillinger – gentagne løft og ensidige bevægelser kan forværre generne.
• Søvn og pauser
  Manglende søvn kan øge inflammationsniveauet i kroppen. Selv korte hvil kan gøre en forskel i barselsperioden.

De fleste oplever en betydelig forbedring, når kroppen får ro til at hele. Hvis smerterne fylder meget i hverdagen, kan osteopatisk behandling være et godt supplement.

Osteopatisk behandling af ammegigt

Osteopati er en helhedsorienteret, manuel behandlingsform, der kan hjælpe med at lindre symptomerne ved ammegigt og støtte kroppens naturlige helingsproces. I behandlingen tager vi udgangspunkt i din hverdag, dine bevægemønstre og de belastninger, kroppen udsættes for i barselsperioden.
Gennem blide, manuelle teknikker arbejder vi med at:

• Forbedre blodcirkulationen
  Øget blodgennemstrømning kan reducere inflammation, mindske ømhed og dæmpe hævelse omkring de påvirkede led.
• Løsne muskelspændinger
  Mange oplever spændinger i nakke, skuldre, ryg og bækken efter graviditet og amning. Afspænding af disse områder kan give bedre bevægelighed og mindre smerte.
• Støtte kroppens immunrespons
  En krop i bedre balance kan reagere mere hensigtsmæssigt på inflammation og hormonelle udsving.

Behandlingen tilpasses altid individuelt og sigter mod at gøre kroppen mere robust i en periode, hvor belastningen både fysisk og hormonelt er høj.

​Ammegigt? Bestil tid i dag

Kost og livsstil, der kan støtte helingen

Selvom kost ikke alene kan behandle ammegigt, kan den have betydning for inflammation og hormonbalance. Små ændringer i hverdagen kan derfor støtte kroppens helingsproces.
Fødevarer, der kan dæmpe inflammation:

• Grønne grøntsager (grønkål, spinat, broccoli)
• Fede fisk (makrel, laks, sardiner, ørred)
• Bær (blåbær, hindbær, solbær)
• Nødder og frø (mandler, chia, hørfrø)
• Olivenolie

Fødevarer, det kan være godt at begrænse:

• Raffineret sukker
• Hvidt brød og pasta
• Forarbejdet kød
• Stegte/friturestegte retter
• Transfedt
• Overskydende alkohol

En kostomlægning behøver ikke være omfattende. Ofte gør små, målrettede ændringer en mærkbar forskel i hverdagen.
Hos Aarhus Osteopati hjælper vi gerne med vejledning om livsstil, trivsel og muligheder for støtte i barselsperioden.

Referenceliste:

1. What are the causes of joint pains post partum (post-partum, after childbirth)? (droracle.ai)
2. Larsen, J. F. 2001. Obstetrik. Munksgaard Danmark.
3. Wu X, Jin R. Effects of postpartum hormonal changes on the immune system and their role in recovery. Acta Biochim Pol. 2025 Jun 11:72:14241. doi: 10.3389/abp.2025.14241. eCollection 2025.
4. Guidelines for prenatal and postpartum resistance training, Aly Matejka (intechopen.com)
5. Wallenius M, Skomsvoll J F, Irgens L M, Salvesen K A, Koldingsnes,W, Mikkelsen K, Kaufmann C, Kvien T K. Postpartum onset of rheumatoid arthritis and other chronic arthritides: results from a patient register linked to a medical birth registry. Ann Rheum Dis. 2010 Feb;69(2):332-6. doi: 10.1136/ard.2009.115964. Epub 2009 Aug 27.
6. Iijima T, Tada H, Hidaka Y, Yagoro A, Mitsuda N, Kanzaki T, Murata T, Amino N. Prediction of postpartum onset of rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis. 1998 Aug;57(8):460-3. doi: 10.1136/ard.57.8.460.
7. Lansink M, de Boer A, Dijkmans, B A, Vabdenbroucke J P, Hazes, J M. The onset of rheumatoid arthritis in relation to pregnancy and childbirth. Clin Exp Rheumatol. 1993 Mar-Apr;11(2):171-4.