Rygsmerter

Hvad er rygsmerter?

Rygsmerter er smerter eller ubehag i ryggen, typisk i lænden eller mellem skulderbladene.

Kort sagt, opstår rygsmerter ofte, når muskler, led eller diske i ryggen bliver overbelastede eller irriterede.

I de fleste tilfælde er smerterne uspecifikke, hvilket betyder, at der ikke er én tydelig skade bag. Størstedelen af rygsmerter netop påvirkning af muskler og led frem for alvorlig sygdom.

Hvorfor får man rygsmerter?

Rygsmerter hænger ofte sammen med, hvordan kroppen bruges i hverdagen.

Typiske mønstre er stillesiddende arbejde, gentagne bevægelser eller manglende variation i belastning. I andre tilfælde opstår smerterne mere pludseligt efter en uvant eller høj belastning.

Nogle af de mest almindelige faktorer er:

• stillesiddende arbejde over længere tid
• ensidige bevægelser
• pludselig overbelastning
• lav fysisk aktivitet

I nogle tilfælde kan rygsmerter være relateret til mere specifikke tilstande. Det kan for eksempel være en diskusprolaps, spinalstenose eller irritation i facetleddene (ofte kaldet facetledssyndrom).

Mange oplever også akutte smerter som “hold i ryggen” eller hekseskud, som typisk opstår pludseligt (1,2).

Rygsmerter opstår ofte som et samspil mellem belastning og kroppens evne til at tilpasse sig.

Symptomer på rygsmerter

Symptomerne varierer fra person til person, men mange oplever en kombination af smerte og stivhed.
Det kan føles som en konstant ømhed i lænden eller som skarpere smerter ved bestemte bevægelser. Nogle oplever også, at ryggen føles låst eller mindre bevægelig.

I nogle tilfælde kan smerterne trække ned i balden eller benet. Hvis der samtidig opstår prikken, føleforstyrrelser eller nedsat kraft, kan det hænge sammen med påvirkning af en nerve – som man blandt andet kan se ved en diskusprolaps.

Symptomerne afhænger af, hvilke strukturer i ryggen der er involveret.

Hvor sidder smerterne – og hvor længe varer de?

Rygsmerter sidder oftest i lænden, men kan også forekomme i brystryggen eller mellem skulderbladene.

De fleste oplever, at smerterne ændrer sig over tid. Nogle dage fylder de mere, andre mindre.

Typisk forløb:

• akutte smerter varer fra få dage til et par uger
• nogle forløb varer længere og kan svinge i intensitet

Hvis smerterne stråler ned i benene og forværres ved gang eller længere tids stående stilling, kan det i nogle tilfælde hænge sammen med spinalstenose (1).

De fleste rygsmerter bedres inden for få uger.

Hvad kan forværre rygsmerter?

Rygsmerter påvirkes ofte af flere ting samtidig.

Lang tid i samme stilling, manglende bevægelse og gentagne belastninger kan gøre det sværere for kroppen at falde til ro. Samtidig kan stress og dårlig søvn i nogle tilfælde øge spændingsniveauet og dermed smerteoplevelsen (2).

Det er ofte den samlede belastning over tid, der er afgørende.

Hvad kan man selv gøre?

I de fleste tilfælde er det en fordel at holde sig i gang, selvom ryggen gør ondt.
Det handler ikke om at presse sig selv, men om at finde et niveau, hvor kroppen kan bevæge sig uden at blive provokeret.

Det kan hjælpe at:

• gå ture og holde kroppen i gang
• variere dine arbejdsstillinger
• lave rolige bevægelser i løbet af dagen

Generelt anbefales det at forblive aktiv ved rygsmerter frem for at være sengeliggende (2).

Let bevægelse understøtter ofte kroppens egen heling.

Øvelser mod rygsmerter

Øvelser kan i nogle tilfælde hjælpe med at reducere smerter og forbedre bevægelighed.

Fokus bør være på rolige og kontrollerede bevægelser, som ikke forværrer symptomerne. Det kan for eksempel være let rotation af ryggen eller mobilisering af hofter og lænd.

Osteopati og rygsmerter

Osteopatisk behandling tager udgangspunkt i en individuel vurdering af, hvordan kroppen bevæger sig og belastes.

Formålet er at identificere områder med nedsat bevægelighed eller øget spænding, som kan have betydning for smerterne i ryggen.

En behandling starter typisk med en samtale, hvor der bliver spurgt ind til dine symptomer, din hverdag og eventuelle tidligere skader. Herefter vil behandleren undersøge kroppens bevægelighed, både i ryggen og i andre relevante områder.

Det skyldes, at ryggen i nogle tilfælde kan kompensere for nedsat funktion andre steder i kroppen.

Selve behandlingen foregår med manuelle teknikker, som kan være rolige mobiliseringer af led, arbejde med muskler og bindevæv samt i nogle tilfælde fokus på vejrtrækning og brystkassens bevægelighed.

Afhængigt af den individuelle vurdering kan behandlingen have fokus på:

• bevægelighed i rygsøjlen – særligt overgangen mellem bryst- og lænderyg
• spændinger i muskler og væv omkring ryggen
• samspillet mellem ryg, bækken og hofter
• bevægelse i brystkasse og mellemgulv

Målet er ikke kun at reducere smerter her og nu, men også at forbedre kroppens evne til at håndtere belastning over tid.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at effekten kan variere fra person til person, og at behandlingen ofte kombineres med øvelser og ændringer i hverdagen for at opnå en mere varig forbedring.

Andre behandlingsmuligheder

Afhængigt af situationen kan andre tiltag også være relevante.
Det kan for eksempel være fysioterapi, træning eller kortvarig brug af smertestillende medicin. I nogle tilfælde kan der være behov for yderligere udredning.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste rygsmerter er ufarlige, men der er situationer, hvor det er vigtigt at blive vurderet.

Du bør reagere, hvis du oplever:

• følelsesløshed eller prikken i benene
• nedsat kraft
• problemer med vandladning eller afføring
• smerter der ikke bliver bedre

Søg vurdering ved usædvanlige eller vedvarende symptomer.

Relaterede tilstande ved rygsmerter

Rygsmerter kan skyldes flere forskellige tilstande, som kan have overlappende symptomer.

Det er ikke altid muligt at pege på én specifik årsag uden en grundig vurdering.

Nogle af de mest relevante tilstande inkluderer:

• Diskusprolaps
  Kan give smerter i lænden med udstråling til benet samt eventuelle føleforstyrrelser.
• Spinalstenose
  Ses ofte hos ældre og kan give smerter eller træthed i benene ved gang.
• Facetledssyndrom
  Smerter fra de små led i rygsøjlen, ofte lokaliseret og forværret ved bestemte bevægelser.
• Hekseskud / hold i ryggen (lumbago)
  Akut opstået smerte, ofte med nedsat bevægelighed og “låst” fornemmelse.

Der findes også mere sjældne, men vigtige tilstande, som bør udelukkes ved bestemte symptomer (1). Det kan bl.a. dreje sig om:

• infektion
• inflammatoriske sygdomme
• frakturer
• alvorlig nervepåvirkning

De fleste rygsmerter er ufarlige, men nogle tilfælde kræver nærmere vurdering.

Referenceliste

1. Rygsmerter – Lægehåndbogen.dk
2. Rygsmerter, akutte – Patienthåndbogen.dk