Vi rådgiver og kan afhjælpe gener fra
Urininkontinens (ufrivillig vandladning)
Lær mere om urininkontinens og behandling heraf
Hvad er urininkontinens?
Vidste du, at over 400.000 voksne lider af en form for inkontinens, enten urininkontinens eller afføringsinkontinens? I denne artikel vil vi dykke ned i urininkontinens.
Urininkontinens, som ofte omtales som urinlækage, indebærer ufrivillig vandladning. Emnet er desværre tabubelagt, hvilket resulterer i, at mange lever med ubehandlet inkontinens og derfor oplever en forringet livskvalitet.
Spring til afsnit [Vis]
Symptomer på urininkontinens
- Du har svært ved at komme af med vandet.
- Du smådrypper hele tiden.
- Du kan ikke holde dig.
- Du er oppe flere gange hver nat for at tisse.
Hvis du har et eller flere af ovenstående symptomer, bør du søge egen læge for at få udredning.
Hvilke typer urininkontinens finder der?
Der findes fire forskellige typer af inkontinens. Læs mere om dem herunder.
Stressinkontinens
Stressinkontinens, også kaldet anstrengelsesinkontinens, er en ufrivillig vandladning, der opstår under fysisk aktivitet, nys, hoste, grin osv. Denne tilstand skyldes ofte svaghed i bækkenbundsmuskulaturen, og kan ofte forbedres gennem bækkenbundstræning. Hvis du er usikker på, hvad bækkenbundstræning indebærer, anbefales det at kontakte en gynobs-fysioterapeut eller osteopat for vejledning.
Hvis træningen ikke virker, kan andre behandlinger være operation eller hormonstikpiller til skeden, hvis du er efter overgangsalderen.
Stressinkontinens rammer primært kvinder, men mænd kan også få det.
Urgency-inkontinens
Urgency-inkontinens, også kaldet trangsinkontinens og ‘den overaktive blære’, opstår, når du ofte oplever uimodståelig tissetrang og ikke altid når på toilettet i tide. Et andet symptom kan være, at du er oppe flere gange om natten for at tisse. Utætheden skyldes, at blæren trækker sig ufrivilligt sammen.
Ofte kan urgency-inkontinens forbedres med justering af drikkevaner og bækkenbundstræning. Hvis du er i tvivl om, hvad bækkenbundstræning indebærer, anbefales det at opsøge en gynobs-fysioterapeut eller osteopat.
Andre behandlingsmetoder kan inkludere blæreafslappende medicin, hormonstikpiller til kvinder efter overgangsalderen, Botox og sakral neurostimulation.
Både kvinder og mænd rammes af urgency-inkontinens.
Overløbsinkontinens
Ved overløbsinkontinens tømmes blæren ikke helt ved vandladning. Årsagen kan være, at man gennem længere tid har ignoreret kroppens signaler om at lade vandet og derved har oparbejdet en stor og slap blære. Ved overløbsinkontinens oplever man ofte sivende inkontinens.
Blandingsinkontinens
Det er muligt at have flere typer inkontinens på én gang. Derfor er det vigtigt at blive udredt.
Kilde: https//www.kontinens.org
Risikofaktorer og årsager til urininkontinens
- Alder
- Overvægt
- Fødsler (kejsersnit og vaginalt)
- Slap bækkenbundsmuskulatur.
- Sygdomme i centralnervesystemet som f.eks. Parkinson og sklerose.
- Blodprop.
- Hjerneblødning.
- Demens.
- Nedsunken livmoder.
- Urinblærespasmer.
- lungesygdomme som KOL med svær hoste
- Inkontinens kan opstå som en bivirkning til medicin.
Kilder: http://www.min.medicin.dk, https://www.sundhed.dk og https://www.kontinens.org
Inkontinens hos mænd
Hos mænd skyldes inkontinens ofte sygdomme eller tilstande i prostata. Prostata er placeret rundt om urinrøret og lige under blæren. Med mænds alder kan prostata vokse og dermed komme til at trykke på urinrøret. Er prostata forstørret, kan det være svært at komme ordentlig af med vandet, og det kan resultere i mange små vandladninger – også ufrivillige.
Hos mænd er urgency-inkontinens den mest hyppige type, dernæst kommer blandingsinkontinens og kun meget få mænd oplever stress inkontinens.
Kilde: https://www.min.medicin.dk
Inkontinens hos ældre kvinder
Hos kvinder skyldes inkontinens typisk nedsunken livmoder, urinblærespasmer eller slap bækkenbund efter graviditet, vaginal fødsel eller kejsersnit.
Tilstanden hos kvinder inddeles i tre kategorier:
- Let inkontinens: Dråbelækage 1-2 gange om måneden.
- Moderat inkontinens: Daglig dråbelækage.
- Udtalt inkontinens: Større lækager mindst én gang om ugen.
Behandling af urininkontinens
Det anbefales at kontakte egen læge ved symptomer på urininkontinens for at udrede typen af inkontinens for derved at kunne finde frem til bedste behandlingsform.
Bækkenbundstræning
Eventuelt med specialiseret fysioterapi kan være nyttigt til at styrke bækkenbundsmusklerne.
Medicin
Der findes lægemidler, der kan lindre symptomerne på inkontinens. Blæreafslappende medicin kan dog ofte give generende bivirkninger som tørre mund- og øjenslimhinder samt tendens til forstoppelse.
Kirurgiske indgreb
I nogle tilfælde kan operation være en løsning, især ved alvorlig inkontinens. Der findes forskellige operationer, såsom “fyldstof” ved lukkemusklen, kontinensballon, en slynge under urinrøret og en kunstig lukkemuskel.
Livsstilsændringer
Vægttab, ændret kost og øget fysisk aktivitet kan have en positiv effekt.
Blæretræning
Træning af blæren kan også bidrage til at forbedre kontrollen.
Hjælpemidler mod inkontinens
Hjælpemidler som bækkenbundstræning, ble og kateter kan være til stor hjælp. Derudover anbefales det at kontakte egen læge, hvis du mistænker inkontinens.
Osteopati og inkontinens
Osteopati kan være en mulig behandlingsmetode mod inkontinens, især når problemet relaterer sig til muskel- og skeletsystemet. Osteopater arbejder med at forbedre kroppens funktion gennem manuelle teknikker, som kan bidrage til at:
- Styrke bækkenbundsmusklerne: Osteopati kan hjælpe med at identificere og styrke de muskler, der støtter blæren.
- Forbedre blodcirkulationen: Bedre cirkulation kan støtte helingsprocesser og muskelbalance.
- Reducere spændinger: Behandlingen kan lindre spændinger i områder som bækkenet og lænden, som kan påvirke blærefunktionen.
- Forbedre kropsholdning: En bedre kropsholdning kan have en positiv indvirkning på bækkenbundens funktion.
Gode råd mod inkontinens
- Bækkenbundstræning kan hjælpe mod stressinkontinens, og her kan gynobs-fysioterapeuter og osteopater vejlede dig i genoptræningen. Dette er især relevant efter graviditet, fødsel og kejsersnit.
- For at undgå forstoppelse er det vigtigt at drikke tilstrækkeligt, men ikke over 1,5 liter væske om dagen, hvilket inkluderer kaffe, suppe og vandholdige frugter. For lidt væske kan irritere blæren og øge tissetrang samt risikoen for blærebetændelse.
- Stræb efter at tømme blæren regelmæssigt (ca. hver 3. time), undgå overvægt, stop med at ryge, og husk at gå på toilettet, inden du forlader hjemmet.
Kilder: https.//www.sundhed.dk og https://min.medicin.dk
Øvelser mod inkontinens
Knibeøvelser er en effektiv metode til at styrke bækkenbundsmusklerne.
Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du udfører dem:
- Find de rigtige muskler: Identificer bækkenbundsmusklerne ved at stoppe urinen under vandladning (gør det sjældent for ikke at påvirke blærefunktionen).
- Find en behagelig position: Læg dig på ryggen, sid eller stå på knæene.
- Stram musklerne: Træk bækkenbundsmusklerne sammen og hold spændingen i 3-5 sekunder.
- Slap af: Slip spændingen.
- Gentag: Udfør ca. 10 gentagelser pr. sæt, med 3 sæt om dagen.
Vær tålmodig, da resultaterne kan tage tid at vise sig.
Mangler du træningsredskaber?
Besøg vores webshop for at se produkter skabt af vores osteopater. Når du køber et produkt, får du samtidig adgang til over 100 videoer med træningsøvelser.