Nyresten

Typer af nyresten

• Calciumoxalatsten: Disse forekommer hvis man har for meget calcium (kalk) og oxalat i urinen.
• Calciumfosfatsten: Disse består af calcium og fosfat og dannes når urinmiljøet bliver for basisk eller alkalisk.
• Urinsyresten: Disse sten dannes, når man har for meget urinsyre i ens urin.
• Struvitsten: Disse sten kan dannes som følge af urinvejsinfektion. Disse sten består ofte af en kombination af magnesium, ammonium og fosfat.
• Cystinsten: Disse sten dannes hvis man har en genetisk lidelse kaldet cystinuri, hvor kroppen udskiller for meget cystin.

Kilde: minmedicin.dk

Årsager til nyrestensdannelse

Nyresten dannes når indeholdet af salte og mineraler i urinen bliver for høj, dvs. overmættet og derfor ikke opløses optimalt. Hos mange personer med nyresten finder man ingen årsag, men følgende faktorer kan øge risikoen for nyresten:

Sparsomt væskeindtag
Risikoen for nyresten kan nedsættes væsentligt ved at drikke rigeligt væske for at gøre urinen mindre koncentreret. For lavt væskeindtag kan medføre, at ikke alle salte og mineraler opløses, hvilket kan øge risikoen for krystallisering og stendannelse. Har man tendens til dannelse af nyresten bør man drikke væske herunder vand, kaloriefattig væske eller lign., i mængder således at man producerer mindst 2 liter væske urin pr. døgn. Man kan måle mængden af urin eller blot sikre sig at urinen er lys og klar efter hver vandladning.

Ubalance i kosten
Kosten kan også have indflydelse på risikoen for dannelse af nyresten, især hvis man ikke spiser en varieret kost. Indtag af fore sure (lavt pH) eller for basiske (højt pH) fødeemner kan føre til forskydninger i urinens pH og derved øge risikoen for dannelsen af forskellige typer af nyresten. Eksempelvis bør man kun indtage oxalsyre i beskedne mængder, hvis man har tendens til at danne de såkaldte calciumoxalatsten. Højt indhold af oxalsyre findes f.eks. i rabarber, nødder og chokolade.

Undersøgelser har også vist, at det kan hjælpe at spise mindre kød og i stedet øge sit indtag af fibre, kornprodukter, frugt og grøntsager.

Derudover er det vigtigt at spare på indtag af køkkensalt, da et for stort indtag kan øge udskillelsen af calcium (kalk) fra nyrerne og derved øge risikoen for kalkholdige sten.

Sur urin (lavt pH) kan kædes sammen med livsstilssygdomme som f.eks. overvægt og sukkersyge og give anledning til dannelse af såkaldte urinsyresten.

Misdannelser i urinvejene
Medfødte forsnævringer og/eller andre misforhold i urinvejene kan være årsag til at sten i større og i hyppigere grad kan sætte sig fast. Længerevarende infektioner i urinvejene kan også medføre bl.a. forsnævringer, hvilket kan øge risikoen for at sten sætter sig fast.

Infektioner i urinvejene
Ved kronisk infektion i urinvejene med ureaseproducerende mikroorganismer, herunder Proteus, Pseudomonas og Klebsiella kan der dannes sten, som ofte er meget store. Dette er sjældne årsager til nyresten.

Medfødt enzymdefekt
Enzymdefekt der resulterer i en øget udskillelse af aminosyrerne cysten, ornitin, lysin og arginin i urinen kan medføre stendannelse. Dette er en sjælden årsag til dannelse af nyresten.

Kilder: lægehåndbogen.dk, patienthåndbogen.dk, minmedicin.dk

Symptomer på nyresten

Nyresten kan være uden symptomer, især ved mindre sten eller grus, men kan også give anledning til nyrestensanfald, som typisk af består af pludseligt indsættende, ofte intense og turevise smerter.

Smerterne sidder oftest lige under den nedre ribbenskant ved flanken eller i ryggen. Smerterne kan stråle ned mod lyske og kønsdele, og ledsages hyppigt af kvalme og opkastninger.

Smerterne kan være intense og gøre, at man vandre rundt under anfaldene, men kan også være mindre intense og mere som en ubehag/murren i nyreområdet uden udstråling.

I nogle tilfælde kan man se blod i urinen, men oftest vil blod kun være mikroskopisk og kun kunne påvises, hvis man undersøger urinen med urinstix. Årsag til blod i urinen er at stenene vil lave små rifter i slimhinden. Udover blod, vil nogle også kunne opleve brændende fornemmelse ved vandladning samt vedvarende trang til vandladning, som bør give anledning til samtidig undersøgelse for urinvejsinfektion.

Ved voldsomme, turevise smerter i flanke eller ryg som ofte ledsages af kvalme og opkaster eller ved samtidig feber og mistanke om betændelse i urinvejene bør egen læge eller vagtlæge kontaktes straks, da nyrernes funktion kan være truet og der er øget risiko for at udvikle blodforgiftning.

Kilde: patienthåndbogen.dk

Læs mere om andre mavesmerter her.

Diagnostisk af nyresten

Man vil altid gennemgå sygehistorie og symptomerne, som ofte vil kunne give mistanke om diagnosen. Hvis der har været tidligere tilfælde med nyresten, vil risikoen for at der dannes ny sten, være stor. Herudover vil man ved fysisk undersøgelse ofte finde ømhed omkring nyreområdet og i flanken.

Urinen kan undersøges med urinstix der ofte vil vise blod, men også kan vise tegn på infektion. Blodprøver vil kunne vise tegn på infektion og give et indtryk af om nyrefunktionen er påvirket.

Ultralydskanning af nyrerne vil kun i nogle tilfælde kunne påvise nyresten, men undersøgelsen er god til at påvise om afløbet af urin fra nyren er påvirket, idet urinveje og nyre så kan være forstørrede. Derudover bruges ultralyd altid først ved børn eller gravide mistænkt for nyresten.

Ved mistanke om nyresten er CT-skanning dog den bedste undersøgelse da man ret præcist vil kunne påvise stenene, antal, størrelse og lokalisation. Skanningen vil samtidig også kunne afsløre nyrernes og urinvejenes tilstand, som kan være påvirkede af sten, men også hvis det drejer sig om anden sygdom.

Kilde: patienthåndbogen.dk

Behandling af nyresten

Indledende behandling af akut nyrestensanfald er smertestillende behandling. De fleste nyresten er små dvs. under 3-5 mm og afgår spontant, men hvis stenen sætter sig fast og hvis nyren er påvirket eller hvis der er samtidig urinvejsinfektion, skal urinvejene aflastes akut på sygehuset, hvilket gøres ved at indsætte et kateter til nyren. Hvis sten ikke selv afgår kan man vælge at fjerne dem f.eks. ved stenkusning med chokbølger eller via kikkertundersøgelse. Valg af behandling vurderes ud fra antal, størrelse, lokalisation og type.

Valget af smertestillende behandling er lægemidler i gruppen NSAID da de kan begrænse smerterne betydeligt, og lette stenen i at passerer af sig selv uden behov for operation.

Ved hyppige stenanfald er det en god idé at have smertestillende medicin i hjemmet, som ordineres af egen læge. Derudover er det vigtigt at blive rådgivet om væske- og kostindtag. Nogen gange kan man også blive tilbudt forskellige former for forebyggende medicin, hvis man hyppigt danner nyresten.

Sygdomsforløb
Som ovenfor beskrevet er de fleste sten under 5 mm og vil normalt passere spontant. Totredjedele af stenene passerer spontant i løbet af 4 uger, men sten der ikke passerer efter 4-8 uger kræver som oftest yderligere behandling.

Forebyggelse af nyresten

Mange personer med nyresten vil få nye anfald og det er derfor vigtigt at forebygge der, hvor det er muligt.

Generelle, ikke-medicinske råd:

• Drik rigeligt væske herunder vand eller kaloriefattige drikke for at sikre normalurinproduktion, dvs. ca. 1 liter urin i døgnet. Hvis man har tendens til at danne nyresten, bør urin øges til 2-3 l i døgnet.
• Spis varieret og øg indhold af fibre, kornprodukter, grøntsager og frugt. Reducer indtag af animalsk protein, oksalsyre (rabarber, asparges, spinat, nødder og chokolade) og purinrig føde (indmad, sardiner, ansjoser og bønner). Være tilbageholden med sukker, raffinerede kulhydrat og køkkensalt.
• Dyrk motion og bevæg dig. Længerevarende immobilisering kan øge risikoen for nyresten, ligesom livsstilssygdomme f.eks. fedme og diabetes kan øge risikoen. Motion forbedrer det cirkulatoriske og det lymfatiske system, og kan medvirke til vægttab.
• Reducer stressniveau i kroppen for indirekte at forbedre kroppens funktion og nedsætte risikoen for livsstilssygdomme.

Kontakt os her for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at forebygge nyresten. 

Komplikationer forbundet med nyresten

Komplicerede nyresten, hvor der f.eks. er samtidig feber, infektion og/eller forstørret nyrebækken (hydronefrose) kan, hvis ubehandlet føre til blodforgiftning og/eller tab af nyrefunktion. De allerfleste nyresten passerer dog spontant og nyresten er sjældent årsag til kronisk nyresvigt i Danmark.

Udover ovenstående alvorlige medicinske komplikationer, kan personer med hyppige og gentagne tilfælde af nyresten opleve dette som meget indgribende i livskvaliteten. Det kan give frygt for at deltage i sociale arrangementer, rejser osv., da smerterne kan opstå akut og være meget intense. Det er derfor vigtigt at have fokus på forebyggende faktorer for at reducere risikoen for recidiv.

Forekomst af nyresten

Nyresten betragtes som en folkesygdom og incidensen er stigende, hvilket anses for livsstilsbetinget.

Op til 20% af alle mænd og 10% af alle kvinder vil i løbet af deres liv danne nyresten.

Det er hyppigst personer i aldersgruppen 30-50 år der rammes og man ser generelt en stigende tendens til at ældre børn udvikler livsstilsbetingede urinvejssten. Gentagne tilfælde af nyresten er normal, hvor det viser sig at 50% får nyt anfald indenfor 5 år og 70% indenfor 20 år.

Kilde: lægehåndbogen.dk

Hvad gør osteopaten?

Osteopati bygger på en holistisk tilgang til kroppen og vi stræber efter, at identificere de underliggende årsager til sundhedsproblemer. Dette indebærer ofte, at osteopaten foretager en omfattende og grundig undersøgelse af kroppen, der strækker sig ud over de lokalt, mærkbare smertepunkter.

Osteopater har ekspertise indenfor nervesystemet, kredsløbssystemet, det psykosociale aspekt, muskuloskeletal systemet samt det viscerale område herunder mave-tarmfunktion og organfunktion. Dette giver osteopaten en dybdegående forståelse af, hvordan disse systemer fungerer og samarbejder i symbiose.

Forløbet

Når en patient præsentere sig med smerter indledes det altid med indhentning af sygehistorie samt udspecificering af symptomer. Herefter foretager osteopaten en grundig undersøgelse af de berørte strukturer samt nærliggende områder, som potentielt kan have indflydelse på problemstillingen og behandler disse.

Hvis der under indhentning af sygehistorie, symptomer og undersøgelse vurderes behov herfor, sendes patienten til læge til videreudredning.

Efterfølgende udarbejdes en individualiseret behandlingsplan mellem osteopaten og patienten. Behandlingsplanen kan eksempelvis indeholde anbefalinger og råd om livsstilsændringer herunder kost- og væskeindtag, motion og eventuelt også øvelser, såfremt osteopaten anser dette for gavnligt.

Læs mere om fordelene ved osteopati her.