Golfalbue

Hvorfor opstår golfalbue?

​Golfalbue kan bl.a. opstå ved gentagne belastninger af musklerne på indersiden af underarmen, fx ved fysisk arbejde eller under fritidsaktiviteter. Disse belastninger der kræver bøj og vrid af håndleddet, vil området på indersiden af albuen, hvor disse muskler hæfter, blive overbelastet.

Denne overbelastning vil således medføre, at der opstår en inflammatorisk tilstand i muskelsenen.

Anatomi, forekomst og differentialdiagnoser

​Ved al bevægelse af underarm og håndled anvendes muskelgrupper, der har hæfte på enten yder- eller inderside af albueleddet. Som nævnt ovenfor så er det den yderste del af albue knoglen der er påvirket.

​I langt størstedelen af tilfælde, ca. 90%, er især m. extensor carpi radialis brevis påvirket. Denne muskel udfører fx løft af hånden fra bordet samt kan bevæge hånd og håndled i “håndkant stilling”.

Typisk er det vedvarende træk belastning der kan føre til betændelse i senehæftet, men der ses også en degeneration (nedbrydning) af hyalin brusken, der langsomt kan forårsage et lavere og lavere niveau ift. at bruge armen. Derfor kaldes det også tendinopati (overbelastning af senevæv).

​“Tennisalbue” er den mest hyppige årsag til albuesmerter i almen praksis.

Problematikken rammer ca. 1-2% af den voksne befolkning, hyppigst i aldersgruppen 35-50 år, og er i høj grad bestemt ift. vores mekaniske miljø og evt. vedvarende, ensartede bevægelsesmønstre, men den skal også ses i forlængelse af hvordan vores generelle livsstil (motion, søvn, stress, kost) og sundhed.

Symptomer på golfalbue

Symptomer på golfalbue er lette til moderate smerter på indersiden af albuen, som forværres ved brug af hånden. Smerterne kan eksempelvis opstå ved aktiviteter såsom at bære indkøbsposer, skænke og drikke, og arbejde med hånden.

​Smerterne kan i mange tilfælde først opstå et par dage efter en kraftig overbelastning. Det kan føles som murrende smerte, og ofte stråler det ned i underarmen mod håndleddet.

​

Årsager til golfalbue

​
Al evidens peger på, at golfalbue kommer primært af gentagende ensidigt arbejde. Det kan fx opstå ved brug af skruetrækker, malerpensel eller køre trillebør.

Med andre ord kan man sagtens få golfalbue uden at have spillet golf.

Osteopatisk tilgang til golfalbue

​Smerten man mærker ved en golfalbue skyldes inflammation. Årsager til inflammation er altid multifaktuel. Mekanisk belastning, neurologisk, kemisk og vaskulær påvirkning bidrager altid til udvikling af inflammation. Det kan derfor være nødvendigt at undersøge om noget vedligeholder tilstanden, hvis smerterne ikke er gået væk efter nogle måneder.

​Dårlig cirkulation kan medvirke til at den mængde blod der skal ud til armen for at hele golfalbuen, ikke er tilstrækkelig.

Samtidig kan dårligt venøst tilbageløb få blodet til at stase og skabe øget tryk, som igen er med til at øge smerten. Øget eller nedsat neurologisk aktivitet af ulnar nerven er ligeledes altid en del af årsagen.

Andre behandlingsformer

Målet med behandling af golfalbue er at hjælpe muskelsenen, der hæfter på indersiden af albuen, med at hele. Antiinflammatorisk medicin, så som ibuprofen, kan lindre smerterne, og ved kraftige smerter kan ens læge give en indsprøjtning med kortison som hæmmer inflammationen i området.

Derudover behandler mange fysioterapeuter og behandlere golfalbue vha.:

• ​Akupunktur
• Laser
• Ultralyd
• El terapi
• Shockwave
• Massage
• Træning

En osteopat inddrager alle kroppens systemer i sin behandling, herunder det biomekaniske, neurologiske, cirkulatoriske og metaboliske system, samt psykiske faktorer.

Ud fra disse systemer finder osteopaten årsagssammenhængene og behandler disse vha. forskellige mobiliserings og manipulationsteknikker, samt giver gode råd om forebyggelse og genoptræningsøvelser.

Gode råd mod golfalbue

​Det er en god ide at undgå aktivitet og belastninger, der giver smerter. Hvis man har et arbejde, der kræver at man bruger hænderne, kan man forsøge at bruge modsatte hånd til nogle af opgaverne for at give aflastning. For nogle hjælper det at bruge et albuebind, som kan aflaste muskelsenen.

​Antiinflammatorisk medicin som fx ibuprofen, kan lindre smerterne, da det er inflammationen der gør ondt, men da inflammationen også er nødvendig for at området skal kunne hele, kan det være bedst at undgå, medmindre smerten er for stor.