Madforgiftning – alt du skal vide om varighed, smitte og forebyggelse

Madforgiftning – varighed og smitte

Madforgiftning er en uvelkommen gæst, der kan påvirke enhver, uanset alder eller sundhedsstatus. Varigheden af madforgiftning kan variere betydeligt afhængigt af årsagen og den enkeltes helbred, men typisk begynder symptomerne et sted mellem få timer til et par dage efter indtagelsen af det forurenede mad, og tilstanden kan vare fra et par timer til flere dage.

I de fleste tilfælde er madforgiftning selv-begrænsende, hvilket betyder, at den går over af sig selv uden behov for medicinsk behandling. Dog kan nogle tilfælde, især de forårsaget af visse bakterier som E. coli eller Salmonella, vare længere og i sjældne tilfælde føre til mere alvorlige helbredsproblemer (Kilde: Statens Serum Institut).

Smitte sker typisk gennem indtagelse af fødevarer eller drikkevarer, der er kontamineret med patogener såsom bakterier, vira eller parasitter. Disse mikroorganismer kan finde vej til maden på forskellige måder, herunder ved dårlig håndtering under forberedelse, forkert opbevaring eller gennem krydskontaminering fra rå fødevarer.

Det er vigtigt at understrege, at madforgiftning ikke spredes fra person til person som en infektionssygdom, men snarere gennem indtagelse af forurenet mad.

Dette understreger vigtigheden af god køkkenhygiejne, korrekt håndtering og tilberedning af mad samt opbevaring af fødevarer ved sikre temperaturer for at forhindre vækst og spredning af skadelige mikroorganismer (Kilde: Sundhed.dk).

Symptomer på madforgiftning

Symptomer på madforgiftning kan variere afhængigt af kilden til infektionen.

De mest almindelige symptomer på madforgiftning inkluderer dog mavekramper, diarré, opkastning, feber og generel utilpashed.

Ofte aftager symptomerne og går i sig selv, men i alvorlige tilfælde kan madforgiftning føre til dehydrering, blodig diarré og endda langsigtede sundhedsmæssige komplikationer, som kræver behandling (Kilde: Centers for Disease Control and Prevention).

Se hvordan vi kan hjælpe med at behandle øvrige mavesmerter her.

Kend de almindelige syndere

Madforgiftning er ofte resultatet af indtagelse af fødevarer forurenet med skadelige mikroorganismer. Visse fødevarer bærer en højere risiko for kontaminering end andre, og det er vigtigt at være særligt opmærksom på disse for at forsøge at undgå dem:

• Råt kød og fjerkræ: Disse fødevarer kan bære patogener som Salmonella og E. coli. Krydskontaminering med andre fødevarer, redskaber eller overflader er også en risiko.
• Upasteuriserede mejeriprodukter: Upasteuriseret mælk og produkter fremstillet heraf kan indeholde farlige bakterier som Listeria, Salmonella og E. coli – vælg derfor pasteuriserede versioner for at reducere risikoen.
• Æg: Rå eller utilstrækkeligt tilberedte æg kan være en kilde til Salmonella, hvorfor det er vigtigt altid at købe friske æg og opbevare dem korrekt.
• Skaldyr og rå fisk: Særligt østers, og andre skaldyr der ofte spises rå, kan bære Norovirus og Vibrio bakterier. Sushi og andre rå fiskeretter bør derfor kun indtages på pålidelige spisesteder, hvor der er omhyggelig håndtering.
• Frugter og grøntsager: Selvom de er en vigtig del af en sund kost, kan frugt og grønt blive kontamineret med bakterier som E. coli eller Salmonella, hvis de ikke vaskes korrekt før indtagelse – det gælder især for bladgrøntsager som salat og spinat.
• Forarbejdede fødevarer: Delikatessevarer som pølser, rullepølse og andre forarbejdede kødprodukter kan blive forurenet med Listeria, hvis de ikke håndteres korrekt under fremstilling eller opbevaring.
• Ris ved stuetemperatur: Bacillus cereus kan finde vej til ris, der er ladet stå fremme ved stuetemperatur for længe. Sørg derfor altid for at servere samt indtage ris varmt og opbevar rester hurtigt i køleskabet.

Ved at være opmærksom på disse almindelige syndere og følge sikre madhåndteringspraksisser kan du i høj grad mindske din risiko for at blive syg af madforgiftning – forebyggelse er nøglen til at nyde sund og sikker mad.

Få tips til at opretholde en sund og nærende kost her.

Sådan forebygger du madforgiftning

For at undgå at blive ramt af den invaliderende tilstand er der en række forholdsregler, du kan tage:

1. Vask hænder og overflader ofte: En af de bedste måder at undgå madforgiftning på er at opretholde en god hygiejne. Sørg derfor for at vaske hænderne grundigt med sæbe og vand før og efter håndtering af fødevarer.

2. Hold rå og tilberedte fødevarer adskilt: Krydskontaminering er en almindelig årsag til madforgiftning, så brug gerne forskellige skærebrætter og knive til henholdsvis råt kød og til fødevarer såsom salat.

3. Tilbered fødevarer ved sikre temperaturer: Brug et termometer til at sikre, at kød, fjerkræ, fisk og æg tilberedes ved en temperatur høj nok til at dræbe eventuelle skadelige mikroorganismer.

4. Opbevar fødevarer korrekt: Opbevar råt kød i bunden af køleskabet for at forhindre saft i at dryppe ned på andre fødevarer. Sørg også for at køleskabet er indstillet til den korrekte temperatur ved max 5°C.

5. Vær opmærksom på holdbarhedsdatoer: Spis ikke fødevarer der er udløbet og vær især forsigtig med produkter, der er kendt for at være risikable såsom fisk og skaldyr, mejeriprodukter og forarbejdede fødevarer.

Behandling af madforgiftning

Hvis uheldet er ude, og du – trods dine forsøg på forebyggelse – alligevel bliver ramt af den tarvelige lidelse, fokuserer behandlingen af madforgiftning primært på at lindre symptomer og forhindre dehydrering. Dette indebærer at drikke rigeligt med væsker, herunder gerne elektrolytløsninger, for at erstatte væsker og salte tabt gennem opkast og diarré.

Håndkøbsmedicin kan også hjælpe med at lindre feber og smerte, men brug af anti-diarré medicin bør undgås, da det kan forsinke elimineringen af toksiner fra kroppen. I mere alvorlige tilfælde, eller hvis der er risiko for dehydrering, kan det være nødvendigt med hospitalisering for at modtage væskebehandling intravenøst.

Bliv klogere på optimalt væskeindtag i denne korte video.

Madforgiftning eller omgangssyge?

Mens symptomerne på madforgiftning og omgangssyge, også kendt som maveinfluenza, kan overlappe, er det to forskellige tilstande.

Forskellen på madforgiftning og omgangssyge er, at madforgiftning skyldes indtagelse af forurenede fødevarer, mens omgangssyge forårsages af en virusinfektion i tarmene.

Omgangssyge ledsages også ofte af respiratoriske symptomer som hoste og løbende næse, hvilket ikke er tilfældet med madforgiftning. Varigheden samt starten på symptomerne kan også hjælpe med at skelne mellem de to; madforgiftningssymptomer opstår nemlig typisk indenfor timer efter indtagelse af den forurenede fødevare, mens maveinfluenza kan tage længere tid at udvikle sig.

Undgå madforgiftning på rejser

Når du rejser, er det særligt vigtigt at være opmærksom på risikoen for madforgiftning. Bestræb dig derfor på kun at spise ved pålidelige spisesteder, undgå rå eller utilstrækkeligt tilberedte fødevarer og drik kun vand fra sikre kilder såsom forseglede flasker.

Vær også særlig forsigtig med mad fra gadekøkkener som kan være mere udsat for forureningsrisici, og husk at skaldyr samt rå frugter og grøntsager, som du ikke selv har vasket, kan bære en højere risiko.

Se også hvordan du minimerer generne ved jetlag her.