Morbus Crohn - Colitis Ulcerosa

Forfatter: Kenneth Madsen, Osteopat Stud. D.O.

Medforfatter: Ívar Dagsson, Doktorgrad i Osteopati, B.Sc. Fysioterapi, INS behandler.

Fagligt opdateret: 06.11.20

Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa er begge kronisk inflammatoriske sygdomme, der kan give fordøjelsesproblemer. Forskellen på Morbus 'crohn og Colitis Ulcerosa er, at chrohn kan ramme alle dele af fordøjelsessystemet fra mavesæk til endetarm, mens colitis kun rammer tyktarmen. Colon betyder tyktarm, mens betegnelsen ’itis’ betyder betændelsestilstand. Begge sygdomme er kroniske, men det er forskelligt fra person til person hvor mange symptomer det giver. Når man kigger på Morbus chrohn og colitis ulcerosa set med osteopatiske øjne så er inflammationen immunforsvarets redskab til at reparere en skade og skal forsvinde, når skaden er helet. Inflammation over længere tid kan gøre tarmens kanaler tykkere, grundet arvæv der dannes ved inflammation. Dette giver strimler af fibrøst væv, der binder organernes væv sammen, hvilket kan lede til, at organerne ikke bevæger sig optimalt. Dette kan give iskæmi (manglende ilttilførsel), ophobning af affaldsstoffer, og i værste tilfælde tarmobstruktion (aflukning af tarmen, så tarmindholdet ikke kan passere). Disse tilstande kan hæmme fordøjelsen, give mavesmerter og smerter i det muskuloskeletale system, typisk ryggen og bækkenet. Osteopatisk behandling har til formål, at bedre bevægeligheden af organerne og skabe god nerve- og blodforsyning til området. Læs mere om dette længere nede i afsnittet ’Behandling’

Bestil tid her

Morbus crohn og colitis ulcerosa og arvelighed

Arveligheden spiller en stor rolle i udviklingen af Morbus crohn og colitis ulcerosa. Tidligere tilfælde af inflammatoriske tilstande i tarmen i familien er den vigtigste faktor for at være i øget risiko for, at udvikle Morbus crohn eller colitis ulcerosa. (The Lancet).

Morbus crohn og colitis ulcerosa og arbejde  

Vores arbejde har stor indflydelse på de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Fordøjelsessystem er styret af et overordnet system, nemlig det autonome nervesystem (ANS). Dette system opdeles i sympatikus, som er vores naturlige stresssytem, og parasympatikus, som er vores naturlige afslapningssystem. Begge systemer er altid aktive på samme tidspunkt, men forskellige situationer kan få mængden af det ene system til at stige/falde. I en stresset situation, vil mængden af sympatikus stige og parasympatikus vil falde. Når sympatikus er mest aktivt, skal vi bruge kroppens blod i arme, ben og hovedet, for at kunne klare de udfordringer vi i øjeblikket står overfor. Når parasympatikus er er mest aktivt, udvider blodkarrene til fordøjelsessystemet sig, så vi kan optage den næring vi har indtaget. Vores fordøjelse er altså mest aktiv, når vi slapper af og er tilpasse.

Lever man et liv med et stressende arbejde, vil kroppen have tendens til, at befinde sig meget i det sympatiske nervesystem, hvilket over tid kan nedsætte blodgennemstrømningen til fordøjelsessystemet, hvilket belaster systemet yderligere. Det er derfor vigtigt, at man kan stimulere det parasympatiske nervesystem, når man har fri.

Stillesiddende arbejde kan også påvirke mavetarmsystemet negativt. Dette er fordi fordøjelsessystemet er afhængig af vores vejrtrækning som en motor for tarmene peristaltik. Vores mellemgulv bevæger sig op og ned, når vi trækker vejret. Denne rytmiske bevægelse sætter gang i tarmenes peristaltiske bevægelser, hvilket er med til at holde fordøjelsessystemet i gang. Stillesiddende arbejde kan gøre det vanskeligt, at trække vejret dybt ned i maven på grund af arbejdsstillingen, hvilket kan gøre fordøjelsessystemet stift, hvilket bremser fordøjelsen og dermed også toiletbesøg.  

Autoimmun og morbus crohn og colitis ulcerosa

Morbus Chrohn og Colitis Ulcerosa er to af såkaldte autoimmune sygdomme. En autoimmun sygdom er en sygdom som stammer fra, at kroppens eget immunforsvar, ved fejl, betragter kroppens raske væv farligt og angriber det.

Når immunforsvaret angriber kroppen, så laver immunforsvarets B-celler antistoffer, der genkender antigener i kroppens eget væv, egne proteiner eller eget DNA og angriber dem. Nyere forskning viser, at immunforsvaret i dets angreb på egen krop, kun tager til i styrke over tid. (Videnskab.dk).

​Aarhus Osteopati - Afdelinger

Bestil tid her

​Morbus crohn og colitis ulcerosa og stomi

Colitis ulcerosa er den hyppigste årsag til anlæggelse af en blivende stomi. De patienter der ikke har tilstrækkelig effekt af deres behandling, kan få fjernet tyktarmen, og anlagt iliostomi, hvilket gør dem raske. (Netdoktor).

Ved crohn kan en stomi fungere som nødløsning i de perioder, hvor sygdommen blusser op og den medicinske behandling ikke giver en tilstrækkelig effekt. Stomien kan derefter lukkes igen, når fordøjelsessystemet falder til ro igen.

Morbus crohn og colitis ulcerosa og forhøjet levertal

Kroppens fordøjelsessystem består af forskellige organer. Selve tarmene nedbryder den mad vi spiser og optager den via blodet. Dette blod ledes til vores lever via det portale system. I leveren oplagres den næring og energi, som vi har fået fra vores kost. Leveren skal rense blodet inden det løber op til hjertet for, at blive pumpet rundt i kroppen igen.

En kronisk inflammatorisk tarmsygdom vil give mere arbejde for leveren, hvilket leder til forhøjede levertal, som er et udtryk for leverens funktion. Leveren indgår i mange opgaver der skal holde kroppens indre miljø i balance. Forstyrres denne, kan det give mange forskellige symptomer i hele kroppen, bl.a. problemer med huden og vores led. (Sundhed.dk).

Colitis ulcerosa og morbus crohn og alkohol

Som skrevet overfor, bliver leveren belastet, når der er en inflammatorisk tilstand i tarmene. De symptomer man kan have på crohn og colitis afhænger af, om leveren kan kompensere for den manglende funktion af tarmene. Leveren renser vores blod, og efter indtagelse af alkohol, er det særligt den venstre leverlap, der skal nedbryde alkoholen. En øget belastning på leveren ved indtagelse af alkohol kan derfor forværre kroppens tilstand og dermed de symptomer, som er kommet ifm crohn og colitis. Det anbefale derfor til patienter med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, at man begrænser sit indtag af alkohol.

​Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa Behandling

Både Morbus crohn og colitis ulcerosa er kroniske tilstande, som man hverken med kost, medicin eller osteopatisk behandling kan fjerne. Det handler derfor om, at forbedre funktionen af fordøjelsessystemet så meget som muligt, for at mindske patientens symptomer.

Som nævnt tidligere, kan inflammation over længere tid danne fibrøst væv, der binder organerne sammen. Optimalt set, bør organer kunne glide op og ned af hinanden uden modstand, men dette er ikke muligt, hvis organerne sidder klistret sammen. Dette nedsætter tarmenes peristaltik, hvilket nedsætter tarmenes funktion.

Som osteopat undersøger man tarmenes bevægelig ud fra et manuelt synspunkt – med hænderne mærkes efter stivhed og spændinger i maven, bevægeligheden i brystkassen, ryggen og bækkenet. Ved at kende til anatomien i abdomen og hvordan det kan påvirke resten af kroppen, er det muligt at bedre organernes udgangspunkt for, at fungere bedre. Dette sker via mobiliseringsteknikker for organerne og deres tilhæftningspunkter til omkringliggende strukturer. Derudover er det vigtigt, at optimere organernes blodforsyning. Dette sker blandt andet via behandlingen af brystkasse, for at bedre det venøse tilbageløb fra organerne, skabe god bevægelighed i mellemgulvet, som er pumpen for bevægeligheden i fordøjelsessystemet, løsne spændinger omkring leveren og nyrerne, samt behandling af bughindens mesenterier, som er en slags pose, som tarmene ligger i, så blodet lettere kan komme til og fra organerne.

Nerveforsyningen skal også optimeres. Organsystemet er overordnet styret af det parasympatiske nervesystem. Dette er repræsenteret 2 steder i kroppen – vagus nerven der kommer fra øverste område i kraniekanten (OAA) og korsbenet (S2-S4). Hvis disse enten er låste eller anspændte, fx efter et traume eller dårlig holdning, kan disse behandles, for at stimulere fordøjelsessystemet til at fungere optimalt.

Bestil tid her

Hvad kan man selv gøre? Gode råd

Der er flere ting man selv kan gøre for, at bedre ens tilstand i fordøjelsessystemet.

  • Dybe vejrtrækninger hvor den nedre del af maven (ved navlen) buler ud, når vi trækker vejret ind. Forsøg her at undgå, at det udelukkende er den øverste del af brystkassen der bevæger sig, når du trækker vejret. Man kan lave 15 dybe vejrtrækninger 5 gange dagligt, for at stimulere bevægeligheden af organerne.
  • Skabe god bevægelighed omkring brystkassen, så blodet fra mavetarmsystemet har fri passage op mod først leveren og derefter hjertet. Dette kan gøres ved, at ligge på ryggen på en yogabold, med baghovedet hvilende på bolden og armene ud til siderne, så det giver et stræk på brystkassen. Denne stilling skal holde mellem 30-120 sekunder, 1-2 gange dagligt.
  • Vores psykiske system har meget at sige. Det er vigtigt, at man kan afgrænse ens stressede hverdag og arbejde, så man i perioder begrænser det sympatiske nervessystem og i stedet stimulerer det parasympatiske nervesystem. Her er vores følelser af stor betydning. Følelser som lykke, lyst, kærlighed, motivation mm. stimulerer en vis hormonel produktion, såsom oxytocin, dopamin, serotonin mm. Disse hormoner har positiv på resten af hormonsystemet, samt mange af kroppens kemiske processer. At være glad, positiv indstillet og tilfreds stimulerer dermed kroppens parasympatiske nervesystem, hvilket giver optimering af heling og bedre funktion af fordøjelsessystemet.
  • Regelmæssig motion er vigtigt, for at skabe de bedste forudsætninger for leveren. Konditionstræning af minimum 30 minutters varighed giver gode forhold for leveren, der er rensningsstationen for fordøjelsessystemet.
  • Kosten spiller en rolle i mavetarmsystemets tilstand. Følgende ting kan man prøve at begrænse i en periode for at se, om det har en betydning for ens fordøjelse.
  • Antiinflammatorisk kost kan mindske inflammationstilstanden i kroppen. Hos nogle kan mælkeprodukter være hårde at fordøje. Hvis dette er tilfældet, kan man begrænse mængden af disse.
  • Raffineret sukker kan øge inflammationen i tarmkanalen.
  • Gluten viser i mange tilfælde øget inflammation i mavetarmsystemet.
  • Oksekød og andet rødt kød kan være svært at nedbryde, hvis man har et svagt mavetarmsystem.
  • Af ting man i stedet kan prøve at indtage er kosttilskud eller kost som øger de gode mavetarmbakterie, der giver et stærkere mavetarmsystem. Her kan nævnes kosttilskuddet L-glutamin, som kan give en stærkere tarmslimhinde og derved være med til at reparere skader fra inflammationen

Hvad er Morbus crohn sygdom?

Crohn’s sygdom er en kronisk betændelsestilstand (kronisk tarmbetændelse) i mavetarmsystemet. Crohn kan ramme alle dele af fordøjelsessystemet, dvs. det kan sidde fra mavesæk til endetarm, men ses typisk i den nederste del af maven i højre side, hvor tyndtarmen og tyktarmen mødes. Dette område hedder i iliocecal klappen. 

Mavetarmsystemet består af forskellige dele, nemlig mund, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og endetarm. Ved Crohn’s sygdom rammer betændelsen segmentært, hvilket betyder, at dele af tarmsystemet med betændelse støder op til raske dele af systemet, som ikke er ramt af betændelse. Det er dermed kun dele af mavetarmsystemet, der er ramt ved Morbus Crohn. Symptomerne kan derfor variere fra person til person, alt afhængigt af hvor sygdommen sidder og hvor slem tilstanden er.

Bestil tid her

Morbus Crohn Symptomer​

De hyppigste symptomer ved Morbus Crohn er mavesmerter, oppustethed, fordøjelsesproblemer, feber og vægttab. Mavesmerterne og oppustethed kan sidder i hele abdomen. Fordøjelsesproblemer viser sig typisk som hyppige toiletbesøg – 3-6 gange dagligt med tynd mave eller diarre, hvilket kan lede til vægttab. Hvis tyktarmen er betændt, kan der være blodig afføring.

Ved Crohn’s sygdom har inflammationstilstanden tendens til, at bryde gennem selve tarmvæggen, hvilket kan give fistler og absces.

Mange patienter oplever derudover at have ryg eller bækkensmerter, som refereres fra organssystemet. Forklaringen på dette er, at vi ikke har smertereceptorer i vores organer – disse ligger i høj grad i vores muskler. Et organ der ikke har det godt, fx iskæmi (manglende ilttilførsel), arvæv eller inflammation, vil sender signaler til dens neurologiske område ind til ryggen, og vil derved øge sensibiliteten af knogler, ledbånd, muskler samt øge tonus i musklerne i området. Dette har den betydning, at en kronisk betændelsestilstand i tarmsystemet, vil gøre os mere disponerede overfor smerter i ryggen. Grundet nervesystemets opbygning, har vores forskellige organer dermed forskellige dele af ryggen, som de kan sende smertesignal ind til. Leveren kan fx give smerter og spændinger mellem skulderbladene i højre side, mens tyktarmen kan give smerter i lænden.

​​

Bestil tid her

Årsager til Morbus crohn

Årsagen til sygdommen er ukendt. Arvelige faktorer spiller sandsynligvis en rolle, da ens risiko for at udvikle sygdommen stiger med 30 gange, hvis ens bror eller søster har sygdommen. (Sundhed.dk).

​Hvordan udvikler Morbus crohn sig?

Sygdommen kan debutere i alle aldersgrupper, dog typisk i 15-30 års alderen.
Morbus Crohn har ofte et varierende forløb. Sygdommen giver i lange perioder ingen symptomer, men vil hos de fleste give periodevise anfald med symptomer.

Hvis man har sygdommen som barn, har man typisk et hårdere forløb, end hvis man får sygdommen som voksen. Over 50% med sygdommen vil have brug for en operation i mavetarmsystemet på et tidspunkt i livet. Der er indikation for operation, hvis der sker forsnævringer i mavetarmkanalen, der vanskeliggør fri passage af mavetarmindholdet.

Hvordan stilles diagnosen Morbus Crohn?​

Diagnosen stilles hos ens læge. Der bruges forskellige undersøgelsesmetoder til dette – bl.a. blodprøve, afføringsprøve og kikkertundersøgelse af tarmen.

Osteopatisk tankegang og behandling af Morbus Crohn

Den osteopatiske behandling er rettet mod at genvinde så meget bevægelighed af organerne som muligt. Derudover skal organernes blod- og nerveforsyning optimeres. Dette gøres bl.a. via behandling af nakken for at stimulere vagusnerven. Med osteopati kan man behandle brystkassen og mellemgulvet for, at bedre det venøse tilbageløb fra fordøjelsen. Uden et optimalt tilbageløb af blodet, kan der ophobe sig affaldsstoffer omkring fordøjelsen, hvilket kan lede til inflammation og oppustethed. Med osteopati kan man lave mobilisering af organerne gennem deres tilhæftningspunkter, så organerne igen kan glide optimalt imellem hinanden.

Vi kan ikke fjerne sygdomme som crohn, men vi kan mindske symptomerne og anfaldene ved at mindske inflammationstilstanden.

Bestil tid her

Hvad er colitis ulcerosa?​

Colitis ulcerosa eller blødende tyktarmsbetændelse, er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen der i dagligt omtales blødende tyktarmsbetændelse. Colon betyder tyktarm og itis betyder betændelsestilstand. Ulcer betyder kronisk sårdannelse på grund af en sygelig tilstand. Colitis ulcerosa adskiller sig fra Morbus Chrohn ved, at colitis kun rammer den sidste del af mavetarmsystemet, nemlig tyktarmen og endetarmen. Det hyppigst ramte sted ved colitis, er endetarmen (rectum), der fungerer som den sidste del af mavetarmsystemet, men spreder sig ofte til de resterende dele af tyktarmen.

Colitis ulcerosa symptomer

​Hovedsymptomerne på colitis ulcerosa er blodig afføring og diarre, der kan indeholde slim. Man kan opleve oppustethed, utilpashed og følelsen af, at være syg. Sygdommen giver ikke nødvendigvis mavesmerter på samme måde, som Morbus Crohn gør. En af tyktarmens opgaver er, at drænere det mavetarmindhold, der kommer fra tyndtarmen, inden det udskilles som afføring. Mavetarmindholdet er flydende, når det når frem til tyktarmen. En betændt tyktarm vil have vanskeligt ved, at udføres dens opgave optimalt, hvilket derfor ofte resulterer i diarre med blod i.

Mange patienter oplever derudover at have ryg eller bækkensmerter, som refereres fra organsystemet. Forklaringen på dette er, at vi ikke har smertereceptorer i vores organer – disse ligger i høj grad i vores muskler. Et organ der ikke har det godt, fx iskæmi (manglende ilttilførsel), arvæv eller inflammation, vil sender signaler til dens neurologiske område ind til ryggen, og vil derved øge sensibiliteten af knogler, ledbånd, muskler samt øge tonus i musklerne i området. Dette har den betydning, at en kronisk betændelsestilstand i tarmsystemet, vil gøre os mere disponerede overfor smerter i ryggen. Grundet nervesystemets opbygning, har vores forskellige organer dermed forskellige dele af ryggen, som de kan sende smertesignal ind til. Tyktarmen vil grundet sin neurologiske forbindelse give smerter i lænden, typisk i en af siderne.

Hvorfor får man colitis ulcerosa?

Årsagen til sygdommen er ukendt, men meget tyder på, at arvelige og miljø, samt genetiske faktorer spiller en rolle. Kroppens psykisk balance er noget, der påvirker tilstanden i mavetarmsystemet, men kan ikke tilskrives som årsag. Overfølsomhed overfor madvarer spiller heller ingen rolle ift. årsagen til sygdommen, men kan forværre den inflammatoriske tilstand.

Hvordan stilles diagnosen Colitis Ulcerosa?

​Diagnosen stilles hos ens læge, som foretager en blodprøve og en kikkertundersøgelse (koloskopi). Symptomer som gentagende blod i afføringen, diarre og utilpashed kan lede til mistanke om sygdommen.

Osteopatisk tankegang til behandling af colitis ulcerosa

Behandlingen indebærer de samme komponenter som Morbus crohn.

Den osteopatiske behandling er rettet mod at genvinde så normal bevægelighed af organerne som muligt. Derudover skal organernes blod- og nerveforsyning optimeres. Dette gøres bl.a. via behandling af nakken for at stimulere vagusnerven. Med osteopati kan man behandle brystkassen og mellemgulvet for, at bedre det venøse tilbageløb fra fordøjelsen. Uden et optimalt tilbageløb af blodet, kan der ophobe sig affaldsstoffer omkring fordøjelsen, hvilket kan lede til inflammation og oppustethed. Med osteopati kan man lave mobilisering af organerne gennem deres tilhæftningspunkter,så organerne igen kan glide optimalt imellem hinanden.

Vi kan ikke fjerne sygdomme som crohn, men vi kan mindske symptomerne og anfaldene ved at mindske inflammationstilstanden.

Bestil tid her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev​

Udfyld formularen herunder og hold dig løbende opdateret.​

Eller kontakt os herunder

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

AArhus Osteopati

CVR: 33532628

Adresse

Aarhus Sundhedscenter

Dalgas Avenue 2E, 1. sal

8000 Aarhus C

* indgang til højre for Fitness World

Tidsbestilling

Åbningstider

Mandag​

7:00 - 20:00​

Tirsdag​

7:00 - 20:00​

Onsdag​

7:00 - 20:00​

Torsdag​

7:00 - 20:00​

Fredag​

7:00 - 20:00​