Non-cøliakisk glutensensitivitet (NCGS)

Hvad er forskellen på cøliaki og NCGS?

Cøliaki er en kronisk autoimmun sygdom, som rammer omkring 1% af befolkningen. Hos personer med cøliaki reagerer immunsystemet unormalt på gluten, hvilket udløser en inflammatorisk reaktion i tyndtarmen. Over tid kan denne inflammation beskadige tarmens fimrehår, som er afgørende for optagelsen af næringsstoffer. Diagnosen stilles ved blodprøver og bekræftes ofte med en vævsprøve fra tyndtarmen (1).

Non-cøliakisk glutensensitivitet (NCGS) er derimod en tilstand, hvor symptomerne kan minde om cøliaki, men uden at der ses de samme strukturelle skader på tarmen. Der findes ingen specifik laboratorietest, som kan bekræfte NCGS. Diagnosen stilles derfor først, når både cøliaki og hvedeallergi er udelukket (2).

Den præcise årsag til NCGS er endnu ikke fuldt klarlagt. Forskningen undersøger fortsat, om symptomerne skyldes gluten i sig selv eller andre bestanddele i hvede. Flere studier peger på, at NCGS kan forekomme hyppigere end cøliaki (2,3).

Hvad sker der i kroppen ved gluten- eller hvedeoverfølsomhed?

Ved NCGS er reaktionen ikke autoimmun, som den er ved cøliaki. Nyere forskning viser dog, at nogle personer udvikler en let påvirkning af tarmens slimhinde samt en øget gennemtrængelighed af tarmbarrieren – ofte omtalt som leaky gut (4).

Studier har blandt andet vist forhøjede niveauer af markører for tarmcellebeskadigelse (FABP2) og øget immunaktivering hos personer med hvedefølsomhed uden cøliaki (4). Når tarmbarrieren bliver mere gennemtrængelig, kan bakterielle komponenter passere fra tarmen til blodbanen. Det aktiverer immunforsvaret og kan føre til en lavgradig inflammation i kroppen.

Selvom tilstanden ikke er autoimmun, kan den give symptomer uden for fordøjelsessystemet, herunder træthed, hovedpine, ledsmerter og hudproblemer. Forskning viser samtidig, at disse inflammatoriske markører ofte falder igen, når hvede udelukkes fra kosten, og tarmens barrierefunktion normaliseres (4,5).

Det tyder på, at NCGS er en funktionel og potentielt reversibel tilstand, hvor kroppen hos mange kan genfinde balance, når den udløsende faktor identificeres og fjernes.

Gluten, fructaner og FODMAP – hvad reagerer kroppen på?

Hvede indeholder både proteiner, herunder gluten, og kulhydrater kaldet fructaner. Fructaner tilhører gruppen af FODMAP-kulhydrater, som hos nogle mennesker kan give oppustethed, luft i maven og mavesmerter.
Mens gluten hos nogle kan stimulere immunsystemet, fermenteres fructaner af tarmbakterierne, hvilket kan føre til øget gasdannelse og tryk i tarmen.

Et stort randomiseret studie fra Oslo viste, at fructaner faktisk gav flere symptomer end gluten hos personer med selvrapporteret glutensensitivitet (6). Det tyder på, at en del mennesker, som oplever sig som “glutenfølsomme”, i virkeligheden reagerer på kulhydratdelen i hvede frem for glutenproteinet.

Hos nogle kan symptomerne også hænge sammen med nedsat optagelse af fruktose. Kombinationen af en følsom tarmbarriere og nedsat kulhydratabsorption kan føre til både lokale symptomer som oppustethed og mavesmerter samt mere generelle symptomer som træthed og utilpashed (7).

Derfor anbefales det først at udelukke cøliaki og hvedeallergi. Herefter kan en struktureret FODMAP-elimination, vejledt af en sundhedsprofessionel, være en hjælp til at identificere den reelle udløsende faktor.

Typiske symptomer på NCGS

Symptomerne ved non-cøliakisk glutensensitivitet varierer fra person til person og kan omfatte både symptomer fra fordøjelsen og mere generelle symptomer fra resten af kroppen (3,8-11).

Symptomer fra mavetarmsystemet

De mest almindelige symptomer er:

• Oppustethed
• Mavesmerter eller ubehag
• Diarré eller løs afføring
• Luft i maven
• Skiftende afføringsmønster
• Symptomer fra resten af kroppen

Nogle oplever også symptomer uden for mavetarmsystemet, blandt andet:

• Træthed og nedsat energi
• Hjernetåge og koncentrationsbesvær
• Hovedpine eller migræne
• Led- og muskelsmerter
• Hududslæt eller kløe

For mange opleves symptomerne derfor som helkropslige, og flere beskriver en tydelig bedring, når den udløsende komponent identificeres og fjernes fra kosten (3,8).

Hvordan stilles diagnosen?

Der findes i dag ingen enkeltstående blodprøve eller laboratorietest, som kan bekræfte non-cøliakisk glutensensitivitet. Diagnosen stilles derfor gennem en systematisk udelukkelsesproces, som anbefales i internationale konsensusrapporter (9-12).

Diagnosen omfatter typisk følgende trin:

Udelukkelse af cøliaki
Blodprøver, og eventuelt en vævsprøve fra tyndtarmen, bør foretages, inden gluten fjernes fra kosten (1).

Udelukkelse af hvedeallergi
En eventuel IgE-medieret hvedeallergi undersøges med relevante allergitests.

Kost- og symptomregistrering
En kostdagbog kombineret med registrering af symptomer kan give et bedre overblik over sammenhængen mellem kosten og generne (10).

Glutenfri periode
En periode på typisk 4-6 uger uden gluten eller hvede kan være relevant. Hvis symptomerne bedres markant, kan det give mistanke om NCGS eller anden hvedefølsomhed (6).

Kontrolleret genintroduktion
Hvis symptomerne vender tilbage efter genindførsel af gluten eller hvede, styrker det mistanken om NCGS (12).

Udelukkelse af andre årsager
Det er samtidig vigtigt at undersøge, om symptomerne bedre kan forklares af andre tilstande som irritabel tyktarm (IBS), FODMAP-følsomhed eller andre fordøjelsesproblemer.

Sammenhæng mellem tarmen og nervesystemet

Ved NCGS reagerer kroppen ikke kun lokalt i tarmen. Forskning peger på, at både det autonome nervesystem og det enteriske nervesystem (ENS) spiller en vigtig rolle i udviklingen af symptomerne (13-17).
Stress aktiverer kroppens sympatiske nervesystem – også kendt som “kamp-eller-flugt”-systemet. Det kan øge tarmens følsomhed og påvirke fordøjelsen. Samtidig kan en nedsat aktivitet i det parasympatiske nervesystem, hvor vagusnerven spiller en central rolle, føre til langsommere fordøjelse, øget inflammation og forværrede symptomer (13-15).

Det enteriske nervesystem, ofte omtalt som tarmens “egen hjerne” – kan desuden blive mere følsomt ved lavgradig inflammation og immunaktivering. Det kan være med til at forklare, hvorfor selv små mængder hvede eller FODMAP-kulhydrater kan udløse markante symptomer hos nogle personer (4,16,17). Læs mere om tarm-hjerne-aksen her.

Den osteopatiske tilgang

Osteopati tager udgangspunkt i kroppen som en helhed. Hos personer med NCGS ses der ofte en kombination af flere funktionelle faktorer, som kan påvirke både fordøjelsen og den generelle trivsel. Det kan blandt andet være:

• Øget tarmpermeabilitet.
• Lavgradig inflammation.
• Forstyrret regulering af det autonome nervesystem.
• Ændret tarmmotilitet.
• Spændinger i bughulens bindevæv og omkring de indre organer.

Osteopatisk behandling har ikke til formål at behandle selve NCGS, men kan i nogle tilfælde være et relevant supplement. Behandlingen har fokus på at understøtte kroppens funktion gennem arbejde med blandt andet bevægeligheden i bughulen, regulering af nervesystemet, cirkulation samt reduktion af sekundære muskuloskeletale spændinger (18,19).

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du gennem længere tid oplever oppustethed, mavesmerter, ændret afføring eller andre symptomer efter indtagelse af hvede eller gluten, bør du først blive undersøgt for cøliaki og hvedeallergi, inden du ændrer din kost.

Hvis disse tilstande er udelukket, men symptomerne fortsætter og påvirker din hverdag, kan det være relevant at få en nærmere vurdering. En helhedsorienteret tilgang, hvor kost, livsstil, fordøjelse og kroppens funktion vurderes samlet, kan for nogle være med til at skabe et bedre overblik over de faktorer, der bidrager til symptomerne.

Referenceliste

1. Sundhed.dk. Cøliaki – oversigt.
2. Celiac Disease Foundation. Non-Celiac Wheat/Gluten Sensitivity.
3. Catassi C, et al. BMC Med. 2015;13:191.
4. Uhde M, et al. Gut. 2016;65(12):1930-1937.
5. Volta U, et al. Nutrients. 2018;10(11):1708.
6. Skodje GI, et al. Gastroenterology. 2018;154(3):529-539.
7. Varney J, et al. Nutrients. 2021;13:191.
8. Aziz I, et al. Gastroenterol Hepatol. 2023.
9. Molina-Infante J, et al. Gut. 2017.
10. Volta U, et al. Nutrients. 2019.
11. Lionetti E, et al. JAMA. 2017.
12. Elli L, et al. Am J Gastroenterol. 2015.
13. Mayer EA. Gastroenterology. 2011;140:705-720.
14. Peters S, et al. Gut. 2015;64:1469-1479.
15. Bonaz B, et al. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2017;14:73-75.
16. Furness JB. J Neurogastroenterol Motil. 2012;18:13-17.
17. Simrén M, et al. Gastroenterology. 2018.
18. General Osteopathic Council. About osteopathy.
19. Danske Osteopater. Hvad er osteopati?