Forstrækninger

​Definitionen på en forstrækning

Definitionen af en forstrækning betegnes primært som en skade på flere muskelfibre i muskelsene- og muskeltene overgange, heraf en muskelskade. Årsagen skyldes ofte, at kroppens muskler udsættes for større belastninger i yderstillinger under hårdt fysisk stress, typisk i forbindelse med sportslige aktiviteter. Sportsudøveren vil opleve akut nedsat bevægelse, ømhed og vil ikke være i stand til at fortsætte aktiviteten.

Afhængig af hændelse og skadens omfang så vil man ofte først efter 24 timer kunne vurdere, hvilken grad af muskelskade sportsudøveren er omfattet af. Diagnosen af forstrækninger er baseret på patientens sygehistorie og klinisk undersøgelse. Der kan anvendes billeddiagnostik som et brugbart værktøj til at understøtte prognosen af skaden.

Kilde: Mayo Clinic

Typer af forstrækninger

Forstrækninger kategoriseres i henholdsvis ‘direkte’ og ‘indirekte’ forstrækninger.

Størstedelen af forstrækninger forekommer i situationer, hvor der ikke er kontakt med andre personer kategoriseret som ‘indirekte’ forstrækning. Disse er typisk mistænkt for at forekomme i muskeltene overgangen, hvor vævet ikke er i stand til at modstå den belastning som påføres. Forstrækninger sker typisk i den excentriske fase, som betyder at musklen forlænges under en kontraktion efter en indirekte overbelastning, som forekommer mest i ikke-kontaktsport, og efter direkte traume i forbindelse med kontaktsport. Ved direkte traume på en muskel så vil skaden typisk være i muskelteneovergangen og ved indirekte traume i slutningen af musklenseneovergang.

Prognosen

Der er stor forskel på prognosen hvis forstrækningen har været enten direkte eller indirekte påvirket af et traume. Ved direkte traume hvor der påføres en ydre kraft på musklen, og ydre og indre strukturer presses mod hinanden – dette kategoriseres ofte som mild, moderat eller svær forstrækning. Ved indirekte traume er der ikke er en ydre traumatisk kraft, og hovedårsagen til skaden er en excentrisk sammentrækning af musklen. Dette kategoriseres ofte som strukturelle og ikke-strukturelle skader, hvor førstnævnte præsenterer en tydelig anatomisk skade, hvoraf ikke-strukturelle skader ikke har nogen indlysende anatomisk skade.

De hyppigst involverede muskler samt muskelgrupper er de muskler som indeholder en stor procentdel af type II-fibre, med en pennate-arkitektur og krydser over to led hhv. knæbøjer (m. biceps femoris), firehovedet knæstrækker (m. quadriceps) og det mediale hoved af lægmuskulaturen (m. gastrocnemius medialis). Selvom diagnosen normalt er klinisk, anbefales billeddiagnostisk ofte for bedre at identificere omfanget og stedet for forstrækningen, det hjælper behandleren med at vurdere de prognostiske faktorer, som restitutionstid, tilbagevenden til vanlig aktivitet før skaden og risiko for tilbagefald.

Se også vores tilbud om specialist vurdering.

Oversigt over typer af forstrækninger

Se en uddybning af underkategorierne her.

Uddybning af oversigtens underkategorier

Ikke-strukturelle forstrækninger:

Type 1A: Skyldes træthed på baggrund af ændringer i træningsprotokoller, løbeoverflader og højere intensiteter.
Type 1B: Skyldes overdrevne og langvarige excentriske sammentrækninger.

Type 2A: Er forbundet med rygmarvsproblematikker, ofte fejldiagnosticeret, som irriterer spinalnerven og ændrer spændingen i musklen.
Type 2B: En ubalance i den neuromuskulære kontrol. Dette sker, når nerveforbindelsen til agonistmusklerne formindskes, og agonistmusklen forstærkes som kompensation.

Strukturelle forstrækninger:

Type 3A: En mindre muskelskade, der involverer en eller flere primære fascikler i et sekundært bundt.
Type 3B: En moderat muskelskade, der involverer mindst et sekundært bundt, med mindre end 50 % af brudfladen.

Type 4A: En subtotal revne med mere end 50 % af brudfladen eller en fuldstændig afrivning af musklen, der involverer muskeltenen eller muskelseneovergangen.

Kilde: Muscle Injuries: A Brief Guide to Classification and Management

Symptomer og tegn på forstrækninger

Når du får en forstrækning, så kan symptomer variere meget afhængig af kontekst og lokation for forstrækningen. Alt fra mild ømhed til voldsom smerte.

Symptomer på en forstrækning er ofte:

• Smerte på eller omkring det påvirkede område
• Hævelse
• Misfarvning
• Nedsat funktionsevne
• Ømhed

Tegn på forstrækning ved direkte traume (Grad I-III) er øjeblikkelig smerte og symptomerne øges i forbindelse med hæmatomets (blodansamling) udvikling og størrelse. Der er umiddelbar nedsat funktionsevne og den skadet person må holde en pause fra sin vanlig aktivitet. Ved ikke-strukturelle forstrækninger vil symptomer ofte være ømhed, tunghedsfornemmelse og stivhed i muskulaturen, som kan forværres af aktivitet

Tegn på forstrækning ved indirekte traume hhv. milde typer af forstrækninger (Type 1A) er typisk muskelømhed nogle timer efter aktiviteten, og ved berøring føles hele musklen stiv. Ved Type 2B kan der opstå muskelkramper, som umiddelbart lindres ved udstrækning.

En mindre strukturel skade (Type 3A) er karakteriseret ved skarp smerte, fremkaldt af en specifik bevægelse. Smerterne er dybt lokaliseret, og let berøring kan fremkalde kendte symptomer, og i disse tilfælde kan man have en fornemmelse af et ”smæld”.

Ved en delvis moderat skade (Type 3B) opleves der akut skarp smerte, fremkaldt af en specifik bevægelse. Her kan også opleves et ”smæld” umiddelbart efterfulgt af dyb lokaliseret smerte og man kan miste evnen til at stå på benene grundet smerter. Tydelige symptomer ved berøring og så er det muligt at se hævelse og blodansamling et par dage senere.

Totale overrivninger (Type 4A) forekommer med en voldsom smerte forværret af en specifik bevægelse; der vil være et ”smæld” og umiddelbar funktionsnedsættelse. Ved berøring forværres kendte symptomer og hævelse samt blodansamling udvikler sig tidligt.

Førstehjælp og behandling af forstrækninger

Lige efter at du har fået en forstrækning, så bør følgende protokol igangsættes.

Peace and Love er protokollen til behandling af akutte forstrækninger og din førstehjælp ved en muskelskade (det har tidligere været kendt som RICE og POLICE protokoller, men nyere studier fra 2019 indikere et skift i håndteringen af muskelskader).

• Protection: Beskyttelse de første 1-3 dage for at reducere blødning og mindske risiko for yderligere skade og forværring. Minimer langvarige hvileperioder, det da nedsætter muskelstyrke. Lad dine smerter guide dig ift. om du skal beskytte eller roligt og gradueret belaste dine muskler.
• Elevate: Hæv dit ben eller arm over hjertehøjde for at fremme interstitiel cirkulation ud af det skadede væv.
• Avoid: Undgå anti-inflammatorisk medicin da det kan have en langsigtet negativ effekt på vævets opheling. Kuldebehandling kan bruges som smertelindrende, men undgå at bruge kulde efter de første 1-3 dage da det kan have negativ effekt på vævets heling og tekstur.
• Compress: Kompression for at begrænse intraartikulært væskeansamling og vævsblødning ved hjalp af tape eller bandage, bevægeligheden af leddet må ikke begrænses på grund af dette.
• Educate: Uddannelse gennem smertehåndtering, progredieret genoptræning og manuel behandling for at optimere opheling af vævskaden og fremme tilbagevenden til hverdagens aktiviteter.
  .
• Load: Efter de første par dage så skal vævet belastes. En aktiv tilgang med superviseret øvelsesterapi fra en kompetent behandler vil fremme remodulering af vævet og øge tolerancen både for muskler og sener.
• Optimism: Optimisme spiller en vigtig rolle gennem samtale, patientuddannelse og smertehåndtering i forbindelse med patientens behandlingsforløb. Det er vigtigt at forventningsoverstemme, italesætte bevægeangst og katastroferende tanker ved manglende fremgang.
• Vascularisation: Vaskularisering gennem kredsløbstræning som bør holdes på et niveau uden provokation af kendte symptomer.
• Exercise: Træning har længe været videnskabeligt understøttet som en vigtig faktor i behandling af muskel- og ledskader. Det er med til at minimere risikoen for tilbagevendende skader.

Se også hvordan vi kan hjælpe gennem de behandlinger, vi tilbyder her.

Forebyggelse af forstrækninger

Har man haft en forstrækning så er musklen eller muskelgruppen mere sårbar for tilbagevendende skader. Det er derfor vigtigt, at behandleren hjælper patienten med at forstå vigtigheden af regelmæssig behandling og faste træningsrutiner, før patienten er klar til at vende tilbage til hverdagens aktiviteter eller sportsgrene.

Et behandlingsforløb har fokus på at mindske smerter gennem manuel behandling og superviseret genoptræning, og det er vigtigt at forløbet ikke stopper for tidligt.

Selvom smerterne er reduceret og man føler sig klar til at genoptage sin aktivitet, så bør man spørge eller opsøge sin behandlers rådgivning i forhold til om skaden er klar til større belastning på trods af færre smerter.

Det ses desværre ofte at patienten starter sin vante aktivitet for tidligt, og øger risikoen for tilbagefald og hermed et væsentligt længere behandlingsforløb. Forebyggelse af forstrækninger er en kombination af manuel behandling for at fremme vævets naturlige opheling samt et progredieret genoptræningsprogram. Her er excentrisk træning en god metode til at øge musklens evne til at absorbere belastninger. Det reducerer også muskelstivheden og viskoelasticiteten i muskelseneovergangen.

Genoptræning efter forstrækninger

Første fase: Akut behandling i de første 2-3 dage efter skaden kan inkludere kuldeterapi, som kombineres med moderat træning (aktiv og passiv udstrækning), alt efter hvad der tolereres. Her igangsættes Peace og Love protokollen. Den skadede muskel skal beskyttes mod store belastninger, som kan bremse helingsprocessen. Hvile er nødvendig for at reducere de metaboliske krav. Kompression begrænser hævelsen, og på denne måde hjælpe med at kontrollere inflammationen og fremme homøostasen.

Anden fase: Efter den akutte behandling (3 til 7 dage efter traume) kan roligt træning af muskulaturen igangsættes, enten passiv, assisteret eller aktiv. Neuromuskulær træning kan hjælpe med at fremme neurale strukturer og øge den lokale fleksibilitet af musklen. Isometrisk træning kan også fremme muskelrestitution; koncentriske og excentriske øvelser kan startes, når moderat isometrisk træning kan udføres uden smerter. I første omgang bør disse øvelser udføres uden modstand, og belastningen bør gradvist øges.

Tredje fase: Funktionel genoptræning og generel genoptræning rettet mod vanlig aktivitet. Dette er en sportsspecifik genoptræningsfase, som involverer stofskiftesystemet, specifikke og individualiserede træningsprotokoller, konditions- og styrketræning. Herunder komplekse multiopgaveøvelser som kognitive opgaver.

Fjerde fase: Specifik genoptræning. Det er nu muligt at starte højintensive træningsprotokoller baseret på styrke og sportsspecifikke evner. Plyometriske og ballistiske øvelser påbegyndes. I slutningen af denne fase skulle atleten være i stand til at gentage mange serier af de sportsspecifikke bevægelser, som havde forårsaget den traumatiske skade.

Femte fase: Tilbagevenden til vanlig aktivitet eller konkurrence. Der kan gradvist vende tilbage til fuld aktivitet, men det er vigtigt at forsætte med at følge genoptræning protokol for at forhindre forekomsten af ny skade.

Vi tilbyder også genoptræning af alt fra ankler og knæ til nakke og skulder – og alt derimellem.

Langsigtede virkninger af forstrækninger

Forstrækninger kan føre til en øget risiko for tilbagevendende skader i sport og andre fysiske aktiviteter. Langsigtede virkninger af forstrækninger kan forårsage symptomer som svaghed og smerte i vævet.

Har man gentagende gang haft forstrækninger så vil det skadet væv blive mere kronisk påvirket af arvævsdannelse.

Det ændrer strukturelle forhold i musklen som kan give vedvarende symptomer og morfologiske abnormiteter i vævet, med det resultat at tilbagevenden til den vante aktivitet eller sport udskydes.

Dette er en konsekvens af ændringer i musklen, såsom omarrangering af motoriske enheder og denervering. I et forsøg på at erstatte disse muskelfibre, selvom de resterende motoriske enheder vil vokse i størrelse og mængde, så vil deres evne til at finregulere kraftintensiteten, heraf muskelstyrken, være lavere.

I tvivl om hvad dine gener skyldes? Få en gratis screening.

Forstrækninger i forskellige sportsgrene

Forstrækninger er en af de hyppigste skader i sportsgrene, som står for 55 % af alle akutte sportsskader.

Fodbold er en af de mest dyrkede sportsgrene i verden, og i professionel fodbold udgør forstrækninger 31 % af alle skader, hvor 37 % af spillerne oplever fravær fra træning og kamp under en sæson. De mest påvirket muskelgrupper er baglår (37%), indadfører (23%), firehovedet knæstrækker (19%), og lægmuskler 13%). Ikke-strukturelle skader er de mest hyppige og udgør 70% af alle muskelskader blandt fodboldspillere. Selvom muskelskaden ikke umiddelbart kan diagnosticeres, forårsager de mere end 50 % af fraværsdage væk fra sportsaktivitet og træning. Er der fortsat manglende anerkendelse af skadens omfang så kan de blive strukturelle skader.

Padeltennis- og tennispillere er også udsat for mange gentagelser med høje belastninger og her udgør forstrækninger 84% af alle akutte skader såsom forstrækninger i lysken, låret, lægmusklen, mavemuskulatur og ryggen. De mest hyppige regioner for muskelskader er benene 41,7%, armene 25% og 16,7% i mave- og rygregion.

Blandt andre sportsgrene er forekomsten af muskelskader hhv. 18% i basketball, 16% i løbesport og 11% i rugby. I disse sportsgrene er baglår, forlår, og indadfører de hyppigst påvirket.

Kilde: National Library of Medicine

Myter og misforståelser om forstrækninger

Kulde eller varme

Generelt er kuldeterapi mere passende til nye skader, som forstuvninger mens varmeterapi typisk er bedre til behandling af kroniske tilstande.

Kulde: Kulde er mest velegnet til akutte skader, og varme er et bedre bud på kroniske skader. At placere en ispose på en akut skade hjælper med det samme til at reducere smerte og hævelse, fordi kulde får blodkarrene til at trække sig sammen. Det reducerer indre blødninger på det oprindelige sted for skaden.

Varme: Varme er ideel til behandling af kroniske skader, der ikke involverer betændelse eller hævelse. Det hjælper med at reducere smerten forbundet med stive og ømme muskler og led. At placere en varmepakke på dine berørte muskler, før du begynder at træne, kan reducere den smerte, du føler i øjeblikket, og forhindre udvikling af dine smerter. Varme stimulerer blodgennemstrømningen og øger elasticiteten af bindevævet i dine led. Derudover kan varme stoppe en muskelspasme og få musklerne til at slappe af. Det er vigtigt at undgå at påføre varme til akutte skader med symptomer på betændelse. Grunden til dette er, at varme hæver din hudtemperatur og øger din cirkulation.

Misforståelser: Det er ofte debatteret mellem sundhedsprofessionelle som arbejder med sportsudøvere, hvorledes man bedst håndterer en akut skade når det kommer til kulde og varme. Evidensen tager udgangspunkt i fysiologiens virkningsmekanismer ved akut opstået inflammation og kronisk inflammation. Inflammation er fundament for heling, men skal foregå kontrolleret. Kontrollen kan styres ved at putte kulde på det skadet væv i en begrænset tidsperiode, for at reducere temperaturen, det metaboliske stress og cirkulation. Det bevirker også ved at reducere smertesignaler i området.

Omkring 72 timer efter akut opstået skade, så bør man skifte kulde ud med varme for at stimulere blodtilførsel og fremme elasticiteten af bindevæv omkring skaden.

Det vil gøre det nemmere at udføre mobilitetsøvelser samt bevæge muskler og led.

Nye forskningsresultater om forstrækninger

Nyere studier viser at de hyppigste muskelbelastningsskader og forstrækninger sker i underekstremiteter, som er meget almindelige i sportsgrene og aktiviteter med flere retningsskift i høj intensitet såsom, fodbold, håndbold, tennis og padeltennis.

Blandt de hyppigste skader er baglårsskader og lyskeskader, som kan reduceres med 40% til 65% ved hjælp af specifikke træningsinterventioner. Her kan nævnes at excentriske styrketræningsøvelser kan skabe den største og hurtigste effekt på opheling af muskelvævet samt fremme tilbagevenden til vanlig aktivitet. Denne form for træningsintervention har også vist en lavere risiko for tilbagevendende skader sammenlignet med konventionelle træningsøvelser. Den samme form for styrketræning kan forbedre følgesymptomer efter forstrækninger og optimere muskelfunktionen selv mange år efter en belastningsskade, selv kun ved kortvarige træningsinterventioner. Dog ser det ikke ud til at påvirke de overordnede strukturelle abnormiteter i området med arvæv.

Kilde: Cleveland Clinic

Forstrækninger og aldring: Hvad du skal vide

Når du bliver ældre, så stiger risikoen for muskelskader. Dette er en konsekvens af ældningsrelaterede ændringer i muskelvævet, såsom ændring af morfologiske egenskaber og arvævsdannelse. Tidligere skader har også en medvirkende faktor men livsstilsfaktorer spiller en særlig rolle i forebyggelse af muskel- og sene problematikker i kroppen.

Gode madvaner giver energi til kroppen så motionen kan dyrkes, regelmæssig motion og bevægelser fremmer kredsløbet og kan hjælpe med stabilt blodsukker. En god nats søvn vil sørge for optimal restitution således at dine muskelskader kan heles hurtigere. Nøglen til bedring og forebyggelse af muskelskader er at få kontrollen over inflammationen, som oftest kan styres gennem en god og sund livsstil.

Læs mere om hvordan du fremmer en god nats søvn her.

Hvordan kost og ernæring påvirker heling af forstrækninger

Generelt giver det god mening at have en sund og varieret kost, heraf gode madvaner. Det giver en bedre forudsætning for at kroppen kan lave, fordele og bruge den energi som der bliver puttet i munden.

Når der opstår muskelskader, så har kroppen brug for ekstra energi for at optimere heling af det skadet væv. Det ses ofte som en balance mellem de opbyggende processer, ”muskel proteinsyntese”, og de nedbrydende processer, ”muskel nedbrydning”. Muskelproteinsyntesen skal være større end nedbrydningen – ellers får kroppen svært ved at hele det skadet væv.

Under inaktivitet så bliver hastigheden reduceret for proteinsyntesen og muskelopbygningen, hvilket betyder, at man bør have et øget indtag at protein for at imødekomme det samme metaboliske respons – omkring 2,0 gram pr. kilogram kropsvægt.

For at optimere den muskelopbyggende fase, så bør kosten have proteinkilder med essentielle aminosyrer og man kan tage tilskud for at fremme stofskiftet i forhold til genopbygning af nyt muskelvæv, og samtidig skal der vælges gode Omega-3 fedtsyrer som skaber stærke antiinflammatoriske og immunboostende egenskaber. Det hjælper med at kontrollere inflammationen og samtidig fremme den naturlige heling.

Hvis man ikke har fået nok protein i løbet af dagen, så kan det være en god ide at indtage proteinkilder tæt på sengetid, da tilstrækkeligt protein i kroppen under søvn er vigtig for muskelgenopbygning. Kost og ernæring spiller en vigtig og faktisk afgørende rolle i forhold til heling af muskelskader og forstrækninger.

Kilde: Webber Nutrition