Frossen skulder

Hvad sker der i skulderen ved frossen skulder?

Ved frossen skulder opstår en betændelseslignende reaktion (inflammation) i ledkapslen omkring skulderleddet. Ledkapslen hæver, bliver øm og stram, og over tid kan vævet skrumpe og danne sammenvoksninger (adhærancer). Det er dette, der giver den karakteristiske kombination af smerte og markant nedsat bevægelighed, især i rotation.

Inflammationen er kroppens egen måde at reparere vævet på, men den medfører samtidig, at kapslen kan trække sig sammen og klistre tiltætte områder af leddet.

I svære tilfælde kan det føles, som om armen “sidder fast”.
Denne mekanisme forklarer også, hvorfor det typisk tager måneder til år, før bevægeligheden vender tilbage – kroppen skal nå gennem både opblussen, stivhedsperiode og gradvis remodellering af vævet.

Symptomer på frossen skulder

Symptomer kan enten komme pludseligt med stærke smerter eller udvikle sig gradvist over flere måneder. Smerterne sidder typisk omkring skulderleddet og kan stråle ned i overarmen, og i svære tilfælde helt ned i underarmen.

Et karakteristisk træk er kraftigt nedsat bevægelighed i alle retninger, hvor udadrotation ofte er mest begrænset. Bevægelsen er reduceret både ved aktiv bevægelse (når du selv forsøger at løfte armen) og passiv bevægelse (når nogen bevæger armen for dig) (2).

Mange oplever natlige smerter, fordi det kan være svært at finde en behagelig sovestilling.

En frossen skulder rammer oftest den ikke-dominerende arm. Hos 20-30 % udvikler tilstanden sig senere også i den modsatte skulder.
Frossen skulder? Få hjælp nu.

Hvordan udvikler en frossen skulder sig? – forløb og stadier

En frossen skulder gennemløber typisk tre faser, og det samlede forløb varer hos de fleste 1-3 år. Cirka 10 % har fortsatte gener fire år efter symptomdebut (1).

Fase 1: “Indfrysningsfasen” (2-6 måneder)
Denne fase er præget af tiltagende smerter og begyndende stivhed. Smerterne kan mærkes ved både aktivitet og hvile – ofte også om natten. Her kan fokus være på smertelindring og aflastning.

Fase 2: “Den frosne fase” (6-12 måneder)
Skulderen bliver markant stivere i alle retninger, mens smerterne typisk begynder at aftage. Træning retter sig mod forsigtig bevægelighed og vedligeholdelse af styrke.

Fase 3: “Optøningsfasen” (12-36 måneder)
Bevægeligheden forbedres gradvist, og smerterne forsvinder. Her er målet at genopbygge fuld funktion, styrke og stabilitet omkring skulderen.

Årsager og risikofaktorer

Den præcise årsag til, at nogle udvikler en frossen skulder, er stadig ikke fuldt forstået, og tilstanden opstår ofte uden en klar udløsende begivenhed. Man skelner derfor typisk mellem primær (idiopatisk) frossen skulder, hvor der ikke kan findes en konkret årsag, og sekundær frossen skulder, som opstår efter en skade eller i forbindelse med andre sygdomme (2).

Frossen skulder ses hyppigst hos personer i 40-60-års alderen og er mere udbredt hos kvinder end mænd.

En af de stærkest dokumenterede risikofaktorer er diabetes mellitus; personer med diabetes har betydeligt højere risiko for at udvikle frossen skulder, og forekomsten hos diabetikere er anslået til omkring 13 % sammenlignet med cirka 2-5 % i den almindelige befolkning (3). Denne øgede risiko gælder for både type 1 og type 2 diabetes, og diabetes kan også være forbundet med et mere langvarigt forløb.

Udover diabetes er der flere andre forhold, som er knyttet til øget risiko: personer med stofskiftesygdomme som fx skjoldbruskkirtellidelser har også højere risiko, ligesom andre metaboliske og kredsløbsmæssige tilstande kan spille en rolle (2).

Tidligere skulderskader eller immobilisering efter skade eller operation øger risikoen, fordi nedsat bevægelse i skulderen kan fremme inflammation og arvævsdannelse i ledkapslen (3).

Derudover peger nyere forskning på, at alder, lav kropsvægt (BMI), og degenerative tilstande i nakke/ryg kan være associeret med en øget risiko for at udvikle frossen skulder, selvom disse faktorer ikke er lige så veldokumenterede som diabetes (4).

Endelig er det værd at nævne, at en frossen skulder ofte ses i forbindelse med stillesiddende livsstil og generel nedsat bevægelighed, hvilket understreger vigtigheden af tidlig mobilisering og passende træning efter skulderskader.

Diagnose – hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles typisk hos egen læge eller en reumatolog og bygger primært på sygehistorie og en klinisk undersøgelse af skulderen. Et karakteristisk fund ved frossen skulder er nedsat bevægelighed i alle bevægeretninger, både når du selv forsøger at løfte armen, og når behandleren passivt bevæger den for dig.

Især udadrotation er typisk markant begrænset, hvilket hjælper med at skelne tilstanden fra andre skulderlidelser.

Blodprøver giver som regel ikke et entydigt svar på, om der er tale om frossen skulder, men kan bruges til at udelukke andre årsager, fx infektion, gigt eller stofskifteproblemer.
Hvis der er tvivl om diagnosen, kan billeddiagnostik anvendes. Ultralyd eller MR-skanning kan i nogle tilfælde vise fortykkelse af ledkapslen eller ledbånd omkring skulderleddet, hvilket understøtter diagnosen.

Prognose – hvad kan du forvente?

En frossen skulder går oftest over af sig selv, men forløbet er langstrakt. De fleste oplever gradvis forbedring af smerte og bevægelighed over 1-3 år. En mindre gruppe kan have resterende stivhed eller nedsat bevægelighed flere år efter.
Personer med diabetes, stofskiftesygdom eller tidligere skulderoperation/traume har ofte et længere forløb.
Tidlig rådgivning, smertehåndtering og fase-tilpasset øvelsesterapi kan gøre hverdagen lettere og hjælpe med at bevare så meget funktion som muligt, mens tilstanden “kører sit naturlige forløb”.

Behandling

Behandling af frossen skulder er primært konservativ, og tilstanden går oftest over af sig selv. Formålet med behandlingen er at lindre smerter og bevare mest mulig bevægelighed, mens sygdommen løber sit naturlige forløb.

Behandlingen omfatter typisk:

• Smertestillende medicin som paracetamol eller NSAID til lindring i den smertefulde fase
• Kortisoninjektion (blokade) i skulderleddet – kan give god og hurtig smertelindring hos mange, særligt tidligt i forløbet
• Fysioterapeutisk vejledning og øvelser, især når smerterne begynder at aftage – for at vedligeholde bevægelighed og senere genoptræne styrke
• Undgå immobilitet – fuldstændig aflastning anbefales ikke, da det kan forværre stivheden

Operation er sjældent nødvendig og overvejes kun ved udtalte og langvarige tilfælde, hvor der ikke ses bedring efter længerevarende konservativ behandling.

Osteopatisk tilgang til frossen skulder

Fra et osteopatisk perspektiv ses skulderen ikke som et isoleret led – men som et område, der påvirkes af hele kroppens funktion. Forudsætningen for et skulderled, der fungerer optimalt, er bl.a. god nerveforsyning, god blodcirkulation og fri bevægelse i det omkringliggende væv.

Nervesystem og skulderfunktion

Den primære nerve til skulderleddet (nervus axillaris) udspringer fra den nederste del af nakken og bevæger sig bag kravebenet og gennem et lille firkantet område bagtil på skulderen. Her kan nerven være udsat for kompression, f.eks. hvis kroppen falder sammen i holdningen, eller hvis armen står meget i indadrotation. Nervepåvirkning kan ændre muskelaktivering og dermed skulderens stabilitet og bevægemønstre.
Også nervus accessorius, som styrer den store nakkemuskel (m. trapezius), kan have betydning. Hvis denne nerve påvirkes i sit forløb langs nakken, kan skuldrene lettere trækkes fremad, hvilket igen kan ændre belastningen omkring skulderleddet.

Blodcirkulation og opheling

Blod- og venetilbageløb fra armen passerer bag kravebenet gennem vena subclavia. Ved fremadlænede skuldre eller nedsat bevægelighed i brystkassen, kan pladsen her blive reduceret, hvilket kan påvirke kroppens naturlige opheling og affaldsstof-drænage i området.

Brystkasse og diafragma

Ribben og brystryg fungerer som fundament for skulderen. Stivhed her kan udtrætte musklerne omkring skulderen og begrænse dens bevægelighed. Også det viscerale væv (hjerte og lunger), som sidder fast via hinde- og bindevævssystemet, kan påvirke ribbenenes og brystkassens bevægelse, eksempelvis efter stilnesiddende arbejde eller længerevarende hoste/inflammation i lungerne.

Mekaniske kæder – bækken og ryg

M. latissimus dorsi – der spænder fra bækkenet til overarmsknoglen, kan ved bækkenrotation eller skævhed trække overarmen indad og påvirke skulderen. Dette er en af forklaringerne på, at osteopater ofte behandler både bækken, ryg og ribbensmobilitet ved skulderproblematikker.

Hvad gør en osteopat i praksis?

En osteopat undersøger hele den biomekaniske kæde for at identificere områder, der kan være medvirkende til smerter og stivhed – fx nakke, brystryg, ribben, kraveben, diafragma, nerveforløb og skulderens egne strukturer. Behandlingen tilpasses individuelt og kan bl.a. bestå af manuelle teknikker, vævs-frisættelse, ledmobilisering og regulering af spændingsmønstre, med målet om at bedre bevægelighed, komfort og funktion i området.

Øvelser og genoptræning – faseafhængige anbefalinger

Der er forskellige råd til en frossen skulder, alt afhængigt af hvor langt man er i forløbet. Overordnet gælder: hold skulderen bevægelig i det omfang, det er muligt – uden at provokere smerte. Gentagen irritation af ledkapslen i yderpositioner kan forværre inflammationen og bør derfor generelt undgås. Vi opdeler processen i tre faser:

Fase 1 – Vedligeholdelse af bevægelighed

Fokus er at bibeholde den bevægelighed, der stadig er til stede – uden at irritere skulderen yderligere. Det er også en fordel at holde nakke og brystryg bevægelige, da det ofte aflaster skulderområdet.

Øvelse (penduløvelse):
Stå foroverbøjet med den raske arm støttet på et bord. Lad den frosne skulder hænge frit. Lav små cirkelformede bevægelser med armen i det bevægeudslag, du kan udføre uden smerte. Armens egen vægt giver et naturligt træk i leddet og virker aflastende. Udfør i 1-2 minutter.

Fase 2 – Påbegyndende muskelaktivitet

Bevægelsestræningen fra fase 1 fortsættes, men du kan langsomt begynde med lette isometriske øvelser (aktivitet uden bevægelse). Derudover bør skulderblad og brystkasse holdes bevægelige.

Øvelse:
Stå med ret ryg. Træk skulderbladene let sammen og hold i 5 sekunder. Slap af i 3 sekunder. Gentag 3 × 12 gange.

Fase 3 – Kontrolleret udfordring

Bevægeligheden begynder at vende tilbage, og det er nu vigtigt at udfordre skulderen gradvist, både i bevægeudslag og styrke, men stadig med kontrol og uden smerteprovokation.

Øvelse:
Udad- og indadrotation med elastik.
Albuen bøjes og holdes ind til kroppen. Drej armen kontrolleret indad og udad med modstand fra en elastik. Gentag 3 × 12 på hver side.

Tip: I alle faser gælder – stop, hvis du oplever skarp smerte under eller efter træning. Let ømhed er normalt – forværring af smerte over flere timer er et tegn på, at du har gjort for meget.

Forskel på frossen skulder og skulder-impingement

At skelne mellem en frossen skulder og impingement kan være vanskeligt, og de to tilstande bliver ofte forvekslet.

Skulder-impingement
Ved impingement er der tale om afklemning af strukturer, der løber under acromion (den øverste del af skulderbladet). Det kan irritere især supraspinatussenen samt slimsækken i området.

Typiske kendetegn:

• Smerter især når armen løftes ud til siden eller frem foran kroppen
• Ofte forværres smerterne, hvis man roterer armen, så tommelfingeren peger nedad (som når man hælder vand fra en kande).
• Smerterne mærkes primært ved aktiv bevægelse af skulderen.

Læs mere om skulder-impingement her.

Frossen skulder (adhæsiv kapsulit)
Her er det selve ledkapslen i skulderleddet, der giver smerter og stivhed.
Det adskiller sig fra impingement ved:

• Markant begrænset bevægelighed i alle retninger – især rotation
• Smerter både ved aktiv og passiv bevægelse
• En tydelig indikator er nedsat evne til at rotere armen udad og indad, når albuen holdes bøjet ind til kroppen og drejes fra side til side

En tommelfingerregel:
Hvis rotationen er voldsomt nedsat, peger det mere mod frossen skulder end impingement.

Hvornår bør du søge hjælp?

Du bør søge vurdering hos læge eller behandler, hvis:

• Smerterne i skulderen er så kraftige, at de påvirker din nattesøvn i længere tid
• Bevægelsen i skulderen gradvist bliver dårligere, og du får svært ved daglige aktiviteter (fx at tage tøj på, løfte armen eller række bagud)
• Der opstår mistanke om skade efter fald eller traume
• Symptomerne ikke bedres inden for få uger, trods egen indsats
• Du tidligere har haft kræft eller har uforklareligt vægttab, feber eller generel sygdomsfølelse (kontakt her læge for hurtig udredning)

En tidlig vurdering kan sikre korrekt diagnose og hjælpe dig i det rigtige behandlingsspor – så du undgår unødigt langvarigt forløb.

Referenceliste

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/skulder-og-overarm/kapsulit-skulder/
2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/skulder-og-overarm/frossen-skulder-kapsulit/
3. Li D, St Angelo JM, Taqi M. Adhesive Capsulitis (Frozen Shoulder) [Updated 2025 Mar 28]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2025 Jan-.
4. Sun, G., Li, Q., Yin, Y. et al. Risk factors and predictive models for frozen shoulder. Sci Rep 14, 15261 (2024). https://doi.org/10.1038/s41598-024-66360-y.