Kæbesmerter & kæbeleddysfunktioner

Hvad er kæbeledssmerter?

Kæbeledssmerter dækker over smerter og funktionelle problemer i kæbeleddet og de omkringliggende muskler. Tilstanden kaldes ofte kæbeleddysfunktion eller TMD (Temporomandibular Disorder) (1,2).

Kæbeleddet forbinder underkæben med kraniet og er et af kroppens mest brugte led. Det bruges blandt andet når vi:

• tygger
• taler
• gaber
• synker

For at kæben fungerer normalt, skal der være et godt samspil mellem:

• kæbeleddet
• kæbemusklerne
• nakke og hals
• nervesystemet

Hvis dette samspil bliver påvirket, kan det føre til smerter, spændinger eller nedsat bevægelighed i kæben.

Kort sagt: Kæbeledssmerter handler ofte om nedsat funktion eller irritation i kæbeled og kæbemuskulatur.

Forståelse af kæbeleddet og dets funktion

Kæbeleddet er forbindelsen mellem underkæben (mandibula) og tindingebenet i kraniet (temporalknoglen). Leddet er omgivet af en ledkapsel og stabiliseres af ledbånd, muskler og bindevæv, som tilsammen hjælper kæben med at bevæge sig stabilt og kontrolleret (2,3).

Inde i kæbeleddet ligger en bruskskive, også kaldet diskus. Den fungerer som en støddæmper mellem knoglerne og hjælper leddet med at bevæge sig jævnt under åbning og lukning af munden. Hvis diskus eller bevægelsen i leddet bliver påvirket, kan det føre til kliklyde, spændinger eller smerter fra kæben.

Kæbeleddets bevægelse er mere kompleks end mange andre led i kroppen. Når munden åbnes let, arbejder kæben primært som et hængselled med rotation. Ved større åbning glider kæbeleddet samtidig fremad. Det betyder, at kæbeleddet både skal kunne rotere og glide for at fungere normalt.

Kæben styres primært af fire større tyggemuskler:

• masseter
• temporalis
• lateral pterygoid
• medial pterygoid

Disse muskler hjælper blandt andet med at:

• åbne og lukke munden
• stabilisere kæbeleddet
• tygge og bevæge kæben sideværts

Alle musklerne styres af trigeminusnerven, som er den største af kroppens kranienerver. Nerven spiller en vigtig rolle i både kæbens bevægelse og følesansen i store dele af ansigtet (2,3).

Symptomer på kæbeledssmerter og kæbeleddysfunktion

Symptomer på kæbeleddysfunktion kan variere meget fra person til person. For nogle er symptomerne milde og periodiske, mens andre oplever mere vedvarende smerter og spændinger (1-3).

De mest almindelige symptomer er:

• smerter eller ømhed i kæben
• klik-, knæk- eller skurrende lyde fra kæbeleddet
• spændinger i kæbemusklerne
• smerter ved tygning eller gab
• følelse af træthed eller stivhed i kæben

Det kan blandt andet give:

• hovedpine eller tryk omkring tindingerne
• spændinger i nakke og skuldre
• smerter omkring øret
• svimmelhed eller trykkende fornemmelse i ansigtet
• nedsat evne til at åbne munden helt

For nogle kan symptomerne forværres i perioder med stress, tandpres eller længere tids spænding i kæbemuskulaturen. Mange bemærker især symptomer om morgenen, hvis de skærer tænder eller spænder i kæben om natten.
I nogle tilfælde kan kæben også føles “låst”, eller det kan være svært at finde en behagelig hvileposition for kæben.

Hvorfor får man kæbeledssmerter?

Der findes sjældent én enkelt årsag til kæbeledssmerter. Ofte skyldes det et samspil mellem kæbeled, muskler, bidfunktion, nakke og nervesystem (1-3).

De hyppigste årsager til kæbeledssmerter er blandt andet:

• spændte eller overbelastede kæbemuskler
• tandpres eller tænderskæren
• stress og øget muskelspænding
• nakkeproblemer og dårlig holdning
• irritation eller nedsat bevægelighed i selve kæbeleddet

For nogle opstår symptomerne gradvist over tid, mens andre oplever dem efter:

• tandbehandling
• slag mod kæben
• længere tids belastning eller stress

Temporomandibulær dysfunktion (TMD)

TMD er en samlet betegnelse for forskellige problemer omkring kæbeleddet og kæbemuskulaturen (1-3).

Typiske tegn kan være:

• klik eller knæk fra kæben
• smerter i kæbe eller ansigt
• spændinger i kæbemusklerne
• nedsat bevægelighed i kæben
• problemer med at åbne eller lukke munden normalt

Muskelspændinger og stress

Musklerne omkring kæben reagerer ofte på stress og belastning. Mange spænder ubevidst i kæben i perioder med:

• stress
• dårlig søvn
• koncentrationskrævende arbejde
• psykisk belastning

Dette kan føre til overaktivitet i kæbemusklerne og øget belastning på kæbeleddet.

For nogle kan spændingerne også brede sig til nakke, skuldre og hoved og dermed bidrage til spændingshovedpine eller ømhed omkring tindingerne (2-5).

Nakke, holdning og vejrtrækning

Kæbe og nakke arbejder tæt sammen. Langvarigt computerarbejde, fremadrettet hovedstilling eller spændinger i nakken kan derfor påvirke belastningen omkring kæbeleddet.
Stress kan samtidig føre til mere overfladisk vejrtrækning og øget spænding i hals- og nakkemusklerne, hvilket i nogle tilfælde kan påvirke kæbens hvileposition.

Tænder og bidfunktion

Problemer med tænder eller bidfunktion kan i nogle tilfælde også påvirke kæbeleddet.
Det kan blandt andet ses ved:

• tandpres
• tænderskæren
• ensidig tygning
• irritation fra tænder eller tandkød

Hvis belastningen bliver skæv over længere tid, kan det bidrage til spændinger og irritation omkring kæben.

Kort sagt: Kæbeledssmerter skyldes ofte en kombination af spændinger, belastning og nedsat funktion i kæbeled og omkringliggende muskler.

Kæbe, nakke og hovedpine – hvordan hænger det sammen?

Kæbeleddet arbejder tæt sammen med musklerne i nakke, hals og ansigt. Derfor oplever mange med kæbeledssmerter også spændinger i nakken, hovedpine eller ømhed omkring tindingerne (1-3).

Kæbeleddet er forbundet til kroppen både mekanisk og neurologisk. Det betyder, at problemer i kæben i nogle tilfælde kan påvirke andre områder – og omvendt.

Sammenhæng mellem kæbe og nakke

Musklerne omkring kæben og nakken arbejder tæt sammen for at stabilisere hovedets position. Hvis der opstår spændinger eller nedsat bevægelighed ét sted, kan det påvirke belastningen andre steder i systemet.

Det er blandt andet derfor, at personer med kæbeproblemer ofte også oplever:

• nakkespændinger
• stivhed i øvre ryg
• hovedpine
• ømhed omkring skuldre og kæbe

For nogle kan dårlig arbejdsstilling, langvarigt computerarbejde eller stress derfor påvirke både nakke og kæbe samtidig.

Trigeminusnerven og hovedpine

Kæbeleddet og kæbemusklerne er tæt forbundet med trigeminusnerven, som er en af kroppens vigtigste kranienerver. Den spiller blandt andet en rolle i følesans i ansigtet samt regulering af kæbemusklerne (2,3).

Irritation eller spændinger omkring kæben kan derfor i nogle tilfælde være medvirkende til:

• spændingshovedpine
• smerter omkring tindingerne
• trykkende ansigtssmerter
• ømhed omkring øjne og kæbe

For nogle kan symptomerne minde om bihuleproblemer, øresmerter eller migræne.

Hvad kan man selv gøre ved kæbeledssmerter?

Ved milde til moderate kæbeledssmerter kan små ændringer i hverdagen i nogle tilfælde hjælpe med at reducere spændinger og belastning omkring kæben.

Det vigtigste er ofte at skabe mere ro omkring kæbeled og kæbemuskulatur – særligt hvis symptomerne hænger sammen med stress, tandpres eller overbelastning.

Mange oplever lindring ved at:

• undgå at spænde i kæben bevidst
• reducere tygning af tyggegummi eller hårde fødevarer i en periode
• arbejde med afspænding og vejrtrækning
• variere arbejdsstillinger i løbet af dagen
• være opmærksom på stress og søvn

For nogle kan varme på kæbemusklerne eller lette mobilitetsøvelser også hjælpe med at reducere spændinger i området.

Mange med kæbeproblemer spænder ubevidst i kæben i løbet af dagen. Det kan derfor være hjælpsomt indimellem at kontrollere:

• om tænderne er presset sammen
• om skuldrene er spændte
• om kæben føles “låst” eller træt

Kort sagt: Målet er ofte at reducere spændinger og skabe bedre balance omkring kæbe og nakkemuskulatur.

Øvelser ved kæbeledssmerter

Lette øvelser og bevægelse kan i nogle tilfælde hjælpe med at forbedre bevægeligheden og reducere spændinger omkring kæbeleddet.

Øvelserne bør udføres roligt og altid inden for smertegrænsen. Hvis symptomerne forværres, bør belastningen reduceres.

Chin tucks (afspænding af nakke og kæbe)

Sæt dig oprejst og træk hovedet let bagud, så du laver en “dobbelthage”. Hold positionen i 2-3 sekunder og slap derefter af.
Gentag øvelsen 10 gange.

Åbning af munden med let modstand

Placér tommelfingeren under hagen og åbn langsomt munden, mens du giver let modstand med fingeren.
Øvelsen skal udføres roligt uden at provokere smerter.
Gentag 10 gange.

Sidebevægelse af kæben

Åbn munden let og bevæg langsomt kæben fra side til side inden for et behageligt bevægeudslag.
Gentag 10 gange til hver side.

Praktiske råd i hverdagen

Nogle oplever også lindring ved:

• varme eller kulde på området
• afspænding af kæbemusklerne
• mindfulness eller vejrtrækningsøvelser
• midlertidigt at spise blødere kost

Stresshåndtering kan være særligt relevant, da mange spænder mere i kæben i perioder med psykisk eller fysisk belastning.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at vedvarende eller kraftige symptomer bør vurderes individuelt for at finde den bagvedliggende årsag.

Osteopatisk behandling ved kæbeledssmerter

Osteopatisk behandling kan i nogle tilfælde anvendes som et supplement ved kæbeledssmerter og kæbeleddysfunktion.

En osteopatisk tilgang tager udgangspunkt i kroppen som en helhed, hvor kæbe, nakke, muskler og nervesystem arbejder tæt sammen. Formålet er at undersøge, hvorfor symptomerne er opstået, og hvilke strukturer der kan være med til at vedligeholde spændinger og smerter.

Behandlingen vil typisk fokusere på:

• spændinger i kæbemusklerne
• bevægeligheden i selve kæbeleddet
• nakke og øvre ryg
• samspillet mellem kæbe og nervesystem

Derudover kan behandlingen i nogle tilfælde have fokus på:

• vejrtrækning og diafragma
• holdning og belastningsmønstre
• stressrelaterede spændinger
• blod- og lymfecirkulation i området

Mange med kæbeproblemer oplever samtidig spændinger i nakke, hoved eller skuldre. Derfor vil en osteopatisk undersøgelse ofte inkludere flere områder end selve kæben.

Den manuelle behandling har blandt andet til formål at:

• reducere spændinger omkring kæbeleddet
• forbedre bevægeligheden i kæbe og nakke
• skabe bedre funktion omkring muskler og led
• understøtte kroppens evne til at regulere spænding og belastning

Behandlingen tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering af symptomer og mulige årsager.

Kort sagt: Osteopatisk behandling har fokus på at forbedre samspillet mellem kæbe, muskler, nakke og nervesystem for i nogle tilfælde at reducere smerter og spændinger.

Hvornår bør man søge hjælp?

Kæbeledssmerter og spændinger i kæben går i nogle tilfælde over af sig selv, særligt hvis belastningen reduceres, og kæben får ro.

Hvis symptomerne varer ved over længere tid eller begynder at påvirke din hverdag, kan det dog være relevant at få en vurdering.

Det gælder især hvis du oplever:

• vedvarende smerter i kæbe eller ansigt
• hovedpine eller nakkespændinger, der vender tilbage
• problemer med at tygge eller gabe
• klik eller låsning i kæben
• spændinger eller tandpres om natten
• smerter omkring øre eller tinding uden tydelig årsag

For nogle kan symptomerne gradvist påvirke søvn, koncentration og generel livskvalitet. Derfor kan det være en fordel at reagere tidligt, før spændinger og belastning bliver mere vedvarende.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på symptomer, som bør vurderes af læge eller tandlæge, herunder:

• pludselig låsning af kæben
• kraftige eller tiltagende smerter
• hævelse omkring kæben
• feber eller infektionstegn
• føleforstyrrelser i ansigtet

Kort sagt: Vedvarende kæbesmerter bør ikke ignoreres – særligt hvis de påvirker hverdagen eller breder sig til hoved og nakke.

Referenceliste

1. Sundhed.dk – Temporomandibulær Dysfunktion (TMD)
2. Cleveland Clinic – TMJ Disorders
3. National Institute of Dental and Craniofacial Research – TMD
4. Salameh, E., Alshaarani, F., Hamed, H. A., & Nassar, J. A. (2015). Investigation of the relationship between psychosocial stress and temporomandibular disorder in adults by measuring salivary cortisol concentration: A case-control study. Journal of Indian Prosthodontist Society, 15 (2), 148–152.
5. Bartley, J. (2011). Breathing and temporomandibular joint disease.Journal of Bodywork and Movement Therapies 15 (3), 291–297.