Lyskebrok

Hvad er lyskebrok, og hvordan opstår det?

Et lyskebrok opstår, når en del af tarmen eller noget fedtvæv presser sig ud gennem en svaghed i bugvæggen, altså den væg af muskler og bindevæv, der holder maveorganerne på plads. Det viser sig typisk som en lille bule i lysken, hvor der findes en naturlig åbning i bugvæggen, den såkaldte lyskekanal.

Der kan være flere årsager til, at et lyskebrok opstår:

Medfødt svaghed i bindevævet
Nogle mennesker er født med et mere skrøbeligt bindevæv, hvilket kan øge risikoen for, at der opstår en svaghed i bugvæggen over tid (2,6).

Øget tryk i bughulen
Hvis trykket inde i maven bliver forhøjet, kan det belaste bugvæggen og medføre, at der opstår et brok. Det kan for eksempel ske ved:

• gentagen eller kraftig hoste
• hård forstoppelse
• tunge løft
• graviditet
• overvægt

I disse situationer presses bugvæggen ekstra meget, hvilket kan skabe eller forværre en åbning i vævet (1,2).

Typer af lyskebrok: indirekte og direkte

Man skelner overordnet mellem to typer lyskebrok: indirekte og direkte lyskebrok. De adskiller sig både i forhold til årsag og tidspunkt i livet, hvor de typisk opstår.

Indirekte lyskebrok
Indirekte lyskebrok er den hyppigste type og er som regel medfødt. Den opstår, fordi en kanal i lysken, som normalt lukker sig kort efter fødslen, forbliver delvist åben. Gennem denne åbning kan en del af tarmen eller fedtvæv senere presse sig ud og danne et brok (1,3).
Denne type ses derfor ofte hos børn og unge, men kan også give symptomer senere i livet.

Direkte lyskebrok
Direkte lyskebrok udvikler sig typisk senere i livet. Her skyldes brokket en gradvis svækkelse af bugvæggen i lyskeområdet, ofte som følge af aldring, gentagne belastninger eller øget tryk i maven over længere tid (1,2).
Ved direkte lyskebrok presser brokket sig direkte ud gennem et svagt punkt i bugvæggen og ses hyppigst hos ældre mænd.

Symptomer på lyskebrok

Det mest karakteristiske tegn på et lyskebrok er en synlig eller mærkbar bule i lysken. Bulen bliver ofte tydeligere, når du står op, hoster, nyser eller spænder i maven, og den kan i mange tilfælde forsvinde igen, når du lægger dig ned eller forsigtigt trykker på den.

Andre almindelige symptomer kan være:

• En følelse af tyngde, tryk eller træk i lysken
• Let svie eller ubehag, som kan stråle ned i pungen hos mænd eller ud i låret
• Smerter eller ømhed, som ofte forværres ved fysisk aktivitet og lindres i hvile (1)
• Nogle oplever kun milde gener, mens andre har mere udtalte smerter – især ved længerevarende stående arbejde, gang eller løft.

Hvornår bør du søge hjælp?

Det er vigtigt at reagere hurtigt og kontakte læge, hvis du oplever:

• At bulen pludselig bliver meget smertefuld eller hård
• At brokket ikke længere kan skubbes tilbage
• Rødme, misfarvning eller hævelse af huden over brokket
• Kvalme, opkast, feber eller kraftige mavesmerter

Disse symptomer kan være tegn på, at brokket er blevet indeklemt, eller at blodforsyningen til vævet er påvirket. Det er en alvorlig tilstand, som kræver hurtig lægelig vurdering og ofte akut behandling (1,2).

Behandling af lyskebrok

Behandling af lyskebrok afhænger af, hvor generende brokket er, samt risikoen for komplikationer. Kirurgi er den eneste behandling, der kan lukke selve svagheden i bugvæggen og dermed reparere brokket permanent, men ikke alle med lyskebrok skal opereres med det samme (9).

Hvornår anbefales operation?

• Kvinder med lyskebrok tilbydes som regel altid en planlagt operation. Det skyldes, at kvinder har en større risiko for, at brokket bliver indeklemt (hvor en del af tarmen ikke kan skubbes tilbage og kan miste blodforsyning) end mænd, og derfor anbefales operation for at undgå denne komplikation.
• Mænd med symptomer: Hvis et lyskebrok giver smerter, øget ubehag eller begrænser daglig aktivitet, vil operation ofte blive anbefalet.
• Mænd med få eller milde gener: Hos voksne mænd uden væsentlige symptomer kan lægen nogle gange vælge en strategi med observation (“watchful waiting”). Dette kræver regelmæssig vurdering, da hul i bugvæggen ikke lukkes uden operation.
• Akut operation: Hvis brokket bliver indeklemt eller der er mistanke om tarmslyng (fx kraftige smerter, opkast, manglende afføring), er akut operation nødvendig, det er en lægelig nødsituation (9).

Hvordan foregår operationen?

Operationen kan udføres på to måder:

• Åben operation: Et snit i lysken bruges til at skubbe brokket tilbage og forstærke bugvæggen, ofte med et lille net.
• Kikkertoperation (laparoskopi): Mindre snit og brug af kikkert og instrumenter for at reparere brokket under syn via kamera.

Valget afhænger af brokkets type, symptomer, alder og generelle helbred, og det vurderes af kirurg/læge sammen med dig.

Operationen er almindelig og rutinepræget, og langt de fleste får et godt resultat uden tilbagefald i årene efter indgrebet (2,4).

Komplikationer ved lyskebrok

Hos mange personer er et lyskebrok ukompliceret og kan i en periode følges med observation, især hvis der kun er få eller ingen symptomer. I nogle tilfælde kan der dog opstå komplikationer, som kræver hurtig lægelig vurdering.

Indeklemt lyskebrok (incarceration)
Et brok kan i sjældne tilfælde sætte sig fast og kan da ikke længere skubbes tilbage. Det viser sig typisk som en hård, øm og vedvarende bule i lysken og kan være ledsaget af tiltagende smerter. I denne situation bør man kontakte læge hurtigt for vurdering (1,2).

Afsnøring af blodforsyningen (strangulation)
Hvis et indeklemt brok samtidig afklemmer blodforsyningen til den del af tarmen, der er fanget i brokket, opstår der en akut og alvorlig tilstand. Symptomerne kan være kraftige smerter, rødme og hævelse over brokket samt kvalme, opkast eller feber. Dette kræver akut indlæggelse og operation (1).

Vedvarende smerter og nedsat funktion
Selv uden akut indeklemning kan et lyskebrok hos nogle give kroniske smerter, tyngdefornemmelse eller ubehag, som kan påvirke daglige aktiviteter og fysisk belastning.
På grund af risikoen for komplikationer, og særligt hvis brokket giver symptomer, vil operation ofte blive anbefalet. Hos personer uden gener kan observation være en relevant strategi, som vurderes individuelt i samråd med læge (2).

Lyskebrok vs. andre årsager til lyskesmerter

Ikke alle smerter i lysken skyldes et lyskebrok. Lysken er et anatomisk komplekst område, hvor muskler, sener, nerver, blodkar og indre organer mødes. Flere forskellige tilstande kan derfor give symptomer, som minder om lyskebrok. Læs mere om hofte- og lyskesmerter her.

Typiske årsager til lyskesmerter uden brok kan være:

• Muskel- og seneskader, fx i indadførermusklerne (ofte set hos idrætsaktive)
• Irritation af hofteleddet, herunder hofteimpingement
• Slimsæksbetændelse eller overbelastning i senevæv
• Nervepåvirkning fra lænderyg eller bækken
• Lyskebetændelse (pubalgia) eller belastningsrelaterede smerter

Disse tilstande giver ofte smerter ved bevægelse, sport eller belastning, men uden en tydelig bule i lysken, som typisk ses ved lyskebrok.

Omvendt kan et mindre lyskebrok give mere diffuse symptomer som:

• Trækkende fornemmelse
• Ubehag ved hoste, pres eller fysisk aktivitet
• Periodisk ømhed uden konstant bule

Derfor kan det være vanskeligt selv at skelne mellem lyskebrok og andre lyskesmerter. En lægelig undersøgelse er nødvendig for at stille diagnosen lyskebrok, mens en osteopat kan bidrage til at vurdere muskulære, ledmæssige og funktionelle årsager til lyskesmerter.

Hvis du oplever vedvarende smerter i lysken, med eller uden bule, anbefales det altid at få området vurderet for at sikre korrekt diagnose og behandling.

Fysisk aktivitet og forebyggelse ved lyskebrok

Et lyskebrok kan ikke altid forebygges, særligt ikke hvis der er en medfødt svaghed i bugvæggen. Der er dog flere faktorer, man kan være opmærksom på for at mindske risikoen for, at et brok opstår eller forværres.

Korrekt løfteteknik
Ved tunge løft er det vigtigt at bruge benene, holde ryggen neutral og aktivere mavemuskulaturen. Det reducerer trykket på bugvæggen og lyskeområdet.

Styrkelse af kernemuskulaturen
En velfungerende “core”, herunder de dybe mavemuskler og rygmuskulaturen, bidrager til at støtte bugvæggen. Øvelser som planke og kontrollerede stabilitetsøvelser kan være relevante, men bør udføres med omtanke, især hvis der allerede er kendt brok. Øvelser, der giver kraftigt bugtryk, bør undgås (5).

Vægtkontrol
Overvægt øger det intraabdominale tryk og kan belaste bugvæggen over tid. Et moderat vægttab kan derfor reducere belastningen på lysken.

Forebyggelse af forstoppelse
Hård afføring og gentagne pressituationer øger trykket i bughulen. En kost rig på fibre, tilstrækkelig væskeindtagelse og regelmæssig bevægelse kan mindske risikoen (2).

Rygestop
Rygning er forbundet med kronisk hoste og svækket bindevæv, hvilket kan øge risikoen for udvikling og forværring af lyskebrok.

Vigtigt: Har du et kendt lyskebrok, bør valg af træning og fysisk belastning altid drøftes med læge eller en sundhedsfaglig behandler. Meget tunge løft og aktiviteter med kraftigt bugtryk kan forværre brokket og bør undgås.

Lyskebrok hos børn – årsager og behandlingsmuligheder

Lyskebrok hos børn er som udgangspunkt medfødt. Det skyldes, at en kanal i lysken, den såkaldte lyskekanal, ikke har lukket sig fuldstændigt efter fødslen, som den normalt skal (6).

Hvordan opdages lyskebrok hos børn?
Det viser sig ofte som en bule i lysken eller i pungen hos drenge. Bulen bliver typisk mere synlig, når barnet græder, hoster eller presser, og kan forsvinde igen, når barnet er afslappet eller sover. Tilstanden er ikke altid smertefuld, men kan give ubehag.

Behandling
Hos børn anbefales kirurgisk behandling i de fleste tilfælde. Årsagen er, at risikoen for, at brokket bliver indeklemt, hvor tarm eller fedtvæv sidder fast i brokket, er relativt høj. En indeklemning kan udvikle sig hurtigt og kræver akut behandling (6).
Operationen er et relativt lille indgreb, hvor åbningen i bugvæggen lukkes for at forhindre, at brokket vender tilbage. Prognosen efter operation er generelt god, og de fleste børn kommer sig hurtigt uden varige gener.

Genoptræning efter operation for lyskebrok

Efter en operation for lyskebrok er genoptræning en vigtig del af helingsforløbet. En gradvis og målrettet genoptræning kan hjælpe med at mindske smerter, genvinde bevægelighed og reducere risikoen for, at brokket opstår igen.

Osteopatiens rolle i genoptræningen

Osteopatisk behandling kan være et værdifuldt supplement i tiden efter operationen. Behandlingen tilpasses altid individuelt og kan blandt andet bidrage til:

Smertelindring og reduktion af spændinger
Manuel behandling kan hjælpe med at afspænde muskler og væv omkring operationsområdet, hvor der ofte opstår øget spænding efter indgrebet.

Forbedret bevægelighed
Efter operationen kan der opstå stivhed i mave, bækken og lænd. Osteopatisk behandling kan understøtte genopretning af normal bevægelighed i disse områder.

Arvævsbehandling
Behandling af arvæv kan være med til at sikre, at arret heler smidigt og ikke medfører træk, nedsat bevægelighed eller vedvarende ubehag.

Genopbygning af core-styrke
En gradvis genoptræning af de dybe mave- og rygmuskler er central for at stabilisere bugvæggen. En osteopat kan vejlede i skånsomme øvelser, der opbygger styrke uden at overbelaste det opererede område (8).

Forbedring af kropsholdning og bevægemønstre
Gennem analyse af bevægelse og holdning kan uhensigtsmæssige belastninger identificeres og korrigeres, så unødigt pres på lyskeområdet reduceres.

En individuelt tilpasset genoptræning kan dermed bidrage til et tryggere og mere effektivt forløb efter operationen.

Prognose efter operation for lyskebrok

Prognosen efter operation for lyskebrok er generelt god. De fleste oplever, at generne forsvinder, og at de kan vende tilbage til daglige aktiviteter og fysisk aktivitet efter endt heling.
I enkelte tilfælde kan et lyskebrok dog komme igen efter operation. Risikoen for tilbagefald ligger typisk omkring 1-5 %, afhængigt af blandt andet broktypen, operationsmetoden og individuelle forhold (3,5).

Faktorer, der kan øge risikoen for tilbagefald, omfatter:

• medfødt svaghed i bindevævet
• vedvarende øget tryk i bughulen, fx ved kronisk hoste, forstoppelse, tungt fysisk arbejde eller overvægt
• manglende genoptræning eller for tidlig belastning efter operationen

For at mindske risikoen for, at brokket vender tilbage, er det vigtigt at følge kirurgens anbefalinger i tiden efter operationen. Gradvis genoptræning, fokus på kropsholdning og reduktion af unødigt bugtryk spiller en central rolle i et godt langtidsresultat.

Osteopatisk behandling kan i den forbindelse støtte helingen ved at optimere bevægelighed, belastningsmønstre og stabilitet omkring mave, bækken og ryg og dermed reducere belastningen på bugvæggen.

Osteopatisk tilgang til lyskebrok

Osteopati kan ikke erstatte kirurgisk behandling af lyskebrok, men kan fungere som et vigtigt supplement før og efter operation.

Tidlig identifikation og vurdering
Selvom en osteopat ikke stiller den medicinske diagnose, er vi uddannet til grundigt at undersøge kroppens bindevæv, bevægeapparat og belastningsmønstre. Ved undersøgelsen kan der identificeres:

• spændinger og ubalancer i bugvæg, bækken og lyske
• nedsat bevægelighed i ryg, hofter eller mellemgulv
• bevægemønstre eller trykforhold, der øger belastningen i lyskeområdet

Ved mistanke om lyskebrok vil der altid blive henvist til egen læge for videre udredning og eventuel kirurgisk vurdering.
Før en eventuel operation

Inden en operation kan osteopatisk behandling bidrage til:

• lindring af spændinger og ubehag i lyske, hofte og lænd
• forbedring af kropsholdning og vejrtrækning, hvilket kan reducere trykket i bughulen
• bedre kropsfornemmelse og forberedelse til den efterfølgende genoptræning [7]

Efter operation og i hverdagen
Efter en lyskebroksoperation kan osteopatisk behandling støtte helingsprocessen ved at:

• reducere smerter og spændinger omkring operationsområdet
• arbejde med arvæv, så det heler smidigt og ikke begrænser bevægelighed
• genoprette bevægeligheden i mave, bækken, ryg og hofter
• vejlede i gradvis og sikker genopbygning af den dybe kernemuskulatur
• identificere og korrigere belastningsmønstre, der kan øge risikoen for tilbagefald (7,8)

Osteopatien har et helhedsorienteret fokus, hvor hele kroppen vurderes som en funktionel enhed. Målet er at skabe de bedst mulige forudsætninger for heling, funktion og langtidsholdbare resultater, både efter operation og i det daglige liv.

Referenceliste

1. Region Hovedstaden. (2023). Lyskebrok (Forløbsbeskrivelse – Information til praksis). Sundhed.dk. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/hovedstaden/almen-praksis/patientbehandling/patientforloeb/forloebsbeskrivelser-icpc/d-fordoejelsesorganer/lyskebrok/
2. Kanstrup, K. (2023, 20. juni). Lyskebrok. Netdoktor.dk. https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/lyskebrok.htm
3. Ghabisha S, Ahmed F, Ateik A. Inguinal hernia repair: a comparison of strengthening the posterior inguinal wall with aponeuroplasty versus the Lichtenstein technique (mesh repair). A randomized controlled trial in a low-resource setting. Arch Ital Urol E Androl [Internet]. 5. maj 2025. https://www.pagepressjournals.org/aiua/article/view/13790
4. CPH Privathospital. (n.d.). Lyskebrok. Hentet fra https://cph-privathospital.dk/specialer/mave-tarmkirurgi/brok/lyskebrok/
5. Pallin, D. J., Emert, T. S., & Valente, J. (2020, October 15). Inguinal hernia. American Family Physician, 102(8), 487-495. https://www.aafp.org/pubs/afp/issues/2020/1015/p487.html
6. Sundhed.dk. (2023, 20. december). Lyskebrok hos børn. Patienthåndbogen. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/oevrige-sygdomme/lyskebrok-hos-boern/
7. Randall CG, Paul HA, Lumley H, Ortega A, Rowley J, Brown B, m.fl. Osteopathic Manipulative Treatment During Post-operative Recovery: A Scoping Review. Cureus. februar 2024;16(2):e54233.
8. S R, R A. Physiotherapy Interventions for Post-Operative Hernia Repair: A Review of Benefits and Outcomes. 6. marts 2025. https://zenodo.org/doi/10.5281/zenodo.15051165
9. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/brok/