Hvad bruges blodfortyndende medicin til og hvad skal man være opmærksom på?

Hvad bruges blodfortyndende medicin til?

Blodfortyndende midler anvendes både til at forebygge blodpropper og til behandling af allerede eksisterende blodpropper, såsom dyb venetrombose eller lungeemboli. Det gøres ved at medicinen hæmmer størkningsfaktorerne i blodet og nedsætter dermed blodets evne til at størkne, også kaldet, at koagulere. 

De mest almindelige årsager til at starte antikoagulationsbehandling er:

• Dyb venetrombose (blodprop i benet).
• Lungeemboli (blodprop i lungerne).
• Hjerterytmeforstyrrelser, især atrieflimren eller atrieflagren (også kendt som forkammerflimren/forkammerflagren).
• Hvis man har en kunstig hjerteklap, er antikoagulationsbehandling ofte nødvendig for mange typer klapper, især hvis klappen er mekanisk. Ved såkaldt biologiske klapper er dette ikke nødvendigt.
• Nogle blodfortyndende præparater kan også bruges til behandling af sjældnere blodpropper i kroppen eller til forebyggelse af blodpropper efter hofte- og knæoperationer.

Hvilken medicin er blodfortyndende?

Man benytter en af to forskellige typer medicin til antikoagulationsbehandling:

1. Behandling med DOAK/warfarin: modvirker effekten af K-vitamin, som medvirker til at størkne blodet
2. Behandling med NOAK: nedsætte blodstørkning ved at hæmme dannelsen af forskellige faktorer i blodet, der ikke er vitamin K-afhængige. 

Hvilke bivirkninger har blodfortyndende medicin?

Alle former for blodfortyndende medicin reducerer risikoen for blodpropper, men medfører også en lille risiko for blødninger, hvilket er den mest almindelige og betydningsfulde bivirkning. Blødningerne kan manifestere sig som tandkødsblødning, næseblod eller blå mærker på huden. Især sidstnævnte er en hyppig bivirkning, men det betyder ikke nødvendigvis, at medicinen virker for kraftigt. Alvorlige blødninger, såsom mave- eller hjerneblødninger, kræver indlæggelse på hospital. Blødninger kan både være synlige, som f.eks. blod i urinen, og usynlige, som f.eks. blødning i mavesækken, hvor blodet ikke kan ses i afføringen, men i stedet opdages ved faldende blodprocent.

Andre bivirkninger, der ikke er relateret til blødning, afhænger af den specifikke type blodfortyndende medicin, man tager. Dette kan inkludere mavesmerter, muskelømhed, træthed, udslæt osv. Disse bivirkninger er nærmere beskrevet på indlægssedlen.

Kan man stoppe med blodfortyndende medicin?

Blodfortyndende medicin kan ofte kræve en livslang behandling, men den specifikke varighed afhænger i høj grad af årsagen til behandlingen. Behandlingsvarigheden for blodpropper i lungerne eller benene/armene efter operationer er normalt omkring tre måneder. Dog kan behandlingsperioden strække sig over seks måneder eller længere, hvis blodproppen opstår spontant uden en kendt årsag. Der er visse tilstande, der kræver en livslang behandling med blodfortyndende medicin. Dette gælder for følgende situationer:

• Tilbagevendende blodpropper i benene/armene eller lungerne.
• Implantation af visse typer kunstige hjerteklapper, hvor Warfarin ofte foretrækkes.
• Blodpropper i forbindelse med kræftsygdom, hvor NOAK (Non-vitamin K antagonister) ofte foretrækkes.
• Fejl i blodstørkningssystemet.
• Livsvarig behandling ved hjerterytmeforstyrrelser som atrieflimren, også kendt som “hjerteflimmer.”

Behandlingsvarigheden tilpasses individuelt afhængigt af den underliggende tilstand og patientens behov. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger nøje for at opnå den bedst mulige effekt af blodfortyndende medicin.

Hvad skal man være opmærksom på ved blodfortyndende medicin? 

Ved brug af blodfortyndende medicin skal man være opmærksom på følgende:

• INR-værdi og blodprøver: For at sikre den rette dosering af medicinen skal INR-værdien overvåges regelmæssigt via blodprøver.
• Nyrefunktion: Nogle blodfortyndende medikamenter påvirkes af nyrerne, så det er vigtigt at teste nyrefunktionen med jævne mellemrum.
• Interaktioner med andre lægemidler: Informer altid lægen om al medicin, man tager, da nogle lægemidler kan interagere med blodfortyndende medicin og påvirke dens effektivitet.
• Operation og tandbehandling: Inden planlagt kirurgi eller tandbehandling skal man rådføre sig med lægen om justering af blodfortyndende medicin for at reducere risikoen for blødninger under proceduren.
• Graviditet: Gravide kvinder, der tager blodfortyndende medicin, skal arbejde tæt sammen med både hæmatolog og gynækolog for at finde den sikreste løsning under graviditeten på grund af risici for fosteret.
• Kost og mængde af vitamin K: Vitamin K påvirker blodets evne til at størkne, og store ændringer i kosten kan påvirke INR-værdien og medicinens effektivitet. Det er vigtigt at opretholde en stabil mængde vitamin K i kosten og undgå store udsving.

Husk altid at følge lægens anvisninger nøje og søge lægehjælp ved eventuelle bekymringer eller spørgsmål om medicinens virkning eller bivirkninger.

Osteopati og blodfortyndende medicin

Osteopaten er altid særligt opmærksom på situationen når patienten tager blodfortyndende medicin. Grundlaget til dette er, at ved hårdere behandlingsteknikker kan der opstå blodansamlinger omkring det område behandleren har koncentreret sig om.