Delte mavemuskler

Hvem får typisk delte mavemuskler og hvor mange har det?

Delte mavemuskler er som oftest en tilstand, der forekommer i forbindelse med graviditet.

Det er en helt normal tilpasning af vævet, for at gøre plads til baby og den voksende mave. Det øgede pres på bugvæggen får linea alba til at give sig til siderne, og blive tyndere og svagere i konstruktionen. Alle gravide har delte mavemuskler i slutningen af sidste trimester.

Efter endt graviditet vil bindevævet i langt de fleste tilfælde trække sig sammen, og forsøge at komme tilbage til dets oprindelige form, styrke og stabiliserende funktion.

Hos de fleste kvinder samler vævet sig spontant, men op mod 33% kan fortsat have delte mavemuskler 1 år efter fødslen. Det behøver dog på ingen måder at give symptomer, og det er heller ikke alvorligt.

Kroppen og bindevævet reorganiserer sine fibre i op til 2 år efter graviditeten, men ofte vil de største spontane fremskridt ske i løbet af de første 6 mdr.

Konstatering af delte mavemuskler – det med den afstand

Ved konstatering af delte mavemuskler måles afstanden som oftest i mavens midtlinje. Det måles enten i centimeter eller fingersbredde. I virkeligheden siger afstanden dog intet om bindevævets tilstand og tykkelse, eller om kropsstammens funktion i det hele taget. Det siger heller intet om symptomer eller gener, man kunne opleve.

Afstanden er ingen indikation på om bindevævet er stærkt eller ej, altså om bindevævets evne til at spænde op, stabilisere og “danne bro” mellem mavemusklerne på hver side.

Man kan fx måle en afstand på 2-3 cm, hvor bindevævet hænger som en blød “hængekøje” imellem mavemusklerne. Omvendt kan man have en afstand på 3-4 cm med et stærkt bindevæv, der spænder op som et sejl, kan overføre spænding mellem musklerne, og stabilisere som det skal.

Det vigtigste er, at bindevæv og kerne fungerer sammen i en funktionel kontekst, så kernen er stærk til de krav, man stiller til den.

Og endnu vigtigere – om man føler, man er generet af tilstanden, eller om man har det fint i, og med sin krop. Har man ingen gener, og føler sig stærk, er der ingen grund til at få målt eller at bekymre sig om tilstanden.

Symptomer på delte mavemuskler

Delte mavemuskler kan opleves på mange måder, og vi har ingen endelig liste med symptomer, der kan konkluderes som værende forårsaget af delte mavemuskler.

Den tydeligste indikator for om man har delte mavemuskler, er den klassiske “toblerone” på midten, når man fx bukker sig bagover i stående, rejser sig op fra liggende stilling, laver mavebøjninger, står i planke eller lignende.

En del med delte mavemuskler kan ligeledes opleve brok et svagt sted i midtlinjen ex. navlebrok.

Kan jeg forværre tilstanden?

Delte mavemuskler er ikke farligt, og de fleste får det bedste stimuli af kerne og krop, ved at holde sig fysisk aktive, både under graviditeten og efter fødslen. Man bør derfor ikke være bekymret for at bevæge sig, eller at gøre noget forkert, hvis man blot lytter til kroppen, og går fornuftigt frem.

Det er langt bedre at bevæge sig end at lade sig begrænse af bekymring for at gøre noget værre.

Delte mavemuskler har historisk været en tilstand, præget af mange begrænsninger og forældede restriktive råd, som vi i dag er blevet klogere på, ikke holder stik.

Tidligere var man af den opfattelse, at delte mavemuskler var en tilstand, hvor vævet skulle “beskyttes”, for at få det til at “hele”. Dette skete blandt andet ved brug af særlige mavebælter.

Behandling af delte mavemuskler

Ved delte mavemuskler er bevægelse og stimuli altså afgørende for at give styrken tilbage til bindevævet. Bevæger man sig derfor ikke, får man ej heller det nødvendige stimuli og styrke. Man skal derfor ikke være bange for at bruge kroppen.

Som med al anden træning anbefaler vi, at man lytter til sin krop, og bygger træningen gradvis og fornuftigt op. Der er ikke noget, man ikke må, men det giver god mening ikke at dyrke træning, der giver symptomer som dryp, ubehag eller smerter.

Vi anbefaler ej heller, at man vedvarende “dyrker” tobleronen – altså bevidst træner direkte ind i den, men at man i stedet tilpasser træningen, og aktiverer den dybe del af kernen, for at stabilisere forsiden bedst muligt under træningen.
Ønsker man at arbejde mere målrettet med at styrke mavens midtlinje ved delte mavemuskler, har den nuværende forskning på området ikke påvist én bestemt øvelse eller træningsprogram med overbevisende effekt.

Der er dog efterhånden en del forskning på bindevæv, som er det væv mavens midtlinje, linea alba, består af. For at styrke bindevæv, kræves mekanisk stimuli – altså en belastning af vævet for at stimulere til vækst og styrke. For at målrette bindevævet i midtlinjen, skal musklerne der er koblet på vævet, aktiveres og netop yde den belastning.

Det gælder specielt den dybe kernemuskulatur, hvor særligt m. transversus abdominus har tværgående fibre direkte ind til linea alba.

For at bindevæv over tid bliver stærkere og tykkere i sin struktur, har det brug for hyppig mekanisk stimuli, gerne med gradvis øget belastning og udfordring.

Ud over den dybe kernemuskulatur i maven, er det også vigtigt at man træner det ydre lag af mavemuskler, og gerne integreret i helkropsøvelser, da alt bindevæv og muskulatur er forbundet i kroppen.

At træne delte mavemuskler kræver ikke nødvendigvis timelange hårde træningspas på træningsmåtten. Der er meget potentiale for at få kerne, og bindevæv stimuleret og trænet i hverdagens bevægelser, i samværet med børnene, eller i de daglige gøremål i hjemmet.

Bindevævet tager tid om at respondere på træningen. Genoptræning af delte mavemuskler er ikke et quick fix. Mange vil dog opleve fremgang i styrken af kernen og bindevævet allerede efter et par måneders træning.

Fysioterapeuterne ved klinik for kvindekroppen har udviklet et online træningsforløb, netop målrettet kvinder med delte mavemuskler.

Forløbet “Stærk kvindekrop” indeholder netop ovenstående træningsprincipper.

Er der specifikke symptomer relateret til delte mavemuskler eller efterfødselskroppen, så overvej om en individuel vurdering og vejledning hos en osteopat, eller specialiseret fysioterapeut (ex. Klinik for kvindekroppen) kunne være relevant for dig.

Er det nogensinde for sent at træne delte mavemuskler?

Der er ikke kun et lille vindue, hvor man kan træne sine mavemuskler, sin kerne og sit bindevæv efter fødslen, hvorefter det er for sent. Man kan stort set altid træne væv som muskler, sener, bindevæv og knogler.

Væv er modulerbart og responderende på de belastninger, man byder det.

Der kan dog være faktorer, der gør sig gældende i forhold til hvorledes vævet responderer, herunder hormonelle, specifikke sygdomme og aldersmæssige faktorer. Det betyder ikke, at man ikke kan påvirke vævet i positiv retning.

Vi ved eksempelvis at ældre, har utrolig stort udbytte af styrketræning.

For nogle, er det måske mere overskueligt at genoptage fokus på at styrke kroppen, når børnene ikke er helt små, og hvor overskuddet og søvnen er bedre.

Hvornår kan operation overvejes?

Det er ikke i alle tilfælde, at genoptræning af delte mavemuskler er tilstrækkeligt, for at kvinden føler sig i mål. Overvejelser omkring operation for delte mavemuskler kan være mange, og er en individuel sag. Der kan være såvel symptomatiske som kosmetiske overvejelser, der gør sig gældende.

Vi ved, at mange kvinder på den lange bane oplever forbedret livskvalitet efter en operation, og den del er værd at tage højde for.

Der er ingen klare retningslinjer for hvornår man opererer i DK. Hverken i forhold til afstand eller symptomer. Derfor vil man heller ikke på forhånd kunne sige, om det offentlige vil indstille til operation eller ej. Mange kvinder ender i privat regi og betaler selv.

Artiklen er skrevet af Camilla Hofman Hansen og Louise Good Hovgaard, UroGynObsfysioterapeuter hos Klinik for Kvindekroppen. En af Danmarks førende klinikker inden for fysioterapi til kvindekroppen før, under og efter graviditet.