23.03.23

Hvad er aspergers syndrom og kan man gøre noget ved det?

Vi kender alle til ordet aspergers og man kender måske også nogle med syndromet. Men hvad er det nu lige det er mere præcist? Hvordan kommer det til udtryk? Hvad kan man gøre ved det? Det kommer vi ind på i indlægget her.

Ivar Dagsson
Ivar Dagsson

Bookes via kontoret, ej online. Autoriseret Osteopat DO, M.D.O., Autoriseret Fysioterapeut & INS Behandler

Hvad er aspergers syndrom og kan man gøre noget ved det?

Hvad er Aspergers syndrom?

Aspergers Syndrom er en medfødt gennemgribende mental udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret. Man bruger betegnelsen autismespektrumforstyrrelse (ASF) samlet for gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som blandt andet indebærer diagnoserne infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom. Det gør man fordi forskningen viser at det giver mere mening at bruge den samlede betegnelse sammenhængende frem for at skille diagnoserne ad. Personer med autismespektrumforstyrrelse har problemer med social kommunikation og samspil, intense og snævre interesser, sanseoverfølsomhed og særlige bevægelser kaldet mannerismer. Forstyrrelserne viser sig typisk i skolealderen. 

 

Hvor hyppigt er det?

Forekomsten af autismespektrumforstyrrelse er stadig under undersøgelse, i et studie har man fundet forstyrrelserne hos 1,24% af danske børn i 7-9 årsalderen og en anden har man fundet 2,8% af danske unge i 16-årsalderen. Der er flere mænd i forhold til kvinder med autismespektrumforstyrrelse.  

 

Hvad er symptomerne ved Aspergers syndrom?

Særligt for aspergers syndrom er de sociale nedsatte evner og særinteresser. Børn med syndromet har ikke forsinket udvikling af sproget eller sprogforståelsen. Symptomerne kan være forskellige fra person til person, alder, i grader og måder. Nogle af de symptomer børn kan opleve er:

  • Svært ved socialt samspil: mangler forståelse og anvendelse af sociale færdigheder i interaktioner med andre børn, især når det kommer til nonverbal kommunikation, kropssprog, samtale/dialog og følelsesmæssige signaler. De ønsker ofte ikke kontakten til andre men behovet for samvær kan vokse med alderen.
  • Svært ved uskrevne regler: forstå og anvende sociale normer, regler og forventninger i samfundet og i forskellige sociale situationer. Dette kan gøre dem til et mål for drillerier og mobning fra andre børn.
  • Svækket emotionel intelligens og empati: forstå og udtrykke følelser, og de kan have svært ved at vise empati og forstå andre menneskers perspektiver.
  • Begavede: tendens til at have en særlig interesse eller fokus på et bestemt emne og kan ofte have en stor viden på dette område. De kan have formelt og gammelklogt sprog. De har ofte god hukommelse og skarpt blik for systemer og detaljer. 
  • Ensomme: svært ved at opbygge og opretholde sociale relationer med jævnaldrende. 
  • Ensartede, gentagne aktiviteter: tendens til at deltage og være opslugte i de samme aktiviteter og kan have en særlig interesse i et specifikt emne.

For voksne kan der også være udfordringer med socialt samspil, i form af at holde øjenkontakt, læse ansigtsudtryk, forstå kropssprog og tage initiativ til samtale. Man kan også opleve rigiditet, perfektionisme, særlige interesser og sanseforstyrrelser. 

 

Hvilke årsager er der til Aspergers syndrom?

Autismespektrumforstyrrelse er ikke forårsaget af en specifik årsag. Der er flere forskellige teorier og der bliver stadig forsket i baggrunden for forstyrrelserne. Det man ved nu er at der er en høj arvelig, 80-90%. Det antages at skyldes et samspil mellem arv og miljø og være en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse i fosterstadiet. 

 

Hvordan behandler man Aspergers syndrom? Hvad er udsigten for fremtiden?

Selvom de biologiske og psykologiske processer bag Aspergers syndrom ikke kan behandles direkte, kan livskvaliteten forbedres, hvis diagnosen stilles tidligt, og barnet og familien modtager hjælp fra eksperter. Det er vigtigt, at omgivelserne tilpasser sig barnets behov for at hjælpe med at skabe de bedste betingelser for deres trivsel. Hertil betyder oplysning og information meget, for at øge selvforståelsen og forøge viden hos familie og pårørende så de lettere og bedre kan være sammen om at håndtere livet med forstyrrelsen og løse problemer den kan medføre. 

Der er gode erfaringer med specialpædagogik, forældrerådgivning og samtalebehandling. Da dette hjælper med at sætte klare rammer, ro og tydelig struktur som personer med disse forstyrrelser trives bedst i. 

Det er også vigtigt at de får hjælp til at opbygge deres sociale færdigheder ved social træning i gruppefællesskaber, hvor de opnår en positiv selvforståelse og en oplevelse af at mestre samvær. Man gør også brug af erhvervstræning for give dem selvstændighed og øge evne til egenomsorg. 

Ved udviklingsforstyrrelser er der øget risiko for komorbiditet og følgesygdomme, som stress, angst, depression og ADHD/ADD. Det er vigtigt at være opmærksom på, men også prøve at forebygge ved at træne håndtering af forskellige stressfaktorer. Mange personer med udviklingsforstyrrelser har problemer med omsætning og sortering af sanseindtryk og har manglende overblik, planlægning og nonverbal kommunikation. Man kan behandle nogle af følgesygdommene med medicinsk behandling. 

Osteopati og asbergers syndrom

Osteopati kan ikke behandle asbergers syndrom. Asbergers syndrom oplever vi dog kan forårsage spændinger og uro i kroppens nervesystem som vi oplever vi ofte kan afhjælpe.

Nikolaj fortæller om spændinger

Mange med autismespektrumforstyrrelser oplever stress. Det kan vise sig i spændinger i kroppen. Men hvordan kommer man af med disse spændinger? Det viser Nikolaj i videoen herunder.