Hvad er atrieflimren, og hvordan kan osteopati hjælpe?

Hvad er atrieflimren?

Atrieflimren, eller forkammerflimmer, er en forstyrrelse i de elektriske ledningssystem der findes i hjertet. Hjertet er en muskel, der reguleres via det autonome nervesystem og sammentrækningen af hjertet styres af ordnede elektriske impulser, der starter i sinusknuden i højre forkammer. Disse impulser forplanter sig til resten af hjertet via et ledningssystem, først gennem højre og venstre forkammer og derefter videre til begge hjertekamre (ventriklerne). Udbredelsen af de elektriske impulser resulterer i en velkoordineret sammentrækning af hjertet som gør, at blodet pumpes ud gennem hjertet og ind i hovedpulsåren, aorta, hvorfra det løber til resten af kroppen (muskler, led, organer, hjerne m.m.).

Ved atrieflimren opstår der mange hurtige uregelmæssige impulser flere steder i hjertet, hvilket forstyrrer den ordnede elektriske impuls fra sinusknuden. Dette medfører, at forkamrene (atrierne) flimrer, hvilket betyder, at de ikke trækker sig sammen effektivt. Når blodet ikke pumpes velkoordineret ud af hjertet, kan det føre til et langsommere flow og stillestående blod, der øger risikoen for, at blodet klumper sammen til små blodpropper. I værste fald kan disse blodpropper rive sig løs, blive transporteret til hjernen og forårsage en blodprop (apopleksi) (1).

Forskellige typer atrieflimren

Anfaldsvis atrieflimren: kaldes også “paroksystisk atrieflimren”, hvilket betyder, at anfaldene med atrieflimren kommer og går. Episoderne kan være af kort eller længere varighed, op til et par døgn.

Konstant atrieflimren: kaldes også “persisterende atrieflimren”, hvilket betyder, at atrieflimren holder ved i mange dage og ofte ikke går over af sig selv. I disse tilfælde er som regel nødvendigt at udføre behandling for at få hjertet tilbage i en normal rytme, f.eks. ved ablationsbehandling, DC-konvertering eller med medicin (læs mere nedenfor i artiklen).

Kronisk atrieflimren: kaldes også “permanent atrieflimren”, hvilket betyder, at atrieflimren vil være der konstant, og man har accepteret, at den ikke kan fjernes ved nogen af de ovennævnte tiltag. I disse tilfælde vil man forsøge at mindske symptomer og gener samt reducere risikoen for blodpropper.

(2, 3)

Symptomer ved atrieflimren

Ikke alle oplever symptomer ved atrieflimren, og det opdages nogle gange tilfældigt. Atrieflimren kan dog give følgende symptomer (3):

• Hjertebanken
• Åndenød
• Smerter i brystkassen
• Følelse af angst og uro
• Svimmelhed
• Træthed
• Hurtig og uregelmæssig puls

Risikofaktorer for at udvikle atrieflimren

Følgende faktorer kan øge risikoen for at udvikle atrieflimren (3):

• Høj alder
• Åreforkalkning
• Nedsat hjertepumpefunktion (hjertesvigt)
• Sygdom i en eller flere hjerteklapper
• Forhøjet blodtryk
• Forhøjet stofskifte
• Alkohol
• Lungesygdom

Udredning af atrieflimren

Hvis atrieflimmer mistænkes, foretages et elektrokardiogram (EKG), der viser de elektriske impulser i hjertet, hvilket er nødvendigt for at diagnosticere tilstanden. Hvis man mistænker anfaldsvis atrieflimmer, kan man blive henvist til en såkaldt Holter-monitorering, hvor man i løbet af et par dage bærer elektroder, der kontinuerligt registrerer de elektriske impulser i hjertet og dermed afslører, hvis der opstår episoder med atrieflimmer (3).

Behandlingsmuligheder for atrieflimren

Når man behandler atrieflimren, er det for at minimere risikoen for blodprop i hjernen samt at håndtere hjerterytmen.

Reduktion af risiko for blodprop:

Hos de fleste personer med atrieflimren er risikoen for blodpropdannelse forøget. Denne øgede risiko afhænger i høj grad af andre faktorer end blot selve hastigheden af hjerterytmen, såsom alder, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller åreforkalkning. Jo flere risikofaktorer, jo større risiko for blodpropdannelse. Lægen kan vurdere, hvor stor risikoen er, og om der er behov for behandling med blodfortyndende medicin (antikoagulationsbehandling), hvilket ofte er tilfældet.

Udover den blodfortyndende medicin er det også vigtigt at behandle risikofaktorerne og tilstandene der kan øge risikoen for blodprop, f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.

Håndtering af hjerterytmen:

Formålet med at håndtere hjerterytmen er at reducere symptomer samt den belastning, den hurtige hjertefrekvens udgør for hjertet.

Man kan håndtere og behandle hjerterytmen på forskellige måder, som beskrevet herunder:

• Medicin: Hvis der er tale om nylig opstået atrieflimren, kan man forsøge at genoprette hjertets normale rytme enten med tabletter eller intravenøs behandling. Hvis atrieflimren er mere permanent, kan man forsøge at fastholde den normale hjerterytme med medicin, der kaldes rytmekontrol, eller man kan vælge medicin, der regulerer hjertefrekvensen, kaldet frekvenskontrol.
• DC-konvertering: Behandling med elektrisk stød under kortvarig bedøvelse kan i mange tilfælde få hjertet til at genoptage normal rytme. Før en planlagt DC-konvertering skal mange patienter være i blodfortyndende behandling i en vis periode forinden, hvilket varierer fra person til person. Dette skyldes, at man ved et stød kan risikere at sende små blodpropper til hjernen, hvis atrieflimmeren har været til stede i længere tid.

Tilbagefald er hyppige både ved medicinsk behandling og DC-konvertering. Derfor kan nogle patienter tilbydes varmebehandling, også kaldet ablation, hvor man foretager lokal opvarmning af områder med forstyrrende elektriske impulser i hjertet (3, 4)

Forebyggelse af atrieflimren

En sund livsstil med regelmæssig motion og en normal vægt kan forebygge udviklingen af sygdomme og tilstande, der er risikofaktorer for atrieflimmer.

Herunder er nogle livsstilsråd:

• Kost: En sund og varieret kost, der indeholder store mængder frugt og grønt (mindst 600 gram dagligt), sunde fedtkilder i form af nødder, avokado, planteolier og fisk, samt begrænsning af mængden af forarbejdede fødevarer med højt salt- og sukkerindhold, kan reducere risikoen for åreforkalkning, som kan føre til hjerte-kar-problemer.
• Rygning: Rygning øger risikoen for hjerte-kar-problemer og bør derfor undgås.
• Alkohol: Alkohol kan øge blodtrykket og mængden af triglycerider i blodet, som er forbundet med risikoen for blodpropper. Den anbefalede øvre grænse fra Sundhedsstyrelsen er maksimalt 10 genstande om ugen og højst 4 på en dag. Der ses dog øget risiko for komplikationer selv ved lavere niveauer, så man bør forsøge at holde sig under 7 genstande ugentligt. Tager man blodfortyndende medicin, kan alkohol påvirke effekten af denne.
• Motion: Motion styrker hjertet, sænker blodtrykket og øger eftergiveligheden i blodkarrene. Det anbefales at være fysisk aktiv i mindst 30 minutter hver dag (kilde: Sundhedsstyrelsen).
• Søvn: Søvn er en vigtig faktor for vores generelle sundhed. Det anbefales at få mellem 7 og 9 timers søvn hver nat. Manglende søvn eller forringet søvnkvalitet kan føre til øget blodtryk, uregelmæssig blodsukkerregulering og en øget tendens til inflammation, som kan ramme både led og muskler, men også blodkarrene og øge risikoen for hjerte-kar-problemer.
• Stress: Langvarig stress kan øge blodtrykket og forårsage øget inflammation.

Osteopatisk behandling

Osteopati forsøger, gennem en helhedsorienteret tilgang til patienten, at undersøge og behandle kredsløb, nerver, led, muskler og hinder omkring organsystemet for derved at bidrage til en optimal regulering af blandt andet blodtrykket. Samtidig vurderer man, hvor patienten får det største udbytte ved at sætte ind både behandlingsmæssigt og forebyggende gennem livsstilsændringer.

Ved behandling af muskler, led og fascier kan man optimere væskeomsætningen, hvilket bidrager til en krop i balance og et stabilt blodtryk. Det skal dog understreges, at denne tilgang altid skal ses som et supplement til professionel medicinsk rådgivning, og man bør altid rådføre sig med sin læge.

Referenceliste

(1) Hjerteforeningen

(2) Rytmedoktor.dk

(3) Patienthåndbogen.dk

(4) Lægehåndbogen.dk