Influenza

Hvad er influenza?

Influenza er en virusinfektion, der primært rammer luftvejene og giver symptomer som feber, muskelsmerter, hoste, hovedpine og udtalt træthed (3).

I modsætning til en almindelig forkølelse kommer influenza ofte pludseligt og påvirker hele kroppen. Mange oplever en markant sygdomsfølelse med kulderystelser, ømhed i muskler og led samt behov for sengeleje i flere dage.
Influenza skyldes influenzavirus, som hovedsageligt opdeles i type A og B. Virus smitter især gennem små dråber i luften ved hoste, nys og tæt kontakt mellem mennesker. Derfor ses influenza typisk som sæsonudbrud i vintermånederne, hvor smitten lettere spredes indendørs (3,4).

For de fleste raske personer går influenza over af sig selv inden for 1–2 uger. Hos ældre, små børn, gravide og personer med kroniske sygdomme kan influenza dog føre til mere alvorlige komplikationer som lungebetændelse og behov for indlæggelse (9,10).

Influenzaens historie og pandemisk potentiale

Influenzavirus har en lang historie omkring menneskeheden, kendetegnet ved dens evne til konstant evolution. Dens pandemiske potentiale er blevet demonstreret gennem århundreder, med afgørende begivenheder som:
Den Spanske Syge (1918): Forårsaget af en H1N1-influenza A-stamme, som resulterede i etestimat af 50-100 millioner dødsfald worldwide og understregede virussets dødelighed hos unge, sunde voksne.

Asiatisk Influenza (1957) og Hong Kong Influenza (1968)

Forårsaget af H2N2 og H3N2-stammer henholdsvis, hvilket illustrerer konceptet “antigenetisk shift” – et større skift i virusoverfladeproteiner, der fører til nye pandemier.

Svineinfluenza (2009)

En anden H1N1-stamme, der fremhævede behovet for global overvågning og hurtig vaccineudvikling (1).

COVID-19-pandemien (2019–)

Selvom den ikke skyldes et influenzavirus, men coronavirusset SARS-CoV-2, fremhævede pandemien flere fællestræk med influenza: hurtig global spredning, betydelige mutationer og høj byrde på sundhedssystemer. Erfaringerne fra COVID-19 har skærpet den globale beredskab mod luftvejsvirus og forbedret overvågningsteknologier, der også er afgørende for fremtidig influenzakontrol (2).

Disse historiske episoder underbygger nødvendigheden af kontinuerlig forskning og overvågning for at imødegå fremtidige trusler.

Influenzavirustyper: A, B og C

Influenzavirus inddeles i typerne A, B og C ud fra deres interne kerneproteiner. Hos mennesker er det primært influenza A og B, der giver klinisk betydende sygdom, mens type C kun forårsager milde infektioner.

Influenza A

Den mest virulente og pandemipotente influenzatype. Influenza A opdeles i undertyper efter de to centrale overfladeproteiner: hemagglutinin (H) og neuraminidase (N). Virussen cirkulerer i både mennesker og en lang række dyr (særligt fugle og svin), hvilket muliggør genetisk blanding (blanding af virusgener) og dermed opståen af helt nye, potentielt pandemiske stammer.

Influenza B

En virustype, der næsten udelukkende findes hos mennesker og derfor udvikler sig langsommere end type A. Influenza B er mindre tilbøjelig til at skabe pandemier og opdeles i to kendte linjer: Victoria og Yamagata. Begge linjer indgår rutinemæssigt i sæsonens influenzavaccine.

Influenza C

Forårsager som regel milde, ofte subkliniske luftvejsinfektioner. Den giver ikke anledning til større udbrud og er derfor ikke en del af de sæsonbestemte influenzavacciner (3).

Sæsonmønstre og spredningsdynamik

Influenzas sæsonprævalens i tempererede zoner om vinteren tilskrives flere faktorer:

• Miljøforhold: Kold, tør luft stabiliserer viruspartiklernes overflade og forlænger deres overlevelse i omgivelserne.
• Menneskelig adfærd: Øget ophold indendørs i tætte rum faciliteter aerogen (dråbe)smitte.
• Fysiologiske faktorer: Nedgang i sollys og D-vitamin-niveauer kan modulere immunfunktionen, hvilket gør enkeltpersoner mere modtagelige (4,5).

Vaccination: årlig opdatering og effektivitet

På grund af influenza A og B-virus’ høje mutationsrate (“antigenetisk drift”) er årlig vaccination grundpille i forebyggelsen (6).

Vaccineudvikling

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) koordinerer et globalt overvågningsnetværk, der anbefaler de stammer, der skal inkluderes i den sæsonlige vaccine flere måneder før sæsonstart for at give produktionstid. (7)

Effektivitet

Vaccineeffektiviteten varierer fra sæson til sæson afhængigt af graden af match mellem vaccine- og cirkulerende stammer. Vaccination forringer dog konsekvent risikoen for alvorlige komplikationer, hospitalindlæggelse og død, selv ved delvis match (8).

Kliniske tegn på sæsoninfluenza

Sæsoninfluenza indtræder typisk med pludselig høj feber, kulderystelser og kraftig utilpashed. Mange patienter oplever tør hoste, ondt i halsen eller løbende næse, men karakteristisk er især de markante muskelsmerter, ledsmerter og hovedpine, ofte med betydelig træthed og nedsat almentilstand. Influenza skelnes fra almindelig forkølelse ved den hurtige debut og den ofte voldsommere “sygdomsfølelse”. I raske voksne aftager symptomerne typisk efter 5-7 dage, men for børn, ældre eller personer med kroniske sygdomme kan influenza medføre komplikationer som lungebetændelse og kræve lægebehandling (3).

Demografiske risici og komplikationer

Influenzas konsekvenser er ikke jævnt fordelt. Særligt udsatte grupper omfatter:

• Børn : Børn under 2 år, og særligt spædbørn under 6 måneder, har en markant øget risiko for alvorlige komplikationer ved influenza, fordi deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Influenza i denne aldersgruppe fører relativt ofte til indlæggelser, typisk på grund af akutte luftvejsinfektioner som bronchiolitis eller lungebetændelse. Risikoen er også forhøjet hos børn med underliggende sygdomme, men selv ellers raske småbørn kan opleve et alvorligt sygdomsforløb (9).
• Ældre (>65 år): Alderssvækkelse af immunforsvaret (“immunosenescens”) øger risikoen for lungebetændelse og hospitalindlæggelse.
• Personer med Komorbiditeter: Kroniske cardiorespiratoriske sygdomme, diabetes og immun kompromitterende tilstande kan forværres af den systemiske inflammation (10).
• Højt Stressniveau: Kronisk stress opretholder en aktivitet i det sympatiske nervesystem, som kan hæmme den optimale cellulære immunrespons og forlænge sygdomsforløbet (11).

Forebyggelse – ud over vaccination

En multifaktoriel tilgang er optimal:

• Håndhygiejne: Hyppig håndvask med sæbe eller brug af håndsprit (12).
• Respiratorisk etikette: Host/nyse i et papirlommetørklæde eller i albuehulen (4).
• Miljøforanstaltninger: Regelmæssig udluftning af indendørsrum for at reducere viral aerosolkoncentration (13).
• Livsstil: Tilstrækkelig søvn, regulering af stressniveauer og balanceret kost understøtter immunsystemet (14,15).

Osteopatisk støtte til kropslig restitution

Osteopati tilbyder en komplementær tilgang, der fokuserer på at optimere kroppens egne helbredelsesmekanismer under og efter influenza. Behandlingen er manuel og systemorienteret.

Manuelle teknikker

Manuelle teknikker kan afhjælpe restriktioner i brystkassen (thorax), ribben, mellemgulv (diafragma) og den tilhørende muskulatur. Derved øges brystkassens bevægelighed, og udåndingsstyrken optimeres. Denne forbedring styrker hosteefektiviteten og fremmer fjernelse af sekret fra luftvejene.

Selvom ændringer i lungevoluminer ikke altid er væsentlige, kan den forøgede bevægelighed i brystkassen og det højere peak-udåndingsflow alligevel gøre vejrtrækningen lettere. Samtidig reduceres de muskulære spændinger, som opstår som følge af vedvarende hoste (16).

Optimering af lymfedrænage

Ved at forbedre den biomekaniske bevægelighed i vævene omkring centrale lymfeknuder og drænagebaner kan lymfeflowet øges. Dette understøtter transporten af immunceller og fjernelsen af inflammatoriske affaldsstoffer samt kan reducere lokal hævelse og belastning af vævene (17).

Behandlingen sigter mod at støtte kroppen i at komme mere over i den parasympatiske tilstand – også kendt som “hvile og fordøj”. Denne tilstand hjælper med at dæmpe kroppens stressrespons. Når kroppen får mere ro i nervesystemet, kan det indirekte bidrage til en mere balanceret immunfunktion, fordi nervesystemet og immunforsvaret arbejder tæt sammen (bl.a. via vagusnerven) (18).

Rådgivning om livsstil og ergonomi

Patienten kan få vejledning i strategier til at managere restitutionsfasen, herunder vejrtrækningsøvelser og ergonomiske justeringer for at forebygge sekundære smerter.

Referenceliste

1. History of influenza vaccination [Internet]. [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: https://www.who.int/news-room/spotlight/history-of-vaccination/history-of-influenza-vaccination
2. Yu H, Wang Q, Qi B, Qian J, Yang W, Feng L. Changing Epidemiological Pattern and Higher Disease Burden of Influenza in China, 2022 to 2025. Influenza Other Respir Viruses. 30. august 2025;19(9):e70151. 
3. Dangi T, Jain A. Influenza Virus: A Brief Overview. Proc Natl Acad Sci India Sect B Biol Sci. 2012;82(1):111–21. 
4. name. Luftvejsinfektioner – virale [Internet]. 2023 [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/l/luftvejsinfektioner
5. Lalic B, Koci V, Sremac AF, Andersen ZJ. Redefining Influenza Transmission Seasonality Using the Novel Seasonality Index [Internet]. arXiv; 2025 [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: http://arxiv.org/abs/2501.13821
6. Boni MF. Vaccination and antigenic drift in influenza. Vaccine. 18. juli 2008;26(Suppl 3):C8-14. 
7. Vaccines [Internet]. [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: https://www.who.int/teams/global-influenza-programme/vaccines
8. Trombetta CM, Kistner O, Montomoli E, Viviani S, Marchi S. Influenza Viruses and Vaccines: The Role of Vaccine Effectiveness Studies for Evaluation of the Benefits of Influenza Vaccines. Vaccines (Basel). 1. maj 2022;10(5):714. 
9. Baggrundsnotat-vedr_-influenzavaccination-af-boern_310821.ashx [Internet]. [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Influenza-2021-MTV/Baggrundsnotat-vedr_-influenzavaccination-af-boern_310821.ashx?hash=A59CB205C5E1C924AF43C0DB47BBB8B4&sc_
10. Influenza (sæsoninfluenza) – Patienthåndbogen på sundhed.dk [Internet]. [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/rejsemedicin-og-vacciner/sygdomme/virusinfektioner/influenza-saesoninfluenza/
11. Alotiby A. Immunology of Stress: A Review Article. J Clin Med. 25. oktober 2024;13(21):6394. 
12. NIR Supplerende om forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren [Internet]. [henvist 3. december 2025]. Tilgængelig hos: https://hygiejne.ssi.dk/NIRsupplerende?
13. Virale luftvejsinfektioner: Konsensusnotat om smitte gennem luft. 
14. Hosseini B, Berthon BS, Saedisomeolia A, Starkey MR, Collison A, Wark PAB, m.fl. Effects of fruit and vegetable consumption on inflammatory biomarkers and immune cell populations: a systematic literature review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition. 1. juli 2018;108(1):136–55. 
15. Impact of sleep deprivation on monocyte subclasses and function | The Journal of Immunology | Oxford Academic [Internet]. [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: https://academic.oup.com/jimmunol/article/214/3/347/8037869
16. Stępnik J, Kędra A, Czaprowski D. Short-term effect of osteopathic manual techniques (OMT) on respiratory function in healthy individuals. PLoS One. 30. juni 2020;15(6):e0235308. 
17. Remien K, Woo MJ, Vilella RC. Osteopathic Manipulative Treatment: Lymphatic Procedures. I: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2025 [henvist 26. november 2025]. Tilgængelig hos: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK559051/
18. 18. Rechberger V, Biberschick M, Porthun J. Effectiveness of an osteopathic treatment on the autonomic nervous system: a systematic review of the literature. Eur J Med Res. 25. oktober 2019;24:36.