Hvorfor er det vigtigt at tungen kan bevæge sig?
Tungen har indtil flere formål, der er vigtige i dagligdagen. Herunder når vi spiser til at fordele maden i munden. Første del af fordøjelsen starter allerede i munden ved at maden tygges godt og tilsættes fordøjelsesenzymer fra spyttet. Herefter sørger tungen for at maden skubbes bagud i munden mod svælget, hvor den synkes og føres videre i fordøjelsessystemet.
Yderligere udgør tungens bevægelse en vigtig funktion sammen med læberne for udtale.
Hos babyer er det væsentligt at tungen er bevægelig nok, til at barnet kan få fat om moderens bryst og danne vakuum/undertryk for en god amning. Ved amme problemer samtidig med stramt/kort tungebånd, kan der opstå smertefuld amning og i nogle tilfælde sår på moderens brystvorter. Er sutteteknikken dårlig, kan der høres klik når barnet mister vakuum, samtidig med at det sluger en del luft. Suboptimal sutteteknik kan nedsætte mælketilførslen hvilket kan gøre amningerne lange og ”hårde” for barnet, mens ufuldkommen tømning af brystet kan give brystbetændelse og smerter hos moderen (Kompetencecenterforamning.dk).
Stramt / kort tungebånd hos baby og amning
Barnet bruger tungen under amning, til at få fat om moderens bryst for at danne vakuum. Såfremt tungebåndet er kort/stramt, vil man hos nogle børn kunne observere at tungen ikke kan komme udover nederste gumme så barnet ikke kan få ordentligt fat om brystet og danne det nødvendige vakuum. I sådanne tilfælde vil man kunne opleve at amningen både er et problem for baby og mor.
Moren kan opleve amningen som smertefuld, mens barnet omvendt nemt ”falder af” brystet og kan ”klikke” under amningen. Hvis det er svært for barnet at danne vakuum, kan det være en kamp for det at få nok modermælk, hvilket kan føre til gråd og urolighed under amningen.
Et tegn på ikke-optimal amning kan være utilstrækkelig vægtøgning hos barnet, hvilket man skal være opmærksom på. Ved ufuldkommen tømning under amningen er der større sandsynlighed for at moderen får brystbetændelse, ligesom en besværet amning kan give dårlig mælketilførsel til brystet.
I nogle tilfælde vil det sagtens kunne lade sig gøre at få en god amning trods stramt tungebånd, hvis man får hjælp/råd hos professionelle, eventuelt ammevejledere. Babyer er meget tilpasningsdygtige, og kan ofte udvikle teknikker så amningen kan lykkes. Det skal understreges at amning skal være en god oplevelse både for baby og for mor.
Behandling af stramt / kort tungebånd hos baby
Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje har en svag anbefaling ift. at man kan tilbyde klip af tungebånd (frenotomi) fremfor kun ammevejledning alene, til spædbørn op til 4 måneder med stramt tungebånd og samtidige ammeproblemer.
Med udgangspunkt i manuel behandling og stramt tungebånd, er den nuværende evidens (forskning) på området sparsom. Når man undersøger hvorvidt manuel behandling, er berettiget, er der ligeledes heller ikke klare anbefalinger ud fra forskningen, jf. Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje (Sst.dk).
Ser man på om manuel behandling af biomekaniske forhold i relation til munden og omkringliggende strukturer har gavnlig effekt hos ammende spædbørn, er der to ting man på nuværende tidspunkt kan udlede fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
- Man bør ikke rutinemæssigt tilbyde manuel behandling af biomekaniske forhold hos spædbørn med kort/stramt tungbånd, der samtidig har amme problemer.
- I og med at der er manglende forskning på området, har man ikke kunne udlede hvorvidt manuel behandling har gavnlige effekter, men samtidig er der heller ingen forskning der peger på mulige, skadelige effekter ved manuel behandling.
Ved manuel behandling skal man være opmærksom på at behandlingsbehov kan variere fra den enkelte afhængigt af udgangspunktet, men hvis fokus er på sutteteknikken, bør der være tydelig effekt på denne indenfor 1-2 behandlinger. Afhængigt af spændingen i vævet kan der i nogle tilfælde være behov for yderligere behandlinger (Sst.dk).