Refluks hos baby

Typer af refluks hos spædbørn

Refluks optræder i flere former, som varierer fra helt normale tilstande til mere udtalte symptomer, der kræver behandling.

Gastroesofageal refluks (GER) – “happy spitter”

GER er den almindelige og fysiologiske form for refluks, som ses hos over halvdelen af alle spædbørn i alderen 0-3 måneder. Den skyldes, at:

• Spiserøret er kort og umodent
• Den nedre lukkemuskel (LES) endnu ikke fungerer optimalt
• Maden er flydende
• Baby ofte ligger meget ned

Derfor kan mælk let løbe tilbage i spiserøret eller komme op som gylp.
GER er ufarligt, generer typisk ikke barnet og topper omkring 3-4 måneder, hvorefter det gradvist aftager frem mod 10-12 måneder (1,2)

Gastroesofageal reflukssygdom (GERD) – “unhappy spitter”

GERD er den symptomgivende variant, hvor refluksen giver ubehag eller komplikationer fx smerter, dårlig trivsel, søvnproblemer eller spisevægring.

Det opstår, når:

• LES er særligt slap eller irriteret
• Syre eller mælk hyppigt når op i spiserøret
• Slimhinden bliver påvirket og øm

Her vil baby typisk være tydeligt generet, og der kan være behov for både undersøgelse og behandling (1).

Silent reflux (GERD uden synlig gylp)

Silent reflux er en form for GERD, hvor indhold fra mavesækken løber op, men synkes igen, før det når ud som gylp.
Barnet kan derfor være påvirket af smerter, hoste, uro og gråd – uden at forældrene ser gylp.

Det er vigtigt at vide, at:

• Silent reflux ikke er en officiel diagnose i pædiatrien, men et klinisk begreb brugt til at beskrive symptomer uden synlig gylp.
• Baby kan have både refluks og silent reflux i perioder.

Symptomer på babyrefluks

Refluks viser sig forskelligt fra barn til barn, og symptomerne kan variere fra milde gener til tydelig uro og smerte. En gennemsnitlig baby græder 2-3 timer i døgnet, mest omkring 6-8 ugers alderen – så gråd er ikke i sig selv tegn på sygdom. Det er kombinationen af symptomer, der er vigtig at vurdere (1,3).

Typiske symptomer ved almindelig refluks (GER):

• Hyppige gylpeepisoder
• Kortvarig uro, gråd eller utilfredshed i forbindelse med måltider
• At baby hopper af og på bryst eller flaske
• Afvisning af at spise i ny og næ
• Længere apnø-episoder (pauser i vejrtrækningen – søg læge ved dette)

Symptomer på mere problematisk refluks (GERD):

• Hyppige eller kraftige gylp og opkastninger
• Markant gråd, uro eller smerter under/efter måltider
• Flitsbue (bagoverbøjning) ved måltider
• Hoste, hvæsende eller “våd” vejrtrækning
• Dårlig trivsel: manglende vægtøgning eller forsinkede milepæle
• Afvisning af både bryst og flaske
• Luftvejssymptomer og apnø (vejrtrækningsstop)

Andre hyppige tegn på refluks / silent reflux:

• Vil ikke ligge fladt eller vågner ofte
• Kløjes eller får maden galt i halsen
• Overspisning (forsøger at dæmpe smerte med mere mælk)
• Græder ved bøvs eller vil ikke bøvse
• “Våde” bøvser eller våd hikke
• Rød omkring øjnene
• Motorisk uro
• Gråd i autostol eller ved stillingsskift
• Prutter, mavekneb eller skummende afføring
• Koliklignende episoder

Vigtigt: Babyer kan sagtens have refluks eller silent reflux uden at have alle symptomerne. Det er ofte mønsteret og graden af gener, der afgør, om der er tale om GER (normalt) eller GERD (behov for indsats).

Hvorfor opstår refluks hos babyer?

Babyer har en naturlig tendens til refluks, fordi deres fordøjelsessystem endnu ikke er fuldt udviklet. Spiserøret er kort, mavesækken ligger vandret, og lukkemusklen mellem mave og spiserør (LES) er umoden i de første måneder. Det betyder, at mælk lettere løber tilbage i spiserøret, især når maven er fuld, eller baby ligger ned.

Der er flere mekanismer, som kan øge refluks:

Umoden LES og hyppige afslapninger
Hos spædbørn åbner LES sig oftere spontant, hvilket er en normal del af udviklingen. Disse episoder (TLESR) er den primære årsag til både synlig gylp og silent reflux.

Kort spiserør og flydende kost
Mælken bliver længere i maven hos babyer (2–3 timer), og den høje væskemængde gør det lettere for indholdet at skvulpe op.

Anatomiske forhold (HIS-vinkel og diafragma)
Babyers vinkel mellem spiserør og mavesæk (HIS-vinklen) er mere åben end hos voksne. Samtidig kan spændinger i mellemgulvet påvirke trykket omkring LES og øge tendensen til tilbageløb.

Nervestyring via vagusnerven
LES styres af vagusnerven. Hvis nerven er påvirket (fx efter en hård fødsel, kejsersnit, sugekop, eller spændinger i nakken), kan det give nedsat koordinering i spiserør og mavemund.

Tarmflora og mave-tarmfunktion
Faktorer som antibiotika til mor eller barn, kejsersnit eller for tidlig fødsel kan påvirke tarmflora og fordøjelse og dermed øge risikoen for refluks og ubehag.

Mekanisk pres i kroppen
Forstoppelse, luft i maven, spændinger i bughulen eller et stramt diafragma kan øge trykket opad mod mavesækken og forværre refluks.

Hvad kan man gøre for at lindre babyrefluks?

Der er flere simple tiltag, som kan reducere generne ved både almindelig refluks (GER) og mere udtalt refluks (GERD). Formålet er at mindske tilbageløb efter måltider og aflaste den umodne lukkemuskel mellem mavesæk og spiserør (3).

Praktiske råd i hverdagen

• Hold baby oprejst i 20-30 minutter efter måltid for at mindske tilbageløb. Undgå tumling lige efter spisning.
• Brug små og hyppige måltider, så maven ikke bliver overfyldt.
• Undgå overspisning, især hvis baby tager store flaskemængder ad gangen eller spiser hurtigt.
• Fortykkelse af mælk (fx med johannesbrødkernemel) kan reducere gylp. Vær opmærksom på, at det kan give træg mave hos nogle børn.
• Venstresidig eller maveliggende stilling under opsyn kan lindre symptomer, da disse stillinger mindsker refluks.
• Hævet hovedgærde (25-30°) kan aflaste refluks hos vågne babyer (brug aldrig kile i sengen under søvn ift. sikkerhed).

Kost og fordøjelse

• Komælksfri diæt i 2-4 uger (enten for mor ved amning eller hydrolyseret MME) kan være relevant, da en del børn med refluks også har fødeproteinintolerans.
• Undgå røg omkring baby – selv passiv røg kan forværre refluks.
• Ammende mødre kan overveje at reducere fødevarer som chokolade, pebermynte, koffein og meget fed mad, hvis der opleves sammenhæng med symptomer.

Supplerende tiltag

• Probiotika kan reducere hyppigheden af gylp hos nogle spædbørn. Effekten er forskellig fra barn til barn, men bivirkningerne er milde.
• Frenotomi (klip af tungebånd) bør kun overvejes ved tydelige ammeproblemer – der er ingen dokumenteret effekt på refluks.

Det er altid en god idé at drøfte disse tiltag med jeres sundhedsplejerske, læge eller behandler, så I får en løsning, der passer til netop jeres baby. Babyer reagerer forskelligt på ændringer i kost, lejring og tilskud, og en individuel vurdering sikrer, at I vælger den mest hensigtsmæssige og sikre strategi.

Osteopatisk behandling af babyrefluks

Osteopatisk behandling kan være et skånsomt supplement til de almindelige råd og eventuelle medicinske tiltag. Målet er at afhjælpe de spændinger og mekaniske belastninger i kroppen, som kan påvirke spiserøret, mellemgulvet og fordøjelsen.

Hos babyer ser osteopaten særligt på:

Diafragma (mellemgulvet)
Mange spædbørn med refluks har spændinger i diafragma, som kan øge trækket på området omkring den nedre lukkemuskel (LES). Blid afspænding kan reducere trykket og gøre det lettere for maden at blive i mavesækken.

Nakke og ribben
Spændinger og låsninger i nakke og øverste del af brystryggen kan påvirke vagusnerven, som er central for fordøjelse og afslapning. Osteopaten arbejder med at frigøre disse områder for at støtte nervens funktion.

Væv omkring mavesæk og spiserør
Blide teknikker omkring maven kan forbedre mobiliteten af bindevæv og ligamenter, som påvirker mavesækkens position og trykforhold. Dette kan hjælpe med at mindske tilbageløb og ubehag.

Aflastning af tryk i bughulen
Hvis barnet har oppustethed, forstoppelse eller spændinger i maven, kan det øge trykket op mod mavesækken. Osteopatisk behandling kan hjælpe med at forbedre fordøjelsesflowet og lette bøvsning.

Indirekte støtte af vagusnerven
Da vagusnerven spiller en stor rolle i modningen af mave-tarmsystemet, arbejder osteopaten ofte med kraniets base, nakke og brystkasse for at skabe bedre balance i det autonome nervesystem.

Bedre trivsel og ro
Mange babyer med refluks er urolige, sover dårligt og spænder op i kroppen. Osteopati kan medvirke til at skabe mere kropslig ro, hvilket i sig selv reducerer symptomer hos mange.

Hvornår skal du søge læge?

Selvom refluks er almindeligt og oftest ufarligt hos spædbørn, er der situationer, hvor du bør kontakte læge for at sikre, at dit barn får den rette hjælp. Søg lægehjælp hvis dit barn (1):

• Ikke tager nok på i vægt eller virker til at trives dårligt.
• Kaster eksplosivt op (kan være tegn på pylorusstenose – især hos drenge 2–8 uger).
• Viser tegn på dehydrering: færre våde bleer, tør mund, sløvhed.
• Har blod i opkast eller afføring.
• Har feber, virker påvirket eller meget utilpas.
• Har kraftige smerter, bøjer sig bagover (flitsbue) eller græder utrøsteligt over længere tid.
• Har symptomer, der ikke bedres trods relevante tiltag hjemme.

Hvis du er i tvivl, bør du altid kontakte læge eller sundhedsplejerske for vurdering, især hos spædbørn, hvor symptomer kan udvikle sig hurtigt

Prognose – hvad kan du forvente?

De fleste spædbørn vokser gradvist fra refluks i takt med, at fordøjelsessystemet modnes. For langt de fleste topper symptomerne omkring 3-4 måneders alderen og aftager markant ved 4-6 måneder, når barnet begynder at sidde mere oprejst, spise mere fast føde og få en stærkere lukkemuskel mellem mavesæk og spiserør.

I de fleste tilfælde er refluks væk inden 12 måneder, og kun få børn har symptomer ud over 12-18 måneder.

For tidligt fødte børn eller børn med bagvedliggende medicinske tilstande kan dog have et længere forløb.
Selvom babyrefluks kan være meget belastende for både barn og forældre, er udsigterne næsten altid gode – og med de rette tiltag kan generne ofte lindres markant i mellemtiden.

Referenceliste

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/mave-tarm/gastrooesofageal-refluks-hos-boern/
2. https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/15024-laryngopharyngeal-reflux-lpr
3. https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/Refluksguideline_vs_4.0.pdf