Knæsmerter

Hvad er knæsmerter?

Knæsmerter er en samlebetegnelse for smerter i eller omkring knæleddet og skal betragtes som et symptom – ikke en diagnose i sig selv. Smerterne kan opstå akut, for eksempel efter et traume eller en idrætsskade, men kan også udvikle sig gradvist over tid som følge af overbelastning, ændret belastningsmønster eller aldersrelaterede forandringer (2).

Knæet er et komplekst led, hvor knogler, brusk, menisker, ledbånd, sener og muskler arbejder tæt sammen. Smerter kan derfor have mange forskellige årsager og variere afhængigt af, hvilke strukturer der er påvirket.
For at forstå og håndtere knæsmerter er det vigtigt at se på smertens placering, hvornår den opstår, og hvilke bevægelser eller belastninger der forværrer eller lindrer den. Disse faktorer er centrale i den kliniske vurdering og har betydning for valg af videre udredning og behandling (2).

​Knæsmerter? Bestil tid her

Typiske årsager til knæsmerter

Knæsmerter kan opstå fra mange forskellige strukturer i og omkring knæet. Nedenfor gennemgås de hyppigste årsager, som ses i klinisk praksis.

Forreste knæsmerter (patellofemoralt smertesyndrom)
Smerter foran knæet, omkring eller bag knæskallen. Ses ofte ved løb, trappegang eller længerevarende belastning og kan være relateret til ændret belastning, muskelbalance eller bevægemønster. Læs mere om patellofemoralt smertesyndrom her.

Bruskskader (chondromalaci)
Slitage eller skade på brusken i knæleddet eller bag knæskallen. Kan give smerter, hævelse, varmefornemmelse og nedsat bevægelighed, ofte efter traume eller gentagen belastning.

Irriteret slimhindefold (plica)
Irritation af en slimhindefold i knæleddet, som kan give trykkende eller jagende smerter omkring knæskallen. Symptomerne forværres ofte ved gentagen belastning som løb eller intervaltræning. Læs mere om plica her.

Løberknæ (iliotibialbåndssyndrom)
Smerter på ydersiden af knæet, typisk udløst af løb. Skyldes irritation af senestrukturen på ydersiden af låret og knæet og ses ofte ved gentagen, ensidig belastning. Læs mere om løberknæ her.

Springerknæ (patellar tendinopati)
Overbelastning af senen under knæskallen. Giver smerter ved hop, sprint, trappegang og anden eksplosiv aktivitet, hvor knæet belastes kraftigt. Læs mere om springerknæ her.

Meniskskader
Skader eller irritation af menisken i knæet. Kan give lokaliserede smerter, hævelse, klik eller låsninger – ofte i forbindelse med vrid eller belastning i bøjet stilling. Læs mere om meniskskader her.

Ledbåndsskader
Skader på knæets stabiliserende ledbånd, fx efter vrid eller direkte traume. Giver ofte smerter, hævelse og en følelse af ustabilitet i knæet. Læs mere om ledbåndsskader her.

Overbelastning og inflammation
Gentagen belastning uden tilstrækkelig restitution kan føre til irritation i sener, slimsække, muskler eller ledstrukturer. Ses ofte ved øget træningsmængde, ændret aktivitet eller utilstrækkelig heling.

Knæsmerter relateret til kompensation
I nogle tilfælde kan knæsmerter hænge sammen med belastninger eller spændinger andre steder i kroppen, fx hofte, bækken, ryg eller fod, som over tid ændrer belastningen af knæet.

Symptomer – hvordan knæsmerter kan vise sig

Knæsmerter kan opleves meget forskelligt afhængigt af hvor i knæet smerten sidder, og hvornår den opstår. Smertens placering, karakter og belastningsmønster kan give vigtige fingerpeg om, hvilke strukturer der er påvirket, men kan ikke alene bruges til at stille en diagnose (2).

Smerter foran knæet

Smerter foran knæet, omkring eller bag knæskallen, ses hyppigt. De forværres ofte ved:

• trappegang (især nedad)
• løb
• at rejse og sætte sig
• længerevarende siddestilling med bøjede knæ

Denne type smerter er ofte belastningsrelaterede og ses blandt andet ved patellofemoralt smertesyndrom eller overbelastning af strukturer omkring knæskallen (2).

Smerter på indersiden af knæet

Smerter på indersiden af knæet kan være lokale og skarpe eller mere diffuse. De kan opstå:

• ved vrid
• under gang og løb
• ved belastning i bøjet stilling

Nogle oplever samtidig stivhed, hævelse eller en fornemmelse af, at knæet “giver efter”. Indersidesmerter kan stamme fra flere strukturer og kræver ofte en nærmere vurdering (2).

Smerter på ydersiden af knæet

Smerter på ydersiden af knæet er ofte aktivitetsrelaterede og ses hyppigt ved løb. Smerten kan:

• starte under aktivitet
• tiltager ved gentagen belastning
• i nogle tilfælde stråle op eller ned langs ydersiden af låret

Denne type smerter forbindes ofte med overbelastning af sene- og bindevævsstrukturer på ydersiden af knæet (2).

Smerter bag på knæet

Smerter eller trykken bag på knæet kan opleves som:

• spænding i knæhasen
• hævelse
• stivhed ved bevægelse

Generne kan være mest udtalte ved stræk eller bøjning af knæet og kan i nogle tilfælde give en fornemmelse af nedsat bevægelighed (2).

Knæsmerter ved aktivitet eller belastning

Mange oplever knæsmerter i forbindelse med bestemte aktiviteter, fx:

• under eller efter løb
• ved trappegang
• ved hop eller hurtige retningsskift

Det er ikke usædvanligt, at smerterne mindskes under opvarmning, men vender tilbage efter aktivitet eller i hvile. Dette ses ofte ved overbelastningstilstande (2).

Natlige smerter og stivhed

Smerter i hvile, natlige smerter eller udtalt morgenstivhed kan være tegn på en inflammatorisk reaktion eller utilstrækkelig restitution. Vedvarende natlige smerter bør altid vurderes nærmere (2).

Andre ledsagende symptomer

Knæsmerter kan også ledsages af:

• hævelse
• varme
• klik eller knasen
• følelse af instabilitet
• nedsat bevægelighed

Disse symptomer indgår som en vigtig del af den samlede kliniske vurdering (1).

Hvordan stilles diagnosen ved knæsmerter?

Diagnosen ved knæsmerter stilles ud fra en samlet klinisk vurdering. Der findes sjældent én test eller scanning, der alene kan forklare smerterne (2).

Udredningen tager typisk udgangspunkt i:

• sygehistorie (hvornår smerterne er opstået, belastning, traume)
• klinisk undersøgelse af bevægelighed, styrke og stabilitet
• vurdering af belastning og bevægemønster

I mange tilfælde kan årsagen vurderes uden brug af scanning. Billeddiagnostik som røntgen eller MR anvendes primært ved mistanke om alvorlig skade, manglende fremgang eller strukturel sygdom (1,2,3).
Formålet er at identificere den mest sandsynlige årsag til smerterne og danne grundlag for en målrettet behandling.

En helhedsorienteret vurdering af knæsmerter

Da knæsmerter ofte påvirkes af belastning, bevægelse og kompensation, kan vurderingen også omfatte forhold som muskelbalance, ledbevægelighed samt kropsholdning og belastningsmønster.
I en helhedsorienteret tilgang kan osteopati indgå ved at vurdere samspillet mellem knæet og resten af kroppen, herunder hofte, bækken og ryg. Formålet er at identificere den mest sandsynlige årsag til smerterne og danne grundlag for en målrettet behandlingsplan.

​

Behandlingsmuligheder ved knæsmerter

Behandlingen af knæsmerter afhænger af årsag, symptomtype og belastningsniveau. For mange vil en kombination af egenindsats, træning og eventuelt professionel behandling give de bedste resultater (1,2,4).

Egenindsats og aktivitetsjustering

Ved belastningsrelaterede knæsmerter er det ofte nødvendigt midlertidigt at:

• reducere eller justere den aktivitet, der provokerer smerterne
• give knæet tid til restitution
• undgå gentagne belastninger i smerteprovokerende bevægelser

Fuld inaktivitet anbefales sjældent, da bevægelse ofte er vigtig for heling (sundhed.dk).

Træning og øvelser

Målrettet træning er en central del af behandlingen ved mange knæproblemer. Træningen tilpasses individuelt og kan have fokus på:

• styrke omkring knæ, hofte og lår
• bevægelighed
• stabilitet og kontrol

Korrekt doseret træning kan reducere smerter og forbedre funktion over tid.

Manuel behandling og osteopati

Hos nogle kan manuel behandling indgå som en del af behandlingen. I en osteopatisk tilgang ses knæsmerter ofte i sammenhæng med bevægelse og belastning i resten af kroppen, fx hofte, bækken og ryg.
Osteopati kan have fokus på:

• ledbevægelighed
• muskelspændinger
• belastnings- og bevægemønstre

Formålet er at støtte kroppens egen funktion og skabe bedre forudsætninger for bevægelse og belastning. Osteopati erstatter ikke medicinsk behandling, men kan indgå som en del af en samlet indsats.

Medicinsk behandling og lægelig vurdering

Ved behov kan smertestillende eller antiinflammatorisk behandling anvendes i samråd med læge. Injektioner eller operation er kun relevante i udvalgte tilfælde og efter grundig vurdering (2,3).

Gode råd ved akutte knæsmerter

Ved akutte knæsmerter kan symptomerne ofte lindres med enkle tiltag, selvom de ikke i sig selv fremskynder helingen.
Kulde eller varme kan anvendes for at lindre smerter. Nogle oplever bedst effekt af kulde ved hævelse, mens andre foretrækker varme – det er individuelt.

Hvis knæet er hævet, kan kompression være en god hjælp. En elastisk bandage eller et kompressionsbind kan mindske hævelse og dermed reducere smerter, da væsketrykket i knæet mindskes (1).
Det kan også være gavnligt at holde knæet i hjertehøjde, når du hviler. Det reducerer væsketrykket i knæet og kan hjælpe kroppen med at dræne overskydende væske.

Let bevægelse er ofte bedre end fuld hvile.

Venepumpeøvelser, hvor musklerne i læg, lår og balder aktiveres i liggende stilling, kan understøtte cirkulationen uden at belaste knæet.
Derudover kan cykling med lav intensitet øge blodgennemstrømningen og støtte aflastning af knæet, så længe det ikke forværrer smerterne (2).
Ved vedvarende, tiltagende eller meget smertefulde symptomer bør knæet vurderes nærmere.

Øvelser til knæsmerter

Øvelser er en vigtig del af håndteringen af knæsmerter, især ved overbelastning og funktionelle tilstande som patellofemoralt smertesyndrom eller løberknæ. Træning kan øge styrke, stabilitet og bevægelighed i knæet og omkringliggende muskler, hvilket ofte mindsker smerter og forbedrer funktion (2,4).

Hvordan øvelser hjælper

Forskning viser, at muskelstyrke og bevægelighedstræning kan:

• reducere smerter ved knæproblemer
• forbedre funktion og daglig aktivitet
• stabilisere hele benet ved gang, løb og hop

Det er især vigtigt at træne:

• Quadriceps (forlårsmusklerne)
• Glutealmuskler (hofte og balder)
• Hamstrings (baglår)
• Kerne og hofteabduktorer

Styrketræning omkring både hofte og knæ har vist sig at give bedre symptomlindring end kun knætræning alene, især ved patellofemorale smerter og løberknæ (5).

Forslag til øvelser (første fase)

Start roligt og tilpas efter smerter. Målet er kontrol fremfor intensitet.

• Mini-squat: Små knæbøjninger med vægten på hælene, ryggen lige.
• Hip-bridge: Løft hofterne op fra ryggende stilling for at aktivere balder og baglår.
• Stående benløft til siden: Styrker hofteabduktorer, som hjælper knæets stabilitet.
• Step-ups på lav kasse/stol: Funktionel træning for styrke og kontrol.

Progression og variation

Efterhånden som styrke og kontrol øges, kan træningen udvides til:

• let vægtmodstand
• bevægelighedsøvelser
• balance- og koordinationstræning

Dette hjælper med at forbedre funktion ved daglige aktiviteter som gang, trapper og løb (1,2,3).

Vigtigt om smerte og træning

• Øvelser bør ikke give skarp, invaliderende smerte
• Let ømhed efter træning kan være normalt
• Ved akutte, stærke smerter bør du stoppe og søge faglig vurdering

Øvelser er effektivt som en del af en individuelt tilpasset træningsplan i samråd med terapeut, fysioterapeut eller anden fagperson, så programmet passer til præcis dine symptomer (2).

Knæet som en del af en biomekanisk helhed

Knæet er et meget bevægeligt led, hvilket giver stor bevægelsesfrihed, men også gør det sårbart over for ændringer i belastning andre steder i kroppen. Nedsat styrke eller bevægelighed i hofte, ankel eller fod kan medføre, at knæet må kompensere.
Foden spiller en central rolle i at absorbere stød ved gang, løb og hop. Hvis muskler som tibialis anterior eller lægmuskulaturen ikke kan kontrollere landingen tilstrækkeligt, øges belastningen på knæet.

Tilsvarende kan nedsat ankelmobilitet påvirke knæets bevægelse og stabilitet, hvilket understreger betydningen af at se knæsmerter i et bredere bevægelsesperspektiv.

Derfor vil behandling og genoptræning ved knæsmerter ofte have fokus på hele benets bevægelseskæde – ikke kun selve knæet.

Helingsforløb og prognose ved knæsmerter

Forløbet ved knæsmerter afhænger af årsag og belastning. Mange oplever, at smerterne aftager over tid, især når aktivitet og træning tilpasses (1,2).
Overbelastningsrelaterede knæsmerter bedres ofte over uger til måneder, mens mere komplekse skader kan kræve længere tid. Tilstande som slidgigt er typisk kroniske, men symptomerne kan ofte reduceres betydeligt med de rette tiltag.
Knæsmerter kan variere i intensitet, og smerter betyder ikke nødvendigvis, at der er sket varig skade. Målet er ofte bedre funktion og færre gener, ikke nødvendigvis fuldstændig smertefrihed.

Forebyggelse af knæsmerter

Knæsmerter kan ikke altid forebygges, men risikoen kan ofte reduceres ved at tage hensyn til belastning, bevægelse og restitution (1,2).

Gode forebyggende tiltag omfatter:

• Gradvis opbygning af aktivitet og træning, især ved løb og sport
• Styrketræning af muskler omkring knæ og hofte
• Variation i belastning, så de samme strukturer ikke overbelastes ensidigt
• Tilstrækkelig restitution og hvile mellem træningspas
• Opmærksomhed på teknik og bevægemønster ved sport og daglige aktiviteter

Tidlig justering af belastning ved begyndende smerter kan mindske risikoen for længerevarende knæproblemer.

Hvornår bør du søge læge?

Knæsmerter er ofte ufarlige, men visse symptomer kræver altid lægelig vurdering. Du bør kontakte læge, hvis du oplever:

• Pludselig, kraftig hævelse i knæet
• Manglende evne til at støtte på benet
• Udpræget instabilitet eller låsning af knæet
• Smerter efter større traume eller ulykke
• Feber, rødme eller varme i knæet
• Vedvarende eller tiltagende smerter, der ikke bedres

Disse symptomer kan være tegn på skade eller sygdom, som kræver nærmere udredning (1,2).

Differentialdiagnoser – hvad kan knæsmerter ellers skyldes?

Knæsmerter kan have mange forskellige årsager, og symptomerne kan overlappe. Derfor er det vigtigt at skelne mellem de mest almindelige knætilstande for at vælge den rette håndtering (1,2).

Overbelastning vs. strukturel skade
Overbelastningstilstande (fx løberknæ, springerknæ) udvikler sig typisk gradvist og forværres ved gentagen belastning.
Strukturelle skader som meniskskader eller ledbåndsskader opstår ofte mere akut, fx ved vrid eller traume, og kan give hævelse, låsning eller instabilitet.

Forreste knæsmerter vs. menisksmerter
Forreste knæsmerter (patellofemoralt smertesyndrom) giver ofte diffuse smerter omkring knæskallen, særligt ved trapper, løb eller længere tids siddestilling.
Menisksmerter er oftere mere lokaliserede og kan være ledsaget af klik, låsninger eller smerter i bestemte bevægelser.

Sene- og slimsæksproblemer
Springerknæ giver typisk smerter under knæskallen ved belastning.
Bursitis (slimsæksirritation) kan give mere ømme, trykkende smerter og lokal hævelse.

Slidgigt vs. belastningsrelaterede smerter
Slidgigt ses hyppigere med stigende alder og kan give stivhed, smerter i hvile og nedsat bevægelighed.
Belastningsrelaterede knæsmerter ses oftere hos aktive og varierer typisk mere med aktivitet og restitution (1).

Knæsmerter hos børn og unge

Hos børn og unge skyldes knæsmerter ofte vækstrelaterede overbelastningstilstande, særligt i perioder med hurtig vækst og høj fysisk aktivitet. Disse adskiller sig fra knæproblemer hos voksne og kræver en anden tilgang (1,2).

Osgood-Schlatter
En hyppig årsag til knæsmerter hos aktive børn og unge i voksealderen. Smerterne sidder typisk på knoglefremspringet lige under knæet, hvor knæskalssenen fæster. Generne forværres ofte ved løb, hop og sport og kan være mest udtalte efter aktivitet eller om morgenen (6). Læs mere om Osgood-Schlatter her.

Sinding-Larsen-Johansson syndrom
Minder om Osgood-Schlatter, men smerterne er i stedet lokaliseret ved den nederste del af knæskallen. Tilstanden ses ligeledes ved gentagen belastning i vækstperioder og er relateret til øget træk i knæskalssenen.
Begge tilstande er godartede og selvbegrænsende, men kan give betydelige smerter i perioder. Behandlingen fokuserer typisk på tilpasning af aktivitet, gradvis genoptræning og belastningsstyring, frem for fuld pause fra bevægelse (7).

Osteopatisk tilgang til knæsmerter

Knæsmerter opstår ikke altid kun som følge af en lokal belastning i selve knæet. Kroppen fungerer som en helhed, hvor ændringer i bevægelse, belastning og restitution ét sted kan påvirke andre områder over tid.

I en osteopatisk tilgang ses knæsmerter derfor ofte i sammenhæng med, hvordan resten af kroppen arbejder. Nedsat bevægelighed eller ændret belastning i fx hofte, bækken, ankel eller ryg kan øge belastningen på knæet og bidrage til vedvarende eller tilbagevendende smerter.

Derudover kan faktorer som:

• træningsmængde og restitution
• tidligere skader
• ændringer i hverdagsbelastning
• søvn, stress og generel belastning

have betydning for kroppens evne til at restituere. Når kroppens samlede belastning overstiger dens kapacitet til at hele, kan smerter opstå, også selvom der ikke har været en tydelig ny skade.

En osteopatisk vurdering har derfor fokus på:

• sammenhængen mellem knæet og resten af kroppen
• bevægelse og belastningsmønstre
• kroppens samlede evne til at restituere

Formålet er ikke at erstatte anden behandling, men at supplere den samlede indsats og skabe bedre forudsætninger for bevægelse, belastning og genoptræning.

Hvis du oplever vedvarende eller tilbagevendende knæsmerter, kan en helhedsorienteret vurdering være relevant.

​Vi tager hånd om dig, bestil din tid her

Referenceliste

1. 1. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/symptomer/knaesmerter/
   2. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/symptomer-og-tegn/knaesmerter/
   3. Walker J, Dimcea G (2025) Assessment and management of knee pain: taking a holistic approach. Nursing Times [online], 121; 2.
   4. Duong V, Oo WM, Ding C, Culvenor AG, Hunter DJ. Evaluation and Treatment of Knee Pain: A Review. JAMA. 2023 Oct 24;330(16):1568-1580. doi: 10.1001/jama.2023.19675. PMID: 37874571.
   5. Alba-Martín P, Gallego-Izquierdo T, Plaza-Manzano G, Romero-Franco N, Núñez-Nagy S, Pecos-Martín D. Effectiveness of therapeutic physical exercise in the treatment of patellofemoral pain syndrome: a systematic review. J Phys Ther Sci. 2015 Jul;27(7):2387-90. doi: 10.1589/jpts.27.2387. Epub 2015 Jul 22. PMID: 26311988; PMCID: PMC4540887.
   6. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/knae/osgood-schlatters-sygdom/
   7. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/knae/sinding-larsens-sygdom/