Vi behandler

Plica Synovialis: Betændt slimfold i knæet

Bliv klogere på Plica Synovialis og behandlingen deraf

​Hvad er Plica Synovialis?

Hos 50-60% af alle mennesker er der i knæet en lille slimfold, der er en rest fra fosterstadiet. Denne slimfold har ingen kendt indvirkning på stabilitet eller funktion af knæet men kan lede til smerter og hævelse i og omkring knæet, hvis der går betændelse i den.

Knæsmerter? Lad os hjælpe dig

 

Richard Schuster
Richard Schuster

Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

Spring til afsnit [Vis]

    Hvorfor opstår Plica Synovialis?

    Der kan komme betændelse i slimfolden som fx kan komme på baggrund af slag direkte på knæet eller overbelastning i forbindelse med sport eller arbejde. Kommer der små blødninger i området med slimfolden kan der ligeledes opstå en betændelsestilstand der kan lede til at slimfolden bliver irriteret, fortykket og stram. Det kan lede til at slimfolden skraber imod lårbensknoglen og giver smerter.

    Denne betændelsestilstand går hos mange over, hvis blot man i de første 4-6 uger begynder at genoptræne det påvirkede knæ. Genoptræning foregår blandt andet ved indledningsvist at holde knæet strakt, bruge irritationsdæmpende cremer (spørg din læge), og begynde at lave lette øvelser vejledt af fysioterapeut eller osteopat – se gode øvelser længere nede i artiklen.

    I nogle tilfælde kan platfodethed spille en faktor, hvorfor det kan være en idé at blive undersøgt af en fysioterapeut eller osteopat, der kan hjælpe med at afgøre om fodstillingen spiller en rolle. I nogle tilfælde kan man anbefale at bruge en aflastende fodsål under aflastnings- og genoptræningsforløbet, men det varierer fra case til case, spørg din behandler.

    Kilde: Region Midtjylland

    Plica Synovialis

    Hvilke symptomer er der ved Plica Synovialis?

    Der kan optræde en række forskellige symptomer såsom smerter, klikken i og omkring knæleddet, væskeansamling i eller omkring knæet, lokal hævelse og nedsat bevægelighed i knæet. Skaden ses hyppigere hos teenagere og yngre voksne, og er desuden hyppigere for kvinder end mænd. Ofte kan symptomerne være fraværende i starten af en fysisk aktivitet som fx sport, men så pludseligt begynde og derefter blive værre og værre under den fysiske aktivitet.

    Smerten beskrives ofte som en ikke-konstant smerte, der føles dump, øm og forværres ved aktiviteter hvor man har vægtbæring på knæet såsom trappegang, squat, knæsiddende eller blot har knæet bøjet i længere tid.

    Symptomerne kan være svære at skelne fra øvrige knælidelser, og smerterne kan sidde forskellige steder på knæet, både over og midtfor på knæet. Der vil dog typisk være en knækkende lyd når man bøjer og strækker knæet. Mange vil have en oplevelse af instabilitet, når de går op og ned af trapper eller på skråninger.

    I tvivl om hvad dine knæsmerter kommer af? Læs mere om forskellige typer knæsmerter her.

    Aflastningsperiode

    Før man går i gang med specifik genoptræning af knæet, er det vigtigt at betændelsestilstanden er velbehandlet, og at betændelsen gradvist lægger sig. Der er rigtigt mange faktorer der spiller ind på hvor godt og hurtigt kroppen heler såsom:

    • Kost
    • Livsstil
    • Motion
    • Søvn
    • Stress
    • … og meget andet.

    Det kan være en idé at tale med en sundhedsfaglig som kan hjælpe dig med at kortlægge hvilke ting du kan gøre for at optimere din krops evne til at hele.

    Ivar fortæller mere om knæsmerter

    I tvivl om vi kan hjælpe?

    Book en 15 minutters uforpligtende samtale

    Book gratis screening
    Plica Synovialis

    Genoptræning

    For mange med en irriteret slimfold i knæet vil det være tilstrækkeligt at få superviseret genoptræning, efter den indledende betændelsestilstand har lagt sig, for at slippe for gener i knæet.

    Forskning viser, at tæt på 90% af folk der gennemgår rehabiliteringsprogram opnår bedring inden for 2 måneder – i studiet her er 100% af deltagerne raske ved opfølgning efter 4 år.
    Kilde: National Library of Medicine

    Det kan derfor være en god idé at igangsætte genoptræningsforløbet så tidligt som muligt, så snart man kan lave udstrækning og lette øvelser uden varige smerter.

    Osteopati og Plica Synovialis

    Knæet er et stort og essentielt led, der forbinder ankel og hofte, og indgår derfor som en vigtig del af vores normale bevægelsesmønster. Et smertefuldt knæ kan i sig selv lede til kompensationsstrategier hvor man bevæger sig uhensigtsmæssigt for at undgå smerter. Det er derfor vigtigt at man tidligt i behandlingsforløbet får aflastet knæet, men at man fortsat er i så meget bevægelse uden at gøre smerterne værre. Går man længe og forsøger at opretholde et aktivitetsniveau som før, men prøver at undgå smerterne ved uhensigtsmæssige bevægelser, kan det føre til problemer andre steder i kroppen, fordi de nu overbelastes.

    Har man i forvejen problemer i fod eller hofte kan det også være med til at forlænge forløbet, da hele benets muskel, sene og fascie-kæder forbinder vores fodled med vores rygsøjle. Det kan være relevant at få vurderet og behandlet problemstillinger i disse områder, da de kan mindske bevægeligheden i og over knæleddet.

    Det samme vil gøre sig gældende for hele vores brystryg, lænderyg, hofte og lyske region. Da stramhed i bindevæv, muskler, led og ledbånd kan føre til dårligere blodforsyning igennem kroppen. En god stabil blodforsyning er helt essentiel for at kroppen kan hele, da det er i blodet, at næringsstoffer og ilten kommer rundt i kroppen, ligesom blodet også transporterer kuldioxid og affaldsstoffer til organerne, der udskiller dem fra kroppen.

    Det friske og næringsrige blod pumpes ud i kroppen fra hjertet og lungerne gennem arterierne. Når blodet har leveret næring og ilt, bindes affaldsstoffer som fx urinsyre til plasma i vores blod og udskilles som urin gennem vores nyrer og blære.

    Den osteopatiske tilgang handler om at man behandler kroppen som en samlet enhed der består af mange forskellige systemer – herunder det biomekaniske muskel- og skeletsystem, det neurologiske, samt organernes funktioner og indvirkning på organismens evne til at hele sig selv.

    Denne helhedsorienterede tilgang er baseret på at ubalance i et af kroppens systemer kan påvirke et andet, og lede til problemstillinger, der forhindrer kroppens evne til at hele sig selv.

    Læs mere om Aarhus Osteopati her.

    Plica Synovialis

    Operation

    I særligt komplicerede tilfælde vil almen behandling og genoptræning ikke være tilstrækkeligt, og en operation kan derfor komme på tale. I det tilfælde er der tale om kikkertoperationer, som klipper slimfolden over i den fortykkede og irriterede del af vævet.

    Det er vigtigt at tilstanden behandles enten ved manuel behandling og genoptræning, eller at man ved operation kan undgå at der udvikles en chondral læsion, et slid på lårbensknoglens beskyttende brusk, hvorfor man står med 2 problemstillinger frem for 1.

    Gode råd hvis man får Plica Synovialis

    Har man problemer i knæet, er det altid en god idé at få det undersøgt, så man kan begynde at finde ud af hvad der er årsagen, samt at få lagt en plan for behandling og videre forløb. Behandling og supervision under genoptræning kan lede til færre smerter i forløbet og lede til en hurtigere bedring, så man bedre og hurtigere kan komme tilbage til en normal hverdag med meningsfulde fritidsaktiviteter med videre.

    Yderligere gode råd:

    • Tilpasning af aktivitetsniveau i ophelings- og genoptræningsfasen. Det er vigtigt at finde den rette balance mellem aktivitet og hvile, så vævet hverken visner eller bliver overanstrengt.
    • At sørge for at aflaste knæet når man ikke er aktiv.
    • Er der mange smerter kan almindelig smertestillende håndkøbsmedicin bruges til at mindske generne under forløbet.
    • Når smerterne aftager, er det vigtigt at man hurtigt kommer i gang med genoptræningen som både indbefatter udstrækningsøvelser, balance, og styrketræning af musklerne i knæet. Her er det særligt vigtigt, at man gradvist øger belastningen og sværhedsgraden så man ikke yderligere provokerer til irritation af slimfolden.
    • Man kan overveje, om man bruger det rigtige fodtøj og ligeledes om man midlertidigt har behov for en mindre indlægssål i skoene for at aflaste knæet ved bedre stødabsorbering.

    Kontakt os her for at få rådgivning til din specifikke situation.

    Indledende øvelser ved Plica Synovialis

    Træningen herunder må ikke medføre hævelse i knæet – hvis der optræder hævelse i eller omkring knæet, er det en god idé at blive tilset af en professionel.

    Konditionstræning:
    Du må cykle så meget du ønsker med en højt indstillet sadel, da slimfolden hovedsageligt bliver irriteret når knæet bøjes. Vær dog stadig opmærksom på ikke at provokere til flere smerter under træningen, og husk at træning også kræver hvile, så kroppen får tid til at hele.

    • Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis
      En skade i hoften fra min tid som elite-fodboldspiller i ungdomsrækkerne har ofte sat en stopper for fysisk aktivitet i form af løb, padel-tennis og længere gå-ture. Det var bl.a. denne udfordring, som gjorde, at jeg tog fat i Aarhus Osteopati med forhåbningen om at mindske smerterne og få de nødvendige redskaber til at kunne være fysisk aktiv uden udfordringer. Det har været en fantastisk oplevelse at gå til behandling hos Aarhus Osteopati. Smerterne er nu væk og jeg har fået de redskaber, der skal til, for kontinuerligt at kunne styrke muskulaturen omkring skaden yderligere. Derudover har det været enormt lærerigt at lytte og lære omkring hvordan kroppen hænger sammen på et helt nyt niveau. Jeg gik ofte fra behandlingerne fyldt op med ny spændende viden, som jeg sidenhen har kunnet bruge ifm. at holde skaden nede.
      Plica Synovialis
      Kristian Kristiansen

      Digital Konsulent & Partner ICE Digital ApS

    • Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis
      Jeg har været trofast kunde hos Aarhus Osteopati i en del år efterhånden, og der er stort set ikke dét, som de ikke har hjulpet mig med. Fra hold i nakken og spændingshovedpiner til kroniske sygdomme og gamle skader er jeg altid blevet taget alvorligt, og mine gener er blevet taget hånd om med et smil. Jeg kan på det varmeste anbefale Aarhus Osteopati!
      Plica Synovialis
      Laura Nørlev

      Studerende

    • Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis
      Når jeg fra tid til anden glemmer, at jeg ikke længere er 20 år, men snart rammer de 40, og derfor gentagne gange påfører min krop diverse overbelastningsskader, har Aarhus Osteopati været en uundværlig hjælp til at få mig tilbage på sporet igen. Behandlinger og skræddersyede øvelser har effektivt overvundet knæ-, læg- og hofteproblemer, hvilket har gjort det muligt for mig at opretholde et højt aktivitetsniveau! Rådgivning om at undgå skader under optræning til halvmarathon eller 11-dages vandring i Himalaya-bjergene har været afgørende og har sikret mig oplevelser for livet. Jeg kan på det kraftigste anbefale Aarhus Osteopati for deres effektive behandlinger, imponerende kompetencer og evne til at formidle på en måde, så alle kan være med. Deres tilgang har virkelig gjort en positiv forskel for mig.
      Plica Synovialis
      Michael Nielsen

      Teamleder

    • Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis
      Jeg havde ingen udfordringer, men søgte efter fodboldrelateret optimering af min krop med balance, styrke og andre fodboldrelaterede øvelser samt behandling på briks. Jeg bruger Jacob Hacke hos afdelingen i Næstved, når jeg er hjemme i offseason, for at holde mig skarp og forbedre de små ting.
      Plica Synovialis
      Malte Amundsen

      Professionel fodboldspiller

    • Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis Plica Synovialis
      Jeg har igennem de sidste 1,5 år døjet med mit højre knæ som skyldes en mindre skade på ledbrusken og en endnu ældre skulderskade. Jeg har de sidste 6 måneder brugt AAO til både at håndtere aktuelle skader, så jeg har kunne gennemføre de foran liggende træningsblolle og konkurrencer bedste muligt. Men næste lige så vigtigt, så har vi formået at arbejde skades forebyggende og performance optimerende. Om det har en sammenhæng vides ikke, men jeg har haft min bedste sæson nogensinde med bla. DM og NM guld samt en 7.plads ved VM. Jeg vil anbefale AAO og Osteopati generelt, til andre atleter, det dækker en større del af paletten end bare massage og nåle.
      Plica Synovialis
      Jonas Fragtrup

      Professionel femkæmper

    Plica Synovialis

    Kontakt os i dag

    Vi sidder altid klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til dine forsikringer, til din behandler eller noget helt tredje – så tøv ikke med at tage fat i os.

    Tel: 29 84 85 58 (man-tor: 08-12 & 13-15, fredag: 08-12)