Matatarsalgia

​Degenerativ tilstand i forfoden

Alle ovenstående betegnelserne dækker over en degenerativ tilstand i forfoden; altså en over tid forværring af fodens tilstand, hvor bindevæv og ledbånd mellem knogler og led i forfoden falder sammen, altså den forreste fodbue falder sammen, så der kommer en øget og uhensigtsmæssig overbelastning af ledhoveder og nerver i forfoden.

Kilde: Hospitalsenhedmidt.dk

En normal fod har under forfoden en “tværbue” som betyder, at når man træder ned på foden, belaster man først trædepuden under storetåen og under lilletåen. Derved opstår der en vis elastisk effekt, hvor trædepuderne på de tre midterste tæer bevæger sig nedefter under belastning og “op på plads” igen når foden løftes.

Ved nedsunken forfod belastes de tre midterste tæer først.

De fleste, som døjer med nedsunket forfod, har et såkaldt “blødt/redressabelt” forfodsfald. Hvilket betyder, at man ved et let tryk under foden (længere oppe på foden end under selve nedsynkningen) kan udrette fodens og tæernes stilling.

Andre har en “fikseret” stilling, hvor man ikke lige umiddelbart kan løfte foden på plads. Dette skyldes oftest, at tæerne ikke kan komme på plads og derfor trykker ledhovederne ned.

Kilde: Regionshospitalet Gødstrup

Symptomer på nedsunken forfod

Forfodsfald medfører:

• Øget tryk på huden under de tre midterste tæer, som kan danne hård hud, der kan være ømt.
• Der kan opstå et øget tryk på nogle af de nerver, der går ud til tæerne. Dette kan give sovende fornemmelse eller direkte smerter.
• Det kan også give nogle en fornemmelse af, at de træder på en eller anden “klump” i foden.
• Men der er ikke noget, der fylder, det er kun en fornemmelse.
• Samtidig kan der ofte opstå en stramning på såvel bøje-, som strækkesenerne til tæerne.
• Derved trækkes tæerne op i den såkaldte hammertå-stilling – en stilling som kan medføre tryk på spidsen af tåen, samt ovenpå tåen.

Kilde: Regionshospitalet Gødstrup

Symptomerne ved nedsunket forfod er typisk smerter under ledhovederne til 2., 3. og 4. tå. Smerterne kommer særligt ved igangsætning af en aktivitet. Under aktiviteten kan symptomerne lindres lidt, for så at komme igen efter aktiviteten, og sommetider også om natten eller i hvile generelt.

Gangen kan beskrives, som at gå på en krøllet strømpe, eller som at have sten i skoen. Smerterne kan svinge meget, fra let ubehag til meget voldsomme smerter.

Der er sjældent noget at se i fodbalden, men der kan være generel rødme, hævelse og let varme under flere ledhoveder.

Kilde: Regionshospitalet Viborg

Årsager til lidelsen

Årsager til nedsunken forfod kan være dysfunktion i det hormonelle system (ex graviditet eller stofskifte), gentagende tunge løft, gigtsygdomme, nedsat styrke af fodmuskulatur eller negativ belastning nervesystemet til foden.

• Der er flere årsager til lidelsen:
• Årsagen kan være arv. Hvis dine forældre har/havde brede flade forfødder, kan dette være årsag til lidelsen.
• Manglende smidighed og stramme haser giver høj belastning på forfoden og derved en risiko.
• Øget belastning med stående/gående arbejde på hårde, kolde gulve disponerer også til lidelsen.
• Overvægt er en forværrende faktor samt ekstrem belastning, fx langdistanceløb og anden ekstremsport.
• Det har aldrig kunnet dokumenteres, at højhælede sko giver forfodsfald i sig selv, men der er ingen tvivl om, at det kan gøre det værre.
• Mange graviditeter øger også risikoen for, at kvinder får forfodsfald.
• I andre tilfælde skyldes smerter i forfoden, at leddene er gået af led eller at de er delvist ødelagt af slidgigt, leddegigt eller ledhindebetændelse.

Kilde: Aleris.dk

Gigt og nedsunken forfod

Gigt kan give fodproblemer – Hvis lægen har mistanke om, at fodproblemerne skyldes gigt, vil man som regel blive henvist til en reumatolog.

Gigt kan opstå i fødderne såvel som i andre af kroppens led. Det kan give smerter og nedsætte bevægeligheden i foden.

På fødderne kan der fx. danne sig knyster, og man kan få fejlstillede tæer og gigtknuder. Det kan give hård hud, ligtorne og negle, der enten fortykker eller bliver nedgroede.

I så fald kan du få brug for fodbehandling, og man vil formentlig blive henvist til en fodterapeut.

Behandling af problemstillingen

Det første skridt i behandlingen af ​​nedsunket forfod er at fastslå årsagen til dine smerter. Forskellige tilfælde kan kræve forskellige behandlinger, men din læge/behandler vil sandsynligvis anbefale en konservativ tilgang som det første i behandlingsplanen.

Man kan selv prøve med anti-inflammatoriske midler, som kan omfatte is og oral anti-inflammatoriske medicin, som fx panodil og ibuprofen. Disse kan give en midlertidig lindring fra smerter, men gavner ikke den grundlæggende årsag til din tilstand.

Skoindlæg bruges ofte som en del af den konservative behandling. Hvilket indlæg man skal bruge, afhænger som regel af tilstanden. Der kan læses mere om dette længere nede i artiklen.

Lægen kan i nogle tilfælde give injektioner, alt afhængig af årsagen til smerterne. Injektion af en medicin blokerer transmissionen af smerte gennem nerver fra foden. Risici kan omfatte permanent følelsesløshed i områder af foden, så man bør altid diskutere indikationer og risici for denne behandling med lægen.

Kirurgi overvejes i de tilfælde hvor effekten af konservativ behandling ikke har den ønskede effekt. Operationen kan omfatte omlægning af knoglerne i dine fødder. Dele af knogler kan fjernes, og ledbånd eller sener kan skæres over i et forsøg på, at reducere vægtindflydelse på fodrodsknoglerne. Igen bør man her grundigt overveje og diskutere indikationer og risici med lægen.

Kilde: Remond.dk

Hvilket fodtøj skal man bruge til nedsunken forfod?

God pasform, bevægelighed og støtte kendetegner en god sko. Skoen skal tillade bevægelse og samtidig understøtte foden.

Kilde: Fysio.dk

Størrelse af fodtøj

• Længden bør være 10-15 mm længere end foden (foden rutscher ca. 5 mm frem).
• Børn skal have 7-10 mm som voksetillæg.
• Der skal være plads til at sprede tæerne.
• Der skal være en lige inderside som giver plads til en lige storetå.
• Tåkappen skal være så høj at der er plads til at bevæge tæerne frit (de presses opad under afsættet).
• Køb sko sidst på dagen – der er dine fødder størst.
• Du afhjælper bedst forfodsplatfod med fodtøj, hvor sålen er meget stabil, uden at være helt stiv (det vil sige hverken træsko eller bjergstøvler). Du skal bruge moderne løbe-/vandresko, der ikke kan give sig ret meget, når du trykker skoen hårdt sammen i længdegående retning, men samtidig er i et materiale, der yder stødabsorption.

Hælhøjde af fodtøj

• Hælhøjde 1-2 cm. Forfoden belastes ved høje hæle og kan på længere sigt give nedsynkning og smerte.

Sålen på fodtøjet

• Skal være blød og let bøjelig, så man bevarer den optimale muskelfunktion og bevægelighed.
• Stødabsorbering er en fordel.

Forfods pelotte

Hvis man har en blød/redressabel fod, kan man benytte en sål med en såkaldt forfods-pelotte. Dette er en sål med en pude, der løfter foden op på plads ved belastning. Det er vigtigt, at sålen passer til foden. En sål med indbygget pelotte fungerer bedre end en såkaldt løs pelotte.

Samtidig er det en fordel, hvis skoen har udtagelig indersål. Det giver mulighed for at indbygge forfodspelotten med god fasthed, der er alfa og omega i behandlingen.

Korrekt placering af pelotten er yderst vigtig – den skal placeres præcist midt under forfoden.

“løs” pelotte

Størrelsen af pelotten angivet på pakken angiver typisk højden på den. Du skal starte med, hvad der svarer til en medium, og så arbejde med den.
Placering og størrelse rammes sjældent helt perfekt i første forsøg. Du skal arbejde med det.

Når pelotten er placeret og anbragt i gode sko, er alle problemer desværre ikke bare løst. Det tager tid for kroppen og foden at vænne sig til den ændrede balance.

Sommerfugleindlæg og gængesål

Hvis foden er stiv/fikseret, har en pelotte ingen effekt – nærmest tværtimod. Her skal du have et indlæg, der laver plads til nedsynkningen. Et sådant indlæg kaldes også af nogle et sommerfugleindlæg. Det skal fremstilles specielt til dig.

Nogle har glæde af en såkaldt gængesål, som der for eksempel findes på MBT sko. Derved “ruller” man frem over foden og har ikke den samme belastning på leddene. Mange har svært ved at vænne sig til dette, og det hjælper desværre heller ikke alle.

Kilde: Regionshospitalet Gødstrup

Støtte og lukkeanordning

Hælkappen skal være stabil og slutte fast om hælen.
Hællejet bør danne en skål, evt. udvidet med en let forhøjning i svangen, så foden ikke glider unødigt frem i skoen.
Åbningen i skoen skal være så lille/kort som mulig, så foden bliver holdt fast.
Der skal være fast materiale fra sålen op til lukkeanordningen for at sikre stabilitet.

Lukkeanordningen skal være regulerbar – enten med snøre eller velcro
Typisk vil du have forværring af generne de første 3 uger, før du oplever stille lindring. Det er vigtigt, at du har tålmodighed. På sigt giver pelotter rigtig god lindring.

Hos mange aftager generne heldigvis med tiden (år). Nogle må dog benytte pelotter resten af livet.

Kilde: Hospitalenheden.dk

Osteopati og nedsunken forfod

Osteopati kigger helhedsorienteret på problemstillingen, og forsøger at finde årsagssammenhæng der kan have betydning for udvikling af nedsunken forfod.

Osteopati behandler eksempelvis fordøjelse- og organsystemet således at stofskiftet fungerer bedre, fremmer blodforsyningen ned til foden for at fremme ophelingen samt optimerer nervesystemet således at spændingen i muskulatur og bindevæv nedsættes.

Derudover arbejder osteopatien naturligvis med de biomekaniske problemstillinger i lænd, bækken, hofter, knæ og i selve foden såfremt dette er relevant. Som osteopater vil vi også rådgive dig I hvilke ting du selv kan gøre ift. at komme din problemstilling til livs, dette være bl.a. rådgivning i øvelser, kost, stressniveau, søvn m.m. som også kan have indflydelse på netop nedsunken forfod.

Kan man træne nedsunken forfod væk?

Heldigvis er det slet ikke umuligt at rette op på de skader der er sket ved nedsunket forfod. Man kan hjælpe sig selv, ved bl.a. at undgå høje hæle, få et løft fra en lille pude (en forfodspelotte), som placeres i skoen, få fremstillet indlæg med forfodsløft eller lave øvelser hvor man arbejder med bevægeligheden og styrken i foden, både ved at gå i fornuftigt fodtøj og gennem specifikke øvelser.

Hold dine fødder stærke og smidige

Det er vigtigt at holde fødderne stærke og smidige. Hvis man har problemer med sine fødder, kan det påvirke hele din krop og give dig problemer i knæ, hofter, ryg, nakke og endda også hovedpine.

Vær opmærksom på smerter og ubehag

Hvis der er problemer med fødderne – smerter og/eller ubehag – bør man tilses af en læge, fysioterapeut eller osteopat. Får man ondt eller bliver utilpas, når man udfører en bestemt fodøvelse, skal man straks stoppe, og evt. gå videre til de næste fodøvelser.

Træn fødderne dagligt

For at opnå det bedste resultat, skal man lave øvelser for fødderne én gang dagligt. En god idé er at lave øvelserne mens man alligevel fx sidder i sofaen om aftenen, eller ved spisebordet efter aftensmaden.

Kilde: Gigtforeningen.dk