Ufrivillig barnløshed

Hvad er ufrivillig barnløshed?

Herunder kan nævnes deformiteter og forkert placering af livmoder, tillukkede æggeledere, arvæv i bughulen, bækkenet og livmoderen. Mange af kvinderne har en god og sund mængde æg, men oplever komplikationer, når ægget skal fra æggestokkene til livmoderen, eller at ægget ikke sætter sig korrekt fast.

​En gennemsnitlig cykluslængde er 28 dage, men det er ikke unormalt hvis den er et par dage længere, eller kortere. Cyklus skal helst være så regelmæssig, at den kun afviger med et par dage hver måned. Den første cyklusdag starter på den første mensturationsdag og ægløsning ligger ca.14 dage før din næste menstruation.

Hvis din cyklus er på 28 dage, vil ægløsning altså være på dag 14.

Årsager til ufrivillig barnløshed

Hos kvinden:

• Forsnævring eller lukkede æggeledere (ofte på baggrundelse af tidligere gentagende underlivsbetændelser)
• Ægløsning udebliver eller bliver forstyrret
• Bughulen vokser sammen med æggelederne og æggestokkene (ofte på baggrund af underlivsbetændelse og blindtarmbetændelse)
• Manglende ægløsning eller ægløsningsforstyrrelser
• Endometriose
• Kombinationer af årsager

Hos manden:

• Sygdomme eller andre tilstande i pung eller testikler
• Betændelsestilstande eller/og infektioner i testiklerne (fåresyge ofte)
• At testikler falder på plads sent
• Kombinationer af årsager

Kilde: Rigshospitalet.dk​

Udredning af ufrivillig barnløshed / infertilitet hos kvinder

• • ​Tidligere infektioner i underlivet kan være med til at nedsætte chancerne for graviditet. Hvis du eksempelvis har haft infektion i form af klamydia eller gonorré, kan der være dannet arvæv i æggeledere som umuliggør passage for æg og sædceller.

• • ​Udredning for barnløshed starter ofte hos egen læge. Her bliver foretaget en gynækologisk undersøgelse samt diverse blodprøver. Disse kan bruges til at klarlægge den hormonelle status hos kvinden. Ved at tage en blodprøve efter ægløsning, kan man måle progesteronniveauet i blodet og derfor være sikker på at en ægløsning har fundet sted.

• • ​Herefter bør parret henvises til en fertilitetsklinik, hvor der vil blive foretaget ultralydsskanning af det kvindelige underliv og eventuelt en undersøgelse af passageforholdene i æggelederne. Undersøgelse af kvinden vil ske parallelt med undersøgelse af manden.

• • ​Hvis en kvinde har et hormonniveau, der afviger fra det normale, vil hun sædvanligvis have en uregelmæssig menstruationscyklus. De hormonelle forhold kan som nævnt vurdere på basis af blodprøver. De mest basale hormon-undersøgelser er vurdering af de overordnede kønshormoner: FSH (Follikel-Stimulerende Hormon) og LH (Luteiniserende Hormon). Disse hormoner giver ofte lægen nyttig viden om de mulige årsager til, at det ikke er lykkedes at opnå graviditet. Hertil kommer, at de er vejledende for, hvor store hormondoser man bør give ved mere intensiv hormonbehandling.

• ​Samtidig måling af det hunlige kønshormon østrogen kan i visse tilfælde give lægen yderligere informationer, og hos kvinder med sjælden eller manglende ægløsning, vil man ofte supplere med andre hormontal som fx: prolaktin og TSH (Thyreoidea-Stimulerende Hormon) og mandligt kønshormon. Niveauet af disse hormoner vil ofte være unormalt ved uregelmæssige menstruationer og manglende ægløsning. Lige som FSH og LH kommer prolactin og TSH fra hypofysen.​

Udredning af ufrivillig barnløshed / infertilitet hos mænd

• ​Mandens frugtbarhed undersøges ved en sædprøve. Ved undersøgelsen ser man på koncentrationen af sædceller, altså hvor mange sædceller der er i en prøve.
• Derudover ser man på sædcellernes evne til at bevæge sig og hvilken form de har.

Mandens sædkvalitet kan svinge og derfor kan det være en god ide at få foretaget flere prøver for at klarlægge kvaliteten.

Menstruationssmerter og barnløshed

​En cyklus skal forløbe uden smerter. Hvis du oplever menstruationssmerter eller smerter omkring ægløsning, er det altså ikke noget du bare skal acceptere. Aktiviteten fra livmoderen kan give en murrende fornemmelse, men det skal ikke være forbundet med direkte smerte. Smerter kan være et tegn på, at forholdene omkring bækkenorganerne ikke er som de skal være og at livmoderen er besværet i at udføre dens funktion og arbejde.

I en cyklus skal livmoderen kunne løfte sig, trække sig sammen og udvide sig. Menstruationssmerter kan altså give dig en ide om hvordan forholdene er omkring din livmoder og dens evne til ovenstående.​

Livmoderens placering og barnløshed

​Positionen af livmoderen har stor betydning for dens evne til at arbejde og dermed også din chance for at blive gravid.

​Livmoderen befinder sig nederst i bækkenet mellem blæren og endetarmen. Den kan ligge mere fremme over blæren (anteverted) og den kan ligge længere tilbage mod endetarmen (retrovertet). Disse placeringer er de mest normale og har ikke stor betydning for dens evne til at arbejde, så længe den kan bevæge sig frit hvor den ligger.

​Hos nogle kan man også se en bagoverbøjet livmoder (retroflexed) og dette kan gøre, at livmoderen ikke har plads til at bevæge sig som den skal.

Op til og under menstruation udvider livmoderen sig op til 3 gange størrelse.

Hvis denne udvidelse ikke kan ske, har livmoderen udfordringer med at trække sig samme som den skal når den skal afstøde livmoderslimhinden. På samme måde vil det være svært at opbygge en ny og stærk hinde.

​En bagoverbøjet livmoder er ikke noget man selv kan gøre for. Positionen kan være resultatet af traume, fødsel, arvæv efter operationer, sammenvoksninger, endometriose osv.

​

Hvis du har en bagoverbøjet livmoder, vil du ofte opleve smerter i lænden, når du har menstruation.

Dette er fordi livmoderen i sit forsøg på at rejse sig, presser mod endetarmen og korsbenet. På grund af de svære arbejdsbetingelser vil du også kunne se mørkt gammelt blod i starten af din menstruation. Det mørke blod er resultatet af at livmoderen ikke har kunne tømme sig helt og blodet har derfor ligget der siden sidste menstruation. Dette giver dårlige betingelser for et befrugtet æg og derfor kan en sund graviditet have svært ved at finde sted.

​Fokus på behandling af menstruationssmerter er at give livmoderen bedre arbejdsbetingelser – osteopatisk behandling kan være med til at øge blodgennemstrømningen, fremme bevægeligheden og optimere nerveforsyningen af underlivets organer. Dette kan være med til at øge chancerne for graviditet.

Arvæv og fertilitet hos kvinder

​En operation efterlader altid arvæv. Processen starter allerede få dage efter operationen.

Arvæv & helingsprocessen

Når vi snakker om arvæv, er det ikke kun det visuelle ar. Vi snakker lige så meget det arvæv der ligger inde i maven efter en operation. Under helingsprocessen vil arvæv skrumpe og i nogle tilfælde danne forbindelse med organer.

Arvæv behøver ikke altid komme fra en operation.

Det kan også opstå, hvis du har været ude for et traume, fald eller har haft hyppige urinvejsinfektioner, klamydia eller andre kønssygdomme. Her vil arvævet ligge tæt op ad livmoderen og æggeleder.

Når der er arvæv, laver det en barriere for blodcirkulationen og det er derfor svært for ilt og næringsstoffer at passere æggeledere og det er derfor også svært at komme af med affaldsstoffer. Arvævet i æggelederen vil ofte skabe små hår og det gør det sværere for æggene at passere og sætte sig fast. Det betyder at ægget ikke kan undfanges, eller sætter sig fast udenfor livmoderen (graviditet udenfor livmoderen).

​Blæren skal kunne indeholde en halv liter væske, og derfor skal livmoder og endetarm kunne bevæge sig i alle retninger for at tilpasse sig igennem dagen. Det hele skal kunne følge med uden at blive klemt. Dagene op til menstruation bliver livmoderen 3 gange større.

Æggestokkene er ligesom en svamp. Når de afleverer affaldsstoffer, er svampen klemt sammen og den suger ny næring ind når svampen slippes. Hvis den hele tiden er klemt, vil denne funktion ikke fungere.

Arvæv har ingen nerver selv og kan derfor hive rigtig meget i det omkringliggende væv.

​Hvis arvævet påvirker iskiasnerven, vil kvinden få symptomer ned i baller, baglår og måske helt ned i fødderne.

Organerne er innerveret af det autonome nervesystem og derfor føler vi ikke direkte smerte i dem. Smerterne vil referere til andre strukturer som muskler og ligamenter og evt. rygsøjlen – symptomerne vil altså føles der.

​Forstyrrelser i organerne kan skabe reflekser i nervesystemet som skaber spændinger i muskler. Det kaldes viscero-motoriske reflekser. Derfor tester vi graden af spænding i forskellige muskler for at lokalisere hvor problemet kommer fra.

​Behandlingen kan derfor gå begge veje: vi kan behandle direkte på problemet for at løsne spændinger, men vi kan også behandle på de spændte muskler for at løsne indirekte på organspændingerne.

Hoftebøjeren og fertilitet

​Hoftebøjeren: psoas er den dybeste muskel i kernemuskulaturen. Den går fra lændehvirvlerne og ned til de reproduktive organer.

Hoftebøjeren er den eneste muskel som forbinder rygsøjlen direkte med vores ben. Derfor er det en muskel som skal være stærk, elastisk og foranderlig alt efter hvordan vi bruger den. På grund af dens placering, har den tæt samarbejde med åndedrætsmusklen diaphragma – indirekte er den altså knyttet til din vejrtrækning og pumpefunktionen til vores indre organer.

​Livmoderen og æggestokkenes nerver og blodkar vandrer forbi og igennem hoftebøjeren.

Derfor vil spændinger i hoftebøjeren kunne medføre dårlig blodcirkulation til de reproduktive organer og bækkenet.

​

Hvordan kan hoftebøjeren blive irriteret?

​
En muskel tilpasser sig efter hvordan den bliver brugt. Det betyder altså også at en muskel som psoas kan blive påvirket af eksempelvis skævhed i hofte, forkerte arbejdsstillinger og dårlig holdning. Hvis psoas over tid skal tilpasse sig det arbejde den bliver stillet, kan den blive forkortet og uelastisk. Psoasmusklen er også følsom overfor stress og angst. Hvis du har været stresset over en længere periode kan det også påvirke musklen.​

Hvad kan man selv gøre for barnløshed – gode råd?

• • Dybe vejrtrækninger hvor den nedre del af maven (ved navlen) buler ud, når vi trækker vejret ind. Forsøg her at undgå, at det udelukkende er den øverste del af brystkassen der bevæger sig, når du trækker vejret. Man kan lave 15 dybe vejrtrækninger 5 gange dagligt, for at stimulere bevægeligheden af organerne.

• • ​Vores psykiske system har meget at sige. Det er vigtigt, at man kan afgrænse ens stressede hverdag og arbejde, så man i perioder begrænser det sympatiske nervessystem og i stedet stimulerer det parasympatiske nervesystem. Her er vores følelser af stor betydning. Følelser som lykke, lyst, kærlighed, motivation mm. stimulerer en vis hormonel produktion, såsom oxytocin, dopamin, serotonin mm. Disse hormoner har positiv på resten af hormonsystemet, samt mange af kroppens kemiske processer. At være glad, positiv indstillet og tilfreds stimulerer dermed kroppens parasympatiske nervesystem, hvilket giver optimering af heling og bedre funktion af fordøjelsessystemet.

• • ​Udspænding af hoftebøjeren.

​Behandling af ufrivillig barnløshed

​Overstående eksempler, er kun en brøkdel af hvad der kan påvirke fertiliteten og derfor vil vi altid tage fokus på din krop, dine symptomer samt tidligere historier. På den måde kan vi skræddersy et behandlingsforløb der passer til dig.

​Behandlingen vil typisk være fokuseret på at skabe bevægelse i bækkenorganerne og på den måde optimere forholdene og funktionen af livmoderen, æggestokkene og æggelederne. Vi vil løsne arvæv manuelt ved hjælp af osteopatiske teknikker og dermed skabe fri passage for blodkar og nerver.

​Et osteopatisk fertilitetsfremmende forløb kan både stå for sig selv, men kan fint kombineres med medicinsk behandling.​