Vi behandler
Trykket ribben
Læs mere om skader på ribbenene på denne side.
Trykket, forstuvet el. brækket ribben?
Tryk, forstuvning og brud på ribben er skader, som mange i Danmark kommer ud for. Over tusind danskere oplever hvert år smerter og ubehag som følge af skader på ribbene. Kvinder er lige så udsatte som mænd, og det skønnes, at omkring (35 %) af alle kvinder og (33 %) af alle mænd på et tidspunkt vil opleve en skade på ribbenene. Uanset årsagen – om det er sport, et fald eller en ulykke – kan skaderne variere fra lette tryk og forstuvninger til mere alvorlige brud. Mange overser vigtigheden af at få skaderne undersøgt og behandlet, da ribbenene spiller en afgørende rolle for vores vejrtrækning og beskyttelse af indre organer.
Forståelse af trykket ribben
Trykkede ribben er en tilstand hvor der opleves smerter i brystkassen eller øverste del af maven, som kan strække sig fra ryggen og om til brystkassen.
Smerte ved dyb vejrtrækning, hosten og bestemte bevægelse er typiske symptomer. Det betegnes primært som trykket ribben, men kaldes også for bøjet eller forstuvet ribben.
Årsagen skyldes typisk kraftige tryk, stød eller skade mod ribbenene i forbindelse med faldulykker, trafikuheld eller hård fysisk aktivitet. Langt de fleste ribbensskader er ufarlige og heler fint af sig selv, men det kan give vejrtrækningsbesvær da ribbenene kan trykke på lungerne og påvirke deres bevægelighed. Behandlingen vil derfor have fokus på at smertelindre så vejrtrækningen bliver normal.
Hvad er forskellen mellem trykkede og brækkede ribben?
Det er vigtigt at se på begivenheden som ledte op til symptomerne, det gør det ofte nemmere at skelne mellem et brækket eller trykket ribben.
Ved ribbensbrud eller -skade vil smerterne øges ved dyb vejrtrækning. Ofte tiltager smerterne i løbet af den første uge og hoste, nys eller latter vil forværre symptomerne.
Forskellen ved et trykket og et brækket ribben er, at man ofte oplever en ”knækkende” fornemmelse ved et brækket ribben, særligt ved rotation af overkroppen.
Tegn og symptomer på trykkede ribben
- Smerte – Tegn på trykket ribben kan føles som ømhed eller skarp smerte omkring ribbenene eller brystkassen. Smerten bliver værre ved dyb vejrtrækning, hoste eller rotationsbevægelse. Smerten kan strække sig fra ryggen til brystkassen, da symptomerne typisk følger ribbenenes forløb.
- Vejrtrækning – Det er typisk anstrengende at tage en dyb vejrtrækning, særligt når man trækker vejret ind, hvor man kan have en fornemmelse af stramhed i brystet, som provokeres ved bestemte bevægelser. Du kan også have en fornemmelse af åndenød når du træner. Det er vigtigt at reagere på akut vejrtrækningsbesvær efter et traume, da det kan være tegn på en beskadiget lunge.
- Hosten – Du kan opleve at hosten vil forværre dine smerter, det kan blive en vedvarende reaktion på manglende dyb vejrtrækning. Hvis symptomerne ikke aftager er det vigtigt at få undersøgt om der kan være væske i brysthulen eller tegn på en begyndende lungeinfektion. Hvis du begynder at opleve feber, særligt efter en længere periode med regelmæssig hosten, så kan det være tegn på væske i brysthulen eller lungeinfektion.
Gode øvelser til brystkassen
Pas på med øvelser før du har snakket med din behandler. Det kan forværre dine symptomer.
Helingsprocessen for trykkede ribben
Det er normalt at have ondt når man har fået trykket et ribben. Smerterne vil som regel tiltage den første uge, derefter bliver det gradvist bedre.
Det tager normalt 8-12 uger før en ribbensskade er helet, men det er forskelligt fra person, og her kan man opleve tilbagevendende ømhed.
Det er derfor en god ide at bevæge sig så meget som muligt uden at provokere sine kendte symptomer. Er smerterne for stærke kan det være en god ide at tage smertestillende medicin for en periode, så det giver en større lyst til at bevæge sig i dagligdagen. Det kan være med til at fremskynde helingsprocessen da kroppen lettere kan hele når den ikke er påvirket af smerter.
Et trykket ribben vil påvirke det biomekaniske system ved at påvirke bevægeligheden i brystkassen, skuldre og ryggen. Samtidig vil et trykket ribben også påvirke det respiratoriske og cirkulatoriske system ved at begrænse lungernes bevægelse, som bevirker at vores åndedrætsmuskulatur heriblandt m. diaphragma belastes yderligere på grund af øget tryk for omkringliggende væv og manglende bevægelighed. Det er derfor vigtigt for at fremskynde helingsprocessen at der er balance mellem de forskellige systemer i kroppen.
Behandlingsmuligheder for trykkede ribben
Ofte heler skaden helt fint af sig selv, men ved vedvarende symptomer bør der opsøges hjælp i form af behandling og vejledning til aktivitetsniveau.
Behandlingen fokuserer primært på at lindre smerterne for at fremme en normal vejrtrækning.
Trykkede ribben kan blive behandlet konservativt som involverer hvile og smertedækning. Der vil også være restriktioner ift. aktivitetsniveau og samtidig intervention ved hjælp fra en fysioterapeut eller osteopat, som involverer smertehåndtering, øvelsesterapi og manuel behandling.
Det er en god ide at starte behandling så tidligt som muligt for at mindske smerter. Det her kan du selv gøre for at reducere smerterne.
Smertelindring ved trykkede ribben
- Smertelindring – Generelt anbefales det at forholde sig i ro, og få nok med hvile samt tage smertedækkende medicin.
- Vejrtrækningsøvelser – Specifikke åndedrætsøvelser, der kan hjælpe med at reducere smerten og forbedre lungekapaciteten. Det er vigtigt med øvelser for vejrtrækning, særligt dyb vejrtrækning for at forebygge lungeinfektion.
Her er et eksempel på en vejrtrækningsøvelse, som kan afhjælpe ophobning af sekret i luftvejene.
- Start med normal afslappet vejrtrækning
- Tag 3-5 dybe vejrtrækninger
- Normal afslappet vejrtrækning igen
- Pust med åben mund
- Normal afslappet vejrtrækning igen
- Host hvis du mærker sekret
Hvordan arbejder vi som osteopater?
Bevægelighedsøvelser
Der fokuserer på at øge bevægeligheden i muskler og bindevæv i den thorakale del af kroppen. Milde og langsomme strækbevægelser enten liggende, siddende eller stående, afhængigt af graden af symptomer. Øvelser som vækker vejtrækningsmusklerne, hvor formålet er at strække, tappe og vække bestemte områder af kroppen for at aktivere muskler omkring lungerne. Det fremmer lungernes elasticitet og at luften når ned i bunden af lungerne. Dette hjælper med at genoprette normal bevægelse og reducere stivhed og ubehag i overkroppen.
Manuel terapi – Smerte og stivhed kan reduceres ved hjælp fra manuelle teknikker, som fokuserer på at skabe en neurofysiologisk effekt på symptomerne. Forskning viser, at der bedst opnås vedvarende effekt på reduktion af symptomer ved at kombinere manuel terapi med øvelsesterapi.
Kredsløbstræning
Under helingsprocessen er det vigtigt at vedligeholde aktiviteter såsom lette gåture og cykling for at fremme kredsløbet. Det er med til at skabe cirkulation og bevægelse i blodbanerne, hvilket er en vigtig forudsætning for optimal heling.
Styrketræning
Efter en trykket ribben er det vigtigt at genopbygge muskelstyrken og stabilisere området omkring ribbenene for at forbygge skader. Det er vigtigt at styrke muskulaturen i ryggen, skuldre og overkroppen, hvilket kan være med til at fremme en god holdning der skaber bedre betingelser for dybvejrtrækning. Undgå aktiviteter som forværrer kendte symptomer, opbyg langsomt graden af belastning for øvelserne.
De vigtigste årsager til trykkede ribben
Årsagen skyldes typisk kraftige tryk, stød eller skade mod ribbenene i forbindelse med faldulykker, trafikuheld eller hård fysisk aktivitet. Hvis du har knogleskørhed, så kan kraftige host eller nys også være årsagen til trykkede ribben, du vil også have lettere ved at få et brækket ribben end andre.
Diagnose af trykkede ribben
På baggrund af skadeshistorien vil en undersøgelse af brystkassen og vejrtrækningen hjælpe med at diagnosticere et trykket ribben, som er en ren klinisk diagnose.
Din behandler kan stille dig følgende spørgsmål for at identificere tilstanden:
- Hvordan startede smerten?
- Hvad forværrer smerten?
- Er der noget som hjælper med at reducere smerten?
Efterfølgende kan din behandler foretage en fysisk undersøgelse, hvor ribbenenes bevægelighed vil undersøges, samt om der er smerte og klikkende fornemmelser ved palpation. Hvis der er mistanke om et regulært brud eller påvirkning af lungen vil du ofte henvises videre for at få taget en røntgenundersøgelse.
Komplikationer ved trykkede ribben
Ved trykkede ribben skal du særligt være opmærksom på din vejrtrækning.
Føles det besværet at trække vejret helt ind, gør det ondt når du nyser eller hoster. Hvis symptomerne ikke aftager er det vigtigt at få undersøgt om der kan være væske i brysthulen eller tegn på en begyndende lungeinfektion.
Hvis du begynder at opleve feber, særligt efter en længere periode med regelmæssig hosten, så kan det være tegn på væske i brysthulen eller lungeinfektion.
Forebyggelse af trykkede ribben
Det er vigtigt at have normal bevægelighed og muskelstyrke omkring dine ribben. Bevægelighedsøvelser, vejrtrækningsøvelser, kredsløbstræning og styrketræning er alle med til at forebygge skader i kroppen, herunder trykkede ribben. Det altid et individuelt hvordan kroppen den fungerer, men generelt er det godt at kombinere kredsløbstræning og styrketræning.
Problemer med ribbene? Bestil tid i dagHar man brug for øget smertelindring kan det være en fordel af opsøge en fysioterapeut eller osteopat som kan hjælpe med at oprette balance i kroppens systemer.