Vi behandler

Diabetes mellitus

Lær mere om Diabetes mellitus - også kendt som sukkersyge

Hvad er sukkersyge (Diabetes mellitus)?

Sukkersyge, også kendt som diabetes mellitus, er en kronisk metabolisk sygdom, der er kendetegnet ved forhøjede niveauer af glukose (sukker) i blodet. Denne tilstand opstår, når bugspytkirtlen enten ikke producerer tilstrækkeligt med insulin, eller når kroppens celler bliver resistente over for insulin. Ureguleret blodsukker kan over tid føre til en række alvorlige sundhedsproblemer.

Brug for rådgivning? Bestil tid i dag

Richard Rantzau Svare

Osteopatstuderende, Autoriseret Fysioterapeut.

Spring til afsnit [Vis]

Typer af diabetes: Type 1, Type 2 og gestationel diabetes

Der findes flere typer diabetes. Her gennemgås tre af de mest almindelige:

Type 1-diabetes:

Dette er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Resultatet er en mangel på insulin, som er nødvendig for at transportere sukker til muskler og fedtvæv. Type 1-diabetes diagnosticeres ofte i barndommen eller ungdomsårene, men kan opstå i alle aldre. Personer med type 1-diabetes er afhængige af daglige insulininjektioner for at holde blodsukkeret under kontrol.

Type 2-diabetes:

Dette er den mest udbredte form for diabetes i Danmark. Ved type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen stadig insulin, men kroppens celler, især i muskler og fedtvæv, bliver resistente over for insulin. Dette betyder, at mindre sukker transporteres ind i cellerne. Type 2-diabetes er nært forbundet med overvægt, fysisk inaktivitet og genetiske faktorer. Tilstanden udvikler sig ofte gradvist og diagnosticeres typisk i voksenalderen.

Gestationel diabetes (graviditetsbetinget diabetes):

Denne type diabetes ligner type 2-diabetes, men opstår under graviditeten. Den skyldes, at kroppen ikke kan producere tilstrækkeligt med insulin til at dække de øgede behov fra både mor og foster. Gestationel diabetes forsvinder normalt efter fødslen, men øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet, både for moren og for barnet.

Årsager og risikofaktorer for diabetes

Type 1-diabetes skyldes primært autoimmune faktorer, hvor immunsystemet angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Årsagen til, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes, er ikke helt klar, men sygdommen menes at skyldes et samspil mellem miljøfaktorer, muligvis virusinfektioner, og genetiske dispositioner.

Type 2-diabetes er tættere forbundet med livsstilsfaktorer som overvægt, fysisk inaktivitet og usund kost. Genetiske faktorer og visse medicinpræparater, som f.eks. binyrebarkhormon, kan også øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Gestationel diabetes deler nogle af de samme livsstils- og arvelige risikofaktorer som type 2-diabetes, men er også forbundet med hormonelle ændringer under graviditet. Risikoen øges ved tidligere tilfælde af graviditetsbetinget diabetes, tidligere fødsel af et barn over 4,5 kg, samt graviditet med tvillinger.

Symptomer og tegn på diabetes

Symptomerne på diabetes kan variere afhængigt af typen og sygdommens progression, men nogle af de hyppigste symptomer inkluderer:

Øget tørst og hyppig vandladning: Høje blodsukkerniveauer får nyrerne til at arbejde hårdere for at filtrere og absorbere overskydende sukker, hvilket kan føre til øget tørst og hyppigere vandladning.
Ekstrem træthed: Når cellerne ikke kan bruge glukose til energi, kan det resultere i en følelse af udmattelse og træthed.
Sløret syn: Højt blodsukker kan trække væske ud af linserne i øjnene, hvilket kan føre til sløret syn.
Uforklarligt vægttab: Selvom der kan være øget sult, kan vægttab forekomme. Uden tilstrækkeligt insulin kan kroppen begynde at nedbryde muskel- og fedtdepoter for energi, hvilket fører til vægttab, især ved type 1-diabetes.
Hyppige infektioner og langsom sårheling: Diabetes kan svække immunsystemet og nedsætte blodcirkulationen, hvilket gør det lettere at få infektioner og kan hæmme helingen af sår, især på underekstremiteterne.

Diagnostiske metoder og tests for diabetes

De diagnostiske tests for diabetes varierer afhængigt af typen, og der findes også andre metoder end dem, der er beskrevet herunder:

Type 1-diabetes: Diagnosen stilles ofte hurtigt ved akut måling af blodsukkeret, da symptomerne optræder hurtigt og der er risiko for syreforgiftning, som kan være livstruende. For at bekræfte diagnosen og bestemme typen udføres blodprøver, hvor man typisk måler C-peptid og GAD-antistoffer.
Type 2-diabetes: Diagnosen stilles ved HbA1c-testen, som måler “langtidsblodsukkeret” over de seneste 2-3 måneder. Hvis HbA1c-værdien er over 48 mmol/mol ved to eller flere målinger, diagnosticeres personen med diabetes.
Gestationel diabetes: Ved mistanke om eller screening for graviditetsbetinget diabetes anvendes ofte sukkerbelastningstesten, OGTT (Oral Glukose Tolerance Test). Denne test indebærer måling af blodsukkerniveauet før og to timer efter indtagelse af en sukkervandblanding, som indeholder 75 gram glukose. Hvis blodsukkeret stiger til over 11,0 mmol/L og der er symptomer på sygdommen, indikerer det diabetes. For gestationel diabetes stilles diagnosen ved et blodsukker på 9,0 mmol/L eller derover.

I tvivl om vi kan hjælpe?

Book en 15 minutters uforpligtende samtale

Book gratis screening

Komplikationer forbundet med dårligt kontrolleret diabetes

Ubehandlet eller dårligt kontrolleret diabetes kan føre til en række alvorlige komplikationer:

Hjertekarsygdomme: Diabetes øger risikoen for mange forskellige hjertekarsygdomme på grund af skader på hjertet og blodkarrene ved langvarigt højt blodsukker. Personer med diabetes har øget risiko for åreforkalkning, hjerteanfald, samt blødninger eller blodpropper i hjernen.
Diabetisk neuropati (diabetisk nervebetændelse): Forhøjet blodsukker kan over tid beskadige nerverne, især i fødderne, og kan brede sig op i underbenet. Symptomerne kan omfatte nedsat følesans, stikkende eller prikkende fornemmelse i huden, smerter, kulde- eller varmefølelse og tør hud i benene. I andre dele af kroppen kan symptomerne være svimmelhed, mave- og tarmproblemer, kronisk diarré og vandladningsproblemer. Diabetisk neuropati kan opdeles i to typer: kronisk og vedvarende samt akut neuropati, som opstår pludseligt og kan forsvinde igen.
Nefropati (nyresygdom): Dårligt reguleret diabetes kan skade de små blodkar i nyrerne. Nefropati er en af de hyppigste årsager til behov for dialyse.
Retinopati (øjensygdom): Langvarigt højt blodsukker kan beskadige de små blodkar i nethinden. Symptomer på øjenskader kan inkludere sløret syn og pludselige ændringer i synet.
Fodproblemer: Dårligt blodomløb og nerveskader i benene kan føre til sår med nedsat heling. I alvorlige tilfælde kan disse sår udvikle sig til infektioner, som kan kræve amputation.

Behandling og styring af diabetes: Insulin, medicin, og kost

Behandlingen af diabetes afhænger af typen og omfatter en kombination af medicin, livsstilsændringer og regelmæssig overvågning af blodsukkerniveauet:

Insulinbehandling: For patienter med type 1-diabetes og nogle med type 2-diabetes er insulinbehandling afgørende. Insulin kan administreres ved hjælp af sprøjte, insulinpen eller en insulinpumpe. Insulin gives typisk cirka 30 minutter før et måltid eller i tilfælde af forhøjet blodsukkermåling.
Antidiabetika: Disse medikamenter anvendes ofte til at behandle type 2-diabetes. De primære mål med denne behandling er at holde blodsukkeret inden for normale værdier og forebygge udviklingen af diabetiske følgesygdomme. Antidiabetika kommer ofte i form af tabletter eller piller og arbejder på forskellige måder for at forbedre kroppens evne til at regulere blodsukkeret. Nogle af de nyere antidiabetika har også vist sig at være nyre- og hjertebeskyttende.
Kost og motion: En sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet er centrale for at styre diabetes. En kost, der er lav på sukker og mættet fedt, men rig på fibre, hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauerne. Motion forbedrer den generelle sundhed, blodsukkerbalancen og kropssammensætningen, samt nedsætter risikoen for diabetes-relaterede følgesygdomme og kardiovaskulære risikofaktorer.

Regelmæssig overvågning af blodsukkerniveauet er også vigtig for at tilpasse behandlingen og sikre, at blodsukkeret forbliver inden for det ønskede område.

Osteopati og diabetes

Osteopati tilbyder en holistisk tilgang til behandling af diabetes ved at fokusere på at forbedre kroppens strukturelle balance og funktion. Selvom osteopati ikke kan kurere diabetes, kan den fungere som en ikke-medicinsk supplement til relevant medicinsk behandling og støtte generel velvære.

Støtte, råd og vejledning: Osteopater kan tilbyde værdifulde råd om livsstilsændringer, der kan reducere stress på kroppen, styrke immunsystemet og forbedre hormonreguleringen. Dette kan omfatte anbefalinger til kost, motion og teknikker til stresshåndtering, som kan bidrage til bedre kontrol af diabetes og generel sundhed.
Øge mobilitet og funktion: Osteopati fokuserer på at forbedre mobiliteten i hele kroppen, hvilket kan være særligt nyttigt for personer med diabetes, der kan opleve muskel- og ledsmerter. Diabetes øger risikoen for tilstande som frossen skulder, springfinger og karpaltunnelsyndrom, som ofte er relateret til bindevæv i ledkapsler, sener og underhud. Osteopatisk behandling kan hjælpe med at lindre disse problemer og forbedre bevægeligheden.
Hormonproduktion og blodcirkulation: Osteopatisk behandling adresserer ofte kroppens blodomløb, som er afgørende for sundheden af hele kroppen. Ved at forbedre cirkulationen, især til underben og fødder, kan osteopatiske teknikker såsom manuel terapi og manipulative teknikker (OMT) være til hjælp. Behandlinger, der fokuserer på bugspytkirtlen og det autonome nervesystem, kan potentielt forbedre funktionen af bugspytkirtlen gennem bedre blodcirkulation og stimulering af det parasympatiske nervesystem.

Denne tilgang kan være en nyttig del af en omfattende behandlingsplan for diabetes, der også inkluderer medicin, kostændringer og motion. Det er vigtigt, at osteopatisk behandling anvendes som et supplement til, og ikke som en erstatning for, konventionel medicinsk behandling.

Lad os hjælpe dig

Forebyggelse af diabetesrelaterede komplikationer

Forebyggelse af komplikationer og diabetiske følgesygdomme kræver en omfattende tilgang til diabetesbehandling og løbende overvågning af helbredet. Her er nogle af de vigtigste strategier:

Regelmæssig Overvågning:

- Selvmonitorering af blodsukker: Daglig måling af blodsukker er afgørende for at justere behandlingen og sikre, at blodsukkerniveauet forbliver inden for det normale interval. Dette hjælper med at tilpasse insulin- eller medicindosering og opdage eventuelle problemer tidligt.

Sund Livsstil:

- Balanceret Kost: En kost rig på fibre, lav på sukker og mættet fedt, og afbalanceret med proteiner og komplekse kulhydrater, er vigtig for at holde blodsukkerniveauerne stabile.
- Regelmæssig Motion: Fysisk aktivitet hjælper med at kontrollere blodsukkeret, forbedre insulinfølsomheden, og opretholde en sund vægt. Øvelse kan også forbedre hjertesundheden og reducere stress.
- Vægtkontrol: At opretholde en sund vægt er kritisk for at forebygge komplikationer, især i type 2-diabetes, hvor overvægt kan forværre insulinresistens.

Medicinsk Opfølgning:

- Regelmæssige Lægebesøg: Hyppige konsultationer med en læge er nødvendige for at overvåge nyrefunktion, kredsløbssystemet, øjne og andre områder, der kan blive påvirket af diabetes. Dette sikrer, at eventuelle komplikationer opdages tidligt og behandles effektivt.
- Specialistbesøg: Afhængigt af symptomer og behov kan det være nødvendigt at blive henvist til specialister såsom en øjenlæge, nephrolog eller kardiolog.

Rygning og Alkohol:

- Undgå Rygning: Rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kan forværre diabeteskomplikationer. At stoppe med at ryge er en vigtig del af diabetesforvaltning.
- Begræns Alkoholforbrug: Alkohol kan påvirke blodsukkerkontrollen og interagere med diabetesmedicin. Det er vigtigt at drikke med måde og være opmærksom på, hvordan alkohol påvirker blodsukkeret.

Disse strategier arbejder sammen for at forbedre den generelle kontrol af diabetes og reducere risikoen for alvorlige komplikationer. En integreret tilgang, der kombinerer medicinsk behandling med livsstilsændringer, er den mest effektive måde at håndtere diabetes og forhindre følgesygdomme.

Anbefalinger om kost og motion

Kost og motion er fundamentale for effektiv håndtering af diabetes, og deres betydning kan ikke undervurderes. Her er nogle af de vigtigste retningslinjer og anbefalinger:

Kostråd

Sundhedsstyrelsens kostråd for personer med diabetes:

Spis Planterigt, Varieret og Ikke For Meget: Fokuser på en balanceret kost med et bredt udvalg af fødevarer.
Spis Flere Grøntsager og Frugter: Øg indtaget af grøntsager og frugter for at få vigtige vitaminer, mineraler og fibre.
Spis Mindre Kød – Vælg Bælgfrugter og Fisk: Reducer kødforbruget og inkluder plantebaserede proteinkilder samt fisk.
Spis Mad med Fuldkorn: Fuldkorn indeholder flere fibre og næringsstoffer sammenlignet med raffinerede kornprodukter.
Vælg Planteolie og Magre Mejeriprodukter: Skift til planteolier som olivenolie og vælg magre mejeriprodukter for at reducere indtaget af mættet fedt.
Spis Mindre af det Søde, det Salte og det Fede: Begræns indtaget af sukkerholdige, salte og fedtrige fødevarer.
Sluk Tørsten i Vand: Drik vand som den primære væske for at undgå ekstra sukker og kalorier fra sukkerholdige drikkevarer.

For mere information om kost, kan du besøge Sundhed.dk.

Motion

Regelmæssig fysisk aktivitet:

Anbefaling: Stræb efter mindst 30 minutters moderat intensitet dagligt. Det kan være rask gang, cykling, svømning eller andre aktiviteter, der får dig til at blive lettere forpustet.
Fordele: Motion forbedrer insulinfølsomheden, hjælper med vægttab og vedligeholdelse af en sund vægt, og kan reducere risikoen for hjertesygdomme og andre komplikationer relateret til diabetes.
Variation: Integrer både kardiovaskulær træning (som gang og cykling) og styrketræning (som vægtløftning eller yoga) for at få en afbalanceret træningsrutine.

Integration i Diabetesbehandling

En kombination af en sund kost og regelmæssig motion kan hjælpe med at:

Kontrollere Blodsukkerniveauet: En velafbalanceret kost og regelmæssig motion er essentielle for at holde blodsukkeret stabilt og forhindre store udsving.
Forbedre Insulinfølsomheden: Motion gør det lettere for kroppen at bruge insulin effektivt, og en kost rig på fibre og lav på sukker hjælper med at kontrollere blodsukkeret.
Forebygge Komplikationer: En sund livsstil kan reducere risikoen for diabetesrelaterede komplikationer som hjertekarsygdomme, neuropati og retinopati.

Ved at følge disse kost- og motionsretningslinjer kan personer med diabetes støtte deres behandling og forbedre deres livskvalitet.

Brug for rådgivning? Bestil tid i dag

Livet med diabetes: Selvmonitorering, uddannelse, og støtte

At leve med diabetes kræver en omfattende tilgang, der omfatter selvmonitorering, uddannelse og støtte. Her er en dybdegående oversigt over hver af disse aspekter:

Selvmonitorering

Vigtigheden af Selvmonitorering:

Regelmæssig Blodsukkerkontrol: Hyppig kontrol af blodsukkeret hjælper med at sikre, at det holdes inden for det anbefalede interval. Dette kan gøres ved hjælp af en blodsukkermåler, der kan være håndholdt eller integreret i en insulinpumpe.
Teknologiske Løsninger: Der findes moderne løsninger som kontinuerlige blodsukkermålere (CGM), der måler blodsukkeret hele døgnet og sender data til en smartphone eller insulinpumpe, hvilket gør det lettere at overvåge og justere behandlingen i realtid.
Blodprøver: Traditionelle metoder involverer en lille bloddråbe fra en finger. Det er vigtigt at følge anvisningerne for at få nøjagtige målinger og opretholde en passende hygiejne.

Uddannelse

Betydningen af Patientuddannelse:

Kostforståelse: At forstå hvordan forskellige fødevarer påvirker blodsukkeret er kritisk. Læring om kulhydrater, glykemisk indeks og hvordan måltider skal sammensættes kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauet.
Medicinjustering: Patienter skal lære, hvordan man justerer insulin- eller medicindoser baseret på blodsukkermålinger, måltider, fysisk aktivitet og andre faktorer.
Håndtering af Komplikationer: Uddannelse i hvordan man genkender og håndterer symptomer på diabetesrelaterede komplikationer som hypoglykæmi (lavt blodsukker) og hyperglykæmi (højt blodsukker) er afgørende.
Sundhedsprofessionel Vurdering: Viden om, hvornår man skal søge professionel hjælp og hvordan man kommunikerer effektivt med sundhedspersonale kan forbedre behandlingsresultaterne.

Støtte

Vigtigheden af Støtte:

Familie og Venner: Støtte fra nærmeste kan være essentiel for at håndtere de daglige udfordringer ved diabetes. De kan hjælpe med at opretholde sunde vaner og motivere til livsstilsændringer.
Sundhedsprofessionelle: Regelmæssige konsultationer med læger, diabetessygeplejersker, ernæringseksperter og andre specialister er vigtige for at tilpasse behandlingen og overvåge diabetesforvaltningen.
Støttegrupper: Deltagelse i støttegrupper kan tilbyde social støtte, deling af erfaringer og praktiske råd. Det kan hjælpe med at forstå, at man ikke er alene i sin oplevelse med diabetes og give et forum for at udveksle strategier og opmuntring.

Ressourcer og Støtte:

Online Fællesskaber: Mange personer med diabetes finder støtte i online grupper og fora, hvor de kan få råd og dele deres oplevelser.
Diabetesforeninger: Lokale og nationale diabetesforeninger tilbyder information, rådgivning og støtteprogrammer, som kan være en værdifuld ressource.
Sundhedsapps: Der findes apps, der hjælper med at tracke blodsukker, kost og medicin og kan tilbyde påmindelser og motivation.

Ved at integrere disse elementer i behandlingsstrategien kan personer med diabetes opnå bedre kontrol over deres sygdom, forebygge komplikationer og forbedre deres livskvalitet.