Hjernerystelse

Forfatter: Mikas Lander, Osteopat D.O., B.Sc. Fysioterapi, Commotio behandler.

Medforfatter: Ívar Dagsson, Doktorgrad i Osteopati, B.Sc. Fysioterapi, INS behandler.

Fagligt opdateret: 14.05.21

Hvad er hjernerystelse?

Hvert år modtager omkring 25.000 danskere diagnosen hjernerystelse på landets skadestuer. En hjernerystelse opstår, når hjernen bliver bevæget hurtigt frem og tilbage, enten ved et slag til hovedet, eller hurtig bevægelse til/af krop eller nakke. Man kan derved godt få hjernerystelse uden at slå hovedet. 

"En hjernerystelse kategoriseres som mild traumatisk hjerneskade,,

Hjernerystelse; en midlertidig funktionel forstyrrelse i hjernen

Hjernen flyder i væske inde i kraniet, og er derfor yderst mobil, men også godt beskyttet. En hjernerystelse kan ikke konstateres på røntgenbillede, CT- eller MR-scanning, da der ikke opstår strukturel skade på selve hjernen, som det ses ved moderat eller svær traumatisk hjerneskade. Der opstår derimod en midlertidig funktionel forstyrrelse i hjernen, som medfører energikrise, hvilket kan give en række af symptomer. 

Hjernerystelse er ligeså forskellig som mennesker er forskellige

Hver eneste hjernerystelse er forskellig, og derfor vil symptombilledet variere. Majoriteten af patienter får det hurtigt bedre, med total resolution af symptomer indenfor 3-4 uger. Ca. 20-30% af patienter forventes af få senfølger. Begge patientgrupper kan hjælpes effektivt med korrekt håndtering af skaden gennem information, vejledning, uddannelse og behandling.

​Aarhus Osteopati - Afdelinger

Bestil tid her

Second Impact Syndrome

Da en hjernerystelse reelt set først er normaliseret efter 4-6 uger, er der risiko for såkaldt "Second Impact Syndrome", hvis man får en ny hjernerystelse indenfor denne periode. Atleter, som udøver sport med høj risiko for hjernerystelse, er derfor i øget risiko for dette, hvis de vurderes klar til sport for tidligt. Det er vigtigt, at denne vurdering ikke alene baserer sig på patientens symptomer, da det i sig selv ikke er en valid indikator for, om patienten er kommet sig fuldstændig ovenpå hjernerystelsen. 

"Selvom man er symptomfri, har man stadig hjernerystelse, indtil metabolismen er normaliseret,,

Selvom man er symptomfri, har man stadig hjernerystelse, indtil metabolismen er normaliseret. Mange er symptomfri efter 7-10 dage, 1. 2. 3. 4. 5. hvorved de vender tilbage til deres sportsgren. Hjernen er dog midlertidigt meget udsat og enormt sårbar overfor en ny skade, hvis metabolismen ikke har fået tilstrækkeligt med tid til at normalisere sig. Ved Second Impact Syndrome, er der risiko for permanent skade på hjernen.

PCS (Post-commotielt Syndrom)

ICD-10 (Internationel Classification of Diseases) klassificerer PCS som; vedvarende symptomer der går ud over normal helingstid, altså ca. 1 måned. Andre steder klassificeres det som efter 3 mdr. Det anslås at 20-30% af alle hjernerystelsespatienter, vil opleve symptomer der går ud over "normal" helingstid, hvilket i nogle tilfælde varer måneder til år. 

Det største problem for denne gruppe er, at de ikke får den rette information, rådgivning, vejledning og behandling tidligt i deres forløb. Jo før man indrapporterer sin skade og får stillet diagnosen, jo bedre er prognosen for fuld recovery. Den bedste prognostiske faktor for om patienten er i risiko for at udvikle senfølger, er relateret til hvor tidligt de indrapporterer skaden, og får den rigtige vejledning og behandling. 

Dog kan man stadig komme sig fuldstændig efter en hjernerystelse, selvom man har symptomer flere måneder eller år senere. Det kan dog kræve tid og tålmodighed, og kan være svært at sige præcist hvor lang tager. Der er ikke sammenhæng mellem hvor stort et traume man har været udsat for, og hvor stærke ens symptomer er, eller hvor lang tid de varer ved. 

 Eftersom en hjernerystelse ikke omhandler fysisk skade på hjernen, kan en reel helingstid ikke anslås. Det handler i stedet om at identificere, hvorfor patienten stadig har symptomer, og her falder PCS inden for 5 primære kategorier: 

  1. Blødtilførsel til hjernen
  2. Neuroinflammation (kost/søvn/livsstil)
  3. Forstyrrelse af vestibulær- og synssans
  4. Nakkens strukturer
  5. Psykologi

​Symptomer på hjernerystelse

Følgende symptomer vil ofte indikere at du skal søge lægelig hjælp:

  • Bevidsthedsløshed
  • Balanceproblemer, altså svært ved at stå på benene efter slaget
  • Hukommelsesproblemer
  • Du var svært ved at komme i kontakt med​

Diagnosen hjernerystelse

Efter et hjernerystelse uheld er det vigtigt at du søger egen læge eller kontakter skadestuen. Her vil diagnosen hjernerystelse konstateres på baggrund af sygdomshistorien, symptomer samt efter resultater fra kliniks ​konsultation.​

"Derved får man altid et piskesmæld, når man får hjernerystelse,,

Piskesmæld og hjernerystelse

For at få hjernerystelse, kræves der en kraftpåvirkning på mellem 70-120G af hjernemassen. Får at få piskesmæld/whiplash kræves der en kraftpåvirkning på 4G. Derved får man altid et piskesmæld, når man får hjernerystelse. Dette er belægget for, hvorfor cykelhjelme ikke beskytter mod hjernerystelse. En whiplash patient og en hjernerystelsespatient beskriver ofte samme symptomer. Manuel behandling af nakke og kranie kan derfor vise sig effektivt, da man her behandler, løsner og afspænder netop disse strukturer.​

Hjernerystelse kan medføre alvorlige problemer

Stor procentdel af dem der rammes af hjernerystelse kommer til at døje med mangeårige problemer. Der kan ligeledes opstå inflammation imellem hjernehinderne foran hjernen som er endnu mere alvorligt, da disse hinder dækker centre i hjernen der ofte styrer vigtige funktioner i kroppen. Ofte styrer disse områder funktioner af bl.a. hormonsystemet, hukommelsen, forskellige organsystemer og koncentration.

Symptomer som fire ud af 10 ofte kommer til at lide af er hovedpine, migræne, svimmelhed, træthed, kvalme og lys- og lydfølsomhed.​

Hvad påvirker hjernerystelse symptomer?

Alt der påvirker hjernens funktion kan og vil have betydning for de symptomer der er opstået efter hjernerystelse. Væskebalancen (drikke for lidt vand), søvn (for lidt eller for dårlig søvn), stress, travlhed, stimuli af sanser (hørelse - for meget støj, lugt, syn - lys, mobil, tv m.m.), dårlig livsstil (dårlig kost og ernæring og for hård/lidt træning, alkohol m.m.

​Post Commotio

Postcommotionelt syndrom er et neurologisk syndrom hvor symptomer efter hjernerystelse er vedvarende eller længerevarende. Disse patienter vil opleve én eller flere symptomer dagligt som svimmelhed, hovedpine, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, kvalme og lys- og lydfølsomhed. Flere kan ligeledes opleve personlighedsændring, sociale problemer, angst, depression og lignende psykologiske problemer.

Hvad sker der i hjernen efter hjernerystelse?

​Det menes, at den funktionelle forstyrrelse opstår på baggrund et stræk/ sheer af axonet, som er den myeliniserede nervetråd mellem cellekroppen og nerveenden. Axonet ligger mellem den hvide og den grå substans i hjernen. Fordi disse to lag har forskellige massefylde/densitet, forskyder de sig med forskellig hastighed. Det mekaniske stræk medfører, at nerverne tror de skal aktivere/tænde. Sker dette for millioner af celler på samme tid, kan det medføre en slags elektrisk storm. Denne "storm" er kortvarig (sekunder/få minutter), og er den første fase (Excitatorisk fase) af en akut hjernerystelse. 

"Kort efter skaden begynder energi-niveauet at falde op mod 20% de næste 5-7 dage,,

Kort efter skaden begynder energi-niveauet at falde op mod 20% de næste 5-7 dage. Langsomt vender hjernen tilbage til en stabiliseret energiproduktion, og er som udgangspunkt normaliseret igen efter 22-45 dage. Desuden reduceres blodforsyningen til hjernen i perioden efter skaden, med op til 50% (målt på mus). 

Dette kan skabe dysautonomi, altså en nedsat funktion af det autonomiske nervesystem, hvis funktion er at regulere balancen mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Ligeledes kan hjernen have svært ved at tolerere øget blodforsyning, hvorved man kan få symptomer ved aktiviteter der kræver høj puls, eller øget hjerneaktivitet/koncentration.

Metabolisk dysfunktion

Når axonet bliver udsat for stræk, skaber det ubalance i natrium-kaliumpumpen. Der frigives en stimulerende/excitatorisk neurotransmitter kaldet Glutamat, som aktiverer NMDA-receptorer. Disse øger optagelsen/influx af kalcium i cellen. Kalcium har en høj affinitet/tilbøjelighed til at reagere med mitokondrier, som er det energiskabende center i cellen. 

Dermed fungerer mitokondrierne ikke optimalt, hvorved der skabes mindre energi. Samtidig er der øget energibehov, for at normalisere natrium-kalium-pumpens funktion. Altså opstår der energikrise, som kan medføre træthed, humørsvingninger, øget søvnbehov og symptomer som ex. hovedpine og svimmelhed. Dette normaliseres langsomt indenfor 22-45 dage.

Varighed af hjernerystelse

Varighed af symptomer efter en hjernerystelse er varierende. Nogle får blot symptomer i få dage eller uger men andre udvikler mere alvorlige symptomer. Disse kan placeres indenfor diagnosen postcommotionelt syndrom (PCS) hvis symptomer bliver ved efter 1-3 måneder. Med diagnosen postcommotionelt syndrom er det herefter svært at spå om hvor lang tid symptomer efter hjernerystelse varer ved. I nogle tilfælde kan symptomer ikke fjernes.​

Hjernerystelse og søvn

​Et slag på hovedet vil hvis diagnosen hjernerystelse er konstateret forårsage blåt mærke på hjerne eller hjernehinder. Dette er et kæmpe belastning på selve hjernen men også på de systemer der holder hjernen og miljøet i hjernen sundt og raskt. Om natten viser nyere forskning at hjerneaktiviteten er endnu mere aktivt end den er i løbet af dagen. Hjernen bl.a. renser sig selv, sorterer og bearbejder indtryk som hjernen er blevet udsat for i løbet af dagen. Derfor vil et traume på hjernen (hjernerystelse) påvirke hjernens søvn.​

Hjernerystelse og børn

Voksne såvel som børn kan opleve hjernerystelse. Dog er symptomer efter hjernerystelse ofte mere alvorlige og hyppige. Børns vitalitet er højere end ved voksne, hvorfor de hurtigere kommer ofter et hårdt slag på hovedet. Børn har ligeledes ingen sygdomshistorie som voksne, hvilket betyder at der ikke er kompensationer, fejlstillinger og andre fysiske gener i kroppen der kan medføre at hovedtraume udvikler længerevarende symptomer. ​

Diagnosticering af hjernerystelse

Diagnosen hjernerystelse stilles på baggrund af skadeshistorie,

symptombillede og kliniske fund.

De mest almindelige symptomer på hjerneryselse er:

  • Hovedpine
  • Nakkesmerter
  • Kvalme
  • ​Svimmelhed
  • Træthed
  • Søvnproblemer: øget søvnbehov, mangel på søvn, svært ved at falde i søvn, eller det at man vågner ofte.
  • Synsforstyrrelser
  • Lys og lyd-sensitivitet
  • Tågethed/brain-fog

Mindre almindelige symptomer på hjernerystelse:

  • Gentagne opkastninger
  • Balance- og gangproblemer
  • Føleforstyrrelser i arme/ben
  • Sløret tale

Andre symptomer på hjernerystelse:

  • Øget irritabilitet
  • Humørsvingninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Generelt mere emotionel
  • Ked af det
  • Nervøsitet
  • Dovenskab

Gode råd efter akut hjernerystelse

  • ​Prioriter din søvn - forbedr dit søvnmiljø, og gå i seng og stå op på samme tid hver dag (Circadian Rhythm)
  • Prioriter sund og varieret kost (kalorielet diet med højt indtag af flerfarvede grøntsager anbefales) - undgå store mængder sukker og fastfood, hvidt brød (gluten) og suppler gerne med magnesium, Vitamin B, C og D, Omega 3 som kosttilskud, snarest muligt efter skaden.
  • Dyrk motion dagligt (kredsløbstræning) - dette må ikke forsage forværring af symptomer - undgå styrketræning i den første periode, hvis det forsager forværring af symptomer.
  • Reducer stress fra hverdagen – meditation/mindfulness kan hjælpe til at få ro på nervesystemet Varetag kun én ting ad gangen - undgå at overbelaste dit system og lyt efter din krop – hvor går din grænse? - øg gradvist din tolerance overfor stimuli, ved gradvist at eksponere dig selv.
  • Søg eksperthjælp ift. vejledning og behandling af hjernerystelse symptomer

Andet om hjernerystelse

​I nogle tilfælde kan der opstå hormonelle forandringer i kroppen. Dette menes at skyldes skade på en lille kirtel i hjernen kaldet "The Pituitary Gland". Denne har en vigtig rolle i regulering af kroppens vitale funktioner og hormonsystem. Ved hjernerystelse er det vigtigt først at udelukke mere alvorlig sygdom, samt udelukke andre sygdomme som eksempelvis BBPV/øresten, som årsag til svimmelhed, eller være opmærksom på bivirkninger ved eventuelt sideløbende medicin indtag, som kan give lignende symptomer. 

Der er ikke evidens for medicinsk behandling af hjernerystelse, som enestående behandlingstiltag. Af andre tiltag til behandling kan nævnes: 

  • Vestibulær træning
  • Samsynstræning (udføres ved en Neuro-optometrist)

Hvad kan vi gøre mod hjernerystelse?

Vi er eksperter i at diagnosticere og behandle senfølger efter hjernerystelse. Behandling af hjernerystelse handler i høj grad om vejledning, rådgivning, patientuddannelse og manuel behandling. Vi undersøger bevægeligheden af nakke og ryg, om der skulle være restriktioner omkring muskler, led og nerver der kan bidrage til symptombilledet. Derudover undersøger vi kraniet, om der er dysfunktioner i hjernehindesystemet, og om nervesystemet fra nakkehvirvler og kranienerver fungerer optimalt.

Generelt gode råd efter post commotio

  • ​Prioriter din søvn
  • Sørg at din krop får sund og varieret kost
  • Motionerer men ikke belaste kroppen for meget
  • Reducer stress fra hverdagen
  • Varetag kun én ting ad gangen
  • Sørg for eksperthjælp ift. vejledning og behandling af hjernerystelse symptomer

Aarhus Osteopati – osteopati og fysioterapi og hjernerystelse

Vi er eksperter i at diagnosticere og behandle følgegener efter hjernerystelse. Vi undersøger bevægeligheden i og omkring kraniet (læs mere om kranio sakral terapi), om der er dysfunktioner i væsken i hjernen (cerebrospinalvæsken) som nærer og beskytter hjernen, om slaget har forvoldt arvæv og restriktioner i og omkring de lag der beskytter hjernen, om hjernehinderne er påvirket som dækker hjernen og om der er dysfunktioner i bindevævet inde i kraniet. Vi sørger ligeledes for at hjernen får tilstrækkelig blodcirkulation til og fra kraniet og om nervesystemet fra nakkehvirvler og kranienerver fungerer optimalt.

Læs mere om osteopat behandling af i hjernerystelse i Aalborg her​


Hjernerystelse har ofte brug for fysioterapeutisk genoptræning (fysioterapeut med speciale i hjernerystelse) for, at styrke og stabilitetstræne muskulatur og bindevæv. Læs mere om fysioterapi Aarhus her. Læs mere om fysioterapi København her. Læs mere om fysioterapi i Vejle her. Læs mere om fysioterapi / fysioterapeut behandling af hjernerystelse i Aalborg her. Læs mere om fysioterapi / fysioterapeut behandling af sportsskader i Odense her.

Læs mere om kranio sakral terapi / terapeut for hjernerystelse i Aarhus. Kranio Sakral terapi / terapeut for hjernerystelse i København.


Bestil tid ​her

Hjernerystelse i Danmark

Hjernerystelse opstår når selve hjernen udsættes for et indre slag mod kraniet efter et fald eller lignende. Dette slag gør at der ofte opstår inflammation i eller imellem lagene der beskytter hjernen. Omkring 60 % af alle tilfælde vil være skadesfri efter et år, men i mange tilfælde kommer hjernerystelsen til at følge vedkommende i lang tid.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev​

Udfyld formularen herunder og hold dig løbende opdateret.​

Eller kontakt os herunder

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

AArhus Osteopati

CVR: 33532628

Adresse

Aarhus Sundhedscenter

Dalgas Avenue 2E, 1. sal

8000 Aarhus C

* indgang til højre for Fitness World

Tidsbestilling

Åbningstider

Mandag​

7:00 - 20:00​

Tirsdag​

7:00 - 20:00​

Onsdag​

7:00 - 20:00​

Torsdag​

7:00 - 20:00​

Fredag​

7:00 - 20:00​