Irritabel tyktarm​ (IBS)

Hvad er irritabel tyktarm (IBS)?

Irritabel tyktarm, også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome), er en funktionel lidelse i mave-tarmkanalen. Det betyder, at man har generende symptomer fra tarmen uden at der kan påvises betændelse, sår eller anden strukturel sygdom ved undersøgelser.

IBS betragtes derfor ikke som en egentlig tarmsygdom, men som en forstyrrelse i tarmens funktion og samspillet mellem tarm og nervesystem (1).

Symptomerne kan være vedvarende eller komme i perioder og varierer betydeligt fra person til person.
Tilstanden er ufarlig, men kan have stor betydning for livskvalitet, daglig funktion og velbefindende. IBS kan vise sig på forskellige måder, blandt andet med overvægt af diarré, forstoppelse eller en vekslende afføring – noget, der uddybes i de følgende afsnit (1, 2).

Symptomer ved irritabel tyktarm

Symptomerne ved irritabel tyktarm kan variere meget fra person til person og kan også ændre sig over tid. Fælles er, at symptomerne stammer fra tarmen, men uden tegn på betændelse eller anden organisk sygdom (1,2).

Typiske symptomer
De mest almindelige symptomer ved IBS omfatter:

• Mavesmerter eller mavekneb, ofte lindret efter afføring
• Oppustethed og udspilet mave
• Øget luft i maven
• Ændret afføringsmønster, fx:
  • diarré
  • forstoppelse
  • vekslende mellem diarré og forstoppelse
  • Følelse af ufuldstændig tømning efter toiletbesøg
  • Slim i afføringen
  • Trangen til hurtigt at skulle på toilettet

Symptomerne forværres ofte i forbindelse med måltider, stress eller bestemte fødevarer, men udløsende faktorer er individuelle.

IBS opdelt i undertyper

For bedre at forstå og håndtere symptomerne opdeles irritabel tyktarm ofte i undertyper baseret på afføringsmønster:

IBS-D (diarré-domineret)
Overvejende løs eller vandtynd afføring, ofte med pludselig afføringstrang.

IBS-C (forstoppelsesdomineret)
Hård afføring, sjældne toiletbesøg og ofte udtalt oppustethed.

IBS-M (blandet type)
Skiftende perioder med både diarré og forstoppelse.

IBS-U (uklassificeret)
Symptomer, der ikke passer klart i ovenstående kategorier.

Denne opdeling bruges både klinisk og i forskning, da behandling og råd ofte tilpasses den dominerende symptomtype (3).

Symptomer uden for tarmen

Hos nogle kan IBS også være forbundet med andre gener som:

• Træthed
• Kvalme
• Hovedpine
• Muskel- og ledsmerter

Disse symptomer er ikke farlige, men kan bidrage til en samlet oplevelse af nedsat livskvalitet (3).

Hvordan stilles diagnosen irritabel tyktarm (IBS)?

Diagnosen irritabel tyktarm (IBS) stilles ud fra en samlet klinisk vurdering, hvor symptomer, varighed og fravær af tegn på alvorlig sygdom er centrale. Der findes ingen enkelt test, blodprøve eller scanning, der i sig selv kan bekræfte IBS.

En positiv, symptom-baseret diagnose

IBS er en funktionel tarmlidelse, og diagnosen stilles derfor primært på baggrund af typiske symptomer – ikke som en udelukkelsesdiagnose efter omfattende undersøgelser. I dag anbefales det at stille en positiv diagnose ved hjælp af internationale kriterier.
Læger anvender her de såkaldte Rome IV-kriterier (1).

Rome IV-kriterierne (forenklet forklaret)

Ifølge Rome IV-kriterierne kan IBS diagnosticeres, når følgende er opfyldt:

• Tilbagevendende mavesmerter i gennemsnit mindst 1 dag om ugen
• Symptomerne har været til stede i mindst 3 måneder
• Symptomerne er debuteret for mindst 6 måneder siden
• Mavesmerterne er forbundet med mindst to af følgende:
  • ændring i afføringens hyppighed
  • ændring i afføringens konsistens (udseende)
  • relation til afføring (fx lindring eller forværring)

Derudover støttes diagnosen ofte af ledsagende symptomer som oppustethed, slim i afføringen, afføringstrang og fornemmelse af ufuldstændig tømning.

Udelukkelse af anden sygdom

Som led i udredningen vil lægen altid vurdere, om symptomerne kan skyldes anden sygdom, især hvis der er såkaldte alarmsymptomer, atypisk forløb eller sen debut.
Det kan indebære:

• blodprøver
• afføringsprøver
• i udvalgte tilfælde kikkertundersøgelse (koloskopi)

Hos yngre personer uden alarmsymptomer er omfattende undersøgelser ofte ikke nødvendige (1,2).

Hvorfor en korrekt diagnose er vigtig

En tydelig og korrekt IBS-diagnose kan:

• skabe tryghed
• mindske behovet for gentagne undersøgelser
• danne grundlag for målrettet behandling og livsstilsråd

Årsager og mekanismer – hvorfor får man IBS?

Selvom man ikke kender den præcise årsag til, hvorfor IBS opstår, betragtes tilstanden i dag som en “disorder of gut–brain interaction”: symptomerne opstår typisk, fordi tarmens funktion, følsomhed og nervesystemets regulering er kommet i ubalance – ikke fordi der er sår, betændelse eller “skade” i tarmen. For de fleste er der ikke én enkelt årsag, men en kombination af flere mekanismer.

Nedenfor er de mekanismer, der i dag regnes for mest veldokumenterede.

Tarm-hjerne-aksen og nervesystemets rolle

Tarmen og hjernen kommunikerer tæt via nerver, hormoner og signalstoffer. Ved IBS ser man ofte tegn på, at dette samspil er “skruet op”, så almindelige tarmsignaler opleves stærkere (fx smerte/ubehag). Stress kan derfor forværre symptomer, uden at det betyder, at IBS “sidder i hovedet” (1).

Visceral hypersensitivitet

Mange med IBS har en øget følsomhed i tarmen (visceral hypersensitivitet). Det betyder, at tarmen kan reagere med smerte, tryk eller ubehag ved stimuli, som andre kun oplever som “normale” tarmfornemmelser (luft, bevægelse, fylde). Denne mekanisme nævnes også i danske praksisbeskrivelser og i den kliniske forståelse af IBS (4).

Ændret tarmmotilitet

IBS kan hænge sammen med ændringer i tarmens bevægelser (motilitet). Hos nogle giver det diarré-prægede symptomer, hos andre forstoppelse, og hos mange kan det svinge over tid. Motilitet indgår derfor som en central forklaringsmodel, og er også en del af grunden til, at IBS ofte opdeles i IBS-D, IBS-C og IBS-M (1).

Mikrobiota, gæring og tarmens barriere

Nyere forskning peger på, at tarmens mikrobiota (bakteriesammensætning) hos nogle med IBS kan være forandret (dysbiose), og at mikrobiota kan påvirke (5):

• gæring og gasproduktion (oppustethed/luft)
• tarmbarrieren/permeabilitet
• signalstoffer, der påvirker tarm–hjerne-aksen

Det er dog vigtigt at sige: mikrobiota er næppe “forklaringen” hos alle – men kan være en del af billedet hos nogle.

Lavgradig inflammation og immunsystem (fx mastceller)

En del studier peger på, at nogle IBS-patienter kan have tegn på lavgradig immunaktivering i tarmslimhinden (ikke det samme som IBD/colitis). Der er bl.a. interesse for mastceller tæt på tarmens nerver, som kan påvirke smertefølsomhed og ubehag. Det er et aktivt forskningsfelt, og betydningen varierer sandsynligvis fra person til person (6).

Post-infektiøs IBS

Hos en mindre del opstår IBS efter en mave-tarminfektion (gastroenterit) – det kaldes post-infektiøs IBS. Her mener man, at ændringer i slimhinde, immunrespons og mikrobiota kan spille ind (4).

Andre mulige medvirkende faktorer (hos nogle)

Nyere oversigter nævner også mekanismer som fx serotonin-signalering, galdesyre-forstyrrelser (især ved diarré) og ændret tarmpermeabilitet som mulige bidrag hos udvalgte undergrupper. Det er ikke noget, man behøver “fejle alt sammen” for at have IBS, men det kan hjælpe med at forklare, hvorfor behandling skal tilpasses individuelt (7).

Behandling og håndtering af irritabel tyktarm (IBS)

Behandlingen af irritabel tyktarm tager udgangspunkt i symptomer, sværhedsgrad og individuelle faktorer. Der findes ikke én behandling, der virker for alle, og håndteringen vil ofte bestå af en kombination af kosttilpasning, livsstilsændringer og eventuelt medicinsk behandling (1).

Kost og koststrategier

Kost spiller en central rolle for mange med IBS, men reaktionerne er individuelle. Det, der forværrer symptomer hos én, kan tolereres fint af en anden (1).

Generelle kostprincipper

• Regelmæssige måltider og undgå lange fasteperioder
• Spis langsomt og undgå meget store måltider
• Tilstrækkeligt væskeindtag
• Begræns kaffe, alkohol og fed/stærk mad ved symptomforværring

Low-FODMAP-kost
Low-FODMAP er den bedst dokumenterede kosttilgang ved IBS og anbefales i flere internationale guidelines.
Kosten reducerer fermenterbare kulhydrater, som hos mange kan give øget gasdannelse og væske i tarmen, hvilket kan føre til oppustethed, smerter og diarré (3,8)

Low-FODMAP gennemføres typisk i tre faser:

• Elimineringsfase
• Genintroduktion
• Personlig tilpasning

Det anbefales, at Low-FODMAP gennemføres med vejledning fra diætist, da kosten ellers kan blive unødigt restriktiv og ernæringsmæssigt uhensigtsmæssig

Medicinsk behandling (ved behov)

Der findes ingen medicin, der helbreder IBS, men symptomlindrende behandling kan være relevant hos nogle (1).
Medicinsk behandling kan fx omfatte:

• midler mod diarré eller forstoppelse
• krampeløsende medicin ved mavesmerter
• i udvalgte tilfælde medicin, der påvirker tarmens motilitet eller nervesignalering

Valg af behandling afhænger af den dominerende symptomtype og vurderes altid af læge (1)

Livsstil og egenindsats

Livsstilsfaktorer spiller en vigtig rolle ved IBS, særligt i relation til tarm-hjerne-aksen (1,2).

• Regelmæssig motion kan forbedre tarmfunktion og symptomer
• Søvn og døgnrytme påvirker tarmens regulering
• Stress kan forværre symptomer
• Afspænding, mindfulness og yoga har i studier vist effekt hos nogle patienter, især ved stressrelateret symptomforværring (3,8).

Mange har gavn af at føre symptom- og maddagbog for at identificere individuelle triggere (1).

Kosttilskud og andre tiltag

Nogle kosttilskud kan have effekt hos udvalgte patienter:

• Probiotika: Effekten er variabel og afhænger af stamme og dosis; anbefales som forsøg over begrænset periode (8).
• Pebermynteolie (enterisk coated): Har i kliniske studier vist lindring af mavesmerter hos nogle med IBS (8).

Tilskud bør vurderes individuelt og ses som supplement – ikke primær behandling (1).

Osteopati som supplement ved IBS

Hos nogle med irritabel tyktarm kan osteopati indgå som et supplement til den samlede behandling, særligt når symptomerne påvirkes af spænding, stress eller nedsat bevægelighed.

IBS beskrives i dag som en disorder of gut-brain interaction, hvor både nervesystemets regulering og kroppens stressrespons spiller en rolle (1). På den baggrund kan osteopatisk behandling have fokus på:

• spændinger i bugvæg, bækken og mellemgulv
• bevægelighed i ryg og brystkasse
• det autonome nervesystem

Osteopati erstatter ikke medicinsk udredning eller behandling, men kan hos nogle bidrage til bedre symptomkontrol som led i en helhedsorienteret tilgang.

Forløb og prognose – bliver irritabel tyktarm nogensinde bedre?

Irritabel tyktarm er for de fleste en langvarig (kronisk) tilstand, men forløbet er ofte svingende og individuelt. Symptomerne kan variere i intensitet over tid og påvirkes af faktorer som stress, kost, livsstil og generel helbredstilstand (1,2).

Et varierende forløb

Mange oplever perioder med:

• tydelige symptomer
• mildere gener
• eller næsten symptomfri faser

Det er derfor almindeligt, at IBS ikke følger et lineært forløb, men snarere kommer og går. For nogle ændrer symptomtypen sig også over tid, fx fra diarré-dominerede symptomer til mere forstoppelse (1).

Udsigterne på længere sigt

Selvom IBS sjældent “forsvinder helt”, viser både klinisk erfaring og studier, at:

• mange oplever symptomforbedring over tid
• bedre forståelse af egne triggere kan give bedre kontrol
• målrettede tiltag som kostændringer, livsstilsjusteringer og symptomrettet behandling ofte reducerer generne

IBS er ikke forbundet med øget risiko for kræft eller inflammatorisk tarmsygdom, og tilstanden giver ikke varige skader på tarmen (1,2,3).

Livskvalitet og håndtering

For nogle kan IBS have betydelig indvirkning på dagligdag og livskvalitet, især hvis symptomerne er hyppige eller uforudsigelige. Med den rette støtte, vejledning og individuelle strategier oplever mange dog, at symptomerne bliver mere håndterbare, selvom de ikke forsvinder helt (3).

Det er derfor vigtigt at se IBS som en tilstand, hvor målet ofte er:

• bedre symptomkontrol
• færre forværringer
• øget tryghed og livskvalitet

Hvornår bør du søge læge?

Irritabel tyktarm er en ufarlig tilstand, men visse symptomer kan ligne IBS og kræver altid lægelig vurdering. Du bør derfor kontakte læge, hvis du oplever et eller flere af følgende (1,2):

• Blod i afføringen
• Uforklarligt vægttab
• Vedvarende feber
• Natlige symptomer, der vækker dig af søvn
• Nyopståede symptomer efter 50-årsalderen
• Vedvarende diarré eller forstoppelse, der ikke bedres
• Alvorlige eller tiltagende mavesmerter
• Tegn på blodmangel (fx træthed, svimmelhed)

Disse symptomer er ikke typiske for IBS og kan være tegn på anden sygdom, som bør udelukkes.

Hvis du allerede har fået stillet diagnosen irritabel tyktarm, bør du også kontakte læge, hvis symptombilledet ændrer sig markant eller forværres uden tydelig forklaring.

Differentialdiagnoser – hvad kan IBS forveksles med?

Symptomerne ved irritabel tyktarm kan minde om andre sygdomme i mave-tarmkanalen. Det er derfor vigtigt at skelne IBS fra tilstande, der skyldes betændelse eller strukturel sygdom, og som kræver en anden form for behandling (1,2).

IBS forveksles især med inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

Den afgørende forskel er, at IBS er en funktionel lidelse, hvor der ikke ses betændelse eller varige forandringer i tarmen.

Ved inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) er der derimod tale om en egentlig sygdom i tarmslimhinden, som kan påvises ved undersøgelser og ofte kræver livslang medicinsk behandling.

Ved IBD ses typisk symptomer som blod i afføringen, feber, vægttab og natlige mavesymptomer, hvilket ikke er karakteristisk for IBS. Desuden er blod- og afføringsprøver som regel normale ved IBS, mens de ofte er påvirkede ved inflammatorisk tarmsygdom.

Afhængigt af symptomer, alder og sygdomsforløb kan lægen også overveje andre tilstande med lignende symptomer, herunder (1):

• Cøliaki
• Laktoseintolerans eller anden fødevareintolerans
• Infektioner i mave-tarmkanalen
• Mikroskopisk colitis

Derfor er det vigtigt, at diagnosen irritabel tyktarm stilles ud fra typiske symptomer og fravær af alarmsymptomer, og at nyopståede eller ændrede symptomer altid vurderes af læge.

Kost ved irritabel tyktarm (IBS) – uddybning

Kost spiller en central rolle for mange med irritabel tyktarm, men reaktionerne er meget individuelle. Derfor handler kost ved IBS sjældent om en fast kostplan, men om at identificere og tilpasse de fødevarer, der udløser eller forværrer symptomer (1,2).

Low-FODMAP – den bedst dokumenterede tilgang

Low-FODMAP er den koststrategi, der har bedst videnskabelig dokumentation ved IBS, og som anbefales i flere internationale kliniske retningslinjer (1,2,3).

FODMAPs er en gruppe kulhydrater, som hos nogle giver øget gasdannelse og væske i tarmen, hvilket kan føre til oppustethed, mavesmerter og diarré (8,9).

Low-FODMAP anvendes typisk som et midlertidigt redskab og består af tre faser:

• en kort elimineringsfase
• en systematisk genintroduktion
• en personlig tilpasset vedligeholdelseskost

Langvarig streng Low-FODMAP anbefales ikke, da det kan påvirke både ernæring og tarmens mikrobiota negativt (8,9).

Fødevarer, der ofte udløser IBS-symptomer

Visse fødevarer udløser hyppigere symptomer hos personer med IBS, men tolerance varierer. Ofte nævnte triggere omfatter:

• løg, hvidløg og porrer
• bælgfrugter
• hvede og rug
• laktoseholdige mejeriprodukter
• sødemidler som sorbitol og mannitol

Disse fødevarer giver ikke nødvendigvis problemer hos alle, og bør derfor ikke udelukkes permanent uden individuel vurdering (1).

Fødevarer, som mange tåler bedre

Som led i kosttilpasning anvendes ofte fødevarer, der generelt tolereres bedre ved IBS, fx:

• ris, kartofler og havre
• æg, fisk og magert kød
• laktosefri mejeriprodukter
• visse frugter og grøntsager i moderate mængder

Dette bruges primært som udgangspunkt for individuel afprøvning og ikke som faste regler (1,3).

Vigtigheden af individuel kostvejledning

Da IBS er en kompleks og heterogen tilstand, anbefales det, at større kostændringer, især Low-FODMAP, sker i samarbejde med diætist. Det øger sandsynligheden for symptomlindring og mindsker risikoen for unødige eller uhensigtsmæssige restriktioner (3).

Du kan også læse mere om kost og IBS i denne artikel, som er skrevet ud fra et funktionel medicinsk perspektiv.

Referenceliste

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyktarm/irritabel-tarmsyndrom/
2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/tyktarm/colon-irritabile/
3. https://www.nice.org.uk/guidance/cg61/chapter/Introduction
4. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/nordjylland/almen-praksis/patientbehandling/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/d-fordoejelsesorganer/irritabel-tyktarm/?utm_source=chatgpt.com
5. Li X, Yuan Q, Huang H, Wang L. Gut microbiota in irritable bowel syndrome: a narrative review of mechanisms and microbiome-based therapies. Front Immunol. 2025 Nov 6;16:1695321. doi: 10.3389/fimmu.2025.1695321. PMID: 41280921; PMCID: PMC12631637.
6. Almonajjed MB, Wardeh M, Atlagh A, Ismaiel A, Popa S-L, Rusu F, Dumitrascu DL. Impact of Microbiota on Irritable Bowel Syndrome Pathogenesis and Management: A Narrative Review. Medicina. 2025; 61(1):109. https://doi.org/10.3390/medicina61010109
7. Aggeletopoulou I, Papantoniou K, Pastras P, Triantos C. Unraveling the Pathophysiology of Irritable Bowel Syndrome: Mechanisms and Insights. Int J Mol Sci. 2025 Oct 30;26(21):10598. doi: 10.3390/ijms262110598.PMID: 41226634; PMCID: PMC12607773.
8. Weaver KR, Melkus GD, Henderson WA. Irritable Bowel Syndrome. Am J Nurs. 2017 Jun;117(6):48-55. doi: 10.1097/01.NAJ.0000520253.57459.01. PMID: 28541989; PMCID: PMC5453305.
9. Lacy, Brian E. PhD, MD, FACG1; Pimentel, Mark MD, FACG2; Brenner, Darren M. MD, FACG3; Chey, William D. MD, FACG4; Keefer, Laurie A. PhD5; Long, Millie D. MDMPH, FACG (GRADE Methodologist)6; Moshiree, Baha MD, MSc, FACG7. ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. The American Journal of Gastroenterology 116(1):p 17-44, January 2021. | DOI: 10.14309/ajg.0000000000001036.