Diskusprolaps

Hvad er en diskusprolaps?

En diskusprolaps opstår, når en af rygsøjlens hvirvelskiver (diskus) beskadiges, så dele af diskus buler ud eller presses ud gennem den ydre bindevævsring. Diskus fungerer normalt som en støddæmper mellem ryghvirvlerne og består af en blød kerne (nucleus pulposus) omgivet af en stærkere ring (annulus fibrosus). Når diskus ændrer form eller brister, kan det medføre tryk eller irritation af nærliggende nerverødder.

Dette kan give symptomer som udstrålende smerter, føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse, afhængigt af hvor i rygsøjlen prolapsen sidder (2,4).

Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle diskusprolapser giver symptomer, og at fund på MR-scanning ikke altid kan kobles direkte til patientens smerter (2,3).

Diskusprolaps forekommer hyppigst i lænderyggen, men kan også opstå i nakken. Forholdet mellem diskusforandringer, symptomer og funktion vurderes derfor altid samlet ud fra både sygehistorie, klinisk undersøgelse og eventuel billeddiagnostik.

​Brug for hjælp? Bestil tid i dag

Symptomer

En diskusprolaps giver først symptomer, når den irriterer eller trykker på en nerverod. Mange diskusforandringer opdages tilfældigt ved scanning og giver ingen gener, mens andre kan medføre tydelige neurologiske symptomer (3). Symptomerne afhænger især af prolapsens placering, omfang og hvilken nerverod der påvirkes (3,4).

Almindelige symptomer ved diskusprolaps i lænden

• Udstrålende smerter fra lænden ned i benet (ofte kaldet iskias)
• Føleforstyrrelser som prikken, snurren eller nedsat følesans
• Nedsat muskelkraft i ben eller fod
• Forværring af smerter ved hoste, nys eller belastning
• I nogle tilfælde smerter uden udstråling

Det er vigtigt at understrege, at rygsmerter alene sjældent skyldes en diskusprolaps, og at udstrålende bensmerter ofte er det mest karakteristiske symptom.

Symptomer ved diskusprolaps i nakken

• Udstrålende smerter fra nakken til skulder, arm eller hånd
• Føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse i arm og hånd
• Nakkesmerter og nedsat bevægelighed

Du kan læse mere om diskusprolaps i nakken her.

​Har du symptomer på diskusprolaps? Bestil tid i dag

Alvorlige symptomer – hvornår skal man reagere hurtigt?
I sjældne tilfælde kan en diskusprolaps give alvorlige symptomer, som kræver akut lægelig vurdering, herunder:

• Udtalt eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse
• Problemer med at styre vandladning eller afføring
• Følelsesløshed i ridebukseområdet (inderlår/sæde)

Disse symptomer kan være tegn på alvorlig nervepåvirkning og skal altid vurderes akut (2,3).

Hvordan opstår en diskusprolaps?

Mellem ryghvirvlerne findes bruskskiver (diskus), som fungerer som støddæmpere og bidrager til rygsøjlens bevægelighed. En diskus består af en stærk, fibrøs ydre ring (annulus fibrosus) og en mere blød, geléagtig kerne (nucleus pulposus) (3).

En diskusprolaps opstår, når der opstår en revne i den ydre ring, så dele af den bløde kerne presses ud. Hvis prolapsen kommer i kontakt med eller irriterer en nerverod, kan det give symptomer som smerter, føleforstyrrelser eller nedsat kraft i fx ben eller arm. Dette forklarer, hvorfor nogle oplever udstrålende smerter ved diskusprolaps.

Det er dog vigtigt at understrege, at en diskusprolaps ikke altid giver symptomer.

Studier viser, at mange mennesker har diskusudposninger eller -prolapser uden smerter eller funktionsnedsættelse. Symptomer opstår typisk først, hvis der er irritation eller påvirkning af nerveroden, og ikke nødvendigvis som følge af selve udposningen alene. Inflammatoriske processer omkring nerven menes også at spille en væsentlig rolle i smerteudviklingen (3).

Diskusprolaps udvikler sig oftest gradvist som led i aldersrelaterede og degenerative forandringer i diskus. Med tiden mister diskus noget af sin elasticitet og væskeindhold, hvilket gør den mere sårbar over for belastning. I nogle tilfælde kan symptomerne debutere i forbindelse med et løft eller en bevægelse, men dette er sjældent den egentlige årsag. Forandringerne har typisk været under udvikling over længere tid og er resultatet af et samspil mellem flere faktorer, herunder genetiske forhold, alder, metaboliske forhold og kroppens samlede belastning over tid (2,3,5).

Diskus er kun sparsommelt innerveret i den yderste del, hvilket betyder, at strukturelle forandringer kan udvikle sig uden tidlige smertesignaler. Derfor opdages en diskusprolaps ofte først, når der opstår irritation af en nerverod.

Hvordan stilles diagnosen diskusprolaps?

Diagnosen diskusprolaps stilles primært på baggrund af sygehistorie og klinisk undersøgelse. Billeddiagnostik anvendes kun, når det er relevant, og altid i sammenhæng med symptomer og fund.

Klinisk undersøgelse
Ved den kliniske undersøgelse vurderes blandt andet:

• Smerternes karakter og eventuel udstråling
• Føleforstyrrelser
• Muskelkraft og reflekser
• Bevægelse og funktion i ryg, nakke og ekstremiteter

Undersøgelsen kan give en god indikation af, om der er påvirkning af en nerverod, og hvilket niveau i rygsøjlen der eventuelt er involveret. Mange ryg- og nakkesmerter kan dog give symptomer, der minder om diskusprolaps, uden at der nødvendigvis er tale om en egentlig prolaps (3).

Hvornår er skanning relevant?
MR-skanning er den foretrukne billeddiagnostiske metode ved mistanke om diskusprolaps, da den giver detaljeret information om diskus, nerver og omkringliggende væv.
Scanning anbefales kun, når resultatet forventes at have betydning for den videre behandling. Det kan fx være ved:

• Progredierende neurologiske udfald
• Svær eller tiltagende kraftnedsættelse
• Mistanke om cauda equina-syndrom
• Vedvarende symptomer, hvor konservativ behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, og hvor kirurgisk vurdering overvejes

Ved stabile neurologiske udfald uden tegn på forværring er skanning som udgangspunkt ikke indiceret i den tidlige fase (2,3).

Skanning og symptomer hænger ikke altid sammen
Det er veldokumenteret, at mange mennesker har diskusudposninger eller diskusprolapser på MR-scanning uden at have smerter eller funktionsnedsættelse. Omvendt kan der forekomme betydelige symptomer uden tydelige fund på scanning.

Derfor skal billeddiagnostiske fund altid tolkes i sammenhæng med den kliniske vurdering og symptomudviklingen – og ikke stå alene som forklaring på smerter (3).

Konservativ behandling ved diskusprolaps

I langt de fleste tilfælde behandles en diskusprolaps uden operation. Konservativ behandling har til formål at reducere smerter, bevare eller genoprette funktion og understøtte kroppens naturlige helingsprocesser (2,3).

Aflastning og smertekontrol
I den akutte fase kan en kort periode med tilpasning af belastning være nødvendig. Det anbefales dog generelt at forblive så aktiv som muligt inden for smertegrænsen, da længerevarende sengeleje kan forsinke bedring. Smertestillende medicin kan anvendes efter lægelig vurdering som supplement i en begrænset periode.

Bevægelse og genoptræning
Gradvis genoptagelse af bevægelse er en central del af behandlingen. Øvelser tilpasset den enkelte kan bidrage til at reducere smerter, forbedre bevægelighed og genopbygge styrke og kontrol omkring rygsøjlen. Fokus er ofte på stabiliserende muskulatur, bevægelighed i hofter og ryg samt gradvis belastning.

Manuel behandling og fysioterapi
Fysioterapi og manuel behandling kan indgå som led i et samlet konservativt forløb. Formålet er at understøtte bevægelse, reducere muskelspændinger og forbedre funktion. Effekten varierer fra person til person, og behandlingen bør altid tilpasses den aktuelle symptomudvikling og kliniske fund (2,3).

Osteopati som supplement
Osteopatisk behandling kan anvendes som et supplerende element i den konservative behandling med fokus på helhedsorienteret vurdering af bevægeapparatet. Osteopati erstatter ikke lægelig udredning, men kan indgå som del af et tværfagligt forløb hos patienter uden alvorlige eller progredierende neurologiske udfald.

​Brug for hjælp? Bestil tid i dag

Hvem har gavn af konservativ behandling?

Konservativ behandling anbefales til langt de fleste personer med diskusprolaps, særligt når symptomerne er stabile og uden alvorlige neurologiske udfald. De fleste oplever gradvis symptomlindring over uger til måneder uden behov for kirurgi.

Behandlingen er typisk relevant for personer med:

• Smerter i ryg og/eller udstrålende smerter til arm eller ben
• Let til moderat kraftnedsættelse, der er ikke-progredierende
• Føleforstyrrelser uden påvirkning af blære- eller tarmfunktion
• Bevarede daglige funktioner, eventuelt med behov for midlertidige tilpasninger

Konservativ behandling forudsætter løbende klinisk vurdering. Ved manglende bedring, tiltagende neurologiske symptomer eller funktionsforværring bør der foretages fornyet lægefaglig vurdering med henblik på yderligere udredning (3).

Hvornår overvejes kirurgi?

Hvert år opereres ca. 2000 patienter for diskus prolaps, men kirurgisk behandling af diskusprolaps er kun relevant for en mindre del af patienterne. Langt de fleste kan behandles konservativt med tilfredsstillende bedring over tid (3).

Operation kan overvejes ved:

• Svær eller progredierende kraftnedsættelse i arm eller ben
• Vedvarende, intense smerter, som ikke responderer på konservativ behandling over tid
• Alvorlige neurologiske udfald, herunder påvirkning af blære- eller tarmfunktion (mistanke om cauda equina-syndrom), som kræver akut vurdering

Formålet med kirurgi er primært at aflaste den påvirkede nerve og reducere smerter samt neurologiske symptomer. Kirurgi har ofte god effekt på bensmerter eller armsmerter, mens effekten på ryg- eller nakkesmerter kan være mere varierende (3).

Beslutning om operation træffes altid på baggrund af en samlet vurdering af symptomer, kliniske fund, billeddiagnostik og patientens funktion og præferencer, typisk i samarbejde med en rygkirurgisk specialeafdeling.

Prognose, sygdomsforløb og heling

Forløbet ved diskusprolaps er i de fleste tilfælde gunstigt. Hos langt størstedelen ses der gradvis bedring over tid, både med og uden behandling. Mange oplever tydelig symptomlindring inden for de 8-12 uger, og der er en betydelig tendens til spontan bedring.

Selvom smerterne ofte aftager, vil nogle fortsat kunne opleve tilbagevendende ryggener eller perioder med øget følsomhed i ryggen. Personer, der har haft en diskusprolaps, har generelt en øget risiko for senere episoder med rygsmerter eller ny prolaps (2,3).

Langtidsperspektiv
Langtidsopfølgninger viser, at der på sigt (5-10 år) kun er begrænset forskel på resultatet af konservativ og operativ behandling, når der ikke foreligger klare operationsindikationer.

Omkring 10% af patienter med diskusprolaps ender med at blive opereret, men det er usikkert, om dette antal er optimalt.

Efter operation ses ofte god effekt på udstrålende smerter, især på kort sigt. På længere sigt har dog op mod 60% fortsat lette ryggener, uanset behandlingsform.

Komplikationer
Alvorlige komplikationer er sjældne, men kan i sjældne tilfælde omfatte:

• Vedvarende nerveskade med kraftnedsættelse
• Føleforstyrrelser
• Påvirkning af blære-, tarm- eller seksualfunktion

Disse tilstande kræver hurtig lægefaglig vurdering.

Prognostiske faktorer
Prognosen påvirkes af flere faktorer. Forløbet er generelt bedre ved:

• Tydelig sammenhæng mellem symptomer, kliniske fund og billeddiagnostik
• Tidlig fastholdelse af aktivitet og gradvis tilbagevenden til daglige funktioner

Faktorer, der kan være forbundet med et mere langvarigt eller vanskeligt forløb, inkluderer:

• Langvarig sygemelding
• Rygning, fysisk inaktivitet og overvægt
• Psykosociale belastninger
• Lav forventning til egen bedring

Langvarig sygemelding reducerer sandsynligheden for tilbagevenden til arbejde markant, særligt hvis den overstiger tre måneder (2,3).

Forebyggelse af diskusprolaps

Det er ikke altid muligt at forebygge en diskusprolaps fuldstændigt, men flere faktorer kan reducere risikoen for både første episode og tilbagefald.

Bevægelse og fysisk aktivitet
Regelmæssig fysisk aktivitet bidrager til at opretholde styrke, bevægelighed og belastningstolerance i rygsøjlen. Variation i bevægelse og gradvis opbygning af belastning er vigtigere end at undgå bestemte bevægelser. Langvarig inaktivitet kan øge risikoen for vedvarende rygproblemer (6).

Styrke og stabilitet
God muskulær støtte omkring rygsøjlen, særligt fra den dybe stabiliserende muskulatur, kan bidrage til bedre belastningsfordeling. Træning bør tilpasses individuelt og fokusere på funktionel styrke frem for maksimal belastning.

Ergonomi og belastningsvaner
Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og variation i arbejdsdagen kan reducere gentagen ensidig belastning. Ved løft og fysisk krævende arbejde er gradvis tilvænning, god teknik og pauser vigtige elementer i forebyggelsen.

Livsstilsfaktorer
Rygning, overvægt og fysisk inaktivitet er forbundet med dårligere diskushelse og langsommere heling. En generelt sund livsstil kan derfor have betydning for både forebyggelse og prognose ved diskusprolaps (7).

Tidlig håndtering af rygsmerter
Tidlig vejledning, relevant behandling og opretholdelse af aktivitet ved rygsmerter kan reducere risikoen for længerevarende forløb. Ved nye eller forværrede symptomer bør der foretages faglig vurdering, særligt hvis der opstår neurologiske tegn.

Osteopatisk tilgang til diskusprolaps

Osteopatisk behandling kan være et relevant supplement i et konservativt behandlingsforløb ved diskusprolaps, særligt hos patienter, hvor smerter, spænding og nedsat funktion påvirker hverdagen, men uden alvorlige eller progredierende neurologiske udfald.

Den osteopatiske tilgang tager udgangspunkt i, at kroppen fungerer som en helhed.

Ved en diskusprolaps opstår der ofte kompensationer i bevægeapparatet, hvor andre områder af rygsøjlen, bækkenet eller muskulaturen overtager belastning for at beskytte det smertefulde område. Over tid kan disse kompensationer bidrage til vedvarende spænding, nedsat bevægelighed og fastholdelse af symptomer.

En osteopat foretager derfor en helhedsorienteret undersøgelse, hvor fokus ikke alene er rettet mod selve prolapsområdet, men også mod:

• Rygsøjlens samlede bevægelighed
• Bækkenets og hofternes funktion
• Muskelspænding og belastningsmønstre
• Vejrtrækning og kropslig regulering

Formålet er ikke at “behandle prolapsen direkte”, men at optimere kroppens forudsætninger for heling, reducere unødige belastninger og understøtte mere hensigtsmæssige bevægemønstre i hverdagen.

Der findes ikke entydig evidens for, at osteopatisk behandling kan hele en diskusprolaps. Der er dog dokumentation for, at osteopatisk manipulationsbehandling kan reducere smerter og forbedre funktion ved uspecifikke lænderygsmerter (8). Denne viden kan være relevant i et prolapsforløb, hvor smerter, spænding og funktionsnedsættelse ofte spiller en central rolle – og hvor behandlingen indgår som et supplement til aktiv genoptræning og bevægelse.

I praksis kombineres osteopatisk behandling ofte med:

• Individuelt tilpasset genoptræning
• Vejledning i belastning, aktivitet og restitution
• Tværfagligt samarbejde med fysioterapeut eller læge

Ved tiltagende smerter, ny kraftnedsættelse eller symptomer fra blære og tarm skal der altid ske hurtig lægefaglig vurdering.

​Har du brug for hjælp? Bestil tid i dag

Referenceliste

1. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/fysmed-og-rehab/tilstande-og-sygdomme/ryg-nakke-og-bryst/laendesmerter-lave-rygsmerter/
2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/ryg-og-nakke-sygdomme/diskusprolaps-i-laenderyggen/
3. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/muskelskelet/lumbal-rodaffektion/
4. Deyo RA, Loeser JD, Bigos SJ. Herniated lumbar intervertebral disk. Ann Intern Med. 1990 Apr 15;112(8):598-603. doi: 10.7326/0003-4819-112-8-598. PMID: 2139310.
5. Adams MA, Roughley PJ. What is intervertebral disc degeneration, and what causes it? Spine (Phila Pa 1976). 2006 Aug 15;31(18):2151-61. doi: 10.1097/01.brs.0000231761.73859.2c. PMID: 16915105.
6. Shiri R, Falah-Hassani K, Viikari-Juntura E, Coggon D. Leisure-time physical activity and sciatica: A systematic review and meta-analysis. Eur J Pain. 2016 Nov;20(10):1563-1572. doi: 10.1002/ejp.885. Epub 2016 Apr 18. PMID: 27091423; PMCID: PMC5081102.
7. Qi L, Luo L, Meng X, Zhang J, Yu T, Nie X, Liu Q. Risk factors for lumbar disc herniation in adolescents and young adults: A case-control study. Front Surg. 2023 Jan 6;9:1009568. doi: 10.3389/fsurg.2022.1009568. PMID: 36684299; PMCID: PMC9852704.
8. Dal Farra F, Risio RG, Vismara L, Bergna A. Effectiveness of osteopathic interventions in chronic non-specific low back pain: A systematic review and meta-analysis. Complement Ther Med. 2021 Jan;56:102616. doi: 10.1016/j.ctim.2020.102616. Epub 2020 Nov 13. PMID: 33197571.