Vælg din foretrukne by og book tid hos behandleren.
Vi behandler
Trykket ribben
Læs mere om skader på ribbenene på denne side.
Trykket ribben – hvad det er, og hvordan det behandles
Ribbensskader er almindelige og rammer både mænd og kvinder. Det anslås, at omkring hver tredje dansker på et tidspunkt vil opleve smerter eller ubehag fra ribbenene – typisk som følge af et fald, et slag eller sportsskade.
Skaderne kan variere fra lette tryk og forstuvninger til egentlige brud. Mange undervurderer dog betydningen af at få skader på ribbenene undersøgt og behandlet, selv ved “mindre” tilfælde.
Ribbenene har en vigtig funktion i vores vejrtrækning og beskytter samtidig vitale organer som hjerte og lunger.
Et trykket ribben er en af de mest almindelige, men ofte oversete former for ribbensskader – og netop det ser vi nærmere på her.
Hvad er et trykket ribben?
Et trykket ribben er en tilstand, hvor der opstår smerter i brystkassen eller den øverste del af maven – ofte med udstråling fra ryggen og om til siden eller brystet.
Smerterne mærkes typisk ved dyb vejrtrækning, hoste, grin eller bestemte bevægelser.
Tilstanden kaldes også forstuvet eller bøjet ribben, men adskiller sig fra et egentligt brud, da knoglen ikke er gået i stykker.
Et trykket ribben skyldes oftest et kraftigt tryk, slag eller stød mod brystkassen, fx efter et fald, en sportsskade eller trafikuheld.
Langt de fleste tilfælde er ufarlige og heler af sig selv, men kan give midlertidigt ubehag og nedsat bevægelighed, fordi ribbenene påvirker lungerne og vejrtrækningen.
Behandlingen fokuserer derfor på at lindre smerterne og genoprette normal bevægelse og åndedræt.
Typiske symptomer på trykket ribben
Et trykket ribben kan give smerter og ubehag i brystkassen eller den øverste del af maven. Smerten føles ofte som en skarp, øm eller jagende fornemmelse omkring ribbenene, og den bliver typisk værre, når du bevæger dig, hoster, griner eller trækker vejret dybt.
De mest almindelige symptomer er:
- Smerter eller ømhed omkring et eller flere ribben, ofte med udstråling fra ryggen og frem mod brystet.
- Vejrtrækningsbesvær eller stramhed i brystet, især ved dybe indåndinger. Mange oplever, at det føles som om brystkassen “ikke kan udvide sig helt” (1).
- Forværring ved hoste eller bevægelse. Hosten kan både forstærke smerten og i nogle tilfælde blive en refleksreaktion på den nedsatte vejrtrækning.
- Smerter ved fysisk aktivitet, hvor man bruger overkroppen – fx ved løb, styrketræning eller sport med kropskontakt.
I enkelte tilfælde kan smerterne være så kraftige, at de forveksles med hjerte- eller lungesmerter.
Oplever du akut åndenød, svimmelhed, stærke brystsmerter eller feber, bør du altid kontakte læge, da det kan være tegn på en mere alvorlig skade, fx væske i brysthulen eller lungeinfektion.
Cem forklarer her om trykket ribben
Hvordan stilles diagnosen ved trykket ribben?
Et trykket ribben kan som regel diagnosticeres ud fra en grundig klinisk undersøgelse og en samtale om, hvordan skaden opstod. Osteopaten eller lægen vurderer bevægelsen i brystkassen, ømhed ved tryk og eventuelle smerter ved vejrtrækning eller rotation af overkroppen.
Det er vigtigt at skelne mellem et trykket og et brækket ribben, da symptomerne kan minde om hinanden.
Ved et brækket ribben vil smerten oftest være skarpere, og man kan nogle gange mærke eller høre en let “knæklyd” ved bevægelse. Der kan også være hævelse eller misfarvning omkring det skadede område.
Et trykket ribben derimod skyldes som regel en overbelastning eller forskydning i ribbensleddene eller de omkringliggende muskler, og her er der sjældent brud på knoglen.
I de fleste tilfælde er der ikke behov for røntgen, da behandlingen ofte vil være den samme uanset, om der er tale om et tryk eller en mindre revne.
Men hvis der er meget stærke smerter, vejrtrækningsbesvær eller mistanke om et egentligt brud, kan lægen vurdere, at der bør foretages en røntgenundersøgelse for at udelukke komplikationer som fx punkteret lunge.
Helingsforløb og prognose ved trykket ribben
Det er helt normalt at have ondt, når man har fået et trykket ribben.
Smerterne vil som regel stige i løbet af den første uge, hvorefter de gradvist aftager.
Hos de fleste tager det 8–12 uger, før vævet er helet helt, men forløbet varierer fra person til person.
Det er ikke ualmindeligt at opleve tilbagevendende ømhed i en periode, særligt ved dybe vejrtrækninger eller bestemte bevægelser. For at fremme helingen anbefales det at bevæge sig så meget som muligt uden at provokere smerterne. Let aktivitet og dyb vejrtrækning stimulerer blodcirkulationen og hjælper brystkassen med at bevæge sig naturligt.
Hvis smerterne er kraftige, kan lægen anbefale kortvarig brug af smertestillende medicin, så du lettere kan holde dig i gang – bevægelse er vigtig for, at kroppen kan hele effektivt.
Et trykket ribben påvirker ikke kun ribbenet selv, men også bevægelsen i brystkassen, ryggen og skuldrene. Når vejrtrækningen begrænses, kan det også belaste åndedrætsmuskulaturen, fx vores vejrtrækningsmuskel Diaphragma, og påvirke blod- og lymfestrømmen i området.
Derfor handler helingsprocessen ikke kun om at dæmpe smerte, men også om at genoprette balancen mellem de mekaniske og respiratoriske systemer i kroppen.
Behandling af trykket ribben
Et trykket ribben heler som regel af sig selv, men det kan tage tid – og i nogle tilfælde kan smerterne blive så vedvarende, at der er behov for behandling og vejledning i aktivitetsniveau.
Formålet med behandlingen er først og fremmest at lindre smerterne og genoprette en normal vejrtrækning, så kroppen kan hele naturligt.
De fleste behandles konservativt, hvilket betyder:
- Aflastning og hvile i den første tid, uden at man bliver helt inaktiv.
- Smertelindring efter behov – gerne i samråd med lægen.
- Gradvis tilbagevenden til aktivitet, så vævet belastes kontrolleret.
- Manuel behandling og vejledning fra en fysioterapeut eller osteopat, der kan hjælpe med at reducere spændinger, genoprette bevægelse i brystkassen og støtte vejrtrækningen.
- Det er en god idé at starte behandlingen tidligt, så smerterne ikke når at påvirke din vejrtrækning eller bevægelsesmønster (2).
Hos mange giver en kombination af manuelle teknikker, øvelsesterapi og vejledning de bedste resultater.
Osteopatisk behandling af trykket ribben
Ved et trykket ribben er det ikke kun selve ribbenet, der er påvirket – også de omkringliggende muskler, led og fascier i brystkassen, ryg og skuldre kan være spændte eller låste.
Osteopatisk behandling fokuserer på at genoprette bevægelsen og balancen i hele området, så vejrtrækningen bliver friere, og kroppen får optimale betingelser for at hele.
Behandlingen starter med en grundig undersøgelse af brystkassens bevægelighed, åndedrættet og de mekaniske relationer mellem ribben, rygsøjle og brystmuskulatur. Herefter anvendes blide, manuelle teknikker til at:
- Løsne spændinger og forskydninger i ribben og omkringliggende væv.
- Forbedre bevægelsen i brystkassen og støtte diafragma (åndedrætsmusklen).
- Øge blod- og lymfegennemstrømningen, så området får bedre næring og affaldsstoffer lettere kan borttransporteres.
- Afspænde muskler og bindevæv, der påvirker vejrtrækningen.
Formålet er ikke blot smertelindring, men at normalisere kroppens biomekanik, så ribbenene igen kan bevæge sig frit sammen med vejrtrækningen.
Behandlingen suppleres ofte med vejledning i åndedrætsøvelser, holdning og let bevægelse, så du selv kan støtte helingen og mindske risikoen for tilbagevendende gener.
Øvelser og genoptræning ved trykket ribben
Når smerterne begynder at aftage, er det vigtigt gradvist at få gang i bevægelsen igen.
Øvelserne har til formål at genoprette brystkassens bevægelighed, støtte vejrtrækningen og fremme helingen – uden at overbelaste vævet.
Vejrtrækningsøvelser
Dyb og rolig vejrtrækning er en vigtig del af genoptræningen. Det hjælper med at holde lungerne i gang, forebygger infektion og mindsker spændinger i brystkassen.
Prøv denne enkle øvelse:
- Start med normal, afslappet vejrtrækning.
- Tag 3-5 dybe vejrtrækninger, hvor du mærker brystkassen udvide sig i alle retninger.
- Vend tilbage til normal vejrtrækning.
- Pust roligt ud med åben mund.
- Gentag cyklussen et par gange, og host let, hvis du mærker sekret.
Bevægelighedsøvelser
Når smerterne tillader det, kan du tilføje blide bevægelser for at øge mobiliteten i overkroppen.
Det kan være milde rotationer af overkroppen, sidebøjninger eller stræk i liggende, siddende eller stående stilling – afhængigt af hvor ømt området er. Se eventuelt videoen herunder for forslag til øvelser.
Formålet er at vække åndedrætsmusklerne og forbedre elasticiteten i brystkassen, så luften lettere når ned i lungerne, og kroppen igen kan bevæge sig frit.
Kredsløb og let aktivitet
Under helingsprocessen er det vigtigt at holde kroppen i gang med lette aktiviteter som gåture eller cykling.
Det fremmer blodcirkulationen, reducerer stivhed og understøtter kroppens naturlige heling.
Styrke og holdning
Når smerterne er aftaget, kan du gradvist begynde at styrke muskulaturen i ryg, skuldre og bryst.
Det forbedrer kropsholdningen og giver bedre betingelser for en dybere og mere fri vejrtrækning.
Start med lav belastning og øg gradvist, uden at provokere smerte.
Øvelserne skal udføres roligt og smertefrit – målet er at genvinde naturlig bevægelse, ikke at presse kroppen.
For de bedste resultater kan øvelserne kombineres med manuel behandling, som hjælper med at løsne spændinger og understøtte helingsprocessen.
Gode øvelser til brystkassen
Øvelserne kan hjælpe med at øge bevægeligheden og mindske spændinger i brystkassen.
Tal altid med din behandler, inden du går i gang, så du er sikker på, at øvelserne passer til din situation.
Forebyggelse af trykkede ribben
For at undgå nye gener eller tilbagefald er det vigtigt at bevare en god bevægelighed og styrke omkring brystkassen. Ribbenene bevæger sig hele tiden i takt med vejrtrækningen, og både stivhed og svaghed kan øge risikoen for overbelastning.
En god forebyggende indsats kan bestå af:
- Vejrtrækningsøvelser – for at bevare elasticiteten i brystkassen og støtte lungernes bevægelse.
- Bevægelighedstræning – blide rotationer og stræk for at holde ryg og bryst fleksible.
- Styrketræning – særligt af core, ryg og skuldre, for at stabilisere overkroppen og beskytte ribbenene mod vrid og slag.
- Kredsløbstræning – som gang, cykling eller svømning, der fremmer blodcirkulation og restitution.
Det er vigtigt at tilpasse træningen til dit eget niveau og undgå for hård belastning, især hvis du stadig mærker ømhed.
Hvis du oplever vedvarende smerter eller spændinger, kan det være en fordel at opsøge en fysioterapeut eller osteopat, der kan hjælpe med at genskabe balancen i kroppens bevægelsesmønstre og give vejledning i forebyggende træning.
Hvornår bør du søge hjælp?
Et trykket ribben heler som regel uden komplikationer, men du bør altid være opmærksom på din vejrtrækning og smerteudvikling.
Kontakt læge eller fagperson, hvis:
- Du har svært ved at trække vejret helt ind, eller vejrtrækningen føles anstrengt.
- Det gør ondt, når du hoster, nyser eller bevæger overkroppen.
- Smerterne ikke aftager inden for 1–2 uger.
- Du oplever feber, tiltagende hoste eller mistanke om væske i brysthulen (kan være tegn på lungeinfektion).
Ved tvivl eller længerevarende gener kan en osteopatisk vurdering hjælpe med at finde årsagen til de vedvarende smerter og genskabe bevægelsen i brystkassen.
Hos Aarhus Osteopati undersøger og behandler vi trykkede ribben ud fra et helhedsorienteret perspektiv, med fokus på både bevægelighed, vejrtrækning og kropsbalance.
Trykket ribben? Book tid herReferenceliste
- https://www.ribinjuryclinic.com/conditions/rib-injury/
- https://www.ribinjuryclinic.com/treatments/
Hyppigt relaterede smerter
Mavesyre og smerter
Irritabel tyktarm
Refluks
Stofskiftet
Frossen skulder
Hælspore
Golfalbue
Funktionelle lidelser
Fandt du ikke din problemstilling?
Vælg afdeling
Vælg din nærmeste afdeling herunder. Herefter kan du vælge behandlingsform & behandler.
Aalborg
Vælg næste ledige tid i Aalborg eller specific behandler i Aalborg-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Aarhus C
Vælg næste ledige tid i Aarhus C eller specific behandler i Aarhus C-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Amager
Vælg næste ledige tid i Amager eller specific behandler i Amager-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Esbjerg
Vælg næste ledige tid i Esbjerg eller specific behandler i Esbjerg-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Frederiksberg
Vælg næste ledige tid i Frederiksberg eller specific behandler i Frederiksberg-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Haderslev
Vælg næste ledige tid i Haderslev eller specific behandler i Haderslev-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Herning
Vælg næste ledige tid i Herning eller specific behandler i Herning-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Hillerød
Vælg næste ledige tid i Hillerød eller specific behandler i Hillerød-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Hjørring
Vælg næste ledige tid i Hjørring eller specific behandler i Hjørring-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Holstebro
Vælg næste ledige tid i Holstebro eller specific behandler i Holstebro-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Horsens
Vælg næste ledige tid i Horsens eller specific behandler i Horsens-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Næstved
Vælg næste ledige tid i Næstved eller specific behandler i Næstved-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Odense
Vælg næste ledige tid i Odense eller specific behandler i Odense-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Østerbro
Vælg næste ledige tid i Østerbro eller specific behandler i Østerbro-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Randers
Vælg næste ledige tid i Randers eller specific behandler i Randers-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Risskov
Vælg næste ledige tid i Risskov eller specific behandler i Risskov-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Roskilde
Vælg næste ledige tid i Roskilde eller specific behandler i Roskilde-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Sønderborg
Vælg næste ledige tid i Sønderborg eller specific behandler i Sønderborg-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Valby
Vælg næste ledige tid i Valby eller specific behandler i Valby-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.
Vejle
Vælg næste ledige tid i Vejle eller specific behandler i Vejle-afdelingen nedenunder. Herefter kan du vælge behandlingsform.